Aarhus og tuberkulose - Versionshistorie

Hemik med 24. sep. 2025, 10:30

2025-09-24T10:30:25Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2025, 12:30
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tuberkulose''' er en infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien. Sygdommen har altid eksisteret, og kan optræde i mange forskellige former. Hyppigst forekommende i lungerne og før 1900 nærmest uundgåelig med dødelig udgang, eller livsvarig invaliditet for den ramte .		'''Tuberkulose''' er en infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien. Sygdommen har altid eksisteret og kan optræde i mange forskellige former. Hyppigst forekommende i lungerne og før 1900 nærmest uundgåelig med dødelig udgang eller livsvarig invaliditet for den ramte.

	===Aarhus og tuberkulosen efter 1900===		===Aarhus og tuberkulosen efter 1900===
	Tuberkulose var en grim og meget smitsom sygdom, der havde gode vilkår i Aarhus’ mange små og fugtige lejligheder for eksempel på [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]].		Tuberkulose var en grim og meget smitsom sygdom, der havde gode vilkår i Aarhus’ mange små og fugtige lejligheder for eksempel på [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]].

	De ringe sanitære forhold og dårlige hygiejne, bidrog også til at sygdommen fik gode kår. Den personlige hygiejne var ikke i fokus, og spytning inden døre var heller ikke usædvanligt. Dette medførte, at folk smittede hinanden på kryds og tværs~~, tuberkulose~~ var derfor en yderst udbredt sygdom blandt befolkningen i ~~starten~~ af 1900-tallet. I 1901 kunne man fastslå, at en tredjedel af alle dødsfald mellem 15 og 60, dvs. ca. 6000 dødsfald årligt~~, skyldes~~ tuberkulose.		De ringe sanitære forhold og dårlige hygiejne bidrog også til, at sygdommen fik gode kår. Den personlige hygiejne var ikke i fokus, og spytning inden døre var heller ikke usædvanligt. Dette medførte, at folk smittede hinanden på kryds og tværs. Tuberkulose var derfor en yderst udbredt sygdom blandt befolkningen i begyndelsen af 1900-tallet. I 1901 kunne man fastslå, at en tredjedel af alle dødsfald mellem 15 og 60 - dvs. ca. 6000 dødsfald årligt - skyldtes tuberkulose.

	===Kampen mod tuberkulosen===		===Kampen mod tuberkulosen===
	I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, ~~hvile kur~~ og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags ~~startede~~ i Vejle~~, dette var~~ under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en ~~behandlingsform for~~ udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom.		I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvilekur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags blev etableret i Vejle under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandling, der udelukkende var for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom.

	[[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev oprettet i 1901 med det formål, at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom og ikke kun hos de, der havde råd til at betale for ~~det~~.		[[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev oprettet i 1901 med det formål at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom - og altså ikke kun hos dem, der havde råd til at betale for behandlingen.
	Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor ~~bl.a.~~ ophængt plakater, der informerede om smittefaren.		Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor blandt andet ophængt plakater, der informerede om smittefaren.

	Man havde i ~~starten~~ af 1920'erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ~~’knæk-lyde’~~ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]] på Frederiksbjerg:		Man havde i begyndelsen af 1920'erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ’knæklyde’ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. Josephs Hospital]] ved [[Tietgens Plads]] på Frederiksbjerg: ''"To gange om ugen blev de syge vejet ... af lægerne ... og så stod den på frisk luft, fløde og æg. Ve den patient der ikke tog på!!''

	~~''"To gange om ugen blev de syge vejet…~~ af ~~lægerne… og så stod den~~ på ~~frisk luft~~, ~~fløde og æg~~. ~~Ve den patient der~~ ikke ~~tog på!!~~''		Anker Aggebos beretning stammer fra hans første job i lægeverdenen i 1920-1921, hvor han var reservelæge hos den arbejdsomme og vellidte overlæge [[Frants Otto Lassen]] - kendt som Otto Lassen - i Aarhus. Udover opsyn bestod stuegangen primært af at opmuntre patienterne, hvilket Lassen i følge Aggebo skulle have stort talent for. Lassen lagde stor vægt på, at kræfterne til bekæmpelsen af tuberkulosen blev lagt de rigtige steder. Han understregede i en senere artikel, at det var vigtigt, at oplysningen omkring sygdommen også blev en kamp imod denne, således at det ikke hed sig, at ''kampen mod tuberkulosen blev kampen mod de tuberkuløse''.

