Aarhus under den kolde krig - Versionshistorie

TNK med 26. nov. 2025, 10:21

2025-11-26T10:21:59Z

← Ældre version		Versionen fra 26. nov. 2025, 12:21
Linje 14:		Linje 14:

	Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.		Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

			=== Synlige spor i bybilledet ===
			Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
			Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

	[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg\|300px\|thumb\|right\|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg\|300px\|thumb\|right\|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]
Linje 29:		Linje 33:
	I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.		I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.

	~~=== Synlige spor i bybilledet ===~~
	Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
	Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

TNK med 26. nov. 2025, 10:21

2025-11-26T10:21:24Z

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.
 === Synlige spor i bybilledet ===
@@ Linje 19: / Linje 33: @@
 Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.
@@ Linje 30: / Linje 42: @@
+*
-[[Kategori:]]
+[[Kategori: Samfund]]

TNK med 8. okt. 2025, 12:17

2025-10-08T12:17:20Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2025, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
	Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.		Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

	Billeder af ~~den~~ voldsomme ~~ødelæggelse~~ i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.		Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
	For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev ~~der~~ i 1949 ~~oprettet Civilforsvaret Danmark~~. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og ~~krig~~.		For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige.

	I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.		I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

	=== Ikke alle kunne beskyttes ===		=== Ikke alle kunne beskyttes ===
	I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.		I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

	Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.		Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.
	~~Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og~~ kældre private boliger indgik ~~også~~ i ~~beregningerne. Også~~ byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

	I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.		I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

TNK med 3. okt. 2025, 09:17

2025-10-03T09:17:40Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2025, 11:17
Linje 17:		Linje 17:

	=== Synlige spor i bybilledet ===		=== Synlige spor i bybilledet ===
	Beskyttelsesrummene ~~udgår~~ fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.		Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
	Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.		Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

TNK: /* Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’ */

2025-10-03T09:16:21Z

Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2025, 11:16
Linje 14:		Linje 14:
	I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.		I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

	~~=== Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’ ===~~		Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.
	Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var ~~umuligt~~.

	=== Synlige spor i bybilledet ===		=== Synlige spor i bybilledet ===

TNK: Oprettede siden med "Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben. For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var..."

2025-10-03T09:15:21Z

Oprettede siden med "Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben. For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var..."

Ny side

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krig.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.
Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og kældre private boliger indgik også i beregningerne. Også byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

=== Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’ ===
Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var umuligt.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene udgår fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]