Aarhus Træskibshavn - Versionshistorie

Hemik med 17. feb. 2026, 11:49

2026-02-17T11:49:30Z

JanneMarieBarslev med 5. mar. 2024, 11:08

2024-03-05T11:08:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2024, 13:08
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.		'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.

			[[Fil:000406337 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt under havnerundfart til Aarhus Træskibshavn. Fotograf Ole Ryolf, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Træskibstræf under festugen ===		=== Træskibstræf under festugen ===

JanneMarieBarslev: /* Se også */

2024-02-12T08:10:11Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2024, 10:10
Linje 29:		Linje 29:
	* [[Aarhus Fiskerihavn]]		* [[Aarhus Fiskerihavn]]
	* [[Aarhus Lystbådehavn]]		* [[Aarhus Lystbådehavn]]
			* [[Aarhus FTL-havn]]

	== Aarhus Træskibshavn på AarhusArkivet ==		== Aarhus Træskibshavn på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2024, 08:50

2024-01-23T08:50:56Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2024, 10:50
Linje 10:		Linje 10:

	=== Træskibstræf under festugen ===		=== Træskibstræf under festugen ===
	I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.		I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og [[Pier 1]] – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

	Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.		Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

MiaGulvadJørgensen: /* Træskibsforeningen i Aarhus stiftes */

2023-05-09T06:02:36Z

Træskibsforeningen i Aarhus stiftes

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2023, 08:02
Linje 15:		Linje 15:

	=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===		=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===
	25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i ~~Aarhus~~. I 1987 havde kommunen solgt ~~grunden~~ [[Langeliniegrunden]] med et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]] til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.		25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i byen. I 1987 havde kommunen solgt [[Langeliniegrunden]], der rummede med et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]], til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt, stort erhvervscentrum kaldet ''World Trade Center''. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.

	Thorsens planer blev aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[~~Århus~~ Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner.		Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[Aarhus Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner. I dag ligger [[Langelinieparken]], der blev opført i 2004-2005, på grunden.

	=== Træskibshavnen indvies ===		=== Træskibshavnen indvies ===

MiaGulvadJørgensen: /* Træskibstræf under festugen */

2023-05-09T05:49:37Z

Træskibstræf under festugen

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2023, 07:49
Linje 12:		Linje 12:
	I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.		I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

	Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op ~~igen~~, men ~~igen~~ uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ~~ligge~~ til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.		Igen i 1979 var der igen træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

	=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===		=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 12:05

2023-02-07T12:05:54Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 14:05
Linje 25:		Linje 25:

	I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.		I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.

			=== Se også ===
			* [[Aarhus Fiskerihavn]]
			* [[Aarhus Lystbådehavn]]

	== Aarhus Træskibshavn på AarhusArkivet ==		== Aarhus Træskibshavn på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 11:55

2023-02-07T11:55:08Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 13:55
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.		'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.

	===Træskibstræf under festugen===		=== Træskibstræf under festugen ===
	I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.		I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

	Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.		Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

	===Træskibsforeningen i Aarhus stiftes===		=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===
	25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i Aarhus. I 1987 havde kommunen solgt grunden [[Langeliniegrunden]] med et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]] til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.		25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i Aarhus. I 1987 havde kommunen solgt grunden [[Langeliniegrunden]] med et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]] til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.

	Thorsens planer blev aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[Århus Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner.		Thorsens planer blev aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[Århus Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner.

	===Træskibshavnen indvies===		=== Træskibshavnen indvies ===
	Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og [[Aarhus Havn]] endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.		Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og [[Aarhus Havn]] endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.

Linje 27:		Linje 26:
	I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.		I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.

