Aarhus og gullaschbaronerne - Versionshistorie

Hemik med 6. jun. 2025, 07:04

2025-06-06T07:04:35Z

JanneMarieBarslev med 17. okt. 2022, 05:39

2022-10-17T05:39:44Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 07:39
Linje 33:		Linje 33:
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159563 longitude=10.204114>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204114, 56.159563] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	{{#coordinates:56.157972,10.206943}}		{{#coordinates:56.157972,10.206943}}

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 06:28

2022-05-12T06:28:39Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 08:28
Linje 14:		Linje 14:
	En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Gammel Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.		En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Gammel Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.

	Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.		Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Vilhelm Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

	=== … og fald ===		=== … og fald ===

Cjk: Fjerner version 65556 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:51:11Z

Fjerner version 65556 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:51
Linje 45:		Linje 45:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.206943}}		{{#coordinates:56.157972,10.206943}}

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:14:47Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:14
Linje 45:		Linje 45:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56.~~157972\|~~10.206943}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.206943}}

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:51Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 [[Kategori: Erhvervsfolk]]
-{{#coordinates:primary|56.159563|10.204114}}
+<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159563 longitude=10.204114>
 {{#coordinates:56.157972|10.206943}}

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-29T11:26:04Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2016, 13:26
Linje 32:		Linje 32:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

			{{#coordinates:primary\|56.159563\|10.204114}}
			{{#coordinates:56.157972\|10.206943}}

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

2014-04-01T07:20:15Z

Gullaschbaronens storhed…

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2014, 09:20
Linje 12:		Linje 12:
	=== Gullaschbaronens storhed… ===		=== Gullaschbaronens storhed… ===
	[[Fil:DK Kogebog Herschend.jpg\|thumb\|200px\|D.K. Kogebogens forside fra 1918]]		[[Fil:DK Kogebog Herschend.jpg\|thumb\|200px\|D.K. Kogebogens forside fra 1918]]
	En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.		En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Gammel Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.

	Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.		Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

2014-02-12T07:48:25Z

Gullaschbaronens storhed…

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2014, 09:48
Linje 14:		Linje 14:
	En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.		En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.

	Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[~~Fr.~~ Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.		Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

	=== … og fald ===		=== … og fald ===

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

2014-01-08T10:36:05Z

Gullaschbaronens storhed…

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2014, 12:36
Linje 14:		Linje 14:
	En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.		En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han fortsat sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.

	Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.		Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Fr. Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

	=== … og fald ===		=== … og fald ===

← Ældre version		Versionen fra 6. jun. 2025, 09:04
Linje 1:		Linje 1:
	=== Da den store krig kom til Aarhus ===		=== Da den store krig kom til Aarhus ===
	Danmark var, som et neutralt land, ikke direkte involveret i 1. verdenskrig, men krigens dønninger kunne alligevel mærkes i Aarhus. Især i ugerne før og efter krigens udbrud var Aarhus præget af hamstring, overpriser og kulmangel. De fleste af disse ængstelser bundede primært i spekulation så for langt de fleste, trådte hverdagen hurtigt ind igen.		Danmark var som neutralt land ikke direkte involveret i 1. verdenskrig, men krigens dønninger kunne alligevel mærkes i Aarhus. Især i ugerne før og efter krigens udbrud var Aarhus præget af hamstring, overpriser og kulmangel. De fleste af disse ængstelser bundede primært i spekulation, så for langt de fleste trådte hverdagen hurtigt ind igen. Som altid i undtagelsestilstande var der folk, der formåede at udnytte situationen, og det tyske marked blev for nogle en særdeles lukrativ afsætningsmulighed.
	Som altid i undtagelsestilstande var der folk der formåede at udnytte situationen, og det tyske marked blev for nogle en særdeles lukrativ afsætningsmulighed.
	Især salget af gullasch på konserves steg eksplosivt under krigen. I gullaschen var der vitaminer og mineraler fra både kød og grøntsager, hvilket var livsnødvendigt for soldaterne i den lange skyttegravskrig. Herrerne, som tjente store mængder penge på salget af konserves, blev kendt som gullaschbaroner. Ligesom tilfældet var det med værnemagerne under 2. verdenskrig, var det blandt de fleste danskere ikke en velset forretningsmetode, ligesom kvaliteten af produktionen også var af svingende karakter.		Især salget af gullasch på konserves steg eksplosivt under krigen. I gullaschen var der vitaminer og mineraler fra både kød og grøntsager, hvilket var livsnødvendigt for soldaterne i den lange skyttegravskrig. Herrerne, som tjente store mængder penge på salget af konserves, blev kendt som gullaschbaroner. Ligesom tilfældet var det med værnemagerne under 2. verdenskrig, var det blandt de fleste danskere ikke en velset forretningsmetode, ligesom kvaliteten af produktionen også var af svingende karakter.

