Abessinierlejren på Landsudstillingen - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 24. feb. 2026, 11:01

2026-02-24T11:01:46Z

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2026, 13:01
Linje 34:		Linje 34:

	===Modtagelsen af Abessinierne===		===Modtagelsen af Abessinierne===
	[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|right\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)\|Christian Gøtzsche Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]

	Selvom Abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation ved at trække folk til udstillingen – et mønster, man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk Have.		Selvom Abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation ved at trække folk til udstillingen – et mønster, man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk Have.

Linje 43:		Linje 41:

	===Exotisk kuller===		===Exotisk kuller===
			[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|350px\|thumb\|right\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)\|Christian Gøtzsche Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]
	Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser.		Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser.

JanneMarieBarslev med 24. feb. 2026, 11:01

2026-02-24T11:01:01Z

Hemik med 25. sep. 2024, 06:41

2024-09-25T06:41:25Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:41
Linje 24:		Linje 24:
	:''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)''		:''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)''

	Den 12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93.000 besøgende allerede betalt entré til at se Abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, væverne, og kvinder beskæftiget med at flette kurve og måtter. Herudover var landsbyen indrettet med en hytte til hver familie, en lille moské og en ”markedsplads” i midten.		Den 12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93.000 besøgende allerede betalt entré til at se Abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra kl. 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, væverne og kvinder beskæftiget med at flette kurve og måtter. Herudover var landsbyen indrettet med en hytte til hver familie, en lille moské og en ”markedsplads” i midten.

	På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger:		På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger:

Hemik: /* Exotisk kuller */

2024-09-24T09:35:48Z

Exotisk kuller

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 11:35
Linje 45:		Linje 45:
	Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser.		Af endnu større interesse var dog abessiniernes tiltrækningskraft på de lokale kvinder. Det var et tilbagevendende motiv i pressen i forbindelse med menneskeudstillingerne, at der opstod romantiske forhold mellem de udstillede mænd og kvindelige besøgende. En del af disse skriverier havde sandsynligvis ikke altid hold i virkeligheden: Det var saftige historier om sex og forbudt lidenskab, og derfor solgte det aviser.

	Der er dog flere eksempler på, at medlemmer af en udstilling er blevet i Danmark og har giftet sig og stiftet familie. Det var f.eks. tilfældet efter en kinesisk udstilling i Tivoli i 1902, hvor omkring 16-18 kinesere bosatte sig først og fremmest i København. Det var primært kinesiske mænd, der havde fundet danske kærester. Forfatteren Jesper Wung Sung har i sin roman 'En anden gren' fra 2017 beskrevet, hvordan hans oldefar netop kom til Danmark i 1902, fordi han skulle udstilles i Tivoli i København. Under udstillingen mødte han den unge danske pige Ingeborg, de blev gift - og San Wung Sung, som han hed, ~~vender~~ aldrig tilbage til Kina.		Der er dog flere eksempler på, at medlemmer af en udstilling er blevet i Danmark og har giftet sig og stiftet familie. Det var f.eks. tilfældet efter en kinesisk udstilling i Tivoli i 1902, hvor omkring 16-18 kinesere bosatte sig først og fremmest i København. Det var primært kinesiske mænd, der havde fundet danske kærester. Forfatteren Jesper Wung Sung har i sin roman 'En anden gren' fra 2017 beskrevet, hvordan hans oldefar netop kom til Danmark i 1902, fordi han skulle udstilles i Tivoli i København. Under udstillingen mødte han den unge danske pige Ingeborg, de blev gift - og San Wung Sung, som han hed, vendte aldrig tilbage til Kina.

	Ingen abessiniere bosatte sig i Aarhus, men der var skriverier om forhold mellem de abessinske mænd og aarhusianske kvinder. Efter Landsudstillingen gik der således rygter om, at en kvinde skulle have fået et barn med abessinieren Derrik, i pressen døbt ”Smukke Didrik”. Opfattelsen af de erotiske abessiniere, viser sig også i en vise af P. Thorsen, inspireret af udstillingen og skrevet i 1909. Visen hedder I Afrika, nær ved Sahara, og to af stroferne lyder		Ingen abessiniere bosatte sig i Aarhus, men der var skriverier om forhold mellem de abessinske mænd og aarhusianske kvinder. Efter Landsudstillingen gik der således rygter om, at en kvinde skulle have fået et barn med abessinieren Derrik, i pressen døbt ”Smukke Didrik”. Opfattelsen af de erotiske abessiniere, viser sig også i en vise af P. Thorsen, inspireret af udstillingen og skrevet i 1909. Visen hedder I Afrika, nær ved Sahara, og to af stroferne lyder

Hemik med 24. sep. 2024, 09:35

2024-09-24T09:35:10Z

Vis ændringer

Hhoej: /* Modtagelsen af Abessinierne */

2018-10-01T09:27:06Z

Modtagelsen af Abessinierne

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 11:27
Linje 34:		Linje 34:

	===Modtagelsen af Abessinierne===		===Modtagelsen af Abessinierne===
	[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|left\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg\|Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]		[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|left\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)\|Christian Gøtzsche Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]

	Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.		Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.