	~~Anker Aggebos beretning stammer fra hans første job i lægeverdenen i 1920-1921, hvor han var reservelæge hos den arbejdsomme og vellidte overlæge~~ [[~~Frants Otto Lassen~~]] ~~- kendt~~ som Otto Lassen ~~- i Aarhus~~. ~~Udover opsyn bestod stuegangen primært af at opmuntre patienterne~~, ~~hvilket Lassen~~ i ~~følge Aggebo skulle have stort talent for. Lassen lagde stor vægt på~~, ~~at kræfterne til bekæmpelsen af tuberkulosen~~ blev ~~lagt de rigtige steder~~. ~~Han understregede~~ i ~~en senere artikel~~, ~~at det var vigtigt~~, ~~at oplysningen omkring sygdommen~~ også ~~blev en kamp imod denne, således at det ikke hed sig at; ''kampen mod tuberkulosen blev kampen mod de tuberkuløse''~~.		I 1923 blev Bygning B på [[Aarhus Kommunehospital]] oprettet som særskilt tuberkuloseafdeling, under ledelse af samme overlæge Otto Lassen. I første omgang blev der lavet 36 sengepladser, men dette antal steg med yderlige 20 stk. i 1926, da afdelingen blev udvidet. I 1930 blev centralstationen for tuberkulose i [[Aarhus Amt]] indrettet i samme afdeling, og afdelingen modtog pr. 1. april 1930 patienter med henvisninger fra praktiserende læger. Oprindeligt kun patienter fra Aarhus, men fra den 1. marts 1932 også fra forstæder og fra den 1. oktober 1938 - efter overenskomst med Aarhus Amt - patienter fra hele amtet.

	I 1923 blev bygning B på [[Aarhus Kommunehospital]] oprettet som særskilt tuberkuloseafdeling, under ledelse af samme overlæge Otto Lassen. I første omgang blev der lavet 36 sengepladser, men dette antal steg med yderlige 20 stk. i 1926, da afdelingen blev udvidet. I 1930 blev centralstationen for tuberkulose i [[Aarhus Amt]] indrettet i samme afdeling, og afdelingen modtog pr. 1. april 1930 patienter med henvisninger fra praktiserende læger. Oprindeligt kun patienter fra Aarhus, men fra 1. marts 1932 også fra forstæder og fra 1. oktober 1938, efter overenskomst med Aarhus Amt, patienter fra hele amtet.		Otto Lassen var dybt engageret i sit arbejde i bekæmpelsen af tuberkulose, og han gjorde sig til talsmand for nye idéer i behandlingen.

	Otto Lassen var dybt engageret i sit arbejde i bekæmpelsen af tuberkulose, og gjorde sig til talsmand for nye ~~ideer~~ i behandlingen.
	Han sagde: ''”Det er ikke nok, at patienten kommer til lægen, men lægen må komme til patienten.”''		Han sagde: ''”Det er ikke nok, at patienten kommer til lægen, men lægen må komme til patienten.”''
	Med ~~det~~ som udgangspunkt tog han og hans medarbejdere ud i byen, og de gik systematisk til værks i arbejdet med at komme tuberkulosen til livs. For Aarhus bys vedkommende, afspejlede den tiltagende kamp imod tuberkulosen sig også i dødstallene. Hvor der i 1900 var 20 ud af 10.000, der var døde af sygdommen, var der i 1940 kun 3 ud af 10.000 der led samme skæbne.		Med dét som udgangspunkt tog han og hans medarbejdere ud i byen, og de gik systematisk til værks i arbejdet med at komme tuberkulosen til livs. For Aarhus bys vedkommende afspejlede den tiltagende kamp imod tuberkulosen sig også i dødstallene. Hvor der i 1900 var 20 ud af 10.000, der var døde af sygdommen, var der i 1940 kun tre ud af 10.000 der led samme skæbne.