	=== Den aarhusianske kødskandale ===		=== Den aarhusianske kødskandale ===
	~~Især~~ under krigens første år var ~~kødkvaliteten~~ af meget tvivlsom karakter. I 1916 blev otte aarhusianske slagtere og delikatessehandlere idømt bøder på op til 4.000 kr. Sagen udsprang af en kødskandale, som rullede i august 1916. På slagtehuset fandt man ca. 5.000 pund flæskekød, hvor to tredjedele blev identificeret som svinehoveder. Dette var i strid med loven, og efterfølgende dukkede flere partier af samme slags kød frem. Kødet var beregnet til eksport til Tyskland, som gerne aftog det tvivlsomme kød til gode penge.		Det var især under krigens første år, at kødkvaliteten var af meget tvivlsom karakter. I 1916 blev otte aarhusianske slagtere og delikatessehandlere således idømt bøder på op til 4.000 kr. Sagen udsprang af en kødskandale, som rullede i august 1916. På slagtehuset fandt man ca. 5.000 pund flæskekød, hvor to tredjedele blev identificeret som svinehoveder. Dette var i strid med loven, og efterfølgende dukkede flere partier af samme slags kød frem. Kødet var beregnet til eksport til Tyskland, som gerne aftog det tvivlsomme kød til gode penge.

	=== Konserves som håndgranater ===		=== Konserves som håndgranater ===
	Det var ikke kun konserves med gullasch som solgte godt; også bouillonterninger, som i Tyskland blev drukket i stedet for kaffe, og leverpostej var profitable forretninger. Før krigen havde 20.000 dåser leverpostej en værdi af ca. 1.000 kr., mens samme ladning under krigen kunne sælges til ~~hele~~ 25.000 kr. En af fordelene ved gullaschproduktionen var, at det på grund af ~~sovsen~~ ikke var ~~til~~ at se kødets kvalitet. I Aarhus gik snakken om gullaschen, som man ~~sagde~~ både var til at leve og dø af, mens vittige hoveder mente, at konservesen i det mindste kunne bruges som håndgranater. En øget indsats fra både den danske veterinærkontrol og de kommunale tyske myndigheder, betød dog at kvaliteten af konservesprodukterne gennem krigen blev væsentligt højnet.		Det var ikke kun konserves med gullasch, som solgte godt; også bouillonterninger, som i Tyskland blev drukket i stedet for kaffe, samt leverpostej var profitable forretninger. Før krigen havde 20.000 dåser leverpostej en værdi af ca. 1.000 kr., mens samme ladning under krigen kunne sælges til svimlende 25.000 kr. En af fordelene ved gullaschproduktionen var, at det på grund af rettens sovs ikke var muligt at bestemme kødets kvalitet. I Aarhus gik snakken om gullaschen, som, sagde man, både var til at leve og dø af, mens vittige hoveder mente, at konservesen i det mindste kunne bruges som håndgranater. En øget indsats fra både den danske veterinærkontrol og de kommunale tyske myndigheder betød dog, at kvaliteten af konservesprodukterne gennem krigen blev væsentligt højnet.

