Adolf Speyer (1838-1901) - Versionshistorie

Hemik med 6. nov. 2025, 08:25

2025-11-06T08:25:45Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]		[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]
	'''Adolf Speyer''' (født den 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død den 16. december 1901 i København) var forsikringsmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].		'''Adolf Speyer''' (født den 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død den 16. december 1901 i København) var forsikringsmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede]].

	~~Forældre: Stiftsfysikus~~ Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.		Han var søn af stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
	~~Gift~~ den 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født den 29. oktober 1840 i Rendsborg, død den 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.		Han blev gift den 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer (født den 29. oktober 1840 i Rendsborg, død den 11. februar 1912 på Frederiksberg), datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

	===Karriere===		===Karriere===
	Adolf Speyer tog juridisk embedseksamen i 1862. Herefter virkede han som sagførerfuldmægtig i København fra 1865 til 1867, da han blev reserveintendant i hæren. I 1868 kom han som intendant til 2. dragonregiment og i 1872 til generalkommandointendanturen. Pr. 1. august 1873 trådte han uden for nummer for at overtage stillingen som forretningsfører for Brandforsikringsselskabet "Jylland" i Aarhus. Da selskabet i 1900 blev sluttet sammen med "Danmark", fulgte Speyer med til hovedstaden som kommitteret.		Adolf Speyer tog juridisk embedseksamen i 1862. Herefter virkede han som sagførerfuldmægtig i København fra 1865 til 1867, da han blev reserveintendant i hæren. I 1868 kom han som intendant til 2. dragonregiment og i 1872 til generalkommandointendanturen. Pr. 1. august 1873 trådte han uden for nummer for at overtage stillingen som forretningsfører for Brandforsikringsselskabet 'Jylland' i Aarhus. Da selskabet i 1900 blev sluttet sammen med 'Danmark', fulgte Speyer med til hovedstaden som kommitteret.

	===Politik===		===Politik===

Hemik med 15. okt. 2024, 07:46

2024-10-15T07:46:23Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2024, 09:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]		[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]
	~~Forsikringsmand~~ '''Adolf Speyer''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1879 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].		'''Adolf Speyer''' (født den 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død den 16. december 1901 i København) var forsikringsmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].

	~~Født 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død 16. december 1901 i København~~.

	Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.		Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
	Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.		Gift den 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født den 29. oktober 1840 i Rendsborg, død den 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 11:		Linje 9:

	===Politik===		===Politik===
	Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro\|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.		Speyer sad i Aarhus Byråd fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro\|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren [[Carl Parmo Ploug (1813-1894)\|Carl Ploug]] en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 16:35

2018-12-22T16:35:54Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 18:35
Linje 4:		Linje 4:
	Født 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død 16. december 1901 i København.		Født 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død 16. december 1901 i København.

	Forældre: ~~stiftsfysikus~~ Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.		Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
	Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.		Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

Linje 11:		Linje 11:

	===Politik===		===Politik===
	Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro\|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en ~~jyde~~, en ~~århusianer~~, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.		Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro\|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en Jyde, en Aarhusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===

Hhoej: /* Politik */

2018-11-08T14:27:46Z

Politik

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:27
Linje 11:		Linje 11:

	===Politik===		===Politik===
	Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|~~universitet~~ i Aarhus]]. ''"Han var en jyde, en århusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør Harald Skovby kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.		Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Skt. Clemens Bro\|Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|Universitet i Aarhus]]. ''"Han var en jyde, en århusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===

Hhoej med 8. nov. 2018, 14:24

2018-11-08T14:24:14Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 16:24
Linje 25:		Linje 25:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-10-05T12:20:16Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 14:20
Linje 16:		Linje 16:
	*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81		*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81
	*Udvalget for fattigvæsenet 1879-81		*Udvalget for fattigvæsenet 1879-81
	*Indkvarteringskommissionen 1879-99		*[[Aarhus og militæret\|Indkvarteringskommissionen]] 1879-99
	*Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90		*Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90
	*Legatudvalget 1888-90.		*Legatudvalget 1888-90.

