Aarhus Telefonselskab - Versionshistorie

Hemik med 1. okt. 2024, 06:13

2024-10-01T06:13:29Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 08:13
Linje 5:		Linje 5:
	I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''		I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''

	Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.		Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.

	1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente ~~aarhus-borgere~~ som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].		Den 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhusborgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[~~Kvindemuseet~~]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[KØN]] (tidligere Kvindemuseet). Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

	=== En ny centralbygning ===		=== En ny centralbygning ===
Linje 17:		Linje 17:

	=== Jydsk Telefon dannes ===		=== Jydsk Telefon dannes ===
	I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, ~~samtidigt~~ med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]].		I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, samtidig med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]].

	== Kilder ==		== Kilder ==

Uffe: fjernede gamle koordinator

2024-01-26T11:19:31Z

fjernede gamle koordinator

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:19
Linje 31:		Linje 31:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155539 longitude=10.207671>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207671, 56.155539] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~{{#coordinates:56.156803,10.209282}}~~
	~~{{#coordinates:56.157169,10.211378}}~~
	~~{{#coordinates:56.155984,10.208072}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er på Søndergade 4, Hotel Skandinavien, Kvindemuseet, Clemensborg -->~~

Cjk: Fjerner version 65510 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:50:32Z

Fjerner version 65510 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:50
Linje 44:		Linje 44:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.209282}}		{{#coordinates:56.156803,10.209282}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.211378}}		{{#coordinates:56.157169,10.211378}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.208072}}		{{#coordinates:56.155984,10.208072}}

	<!-- Koordinaterne er på Søndergade 4, Hotel Skandinavien, Kvindemuseet, Clemensborg -->		<!-- Koordinaterne er på Søndergade 4, Hotel Skandinavien, Kvindemuseet, Clemensborg -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:13:17Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 44:		Linje 44:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56.~~156803\|~~10.209282}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.209282}}
	{{#coordinates:56.~~157169\|~~10.211378}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.211378}}
	{{#coordinates:56.~~155984\|~~10.208072}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.208072}}

	<!-- Koordinaterne er på Søndergade 4, Hotel Skandinavien, Kvindemuseet, Clemensborg -->		<!-- Koordinaterne er på Søndergade 4, Hotel Skandinavien, Kvindemuseet, Clemensborg -->

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:15Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 32:		Linje 32:
	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.155539~~\|10.207671~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155539 longitude=10.207671>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207671, 56.155539] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}		{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}
	{{#coordinates:56.157169\|10.211378}}		{{#coordinates:56.157169\|10.211378}}

Hhoej: /* En ny centralbygning */

2018-11-01T11:40:52Z

En ny centralbygning

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2018, 13:40
Linje 12:		Linje 12:

	=== En ny centralbygning ===		=== En ny centralbygning ===
	I 1890 kunne Telefonselskabet tage en centralbygning - tegnet af arkitekt [[Carl Lange]] - i brug, bygget på grunden bag [[Søndergade]] 4-6. På bygningens anden sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen.		I 1890 kunne Telefonselskabet tage en centralbygning - tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]] - i brug, bygget på grunden bag [[Søndergade]] 4-6. På bygningens anden sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen.

	Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”''		Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”''

Hhoej med 5. okt. 2018, 09:11

2018-10-05T09:11:14Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 11:11
Linje 7:		Linje 7:
	Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.		Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.

	1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-~~1833~~)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].		1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

Claire W Jensen med 29. maj 2017, 07:24

2017-05-29T07:24:30Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2017, 09:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Telefonselskabs - senere [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefon]] - centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]		[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Telefonselskabs - senere [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefon]] - centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]

	'''Aarhus Telefonselskab A/S''' blev dannet af kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen\|J.M. Chr. Larsen]] og bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]].		'''Aarhus Telefonselskab A/S''' blev dannet af kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] og bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]].

	I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''		I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''

Claire W Jensen med 29. maj 2017, 06:41

2017-05-29T06:41:29Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2017, 08:41
Linje 7:		Linje 7:
	Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.		Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.

	1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1833)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].		1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1833)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

Claire W Jensen med 22. maj 2017, 08:59

2017-05-22T08:59:01Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2017, 10:59
Linje 7:		Linje 7:
	Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.		Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.

	1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1833)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].		1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1833)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2017, 09:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Telefonselskabs - senere [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefon]] - centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]		[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Telefonselskabs - senere [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefon]] - centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]

	'''Aarhus Telefonselskab A/S''' blev dannet af kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen\|J.M. Chr. Larsen]] og bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]].		'''Aarhus Telefonselskab A/S''' blev dannet af kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] og bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]].

	I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''		I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov\|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''