Claire W Jensen: /* Modtagelsen af Abessinierne */

2017-04-25T09:50:13Z

Modtagelsen af Abessinierne

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2017, 11:50
Linje 34:		Linje 34:

	===Modtagelsen af Abessinierne===		===Modtagelsen af Abessinierne===
	[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|left\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher ~~Lorenz~~ Drechsel\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg\|Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]		[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|left\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg\|Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]

	Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.		Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.
Linje 41:		Linje 41:

	Det fremgår ikke hvor det usandsynligt høje tal stammer fra, men påstanden skal nok ses i forlængelse af det 280.000 kr. store underskud Landsudstillingen havde resulteret i, samt den betydningsfulde udeblivelse af forventede indtægter, for en lang række af byens forretningsdrivende: i stedet for at bruge deres penge inde i Aarhus by, havde de besøgende brugt dem på Landsudstillingen, og mange lokale forretningsdrivende led store tab pga. (for) optimistiske forberedelser.		Det fremgår ikke hvor det usandsynligt høje tal stammer fra, men påstanden skal nok ses i forlængelse af det 280.000 kr. store underskud Landsudstillingen havde resulteret i, samt den betydningsfulde udeblivelse af forventede indtægter, for en lang række af byens forretningsdrivende: i stedet for at bruge deres penge inde i Aarhus by, havde de besøgende brugt dem på Landsudstillingen, og mange lokale forretningsdrivende led store tab pga. (for) optimistiske forberedelser.




	===Exotisk kuller===		===Exotisk kuller===

JanneMarieBarslev med 20. jul. 2015, 08:35

2015-07-20T08:35:49Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2015, 10:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Forside vejleder.jpg\|250px\|thumb\|Right\|Forsiden til den lille vejleder til abessinierlejren på Landsudstilling]]En af de største attraktioner under [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet, og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien.		[[Billede:Forside vejleder.jpg\|250px\|thumb\|Right\|Forsiden til den lille vejleder til abessinierlejren på Landsudstilling]]

			En af de største attraktioner under [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet, og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien.

	===Baggrund: Menneskeudstillinger i Danmark og Europa===		===Baggrund: Menneskeudstillinger i Danmark og Europa===
Linje 16:		Linje 18:
	===Abessinierne i Aarhus===		===Abessinierne i Aarhus===
	[[Billede:Kvindegruppe og krigere.jpg\|250px\|thumb\|Right\|''Høje og kraftige Skikkelser med regelmæssig Bygning, med smidige Lemmer, hærdet ved de stadige Bevægelser i et frit og ubundet Nomadeliv, fremragende Krigere, dygtige Vaabensmede, snu Handelsfolk, af usædvanlig intelligens, men yderst overtroisk og fanatisk stolende på Islams Trolddomsmagt er de Morgenlandets Fatalister; saaledes er Abessiniens Bjergboere, en af de tapreste og mindst kendte Stammer i den hemmelighedsfulde mørke Verdensdel.'' - Sådan lyder den opsummerende tekst fra vejlederens sidste afsnit. Billede af to postkort fra Landsudstillingen.]]		[[Billede:Kvindegruppe og krigere.jpg\|250px\|thumb\|Right\|''Høje og kraftige Skikkelser med regelmæssig Bygning, med smidige Lemmer, hærdet ved de stadige Bevægelser i et frit og ubundet Nomadeliv, fremragende Krigere, dygtige Vaabensmede, snu Handelsfolk, af usædvanlig intelligens, men yderst overtroisk og fanatisk stolende på Islams Trolddomsmagt er de Morgenlandets Fatalister; saaledes er Abessiniens Bjergboere, en af de tapreste og mindst kendte Stammer i den hemmelighedsfulde mørke Verdensdel.'' - Sådan lyder den opsummerende tekst fra vejlederens sidste afsnit. Billede af to postkort fra Landsudstillingen.]]

