Aarhus Universitet - Versionshistorie

Hemik med 11. dec. 2025, 10:14

2025-12-11T10:14:34Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2025, 12:14
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000275498 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Aarhus Universitet]] anno 1957 set mod nord. Nederst i billedet ses [[Infanterikasernen\|den i dag nedrevne kaserne]], der lå hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. ~~Fotograf~~ Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000275498 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Aarhus Universitet]] anno 1957 set mod nord. Nederst i billedet ses [[Infanterikasernen\|den i dag nedrevne kaserne]], der lå hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000427050 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Universitet og [[Universitetsparken]] i 1940’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000427050 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Universitet og [[Universitetsparken]] i 1940’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], i [[Universitetsparken]] indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.		Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], i [[Universitetsparken]] indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.

JanneMarieBarslev: /* Yderligere bygninger */

2025-01-08T13:49:31Z

Yderligere bygninger

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2025, 15:49
Linje 54:		Linje 54:
	Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m<sup>2</sup>. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.		Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m<sup>2</sup>. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.

	I 2016 købte Aarhus Universitet det tidligere [[Aarhus Kommunehospital]]. Sidste patient forlod dog først hospitalet i 2019, hvorefter universitetet satte gang i en omfattende ombygning af de tidligere hospitalsbygninger, der fremover skulle indgå som en del af det store universitetscampus.		I 2016 købte Aarhus Universitet det tidligere [[Aarhus Kommunehospital]] for godt 800 millioner kroner af Region Midtjylland. Sidste patient forlod dog først hospitalet i 2019, hvorefter universitetet satte gang i en omfattende ombygning af de tidligere hospitalsbygninger, der fremover skulle indgå som en del af det store universitetscampus.

	===Nobelpris===		===Nobelpris===

JanneMarieBarslev med 8. jan. 2025, 13:48

2025-01-08T13:48:47Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2025, 15:48
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000275498 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Aarhus Universitet]] anno 1957 set mod nord. Nederst i billedet ses [[Infanterikasernen\|den i dag nedrevne kaserne]], der lå hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000427050 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Universitet og [[Universitetsparken]] i 1940’erne. Foto: Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], i [[Universitetsparken]] indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.		Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], i [[Universitetsparken]] indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.

JanneMarieBarslev med 8. jan. 2025, 13:44

2025-01-08T13:44:19Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Aarhus Universitets''' historie begyndte med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] i 1928. Kommunen havde stillet 33.000 kr. til rådighed for det første år, og der blev på den baggrund ansat en professor i filosofi og fire docenter i henholdsvis dansk, engelsk, tysk og fransk. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen, der frem til 1933 fandt sted i Teknisk Skoles bygning i [[Nørre Allé]].
+Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland" med undervisning i lejede lokaler. I 1933 kunne den første bygning, tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], i [[Universitetsparken]] indvies. Samme år blev Aarhus Universitet det officielle navn.
 ===Fakulteterne===
-I 1928 havde man lagt ud med en humanistisk undervisning (i filosofi og sprog), og i 1933 indledte Det Lægevidenskabelige Fakultet (formelt konstitueret i 1935) sin undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der i 1953 stod fuldt udbygget, blev i 1992 fusioneret med [[Tandlægehøjskolen]], hvorefter det skiftede navn til ''Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet''. I 1936 blev ''Det Økonomiske og Juridiske Fakultet'' oprettet. Efter at fagene statskundskab og psykologi kom til under samme område i henholdsvis 1959 og 1968, skiftede fakultetet navn til ''Det Samfundsvidenskabelige Fakultet''. I 1942 oprettede man ''Det Teologiske Fakultet'', efter at en privat organiseret teologiundervisning havde fundet sted ved universitetet siden 1932. Yngst er ''Det Naturvidenskabelige Fakultet'', der blev oprettet 1954.
+I 1928 havde man lagt ud med en humanistisk undervisning (i filosofi og sprog), og i 1933 indledte Det Lægevidenskabelige Fakultet (formelt konstitueret i 1935) sin undervisning i de grundlæggende lægevidenskabelige fag. Fakultetet, der i 1953 stod fuldt udbygget, blev i 1992 fusioneret med [[Tandlægehøjskolen]], hvorefter det skiftede navn til ''Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet''.
 Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. I 2000 var antallet af ordinære studerende 20.793, og der var indskrevet 709 ph.d.-studerende. Omregnet til fuldtidsstillinger var der i alt 3.306 ansatte ved universitetet, hvis samlede driftsomkostninger beløb sig til 1,7 mia. kroner.
-===Bygningerne===
+===Yderligere bygninger===
-Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m<sup>2</sup>.
+Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m<sup>2</sup>. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.
-Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m<sup>2</sup>. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.
+I 2016 købte Aarhus Universitet det tidligere [[Aarhus Kommunehospital]]. Sidste patient forlod dog først hospitalet i 2019, hvorefter universitetet satte gang i en omfattende ombygning af de tidligere hospitalsbygninger, der fremover skulle indgå som en del af det store universitetscampus.
 ===Nobelpris===

