Aarhus Symfoniorkester - Versionshistorie

Christianbrink med 3. apr. 2025, 13:07

2025-04-03T13:07:51Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 15:07
Linje 1:		Linje 1:
	Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Aarhus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.		Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Aarhus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.

	Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke, som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra ~~Århus~~ Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet samt Aarhus Theaters kapelmester.		Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke, som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Aarhus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet samt Aarhus Theaters kapelmester.

	Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i ~~Århus~~, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget, der svarede til det musikhus, som ~~Århus~~ fik årtier senere (i 1982). Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter, der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via sine forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.		Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Aarhus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget, der svarede til det musikhus, som Aarhus fik årtier senere (i 1982). Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter, der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via sine forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

	2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.		2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.

Hemik med 18. jul. 2024, 06:22

2024-07-18T06:22:29Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 08:22
Linje 1:		Linje 1:
	Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde ~~Århus~~ ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.		Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Aarhus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.

	Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.		Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke, som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet samt Aarhus Theaters kapelmester.

	Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via ~~dets~~ forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.		Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget, der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere (i 1982). Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter, der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via sine forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

	2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.		2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.

Uffe: fjernede gamle koordinator

2024-01-26T11:12:06Z

fjernede gamle koordinator

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:12
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori:Musik]]		[[Kategori:Musik]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~{{#coordinates:56.156165,10.211123}}~~
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~


	~~<!-- Koordinaterne er på Århus Teater og Musikhuset -->~~

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Vennelyst Pavillonen" to "Vennelystpavillonen"

2022-09-21T08:17:40Z

Text replacement - "Vennelyst Pavillonen" to "Vennelystpavillonen"

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:17
Linje 1:		Linje 1:
	Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[~~Vennelyst Pavillonen~~]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.		Indtil åbningen af [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.

	Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.		Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken\|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.

LS med 6. sep. 2022, 11:57

2022-09-06T11:57:25Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 13:57
Linje 5:		Linje 5:
	Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.		Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

	2018-~~2021 har~~ Allan Gravgaard Madsen ~~været~~ tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.		2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

LS med 26. apr. 2022, 12:42

2022-04-26T12:42:57Z

← Ældre version		Versionen fra 26. apr. 2022, 14:42
Linje 4:		Linje 4:

	Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.		Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

			2018-2021 har Allan Gravgaard Madsen været tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Fjerner version 65521 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:50:01Z

Fjerner version 65521 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:50
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+11123~~}}		{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
	{		{

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:13:38Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~156165\|~~10.~~211123~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+11123}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
	{		{

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:08:49Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:08
Linje 7:		Linje 7:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Gustav Albeck, Aarhus By-Orkester – Jydsk Symfonisk Orkester 1935-1945, Århus 1945. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08089353~~ Bestil materiale]		*Gustav Albeck, Aarhus By-Orkester – Jydsk Symfonisk Orkester 1935-1945, Århus 1945. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08089353 Bestil materiale]
	*Janne Lauritzen, Jens Rossel (red.), Aarhus Symfoniorkester 50 år 1935-1985, Århus 1985. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06326307~~ Bestil materiale]		*Janne Lauritzen, Jens Rossel (red.), Aarhus Symfoniorkester 50 år 1935-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06326307 Bestil materiale]
	*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 229-232. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 229-232. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 208-215. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 208-215. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*De danske landsdels-orkestre, betænkning afgivet til Undervisningsministeriet af Landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg, Århus 1955. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07745745~~ Bestil materiale]		*De danske landsdels-orkestre, betænkning afgivet til Undervisningsministeriet af Landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07745745 Bestil materiale]

	[[Kategori:Musik]]		[[Kategori:Musik]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:17Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 17:		Linje 17:

	{{#coordinates:56.156165\|10.211123}}		{{#coordinates:56.156165\|10.211123}}
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.152699~~\|10.199353~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på Århus Teater og Musikhuset -->		<!-- Koordinaterne er på Århus Teater og Musikhuset -->