	At autenticiteten var vigtig, fremgår også af de to første afsnit i den lille vejleder, der blev trykt om abessinierlejren på Landsudstillingen:		At autenticiteten var vigtig, fremgår også af de to første afsnit i den lille vejleder, der blev trykt om abessinierlejren på Landsudstillingen:

Linje 31:		Linje 34:

	===Modtagelsen af Abessinierne===		===Modtagelsen af Abessinierne===
	[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|~~250px~~\|thumb\|~~Right~~\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på Landsudstillingen, udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg\|Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]		[[Billede:Abessinierne byder til fest.jpg\|300px\|thumb\|left\|En karikaturtegning gengiver her nogle velnærede abessiniere på Hovedrestaurantens terrasse på [[Landsudstillingen]], udstyret med store guldringe og perlekæder, og på vej til middag med medlemmer fra udstillingskomittéen. Blandt dem ses [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel\|Drechsel]], [[Carl Hedevigo Sørensen\|Carl H. Sørensen]], [[Christian Gøtzsche Filtenborg\|Filtenborg]], byrådsmedlem [[Frederik Nørgaard]] og kronprins Christian (X).]]

	Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.		Selvom abessinierlejren var en stor succes på Landsudstillingen, var den ikke nogen stor indtægtskilde for arrangørerne. I stedet fungerede den som tilløbsstykke og sensation, ved at trække folk til udstillingen – et mønster man også så ved de københavnske udstillinger i Tivoli og Zoologisk have.

Linje 37:		Linje 41:

	Det fremgår ikke hvor det usandsynligt høje tal stammer fra, men påstanden skal nok ses i forlængelse af det 280.000 kr. store underskud Landsudstillingen havde resulteret i, samt den betydningsfulde udeblivelse af forventede indtægter, for en lang række af byens forretningsdrivende: i stedet for at bruge deres penge inde i Aarhus by, havde de besøgende brugt dem på Landsudstillingen, og mange lokale forretningsdrivende led store tab pga. (for) optimistiske forberedelser.		Det fremgår ikke hvor det usandsynligt høje tal stammer fra, men påstanden skal nok ses i forlængelse af det 280.000 kr. store underskud Landsudstillingen havde resulteret i, samt den betydningsfulde udeblivelse af forventede indtægter, for en lang række af byens forretningsdrivende: i stedet for at bruge deres penge inde i Aarhus by, havde de besøgende brugt dem på Landsudstillingen, og mange lokale forretningsdrivende led store tab pga. (for) optimistiske forberedelser.




	===Exotisk kuller===		===Exotisk kuller===
Linje 54:		Linje 61:
	:''ej bedre jeg ønske mig gad!		:''ej bedre jeg ønske mig gad!

			[[Billede:Exotisk kuller.jpg\|350px\|thumb\|Right\|Satiretegning af Jens Ravnholt.]]

	:''Når publikums undrende skare		:''Når publikums undrende skare
	:''ind til os i landsbyen kom;		:''ind til os i landsbyen kom;
Linje 62:		Linje 71:
	:''når over plankeværket		:''når over plankeværket
	:''de kravled' en herlig nat!		:''de kravled' en herlig nat!
	~~[[Billede:Exotisk kuller.jpg\|200px\|thumb\|Right\|Satiretegning af Jens Ravnholt.]]~~
	[[Demokraten]] var også med på bølgen, og beskrev fænomenet i en artikel 11. august 1909. Under overskriften ”’Erotisk Kuller’ hos Damerne” kunne man læse en længere beretning fra menneskeudstillinger i Berlin, hvor det med forargelse fremgår, at de udstillede mænd ”formelig bombarderes med Kærlighedsbreve og Anmodninger om Stævnemøder”. Også i Aarhus, kan man videre læse,		[[Demokraten]] var også med på bølgen, og beskrev fænomenet i en artikel 11. august 1909. Under overskriften ”’Erotisk Kuller’ hos Damerne” kunne man læse en længere beretning fra menneskeudstillinger i Berlin, hvor det med forargelse fremgår, at de udstillede mænd ”formelig bombarderes med Kærlighedsbreve og Anmodninger om Stævnemøder”. Også i Aarhus, kan man videre læse,
	:''har man i denne Tid Lejlighed til at betragte de samme Udslag af ”erotisk Kuller” hos en del af vore Damer, dog – det skal siges til deres Ros – ikke hos Arbejderhustruer eller deres Døtre.''		:''har man i denne Tid Lejlighed til at betragte de samme Udslag af ”erotisk Kuller” hos en del af vore Damer, dog – det skal siges til deres Ros – ikke hos Arbejderhustruer eller deres Døtre.''