	==Litteratur og kilder==		== Aarhus Træskibshavn på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120155}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Århus Stiftstidende: 12.12.1978, 06.04.1983, 17.03.1989, 29.05.1992, 26.08.1994, 09.05.1995, 24.05.1998.		* Århus Stiftstidende: 12.12.1978, 06.04.1983, 17.03.1989, 29.05.1992, 26.08.1994, 09.05.1995, 24.05.1998.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:56Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 13:		Linje 13:
	I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.		I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibetræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og Pier 1 – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

	Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.		Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne ligge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

	===Træskibsforeningen i Aarhus stiftes===		===Træskibsforeningen i Aarhus stiftes===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

2022-05-05T10:51:52Z

Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:51
Linje 31:		Linje 31:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: ~~Strand~~ & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2026, 13:49
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.		'''Aarhus Træskibshavn''' blev officielt indviet den 23. maj 1998. Den bliver drevet af [[Træskibsforeningen i Aarhus]] og er hjemsted for ca. 90 træskibe.

	[[Fil:000406337 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt under havnerundfart til Aarhus Træskibshavn. ~~Fotograf~~ Ole Ryolf, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000406337 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt under havnerundfart til Aarhus Træskibshavn. Foto: Ole Ryolf, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Træskibstræf under festugen ===		=== Træskibstræf under festugen ===
	I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] ~~træskibetræf~~ i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og [[Pier 1]] – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.		I 1978 var der under [[Aarhus Festuge]] træskibstræf i [[Åhavnen]]. Træffet satte gang i diskussionen om, hvorvidt byen skulle have en fast skudehavn, som træskibshavnen også blev kaldt. I København havde træskibene allerede fået en plads i Nyhavn, og nu ville træskipperne også gerne have en fast plads i Aarhus. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og [[Pier 1]] – altså tæt ved [[Toldboden]]. Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne [[Pakhus 27]] sammen med skudehavnen skulle skabe et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrage til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør [[A. Damkjær]]. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer, ligesom det heller ikke ville være muligt at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

	~~Igen i~~ 1979 var der igen ~~træskibetræf~~ i Aarhus Havn i forbindelse med ~~festugen~~, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.		I 1979 var der igen træskibstræf i Aarhus Havn i forbindelse med Festugen, og debatten blusede op på ny, men det var endnu en gang uden konkrete resultater. I 1983 blev emnet om træskibshavnen bragt frem under et borgermøde, hvor borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] blev spurgt om mulighederne for anlæggelsen af en træskibshavn i byen, hvortil Simonsen svarede, at havnen ikke var egnet til det. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

	=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===		=== Træskibsforeningen i Aarhus stiftes ===
	25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i byen. I 1987 havde kommunen solgt [[Langeliniegrunden]], der rummede ~~med~~ et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]], til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt, stort erhvervscentrum kaldet ''World Trade Center''. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus ~~på dette tidspunkt~~.		Den 25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i byen. I 1987 havde kommunen solgt [[Langeliniegrunden]], der rummede et gammelt petroleumslager neden for [[Klintegården]], til [[Kurt Thorsen]]. På grunden skulle opføres et nyt, stort erhvervscentrum kaldet 'World Trade Center'. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for stedet, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der på dette tidspunkt hørte til i Aarhus.

	Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[Aarhus Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner. I dag ligger [[Langelinieparken]], der blev opført i 2004-2005, på grunden.		Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og [[Containere på Aarhus Havn\|containerhavnen]]. I maj 1992 kunne havnedirektør [[Kaj Schmidt]] bekræfte over for [[Aarhus Stiftstidende]], at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner. I dag ligger [[Langelinieparken]], der blev opført i 2004-2005, på grunden.
Linje 24:		Linje 24:
	Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og [[Aarhus Havn]] endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.		Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og [[Aarhus Havn]] endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.

	23. maj 1998 var Aarhus Træskibshavn klar til den store officielle indvielse. ~~Her~~ var taler fra borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrværkerishow.		Den 23. maj 1998 var Aarhus Træskibshavn klar til den store officielle indvielse. Der var taler fra borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrværkerishow.

	I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.		I dag har træskibshavnen plads til 90 skibe, og blandt disse er flere både, som er opført på Det Kgl. Biblioteks liste over levende kulturarv.