	===Kampen effektiviseres===		===Kampen effektiviseres===
	Efter [[Den tyske besættelse\|besættelsen]] øgedes indsatsen mod sygdommen. Både private hjem og arbejdspladser blev undersøgt, og i 1951 havde man mere end 400 aarhusianske hjem under opsyn. Ligesom man på Tuberkulosestationen havde haft besøg af blandt andet 205 ansatte fra chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], der lå i [[Klostergade]], mere end 400 mand fra [[Aarhus Flydedok]], 120 fra politiet, 62 fra Aarhus biblioteksvæsen og 140 fra Aarhus Skattevæsen. Derudover kom elever fra byens skoler til forundersøgelser, og i alt havde tuberkulosestationen godt 18.000 ~~århusianere~~ til undersøgelse – ~~samt cirka 6~~.~~500~~ mennesker fra det øvrige amt.		Efter [[Den tyske besættelse\|besættelsen]] øgedes indsatsen mod sygdommen. Både private hjem og arbejdspladser blev undersøgt, og i 1951 havde man mere end 400 aarhusianske hjem under opsyn. Ligesom man på Tuberkulosestationen havde haft besøg af blandt andet 205 ansatte fra chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], der lå i [[Klostergade]], mere end 400 mand fra [[Aarhus Flydedok]], 120 fra politiet, 62 fra Aarhus biblioteksvæsen og 140 fra Aarhus Skattevæsen. Derudover kom elever fra byens skoler til forundersøgelser, og i alt havde tuberkulosestationen godt 18.000 aarhusianere til undersøgelse – foruden ca. 6500 mennesker fra det øvrige amt.

	Alt i alt betød tuberkulosestationens møjsommelige arbejde, at 24.551 mennesker blev henvist til undersøgelse. Det svarede til hver ottende af alle indbyggere i det område tuberkulosestationen havde ansvar for. Og ~~det bare~~ i 1951.		Alt i alt betød tuberkulosestationens møjsommelige arbejde, at 24.551 mennesker blev henvist til undersøgelse. Det svarede til hver ottende af alle indbyggere i det område, tuberkulosestationen havde ansvar for. Og dette var endda blot i 1951.

	I løbet af 1950’erne blev arbejdet hjulpet godt på vej, da calmettevaccinationen blev bragt ud til alle hjørner af landet, og i løbet af årtiet fik Danmark grundigt styr på tuberkulosen.		I løbet af 1950’erne blev arbejdet hjulpet godt på vej, da calmettevaccinationen blev bragt ud til alle hjørner af landet, og i løbet af årtiet fik Danmark grundigt styr på tuberkulosen.

	I ~~anledningen~~ af Nationalforeningen til ~~bekæmpelse af tuberkulose~~ 50 års jubilæum, skrev Otto Lassen en kronik om udviklingen af bekæmpelsen af tuberkulose. Heri roste han befolkningen~~, og ikke mindst~~ pressen, for at have skabt et øget kendskab til smittefaren og dermed nedsat vilkårene for spredning af sygdommen betydeligt. Derudover understregede han, at hygiejnen var altafgørende og at man med den rette tilgang til dette, kunne undgå spredning af sygdommen. Det var altså ikke selve patienterne der var faren, men derimod den manglende viden omkring smittebæreren. Han gav sig selv som eksempel:		I anledning af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelses 50-års jubilæum skrev Otto Lassen en kronik om udviklingen af bekæmpelsen af tuberkulose. Heri roste han befolkningen - samt pressen for at have skabt et øget kendskab til smittefaren og dermed nedsat vilkårene for spredning af sygdommen betydeligt. Derudover understregede han, at hygiejnen var altafgørende og at man med den rette tilgang til dette, kunne undgå spredning af sygdommen. Det var altså ikke selve patienterne, der var faren, men derimod den manglende viden omkring smittebæreren. Han gav sig selv som eksempel: ''”Selv har jeg i over 40 aar daglig færdedes mellem smittefarlige patienter uden at nære nogen ængstelse for sygdomme”''.

	''”Selv har jeg i over 40 aar daglig færdedes mellem smittefarlige patienter uden at nære nogen ængstelse for sygdomme”''.