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-27T09:19:19Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2018, 11:19
Linje 15:		Linje 15:
	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81		*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81
	*Udvalget for fattigvæsenet 1879-81, Indkvarteringskommissionen 1879-99, Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90, Legatudvalget 1888-90.		*Udvalget for fattigvæsenet 1879-81
			*Indkvarteringskommissionen 1879-99
			*Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90
			*Legatudvalget 1888-90.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Hhoej med 27. sep. 2018, 09:17

2018-09-27T09:17:05Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2018, 11:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]		[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]
	Forsikringsmand '''Adolf Speyer''', medlem af [[Aarhus Byråd~~\|byrådet~~]] 6. ~~jan.~~ 1879 - 31. ~~dec.~~ 1890 for de [[Højestbeskattede]].		Forsikringsmand '''Adolf Speyer''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1879 - 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]].

	Født 30. ~~okt.~~ 1838 i Ringkøbing, død 16. ~~dec.~~ 1901 i København.		Født 30. oktober 1838 i Ringkøbing, død 16. december 1901 i København.
	Forældre: ~~Stiftsfysikus~~ Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
	Gift 16. ~~nov.~~ 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. ~~okt.~~ 1840 i Rendsborg, død 11. ~~feb.~~ 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.		Forældre: stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
			Gift 16. november 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. oktober 1840 i Rendsborg, død 11. februar 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 10:		Linje 11:

	===Politik===		===Politik===
	Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. ~~jan.~~ 1879 til 31. ~~dec.~~ 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|universitet i Aarhus]]. ''"Han var en jyde, en århusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør Harald Skovby kalder ham i et brev af 17. ~~nov.~~ 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.		Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. januar 1879 til 31. december 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|universitet i Aarhus]]. ''"Han var en jyde, en århusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør Harald Skovby kalder ham i et brev af 17. november 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81, Udvalget for fattigvæsenet 1879-81, Indkvarteringskommissionen 1879-99, Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90, Legatudvalget 1888-90.		*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81
			*Udvalget for fattigvæsenet 1879-81, Indkvarteringskommissionen 1879-99, Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90, Legatudvalget 1888-90.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Jacob G. med 20. jul. 2018, 06:11

2018-07-20T06:11:55Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2018, 08:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]		[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]
	'''Adolf Speyer'''. ~~Forsikringsmand. Han var født d. 30. okt. 1838 i Ringkøbing og døde i København d~~. 16. dec. ~~1901~~.		Forsikringsmand '''Adolf Speyer''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 6. jan. 1879 - 31. dec. 1890 for de [[Højestbeskattede]].

			Født 30. okt. 1838 i Ringkøbing, død 16. dec. 1901 i København.
			Forældre: Stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer og hustru Sara Simonsen.
			Gift 16. nov. 1869 i København med Clara Margrethe Mathilde Geltzer, født 29. okt. 1840 i Rendsborg, død 11. feb. 1912 på Frederiksberg, datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eisabe Clara Durviger.

			===Karriere===
			Adolf Speyer tog juridisk embedseksamen i 1862. Herefter virkede han som sagførerfuldmægtig i København fra 1865 til 1867, da han blev reserveintendant i hæren. I 1868 kom han som intendant til 2. dragonregiment og i 1872 til generalkommandointendanturen. Pr. 1. august 1873 trådte han uden for nummer for at overtage stillingen som forretningsfører for Brandforsikringsselskabet "Jylland" i Aarhus. Da selskabet i 1900 blev sluttet sammen med "Danmark", fulgte Speyer med til hovedstaden som kommitteret.