	=== Gullaschbaronens ~~storhed…~~ ===		=== Gullaschbaronens storhed ... ===
	[[Fil:DK Kogebog Herschend.jpg\|thumb\|200px\|D.K. Kogebogens forside fra 1918]]		[[Fil:DK Kogebog Herschend.jpg\|thumb\|200px\|D.K. Kogebogens forside fra 1918]]
	En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Gammel Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han ~~fortsat~~ sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.		En af de aarhusianske gullaschbaroner var [[Aage Herschend]] (født 1876 i Skanderup ved Skanderborg). Herschend var direktør i [[Dansk Konservesfabrik A/S]], som havde domicil i [[Gammel Munkegade]] 19. Fabrikken strakte sig over fire etager, der også indeholdt byens største private køleanlæg. Herschend var en mand, der tænkte stort. Gennem krigen udvidede han løbende sin forretning, hvilket gav arbejde til op til 70 arbejdere og funktionærer.

	Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914 og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr., og igen 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Vilhelm Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.		Aage Herschend stiftede Dansk Konservesfabrik A/S i december 1914, og selskabet startede med en kapital på 20.000 kr. Året efter blev kapitalen udvidet med 10.000 kr. og igen i 1916 med hele 120.000 kr. Det var gode tider for Herschend, og i 1917 udvidede han endnu engang forretningens aktiekapital – denne gang med 500.000 kr., som blev overtaget af de gamle aktionærer. Samme år overtog Herschend [[Frederik Vilhelm Hasle\|slagtermester Hasle]]s forretning på [[Lille Torv 6A]]. Slagtermester Hasle havde været en af hovedmændene bag kødskandalen i 1916.

	=== … og fald ===		=== ... og fald ===
	Herschends forretning var nu på sit højeste og han begyndte at forberede forretningen til efterkrigstiden. Allerede i 1916 havde Herschend købt ejendommen på [[Nørre Allé]] 24 for 40.000 kr. med henblik på at bygge yderligere en konservesfabrik ~~her~~ efter krigen. I 1918 opkøbte han de tilstødende ejendomme på [[Norsgade]] nr. 5, 7, 11, 15, 17, 19, 21 og 25 samt nr. 22 på Nørre Allé. Der blev også udvidet med en filial i København og udgivelsen af kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning', som var en 40 siders moderne kogebog med opskrifter, rim og økonomiske tips. Nu skulle det danske marked erobres.		Herschends forretning var nu på sit højeste, og han begyndte at forberede forretningen til efterkrigstiden. Allerede i 1916 havde Herschend købt ejendommen på [[Nørre Allé]] 24 for 40.000 kr. med henblik på hér at bygge yderligere en konservesfabrik efter krigen. I 1918 opkøbte han de tilstødende ejendomme på [[Norsgade]] nr. 5, 7, 11, 15, 17, 19, 21 og 25 samt nr. 22 på Nørre Allé. Der blev også udvidet med en filial i København og udgivelsen af kogebogen 'D.K. Kogebog for den daglige Madlavning', som var en 40-siders moderne kogebog med opskrifter, rim og økonomiske tips. Nu skulle det danske marked erobres!

	Det ~~lykkes~~ ikke for Aage Herschend, at få omvendt den danske husmoder. Da eksporten til Tyskland ophørte efter krigen, var Dansk Konservesfabrik A/S kun i drift en uge for hver halvanden måned. I 1921 blev selskabet likvideret og fem år senere i 1926 døde Aage Herschend. Angiveligt var det en bacille modtaget via et brev, der tog livet af Hr. Herschend.		Det lykkedes ikke for Aage Herschend at få omvendt den danske husmoder. Da eksporten til Tyskland ophørte efter krigen, var Dansk Konservesfabrik A/S kun i drift en uge for hver halvanden måned. I 1921 blev selskabet likvideret, og fem år senere - i 1926 - døde Aage Herschend. Angiveligt var det en bacille modtaget via et brev, der tog livet af Hr. Herschend.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Aarhus og gullaschbaronerne - Versionshistorie

Hemik med 6. jun. 2025, 07:04

JanneMarieBarslev med 17. okt. 2022, 05:39

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 06:28

Cjk: Fjerner version 65556 af Cjk (diskussion)

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

JanneMarieBarslev: /* Gullaschbaronens storhed… */

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...