Ajstrup Skole - Versionshistorie

JonasJ: Kort opdateret

2022-01-12T10:48:28Z

Kort opdateret

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Der har været skole i Ajstrup siden 1743. I 1800-tallet var [[Malling Sogn]] opdelt i et vestre- og østre skoledistrikt. Ajstrup Skole dækkede det østre distrikt, som udover [[Ajstrup]] også bl.a. omfattede [[Neder Fløjstrup]], [[Lillenor]] og [[Storenor]]. [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] afholdte 10. december 1844 valg i Ajstrup skole. På Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om aldersfløjen, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.
@@ Linje 37: / Linje 46: @@
 [[Kategori:Det 19. århundrede]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

JonasJ: /* Lærer Baden */

2022-01-05T20:03:35Z

Lærer Baden

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2022, 22:03
Linje 15:		Linje 15:
	Det blev dog ikke umiddelbart til noget og 26. maj 1854 var forstanderskabet meget uenigt. Hvor medlemmerne ellers blot noterede, hvad der blev vedtaget, følte de sig her nødsaget til at udarbejde selvstændige udtalelser. En udtalelse underskrevet af fire af de tilstedeværende otte medlemmer gik på, at selvom lærer Baden var gigtsvag, passede han hver dag sin lærergerning. De ville ikke dømme om han var for svag, men påpegede, at ellers kunne skolen opleve at skulle skifte lærer ofte. Ligesom de påpegede at Baden fik hjælp af sin søn, også ved navn Rasmus Baden, til skolen.		Det blev dog ikke umiddelbart til noget og 26. maj 1854 var forstanderskabet meget uenigt. Hvor medlemmerne ellers blot noterede, hvad der blev vedtaget, følte de sig her nødsaget til at udarbejde selvstændige udtalelser. En udtalelse underskrevet af fire af de tilstedeværende otte medlemmer gik på, at selvom lærer Baden var gigtsvag, passede han hver dag sin lærergerning. De ville ikke dømme om han var for svag, men påpegede, at ellers kunne skolen opleve at skulle skifte lærer ofte. Ligesom de påpegede at Baden fik hjælp af sin søn, også ved navn Rasmus Baden, til skolen.

	Hertil blev der opstillet to vetoer, som hver påkaldte sig vigtighed, selvom de bestod af mindretal. Det første veto kom fra kapellan ved Beder og Malling kirker, Asmussen, der påkaldte sit vetos vigtighed i sin egenskab af formand. Mere hård end de andre, fremhævede han, at skolen stod tilbage for pastoratets andre skoler, især i læsning, regning og skrivning, ligesom Baden, grundet sin gigt, slet ikke kunne ~~unddervise~~ i gymnastik. Ydermere skrev Asmussen at der ”''ikke til enhver Tid hersker den tilbørlige Orden og		Hertil blev der opstillet to vetoer, som hver påkaldte sig vigtighed, selvom de bestod af mindretal. Det første veto kom fra kapellan ved Beder og Malling kirker, Asmussen, der påkaldte sit vetos vigtighed i sin egenskab af formand. Mere hård end de andre, fremhævede han, at skolen stod tilbage for pastoratets andre skoler, især i læsning, regning og skrivning, ligesom Baden, grundet sin gigt, slet ikke kunne undervise i gymnastik. Ydermere skrev Asmussen at der ”''ikke til enhver Tid hersker den tilbørlige Orden og Rolighed under Underviisningen.''” Det andet veto kom fra de tre resterende sogneforstandere, der påkaldte sig vigtighed, idet det var dem, der repræsenterede Mallings østre distrikt, som Baden underviste i. De meddeler at de på distriktets beboeres vegne er godt tilfredse med lærer Baden. De fastholder også, at det at Baden skulle have en hjælpelærer eller afskediges ”''heelt er imod vort Ønske.''”
	Rolighed under Underviisningen.''” Det andet veto kom fra de tre resterende sogneforstandere, der påkaldte sig vigtighed, idet det var dem, der repræsenterede Mallings østre distrikt, som Baden underviste i. De meddeler at de på distriktets beboeres vegne er godt tilfredse med ~~Lærer~~ Baden. De fastholder også, at det at Baden skulle have en hjælpelærer eller afskediges ”''heelt er imod vort Ønske.''”