	Året efter fortsatte man det fokuserede arbejde, hvis mål var at sejre over tuberkulosen i Aarhus og opland. I 1952, blev der ført en storstilet vaccinationskampagne, for at komme tuberkulosen til livs. Hvide busser kørte fra skole til skole, for at helbredsundersøge og vaccinere børnene mod sygdommen. Om ikke udryddet, så var tuberkulose ikke længere en dødelig skygge over Aarhus.		Året efter fortsatte man det fokuserede arbejde, hvis mål var at sejre over tuberkulosen i Aarhus og opland. I 1952 blev der ført en storstilet vaccinationskampagne for at komme tuberkulosen til livs. Hvide busser kørte fra skole til skole for at helbredsundersøge og vaccinere børnene mod sygdommen. Om ikke udryddet, så var tuberkulose ikke længere en dødelig skygge over Aarhus.

	==Kilder==		==Kilder==

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:26:25Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:26
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}		{{#coordinates:56.144773,10.202234}}
	{{#coordinates:56.166207\|10.208817}}		{{#coordinates:56.166207,10.208817}}

	<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->		<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->

Cjk: Gendannet til seneste version af Venni sale, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:24:35Z

Gendannet til seneste version af Venni sale, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:24
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10.202234}}		{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10.208817}}		{{#coordinates:56.166207\|10.208817}}

	<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->		<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:13:41Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~144773\|~~10.202234}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.202234}}
	{{#coordinates:56.~~166207\|~~10.208817}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.208817}}

	<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->		<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->

Venni sale: /* Kilder */

2016-04-05T07:57:19Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. apr. 2016, 09:57
Linje 50:		Linje 50:
	{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}		{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}
	{{#coordinates:56.166207\|10.208817}}		{{#coordinates:56.166207\|10.208817}}

			<!-- Koordinaterne er på Sct. Josephs Hospital og Aarhus Kommunehospital -->

Venni sale: /* Kilder */

2016-03-29T11:39:23Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2016, 13:39
Linje 49:		Linje 49:

	{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}		{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}
			{{#coordinates:56.166207\|10.208817}}

Venni sale: /* Kilder */

2016-03-29T11:36:28Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2016, 13:36
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:56.144773\|10.202234}}

Venni sale: /* Kilder */

2016-03-02T12:54:00Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2016, 14:54
Linje 46:		Linje 46:

	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen med 26. aug. 2015, 07:38

2015-08-26T07:38:35Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2015, 09:38
Linje 7:		Linje 7:

	===Kampen mod tuberkulosen===		===Kampen mod tuberkulosen===
	~~[[Fil:Århus Kommunehospital. Tuberkuloseafdeling 1953.jpg\|350px\|right\|thumb\|Tuberkuloseafdelingen på [[Århus Kommunehospital]]. Oprettet 1923. Foto 1953.]]~~

	I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom.		I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom.

Linje 19:		Linje 17:

	Anker Aggebos beretning stammer fra hans første job i lægeverdenen i 1920-1921, hvor han var reservelæge hos den arbejdsomme og vellidte overlæge [[Frants Otto Lassen]] - kendt som Otto Lassen - i Aarhus. Udover opsyn bestod stuegangen primært af at opmuntre patienterne, hvilket Lassen i følge Aggebo skulle have stort talent for. Lassen lagde stor vægt på, at kræfterne til bekæmpelsen af tuberkulosen blev lagt de rigtige steder. Han understregede i en senere artikel, at det var vigtigt, at oplysningen omkring sygdommen også blev en kamp imod denne, således at det ikke hed sig at; ''kampen mod tuberkulosen blev kampen mod de tuberkuløse''.		Anker Aggebos beretning stammer fra hans første job i lægeverdenen i 1920-1921, hvor han var reservelæge hos den arbejdsomme og vellidte overlæge [[Frants Otto Lassen]] - kendt som Otto Lassen - i Aarhus. Udover opsyn bestod stuegangen primært af at opmuntre patienterne, hvilket Lassen i følge Aggebo skulle have stort talent for. Lassen lagde stor vægt på, at kræfterne til bekæmpelsen af tuberkulosen blev lagt de rigtige steder. Han understregede i en senere artikel, at det var vigtigt, at oplysningen omkring sygdommen også blev en kamp imod denne, således at det ikke hed sig at; ''kampen mod tuberkulosen blev kampen mod de tuberkuløse''.