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2014-07-23T05:53:29Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. jul. 2014, 07:53
Linje 78:		Linje 78:

	*''Landsudstillingen I Aarhus 1909. Abessiniens Bjergboere'', vejleder		*''Landsudstillingen I Aarhus 1909. Abessiniens Bjergboere'', vejleder


			[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
			[[Kategori: Byer & bydele]]
			[[Kategori: Turistvæsen]]

Jkm med 10. jul. 2014, 08:14

2014-07-10T08:14:13Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2014, 10:14
Linje 1:		Linje 1:
	[[Billede:Forside vejleder.jpg\|250px\|thumb\|Right\|Forsiden til den lille vejleder til abessinierlejren på Landsudstilling]]En af de største attraktioner under Landsudstillingen i Aarhus i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet, og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien.		[[Billede:Forside vejleder.jpg\|250px\|thumb\|Right\|Forsiden til den lille vejleder til abessinierlejren på Landsudstilling]]En af de største attraktioner under [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 var den såkaldte Abessinierlejr. Den bestod af omkring 80 abessiniere, eller etiopiere som de ville have heddet i dag, der var indlogeret i en lille ”landsby” opført til formålet, og indrettet med ”autentiske” palmetræer, hytter og værksteder. Abessinierlejren lå i Folkeparken, der var en selvstændig enhed på Landsudstillingen, beliggende på den yderste del af området ud mod vandet. Her var abessinierne placeret sammen med forskellige forlystelser, og som naboer til udstillingerne om de danske kolonier i Grønland og Dansk Vestindien.

	===Baggrund: Menneskeudstillinger i Danmark og Europa===		===Baggrund: Menneskeudstillinger i Danmark og Europa===
	Set med nutidige øjne virker det utænkeligt, at udstille ”eksotiske” mennesker på den måde, men det var udbredt i Europa omkring århundredeskiftet. Alene i Danmark var der i perioden 1878-1909 over 50 udstillinger af lignende ”folke-karavaner”, som de ofte blev kaldt. De fleste menneskeudstillinger fandt sted i København, først og fremmest i Tivoli, Zoologisk have og Cirkusbygningen, men i hvert fald en lille håndfuld fandt også vej til Aarhus: Den Nubiske Karavane (i dag et område i Egypten og Sudan) i Vennelystparken i 1880, lapper (dvs. samer) i 1888, indere, arrangeret af Aarhus Håndværkerforening, i 1901, japanere i 1902 og endelige abessinierne i 1909.		Set med nutidige øjne virker det utænkeligt, at udstille ”eksotiske” mennesker på den måde, men det var udbredt i Europa omkring århundredeskiftet. Alene i Danmark var der i perioden 1878-1909 over 50 udstillinger af lignende ”folke-karavaner”, som de ofte blev kaldt. De fleste menneskeudstillinger fandt sted i København, først og fremmest i Tivoli, Zoologisk have og Cirkusbygningen, men i hvert fald en lille håndfuld fandt også vej til Aarhus: Den Nubiske Karavane (i dag et område i Egypten og Sudan) i [[Vennelystparken]] i 1880, lapper (dvs. samer) i 1888, indere, arrangeret af Aarhus Håndværkerforening, i 1901, japanere i 1902 og endelige abessinierne i 1909.

	Som det fremgår, var der tale om mennesker fra vidt forskellige dele af verden: det nordligste Europe, Afrika, Østasien men også mellemøsten og oprindelige befolkninger fra Nordamerika og Australien blev udstillet.		Som det fremgår, var der tale om mennesker fra vidt forskellige dele af verden: det nordligste Europe, Afrika, Østasien men også mellemøsten og oprindelige befolkninger fra Nordamerika og Australien blev udstillet.
Linje 21:		Linje 21:
	:''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)''		:''Med ubetinget Naturtroskab er Landsbyen opført, og man glemmer næsten, at man befinder sig midt i Europas civilisation. De Indfødte fører her deres simple afrikanske Tilværelse, ubekymret om alt, hvad der foregaar omkring dem. Alt er nøjagtig som i Hjemlandet, lige fra Maaten, hvorpå de hviler deres smidige Lemmer, og til ”Tobe” (en Art Slag af hjemmevævet Bomuldstøj) og ”Tusba” (en Amulet af mørkt træ, som indeholder undergørende Koranvers og bæres omkring Halsen.)''

	12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93000 besøgende allerede betalt entré til at se abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, ~~væveren~~, og kvinder beskæftiget med at flette kurve og måtter. Herudover var landsbyen indrettet med en hytte til hver familie, en lille moske og en ”markedsplads” i midten.		12. juli, dvs. knap to måneder efter åbning, havde 93000 besøgende allerede betalt entré til at se abessinierlejren. Det kostede 10 øre, og når der var optrædener 50 øre for voksne og 25 øre for børn. Landsbyen var åben fra 10-22, og i den tid kunne publikum spadsere rundt og betragte de forskellige håndværk, der blev udført: våbensmedien, pottemagerens værksted, væverne, og kvinder beskæftiget med at flette kurve og måtter. Herudover var landsbyen indrettet med en hytte til hver familie, en lille moske og en ”markedsplads” i midten.

	På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger:		På pladsen optrådte abessinierne med forskellig underholdning i løbet af dagen. Det fremgår af vejlederen, at der var fem forskellige forestillinger: