Adelgader i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 10:20

2026-01-19T10:20:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2026, 12:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|400px\|thumb\|right\|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]		[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|400px\|thumb\|right\|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men ~~derudover er~~ andre gader ~~også~~ benævnt adelgade gennem tiden.		'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men også andre gader er benævnt adelgade gennem tiden.

	I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.		I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

	===Vestergade===		===Vestergade===
	I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].		I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne, træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et syv fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].

	===Klostergade===		===Klostergade===
Linje 17:		Linje 17:

	===Borgporten===		===Borgporten===
	Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne ~~også~~ omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.		Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev også denne omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade, får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

	I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.		I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling (1683-1749)\|Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

	===Mejlgade===		===Mejlgade===
	I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].		I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].

	Når man ~~på 1700’tallet~~ i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.		Når man i 1700-tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

JanneMarieBarslev: /* Kilder og litteratur */

2024-01-19T08:46:55Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 10:46
Linje 34:		Linje 34:
	**Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).		**Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
	**Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).		**Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).

			Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

JanneMarieBarslev med 19. jan. 2024, 08:45

2024-01-19T08:45:29Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 10:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|400px\|thumb\|right\|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]		[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|400px\|thumb\|right\|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet.		'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet. I Aarhus er det tre lange og betydende gader, hvor anvendelsen adelgade har fundet sted. Det drejer sig om de lange gader [[Vestergade]], [[Frederiksgade]] og [[Mejlgade]], men derudover er andre gader også benævnt adelgade gennem tiden.

	I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.		I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

			===Vestergade===
	I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].		I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].

			===Klostergade===
	I februar 1751 solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.		I februar 1751 solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

			===Frederiksgade===
	I april 1760 solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.		I april 1760 solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

	I maj samme år solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.		I maj samme år solgte handelsmand [[Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.

			===Borgporten===
	Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.		Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

	I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.		I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

			===Mejlgade===
	I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].		I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].

MiaGulvadJørgensen med 14. aug. 2023, 11:04

2023-08-14T11:04:10Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 13:04
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|400px\|thumb\|right\|I fjerde linje: ''”...Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet.		'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet.

Linje 6:		Linje 8:

	I februar 1751 solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.		I februar 1751 solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

	[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	I april 1760 solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.		I april 1760 solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

MiaGulvadJørgensen med 14. aug. 2023, 11:02

2023-08-14T11:02:45Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 13:02
Linje 1:		Linje 1:
	~~Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som~~ '''Adelgade'''~~, hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en~~ Algade ~~eller~~ en ~~Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft~~, ~~Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade~~ er ~~for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet~~ [[~~Den Gamle By~~]]~~. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade~~.		'''Adelgade''' eller '''Algade''' er en betegnelse, der gennem historien er blevet brugt om flere af [[Aarhus Købstad\|Aarhus Købstads]] gader, hvilket især kan ses i kildemateriale fra 1700-tallet.

	I ~~Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader~~. ~~Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne~~ i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 <sup>1)</sup> solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], ~~og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden~~, ~~fra byens Smou~~ og ~~til Sr~~. ~~Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård~~ på ~~[[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke~~ i [[~~Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand [[Henrich Langballe~~]].		I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

	I februar 1751 ~~<sup>2)</sup>~~ solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.		I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens smou og købmand [[Henrich Langballe]].

			I februar 1751 solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

	[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]		[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	I april 1760 ~~<sup>3)</sup>~~ solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.		I april 1760 solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

	I maj samme år ~~<sup>3)</sup>~~ solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.		I maj samme år solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.

	Ved en handel i 1760 ~~<sup>3)</sup>~~ af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.		Ved en handel i 1760 af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

	I maj 1764 ~~<sup>4)</sup>~~ blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.		I maj 1764 blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

	I juli 1780 ~~<sup>5)</sup>~~ har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].		I juli 1780 har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20\|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].

	Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.		Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

	==~~Digitale kilder:~~ ==		==Kilder og litteratur==
			*ordnet.dk: (heri Ordbog over det danske Sprog).
	ordnet.dk: (heri Ordbog over det danske Sprog).		*Arkivalieronline: Aarhus Byfogedarkiv Skøde- og Panteprotokoller
			**Skøde- og Panteprotokol 1725-1739, folie 186b (opslag 166)
	Arkivalieronline: Aarhus Byfogedarkiv Skøde- og Panteprotokoller		**Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245)
	* ~~<sup>1)</sup>~~ Skøde- og Panteprotokol 1725-1739, folie 186b (opslag 166)		**Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 92b, folie 97, folie 98b (opslag 70, 74 og 76)
	* ~~<sup>2)</sup>~~ Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245)		**Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
	* ~~<sup>3)</sup>~~ Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 92b, folie 97, folie 98b (opslag 70, 74 og 76)		**Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).
	* ~~<sup>4)</sup>~~ Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
	* ~~<sup>5)</sup>~~ Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Stinejensen med 7. maj 2018, 09:53

2018-05-07T09:53:34Z

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2018, 11:53
Linje 1:		Linje 1:
	Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet Den Gamle By. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.		Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

	I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 <sup>1)</sup> solgte Claus Friis Hornemann sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder Andreas Andersen, og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed Erik Andersen ~~Winthers~~ enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand Henrich Langballe.		I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 <sup>1)</sup> solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1\|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand [[Henrich Langballe]].

	I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.		I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.
Linje 7:		Linje 7:
	[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]		[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]

	I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager Christen Pedersen på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.		I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

	I maj samme år <sup>3)</sup> solgte handelsmand Niels Stauning en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.		I maj samme år <sup>3)</sup> solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.

	Ved en handel i 1760 <sup>3)</sup> af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.		Ved en handel i 1760 <sup>3)</sup> af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

JanneMarieBarslev med 16. apr. 2018, 09:10

2018-04-16T09:10:33Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2018, 11:10
Linje 29:		Linje 29:
	* <sup>4)</sup> Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).		* <sup>4)</sup> Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
	* <sup>5)</sup> Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).		* <sup>5)</sup> Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).

			[[Kategori: Gader & veje]]

JanneMarieBarslev med 16. apr. 2018, 06:32

2018-04-16T06:32:39Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2018, 08:32
Linje 5:		Linje 5:
	I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.		I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

	~~(Billede SkP1)~~		[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg\|500px\|thumb\|center\|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]
	I fjerde linje: ”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).

	I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager Christen Pedersen på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.		I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager Christen Pedersen på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købst..."

2018-04-16T06:29:49Z

Oprettede siden med "Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købst..."

Ny side

Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet Den Gamle By. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.

I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 1) solgte Claus Friis Hornemann sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder Andreas Andersen, og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed Erik Andersen Winthers enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand Henrich Langballe.

I februar 1751 2) solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side.

(Billede SkP1)
I fjerde linje: ”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).

I april 1760 3) solgte knapmager Christen Pedersen på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.

I maj samme år 3) solgte handelsmand Niels Stauning en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.

Ved en handel i 1760 3) af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade.

I maj 1764 4) blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.

I juli 1780 5) har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].

Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder.

==Digitale kilder: ==

ordnet.dk: (heri Ordbog over det danske Sprog).

Arkivalieronline: Aarhus Byfogedarkiv Skøde- og Panteprotokoller
* 1) Skøde- og Panteprotokol 1725-1739, folie 186b (opslag 166)
* 2) Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245)
* 3) Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 92b, folie 97, folie 98b (opslag 70, 74 og 76)
* 4) Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).
* 5) Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).