	~~'''Offentlighed'''~~		===Politik===
	A. Speyer ~~tog embedseksamen~~ i ~~1862 og arbejde der efter som sagførerfuldmægtig~~ fra ~~1865 og~~ til ~~1867 i København~~. ~~Året efter kom~~ han i ~~hæren først som intendant under 2~~. ~~dragonregimentet~~ og i ~~1872 var~~ han til ~~generalkommandointendanturen. Men i året 1873 trådte~~ han ~~så ud~~ af ~~millitæret for~~ at ~~overtage erhvervet som forretningsføre~~ for ~~Brandforsikringsselskabet~~ "~~Jylland~~" ~~under~~ Aarhus, men ~~foreningen blev~~ i ~~1900 en del af "Danmark~~".		Speyer sad i Aarhus Byråd fra 6. jan. 1879 til 31. dec. 1890. Han hørte til dem, der tidligt havde en fornemmelse af byens fremtidsmuligheder, og som ordfører ved fremlæggelsen af budgettet holdt han årligt en stor tale i rådet, hvor han aldrig forsømte at påpege de enkelte foranstaltningers betydning for den kommende udvikling. Han var initiativtageren til bygningen af [[Clemensbro]], han udarbejdede planer for byens udvidelse og bebyggelse, og det var ham, der første gang i byrådet stillede forslag om åens overdækning fra [[Frederiksbro]] til [[Mindebro]]. Sin interesse for byens trivsel bevarede han efter sin udtræden, og endnu efter at være flyttet til København var han sammen med venner optaget af at bane vejen for et kommende [[Aarhus Universitet\|universitet i Aarhus]]. ''"Han var en jyde, en århusianer, vi kan være stolte af"'', skrev [[Aarhus Stiftstidende]] i sin nekrolog. Nogen folkelig type synes Speyer ikke at have været. Bankdirektør Harald Skovby kalder ham i et brev af 17. nov. 1889 til digteren Carl Ploug en dannet og forstandig mand, ''"men han er ikke populær og ikke kendt i det brede lag"''.

			===Medlem af eller byens repræsentant i...===
			Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] og [[Aarhus Belysningsvæsen\|den offentlige belysning]] 1879-81, Udvalget for fattigvæsenet 1879-81, Indkvarteringskommissionen 1879-99, Kasse- og regnskabsudvalget 1882-90, Legatudvalget 1888-90.
	~~'''Poletik'''~~
	~~A. Speyer var medlem af~~ [[~~Århus Byråd~~]] ~~fra d. 6. jan.~~ 1879 ~~og til 31. dec. 1890~~, ~~han sad~~ for ~~Højestbeskattede.~~
	~~I Aarhus nåede han at gøre sig bemærket~~, ~~han var initiativtager til at få bygget Clemensbro i sin byrådsperiode. Han var meget involveret i at byen skulle udvides~~, ~~men samtid sørge for dens forskønnelse.~~


	~~'''Privatliv'''~~
	~~A. Speyer var søn af stiftsfysikus Carl Ludvig Speyer~~ og ~~hustru Sara Simonsen.~~
	~~A. Speyer blev gift i København d. 16. nov. 1869 med Clara Margrethe Mathilde Geltzer~~, ~~hun var født i Rendsborg d. 29. okt. 1840 og døde på Frederiksborg d. 11. feb. 1912. Clara var datter af oberst Johannes Lauritz Hyllerup Geltzer og hustru Eltsabe Clara Durviger~~.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af ~~Aarhus~~ bys borgerrepræsentation og byråd~~, side 217~~-~~218~~]		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
			* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aadp med 19. feb. 2018, 10:21

2018-02-19T10:21:33Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2018, 12:21
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Adolf Speyer (1838-1901).jpg\|thumbnail\|Adolf Speyer]]
	'''Adolf Speyer'''. Forsikringsmand. Han var født d. 30. okt. 1838 i Ringkøbing og døde i København d. 16. dec. 1901.		'''Adolf Speyer'''. Forsikringsmand. Han var født d. 30. okt. 1838 i Ringkøbing og døde i København d. 16. dec. 1901.