	*skal færdiggøres (10. maj ~~1854~~, 1860, ~~1863~~, 1880)		Afslutningen blev, at ved et møde i Beder-Malling Sogneforstanderskab 20. juli 1855, oplæstes en skrivelse fra skoledirektionen af 10. maj samme år ”''ved hvilken det communiceres, at Skolelærer Baden tillades indtil videre at vedblive Underviisningen i Aistrup Skole med sin Søn Rasmus's Assistance''”. Baden fortsatte således som lærer på Ajstrup skole. I folketællingen i 1860 er han stadig lærer. Han var dog inden sin død 18. august 1863 blevet pensioneret. Sønnen Rasmus Baden overtog enten umiddelbart, eller kort tid, derefter, sin fars lærergerning. Idet allerede i september 1864 omtales en skolelærer Baden i Ajstrup, som forstanderskabet udnævner til ligsynsmand.
			Både ved folketællingerne i 1870 og i 1880 optræder Rasmus Baden som lærer i Ajstrup. I samme periode var den unge Rasmus Badens storebror (og dermed en anden søn af den ældre Rasmus Baden), Niels Baden, lærer på [[Beder Skole\|Seldrup Skole]].

	== Ajstrup Skole på AarhusArkivet ==		== Ajstrup Skole på AarhusArkivet ==

JonasJ: om skolen i 1800-tallet, især lærer baden

2021-12-23T13:33:01Z

om skolen i 1800-tallet, især lærer baden

← Ældre version		Versionen fra 23. dec. 2021, 15:33
Linje 1:		Linje 1:
	Der har været skole i Ajstrup siden 1743, og på Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om ~~aldersfløgen~~, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.		Der har været skole i Ajstrup siden 1743. I 1800-tallet var [[Malling Sogn]] opdelt i et vestre- og østre skoledistrikt. Ajstrup Skole dækkede det østre distrikt, som udover [[Ajstrup]] også bl.a. omfattede [[Neder Fløjstrup]], [[Lillenor]] og [[Storenor]]. [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] afholdte 10. december 1844 valg i Ajstrup skole. På Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om aldersfløjen, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.

	En moderne landsbyskole blev i 1953 med Beder-Malling Kommune som bygherre og Ali Rasmussen som arkitekt bygget ved vejen, som fra Malling fører til Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand, i krydset ved Elmosevej og Norsmindevej (nuværende adresse: Ajstrup Strandvej 1).		En moderne landsbyskole blev i 1953 med Beder-Malling Kommune som bygherre og Ali Rasmussen som arkitekt bygget ved vejen, som fra Malling fører til Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand, i krydset ved Elmosevej og Norsmindevej (nuværende adresse: Ajstrup Strandvej 1).
Linje 11:		Linje 11:
	== Lærer Baden ==		== Lærer Baden ==

	Der var i 1850'erne en diskussion i [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] om den daværende lærer på Ajstrup Skole. Læreren var Rasmus Jensen Baden født 1795 i Hedensted ~~sogn~~, Vejle Amt. Allerede ved folketællingen i 1834 optræder han som lærer i Ajstrup. Baggrunden for diskussionen var en skrivelse fra Skoledirektionen for Hads og Ning herreder 29. Marts 1853, ”''hvori forlanges Sogneforstanderskabets Erklæring, angl. Skolelærer Badens Helbredstilstand, - alt med Hensyn til om det bør paalægges ham at antage en Hielpelærer.''”		Der var i 1850'erne en diskussion i [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] om den daværende lærer på Ajstrup Skole. Læreren var Rasmus Jensen Baden født 1795 i Hedensted Sogn, Vejle Amt. Allerede ved folketællingen i 1834 optræder han som lærer i Ajstrup. Baggrunden for diskussionen var en skrivelse fra Skoledirektionen for Hads og Ning herreder 29. Marts 1853, ”''hvori forlanges Sogneforstanderskabets Erklæring, angl. Skolelærer Badens Helbredstilstand, - alt med Hensyn til om det bør paalægges ham at antage en Hielpelærer.''” Forstanderskabet svarede 15. april 1853 at de indstillede Baden ”''til at nyde den høyst muelig i Understøttelse til en Hielpelærers Lønning, - saafremt han paalægges at antage en saadan.''”