	[[Fil:Student bliver tjekket. sygeplejerske Elisabeth Nielsen, overlæge Lassen, stud. jur. Ruth Høgholt Jensen.07.09.1944.jpg\|350px\|left\|thumb\|Student, Ruth Høgholt Jensen bliver undersøgt. Sygeplejerske Elisabeth Nielsen, overlæge [[Frants Otto Lassen]].07.09.1944]]

	I 1923 blev bygning B på [[Aarhus Kommunehospital]] oprettet som særskilt tuberkuloseafdeling, under ledelse af samme overlæge Otto Lassen. I første omgang blev der lavet 36 sengepladser, men dette antal steg med yderlige 20 stk. i 1926, da afdelingen blev udvidet. I 1930 blev centralstationen for tuberkulose i [[Aarhus Amt]] indrettet i samme afdeling, og afdelingen modtog pr. 1. april 1930 patienter med henvisninger fra praktiserende læger. Oprindeligt kun patienter fra Aarhus, men fra 1. marts 1932 også fra forstæder og fra 1. oktober 1938, efter overenskomst med Aarhus Amt, patienter fra hele amtet.		I 1923 blev bygning B på [[Aarhus Kommunehospital]] oprettet som særskilt tuberkuloseafdeling, under ledelse af samme overlæge Otto Lassen. I første omgang blev der lavet 36 sengepladser, men dette antal steg med yderlige 20 stk. i 1926, da afdelingen blev udvidet. I 1930 blev centralstationen for tuberkulose i [[Aarhus Amt]] indrettet i samme afdeling, og afdelingen modtog pr. 1. april 1930 patienter med henvisninger fra praktiserende læger. Oprindeligt kun patienter fra Aarhus, men fra 1. marts 1932 også fra forstæder og fra 1. oktober 1938, efter overenskomst med Aarhus Amt, patienter fra hele amtet.

Stinejensen: /* Kampen effektiviseres */

2015-08-26T07:37:25Z

Kampen effektiviseres

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2015, 09:37
Linje 34:		Linje 34:

	I løbet af 1950’erne blev arbejdet hjulpet godt på vej, da calmettevaccinationen blev bragt ud til alle hjørner af landet, og i løbet af årtiet fik Danmark grundigt styr på tuberkulosen.		I løbet af 1950’erne blev arbejdet hjulpet godt på vej, da calmettevaccinationen blev bragt ud til alle hjørner af landet, og i løbet af årtiet fik Danmark grundigt styr på tuberkulosen.

	~~[[Fil:Kø udenfor Skovvangsskolen for at komme til undersøgelse. 12.02.1958. .jpg\|350px\|thumb\|Kø udenfor [[Skovvangskolen]] for at komme til tuberkuloseundersøgelse. 12.02.1958.]]~~

	I anledningen af Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose 50 års jubilæum, skrev Otto Lassen en kronik om udviklingen af bekæmpelsen af tuberkulose. Heri roste han befolkningen, og ikke mindst pressen, for at have skabt et øget kendskab til smittefaren og dermed nedsat vilkårene for spredning af sygdommen betydeligt. Derudover understregede han, at hygiejnen var altafgørende og at man med den rette tilgang til dette, kunne undgå spredning af sygdommen. Det var altså ikke selve patienterne der var faren, men derimod den manglende viden omkring smittebæreren. Han gav sig selv som eksempel:		I anledningen af Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose 50 års jubilæum, skrev Otto Lassen en kronik om udviklingen af bekæmpelsen af tuberkulose. Heri roste han befolkningen, og ikke mindst pressen, for at have skabt et øget kendskab til smittefaren og dermed nedsat vilkårene for spredning af sygdommen betydeligt. Derudover understregede han, at hygiejnen var altafgørende og at man med den rette tilgang til dette, kunne undgå spredning af sygdommen. Det var altså ikke selve patienterne der var faren, men derimod den manglende viden omkring smittebæreren. Han gav sig selv som eksempel: