Aarhus Teater - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Teaters direktører */

2026-04-30T10:03:37Z

Aarhus Teaters direktører

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 12:03
Linje 165:		Linje 165:
	=== Aarhus Teaters direktører ===		=== Aarhus Teaters direktører ===
	*1900-1908 [[Peder Benjamin Theodor Pedersen (1851-1908)]]		*1900-1908 [[Peder Benjamin Theodor Pedersen (1851-1908)]]
	*1908-1913 Jacob Jacobsen		*1908-1913 [[Jacob Jacobsen (1865-1955)]]
	*1913-1923 [[Aage Garde (1876-1955)]]		*1913-1923 [[Aage Garde (1876-1955)]]
	*1923-1954 [[Erik Henning-Jensen (1887-1954)]]		*1923-1954 [[Erik Henning-Jensen (1887-1954)]]

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Teaters direktører */

2026-04-30T09:57:45Z

Aarhus Teaters direktører

← Ældre version		Versionen fra 30. apr. 2026, 11:57
Linje 165:		Linje 165:
	=== Aarhus Teaters direktører ===		=== Aarhus Teaters direktører ===
	*1900-1908 [[Peder Benjamin Theodor Pedersen (1851-1908)]]		*1900-1908 [[Peder Benjamin Theodor Pedersen (1851-1908)]]
	*1908-1913 [[Jacob Jacobsen]]		*1908-1913 Jacob Jacobsen
	*1913-1923 [[Aage Garde (1876-1955)]]		*1913-1923 [[Aage Garde (1876-1955)]]
	*1923-1954 [[Erik Henning-Jensen (1887-1954)]]		*1923-1954 [[Erik Henning-Jensen (1887-1954)]]

Hemik med 14. jan. 2025, 07:29

2025-01-14T07:29:14Z

Vis ændringer

Hemik med 13. jan. 2025, 11:58

2025-01-13T11:58:49Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2025, 13:58
Linje 19:		Linje 19:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	I fredningssagen af den 17. december 1981 fremgår det, at baggrunden for fredningen lå i, at: ''"den kulturhistoriske værdi ved Århus Teater i det ydre er knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden"''. Der blev desuden lagt vægt på de detaljerige bygningsdele og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker og rendejern med lyrer, der er teaterguden Apollons symbol, samt motiver fra Holbergs ''Maskerade'', der er afbilledet i frontispicen. Det blev vurderet, at symbolerne var en klar reference til bygningens funktion, hvilket skabte forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. Man noterede sig: ''"at bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne er karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur"''.		I fredningssagen af den 17. december 1981 fremgår det, at baggrunden for fredningen lå i, at ''"den kulturhistoriske værdi ved Århus Teater i det ydre er knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden"''. Der blev desuden lagt vægt på de detaljerige bygningsdele og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker og rendejern med lyrer, der er teaterguden Apollons symbol, samt motiver fra Holbergs ''Maskerade'', der er afbilledet i frontispicen. Det blev vurderet, at symbolerne var en klar reference til bygningens funktion, hvilket skabte forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. Man noterede sig at ''"bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne er karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur"''.

	De bærende fredningsværdier for Aarhus Teater knyttede sig i det ydre til bygningens form og røde, blanke mure med alle detaljer i form af granitsokkel, formsten, gesimser og kalkstensdetaljer samt til det lave skifertag. Hertil kom den store fremtrædende, kalkstensbeklædte og rigt detaljerede frontgavl samt ørnefrisen og glasmosaikkerne. Fredningssagen vægtede ydermere de ældre døre og vinduer med deres detaljer, herunder greb og hængsler, samt de mange ældre og originale lamper. Endeligt knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.		De bærende fredningsværdier for Aarhus Teater knyttede sig i det ydre til bygningens form og røde, blanke mure med alle detaljer i form af granitsokkel, formsten, gesimser og kalkstensdetaljer samt til det lave skifertag. Hertil kom den store fremtrædende, kalkstensbeklædte og rigt detaljerede frontgavl samt ørnefrisen og glasmosaikkerne. Fredningssagen vægtede ydermere de ældre døre og vinduer med deres detaljer, herunder greb og hængsler, samt de mange ældre og originale lamper. Endeligt knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	I det indre af Aarhus Teater knyttede de bærende fredningsværdier til den velbevarede grundplan, herunder især den store teatersal, forhallen, foyeren, salene og trapperummene. Hertil kom alle ældre og oprindelige overflader, eksempelvis parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge med tapet, marmoreringer eller marmorbeklædninger samt stukkatur og indpakkede bjælker. Endvidere gjaldt det alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer som døre med ~~gerichter~~, fordakninger, greb og hængsler, trapper, original skiltning og belysning. ~~Endeligt~~ knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.		I det indre af Aarhus Teater knyttede de bærende fredningsværdier til den velbevarede grundplan, herunder især den store teatersal, forhallen, foyeren, salene og trapperummene. Hertil kom alle ældre og oprindelige overflader, eksempelvis parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge med tapet, marmoreringer eller marmorbeklædninger samt stukkatur og indpakkede bjælker. Endvidere gjaldt det alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer som døre med gerigter, fordakninger, greb og hængsler, trapper, original skiltning og belysning. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	=== Teater i Aarhus før 1900 ===		=== Teater i Aarhus før 1900 ===
	Amatørskuespil og levende musik og sang har antageligt altid eksisteret i Aarhus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger, osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongens hof.		Amatørskuespil og levende musik og sang har antageligt altid eksisteret i Aarhus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongens hof.

	I 1700-tallet fremvoksede der et borgerligt selskabsliv med en tilhørende avispresse i Aarhus, og den sceniske dramatik blev et led i dette selskabsliv. Oprindelig blev skuespillene opført af deltagerne selv, men i 1800-tallet skete der en professionalisering og kommercialisering, hvor faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning.		I 1700-tallet fremvoksede der et borgerligt selskabsliv med en tilhørende avispresse i Aarhus, og den sceniske dramatik blev et led i dette selskabsliv. Oprindelig blev skuespillene opført af deltagerne selv, men i 1800-tallet skete der en professionalisering og kommercialisering, hvor faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning.

JanneMarieBarslev med 24. sep. 2024, 10:03

2024-09-24T10:03:16Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 12:03
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Teater''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Teater''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]

	'''Aarhus Teater''' ligger på [[Bispetorvet]] ved siden af [[Aarhus Domkirke]]. Bygningen stod færdig i 1900 og blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] med udsmykning af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Frederik Carl Hansen Reistrup]].		'''Aarhus Teater''' ligger på [[Bispetorvet]] ved siden af [[Aarhus Domkirke]]. Adressen er i dag [[Teatergaden]] 1, men har tidligere været registreret under Kannikegade 1-3.

			Bygningen stod færdig i 1900 og blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] med udsmykning af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Frederik Carl Hansen Reistrup]].

	Aarhus Teater blev fredet i 1981.		Aarhus Teater blev fredet i 1981.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:19Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 235:		Linje 235:
	*[[Kim Veisgaard]]		*[[Kim Veisgaard]]

	== Se også ==		=== Se også ===
	*[[Fredede bygninger i Aarhus]]		*[[Fredede bygninger i Aarhus]]
	*[[Teatre i Aarhus]]		*[[Teatre i Aarhus]]

MiaGulvadJørgensen: /* Se også */

2023-01-03T10:26:02Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 12:26
Linje 238:		Linje 238:
	*[[Fredede bygninger i Aarhus]]		*[[Fredede bygninger i Aarhus]]
	*[[Teatre i Aarhus]]		*[[Teatre i Aarhus]]
			*[https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-scener/ Byvandringen ''Byens Scener'' på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside]
			*[https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lydspor/ Byvandringen ''Byens Lydspor'' på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside]
			*[https://shows.acast.com/byens-lydspor/episodes/byens-lydspor-aarhus-teater Byens Lydspors podcastafsnit om Aarhus Teater]

	== Aarhus Teater på AarhusArkivet ==		== Aarhus Teater på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: /* Aarhus Teater på AarhusArkivet */

2022-12-07T13:51:41Z

Aarhus Teater på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2022, 15:51
Linje 240:		Linje 240:

	== Aarhus Teater på AarhusArkivet ==		== Aarhus Teater på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107918 Aarhus Teater]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107918 Se arkivalier om Aarhus Teater på AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck"

2022-09-12T11:16:49Z

Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck"

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 13:16
Linje 48:		Linje 48:
	Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. I bestyrelse sad fem mænd med apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)\|Meyer]] som formand og et repræsentantselskab på 12 medlemmer med direktør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Koppel]] som formand. Derudover blev nedsat et agitationsudvalg med chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Funch Thomsen]] som formand. Agitationsudvalget skulle især arbejde med at skaffe kapital ved henvendelse til byens højst beskattede borgere. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf storkøbmand [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Mønsted]] og etatsråd [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)\|Meulengracht]] hver stod for 20.000 kr. Herefter blev der også søgt efter kapital blandt byens øvrige indbyggere, og opførelsen af det nye teater blev præsenteret som en borgersag.		Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. I bestyrelse sad fem mænd med apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)\|Meyer]] som formand og et repræsentantselskab på 12 medlemmer med direktør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Koppel]] som formand. Derudover blev nedsat et agitationsudvalg med chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)\|Funch Thomsen]] som formand. Agitationsudvalget skulle især arbejde med at skaffe kapital ved henvendelse til byens højst beskattede borgere. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf storkøbmand [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Mønsted]] og etatsråd [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)\|Meulengracht]] hver stod for 20.000 kr. Herefter blev der også søgt efter kapital blandt byens øvrige indbyggere, og opførelsen af det nye teater blev præsenteret som en borgersag.

	[[Aarhus Byråd]] gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af [[Bispetorvet]], og her blev grundstenen til den nye bygning lagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da ejeren af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle teater i Kannikegade]], [[Sophus Birck]], solgte teatret til staten, der rev det ned og i stedet opførte et posthus.		[[Aarhus Byråd]] gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af [[Bispetorvet]], og her blev grundstenen til den nye bygning lagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da ejeren af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle teater i Kannikegade]], [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]], solgte teatret til staten, der rev det ned og i stedet opførte et posthus.

	14. februar 1899 var der kransehejsning, og 15. september 1900 kunne det nye teater - Aarhus Teater - endeligt indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration.		14. februar 1899 var der kransehejsning, og 15. september 1900 kunne det nye teater - Aarhus Teater - endeligt indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration.

MiaGulvadJørgensen: /* Kunstnere, håndværkere og arbejdere, der var med til at bygge Aarhus Teater */

2022-07-22T08:52:29Z

Kunstnere, håndværkere og arbejdere, der var med til at bygge Aarhus Teater

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2022, 10:52
Linje 115:		Linje 115:
	I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ''Hjælp, det er jul'' for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.		I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ''Hjælp, det er jul'' for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.

	=== Kunstnere, håndværkere og arbejdere, der ~~var med til at bygge~~ Aarhus Teater ===		=== Kunstnere, håndværkere og arbejdere, der byggede Aarhus Teater ===
	Listen er lavet ud fra artiklen ''De, der byggede teatret'', der blev bragt i [[Århus Stiftstidende]] d. 15. september 1900 som en del af et større afsnit om det nybyggede teater, samt et afsnit af forfatter og journalist Herman Bang, der skrev om teatrets indvielse.		Listen indeholder kunstnere, håndværkere og andre arbejdere, der var med til at opføre Aarhus Teater. Den er lavet ud fra artiklen ''De, der byggede teatret'', der blev bragt i [[Århus Stiftstidende]] d. 15. september 1900 som en del af et større afsnit om det nybyggede teater, samt et afsnit af forfatter og journalist Herman Bang, der skrev om teatrets indvielse.

	* Arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]		* Arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]
Linje 159:		Linje 159:
	* Murerformand Andersen		* Murerformand Andersen
	* Tømrerformand Mørk?		* Tømrerformand Mørk?
	* Malerformand Christensen		* Malerformand Christensen

	=== Aarhus Teaters direktører ===		=== Aarhus Teaters direktører ===