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2025, 11:51

2025-01-02T11:51:43Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2025, 13:51
Linje 20:		Linje 20:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*~~Første version af artiklen er skrevet af Palle Lykke~~ og ~~overført fra~~ Århus ~~Leksikon~~		* ''Den jydske Universitet og den jydske Bevægelse'', 22.12.1910, Århus Stiftstidende
	*Albeck, Gustav (red): Aarhus Universitet 1928-1978, Århus, 1978 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05312957 Bestil materiale]		*Albeck, Gustav (red): Aarhus Universitet 1928-1978, Århus, 1978 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05312957 Bestil materiale]
	*Blinkenberg, Andreas: Aarhus Universitet 1928-1953 (Acta Jutlandica XXV,1), Århus, 1953 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07968639 Bestil materiale]		*Blinkenberg, Andreas: Aarhus Universitet 1928-1953 (Acta Jutlandica XXV,1), Århus, 1953 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07968639 Bestil materiale]
Linje 26:		Linje 26:

	==Henvisninger==		==Henvisninger==
	* ''Den jydske Universitet og den jydske Bevægelse'', 22.12.1910, Århus Stiftstidende
	*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]		*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]
	*https://auhist.au.dk/25kapitlerafuniversitetetshistorie/25kapitlerafuniversitetetshistorie,printversion		*https://auhist.au.dk/25kapitlerafuniversitetetshistorie/25kapitlerafuniversitetetshistorie,printversion

JanneMarieBarslev: /* Henvisninger */

2025-01-02T11:51:15Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2025, 13:51
Linje 28:		Linje 28:
	* ''Den jydske Universitet og den jydske Bevægelse'', 22.12.1910, Århus Stiftstidende		* ''Den jydske Universitet og den jydske Bevægelse'', 22.12.1910, Århus Stiftstidende
	*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]		*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]
	*[https://auhist.au.dk/25kapitlerafuniversitetetshistorie/25kapitlerafuniversitetetshistorie,printversion]		*https://auhist.au.dk/25kapitlerafuniversitetetshistorie/25kapitlerafuniversitetetshistorie,printversion
	*[https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2021/juni/i-1920erne-gad-de-heller-ikke-have-universiteter-i-jylland/]		*https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2021/juni/i-1920erne-gad-de-heller-ikke-have-universiteter-i-jylland/

JanneMarieBarslev: /* Henvisninger */

2025-01-02T11:50:36Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2025, 13:50
Linje 26:		Linje 26:

	==Henvisninger==		==Henvisninger==
			* ''Den jydske Universitet og den jydske Bevægelse'', 22.12.1910, Århus Stiftstidende
	*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]		*[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets hjemmeside]
			*[https://auhist.au.dk/25kapitlerafuniversitetetshistorie/25kapitlerafuniversitetetshistorie,printversion]
			*[https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2021/juni/i-1920erne-gad-de-heller-ikke-have-universiteter-i-jylland/]


	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori:Videnskab & forskning]]		[[Kategori:Videnskab & forskning]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hemik: /* Bygningerne */

2024-08-20T10:56:12Z

Bygningerne

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 12:56
Linje 8:		Linje 8:

	===Bygningerne===		===Bygningerne===
	Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ~~´campus´~~, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2.		Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m<sup>2</sup>.

	Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.		Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m<sup>2</sup>. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.

	===Nobelpris===		===Nobelpris===

Phillip Stadsarkivet med 11. okt. 2022, 13:42

2022-10-11T13:42:04Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 15:42
Linje 8:		Linje 8:

	===Bygningerne===		===Bygningerne===
	Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2.		Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2.

	Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.		Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.

Phillip Stadsarkivet med 29. aug. 2022, 08:38

2022-08-29T08:38:53Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2022, 10:38
Linje 8:		Linje 8:

	===Bygningerne===		===Bygningerne===
	Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2.		Universitetets bygninger er samlet i og omkring Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. Fra 1939 har C.F. Møllers Tegnestue alene stået for byggeriet i Universitetsparken. I samspil med den kuperede park danner bygninger en smuk ´campus´, der har opnået international berømmelse. Gulstensbygningerne i parken rummer et samlet etageareal på over 250.000 m2.

	Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.		Universitetet råder tillige over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. Det drejer sig om lokaler på [[Moesgård Museum\|Moesgård]], i Trøjborgkomplekset, forskellige lokaliteter i Risskov, i den tidligere [[Artillerikasernen\|Langelandsgades Kaserne]] og i [[Nobelparken]]. Hertil kommer det tidligere [[Ortopædisk Hospital]], IT-parken på [[Katrinebjerg]] og den tidligere [[Fødselsanstalten i Jylland\|Fødselsanstalt]], der i 2000 genåbnede som sundhedsvidenskabeligt bibliotek og uddannelsescenter under navnet Victor Albeck-Bygningen.