Aarhus mark - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Omdirigering til Aarhus Mark oprettet

2024-01-04T08:34:28Z

Omdirigering til Aarhus Mark oprettet

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|400px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over~~ Aarhus ~~Købstads~~ Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		#REDIRECT [[Aarhus Mark]]

	~~'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.~~

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

	~~===Udskiftningen af landbrugsjorden===~~
	Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

	For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra [[Aarhus Å]] mod nord til sognegrænsen til [[Aaby]], [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. Tilbage i årene 1559-1580 havde man allerede gennemført den første udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat blev dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin anden udskiftning, hvor betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.

	Samtidig - og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden - var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra kong Christian V's matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.

	Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.

	Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.

	~~===Det moderne matrikelkort opstår===~~
	Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

	Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.

	~~For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i henholdsvis en sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:<br>~~
	~~1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)<br>~~
	~~2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)<br>~~
	~~3. [[Marselisborg]] i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)~~

	Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

	~~===Markjorden bebygges===~~
	Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

	Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): Bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.

	Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.

	~~==Kilder og litteratur==~~
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
	* Torben Aastrup om:
	**[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]
	**[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
	**[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]

	~~[[Kategori:Steder~~]]

MiaGulvadJørgensen med 9. aug. 2023, 06:24

2023-08-09T06:24:24Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2023, 08:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|400px\|thumb\|right\|Udsnit af "Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt." Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|400px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]

	'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.		'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.

MiaGulvadJørgensen med 9. aug. 2023, 06:24

2023-08-09T06:24:03Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2023, 08:24
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|400px\|thumb\|right\|Udsnit af "Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt." Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]

	'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.		'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker~~, strakte sig som~~ en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] ~~indtil 1542~~. ~~Her~~ overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[~~Åby~~]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark ~~og i~~ 1559 permanent ~~til byens~~ eje.		Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

	Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.		===Udskiftningen af landbrugsjorden===
			Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

	For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra Aarhus Å mod nord til sognegrænsen til Aaby, [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. ~~For Købstadens vedkommende havde man tilbage~~ i årene 1559-1580 gennemført den 1. udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin 2. udskiftning, hvor nu betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.		For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra [[Aarhus Å]] mod nord til sognegrænsen til [[Aaby]], [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. Tilbage i årene 1559-1580 havde man allerede gennemført den første udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat blev dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin anden udskiftning, hvor betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.

	Samtidig og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra ~~Chr. Vs~~ matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.		Samtidig - og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden - var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra kong Christian V's matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.

	Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.		Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.

	Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet.		Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.

			===Det moderne matrikelkort opstår===
	Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.		Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

	Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.		Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.

	For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i en ~~henholdsvis~~ sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:		For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i henholdsvis en sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:<br>
	1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)		1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)<br>
	2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)		2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)<br>
	3. Marselisborg i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)		3. [[Marselisborg]] i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)
	som følge af, at disse indeholder 1: markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne, 2: tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og 3: den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

			Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

			===Markjorden bebygges===
	Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].		Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

	Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): ~~bygrunden~~ blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.		Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): Bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.

	Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.		Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.
Linje 33:		Linje 39:
	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015		* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
			* Torben Aastrup om:
	~~==Artikler==~~		**[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]
	* Torben Aastrup om:		**[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
	[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]		**[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]
	[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
	[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]

	[[Kategori:Steder]]		[[Kategori:Steder]]

MiaGulvadJørgensen med 9. aug. 2023, 05:43

2023-08-09T05:43:46Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2023, 07:43
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus Købstads ~~jorder har fra tidernes morgen~~ primært være placeret nord og vest for byen.		'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.

	Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542~~, hvor~~ Christian III efter Reformationen ~~overdrog~~ jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til ~~købstaden~~.		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker, strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542. Her overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til [[Aarhus Købstad]].

	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Åby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.		Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Åby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.

Kurt L med 15. jul. 2018, 20:06

2018-07-15T20:06:31Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jul. 2018, 22:06
Linje 3:		Linje 3:
	Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.		Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.

	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[~~Aaby~~]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.		Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Åby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.

	Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.		Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

Torben Aastrup med 4. apr. 2018, 13:41

2018-04-04T13:41:03Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til [[Skejby Led]] i nord.<br>
+Aarhus Købstads jorder har fra tidernes morgen primært være placeret nord og vest for byen.
-Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov blev plankeværk og byporte fjernet.<br>
-Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>
+Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.
-Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.<br>
 Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].
 ==Kilder og litteratur==
 * Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
 [[Kategori:Steder]]

Kiojoergensen med 24. aug. 2016, 06:45

2016-08-24T06:45:53Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2016, 08:45
Linje 7:		Linje 7:
	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015		* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015

			[[Kategori:Steder]]

Trinesn med 23. aug. 2016, 12:17

2016-08-23T12:17:48Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2016, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.<br>		Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til [[Skejby Led]] i nord.<br>
	Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov blev plankeværk og byporte fjernet.<br>		Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov blev plankeværk og byporte fjernet.<br>
	Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>		Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>
	Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.		Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.<br>
			Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015		* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015

Trinesn med 23. aug. 2016, 12:12

2016-08-23T12:12:07Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2016, 14:12
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.<br>		Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.<br>
	Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov ~~forsvandt plankeværket sammen med byportene~~.<br>		Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov blev plankeværk og byporte fjernet.<br>
	Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>		Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>
	Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.		Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.

Trinesn med 23. aug. 2016, 12:11

2016-08-23T12:11:09Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2016, 14:11
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.<br>		Omkring år 1800 lå størstedelen af Aarhus på åens nordlige side. Købstadens areal omfattede dels den bebyggede del af byen dels byens markjorder, som på det tidspunkt strakte sig fra den nuværende Banegårdspladsen i syd til Skejby Led i nord.<br>
	Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. ~~Plankeværket forsvandt sammen med byportene, da~~ portkonsumptionen blev ophævet ved lov.<br>		Markjorderne var indtil 1850'erne adskilt fra den bebyggede del af købstaden af et plankeværk, der skulle sikre, at der blev betalt told og afgifter af de varer, der blev indført til købstaden. Efter at portkonsumptionen blev ophævet ved lov forsvandt plankeværket sammen med byportene.<br>
	Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>		Markjorderne, som hovedsagelig bestod af agerland, udgjorde et langt større areal af købstadens areal end bygrunden. Frem til udskiftningerne i 1801-02 og 1841-42 dyrkede byens borgere i fællesskab korn på markjorderne ved siden af deres byerhverv.<br>
	Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.		Ved udskiftningen i 1801-02 blev markjorden opdelt i lodder.