	*skal færdiggøres		Det blev dog ikke umiddelbart til noget og 26. maj 1854 var forstanderskabet meget uenigt. Hvor medlemmerne ellers blot noterede, hvad der blev vedtaget, følte de sig her nødsaget til at udarbejde selvstændige udtalelser. En udtalelse underskrevet af fire af de tilstedeværende otte medlemmer gik på, at selvom lærer Baden var gigtsvag, passede han hver dag sin lærergerning. De ville ikke dømme om han var for svag, men påpegede, at ellers kunne skolen opleve at skulle skifte lærer ofte. Ligesom de påpegede at Baden fik hjælp af sin søn, også ved navn Rasmus Baden, til skolen.

			Hertil blev der opstillet to vetoer, som hver påkaldte sig vigtighed, selvom de bestod af mindretal. Det første veto kom fra kapellan ved Beder og Malling kirker, Asmussen, der påkaldte sit vetos vigtighed i sin egenskab af formand. Mere hård end de andre, fremhævede han, at skolen stod tilbage for pastoratets andre skoler, især i læsning, regning og skrivning, ligesom Baden, grundet sin gigt, slet ikke kunne unddervise i gymnastik. Ydermere skrev Asmussen at der ”''ikke til enhver Tid hersker den tilbørlige Orden og
			Rolighed under Underviisningen.''” Det andet veto kom fra de tre resterende sogneforstandere, der påkaldte sig vigtighed, idet det var dem, der repræsenterede Mallings østre distrikt, som Baden underviste i. De meddeler at de på distriktets beboeres vegne er godt tilfredse med Lærer Baden. De fastholder også, at det at Baden skulle have en hjælpelærer eller afskediges ”''heelt er imod vort Ønske.''”

			*skal færdiggøres (10. maj 1854, 1860, 1863, 1880)

	== Ajstrup Skole på AarhusArkivet ==		== Ajstrup Skole på AarhusArkivet ==

JonasJ: AarhusArkivet link, start på lærer Baden underubrik og tilføjelse af kilder

2021-12-23T08:44:21Z

AarhusArkivet link, start på lærer Baden underubrik og tilføjelse af kilder

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.
-==Litteratur og kilder==
+== Lærer Baden ==
 *Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
 [[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:40:25Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:40
Linje 15:		Linje 15:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.035794~~\|10.240546~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.035794 longitude=10.240546>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.240546, 56.035794] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-05-09T10:05:32Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 12:05
Linje 13:		Linje 13:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:primary\|56.035794\|10.240546}}		{{#coordinates:primary\|56.035794\|10.240546}}

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-29T13:18:54Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2016, 15:18
Linje 13:		Linje 13:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

			{{#coordinates:primary\|56.035794\|10.240546}}

Mns med 15. okt. 2012, 11:25

2012-10-15T11:25:02Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2012, 13:25
Linje 8:		Linje 8:

	I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.		I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.

			==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Srenpelsen med 1. jun. 2012, 10:41

2012-06-01T10:41:56Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 12:41
Linje 8:		Linje 8:

	I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.		I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.

			[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Mns med 30. maj 2012, 13:03

2012-05-30T13:03:57Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2012, 15:03
Linje 8:		Linje 8:

	I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.		I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.


	~~''Forfatter og ophav:Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000''~~