Aarhus Svømmestadion - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 27. aug. 2024, 11:19

2024-08-27T11:19:16Z

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 13:19
Linje 9:		Linje 9:

	Aarhus Svømmestadion blev indviet i maj 1969, som et friluftssvømmebassin. I dag er svømmestadionet en del af det større idrætskompleks [[Frederiksbjerg Idrætscenter]].		Aarhus Svømmestadion blev indviet i maj 1969, som et friluftssvømmebassin. I dag er svømmestadionet en del af det større idrætskompleks [[Frederiksbjerg Idrætscenter]].
			[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]
	===De første planer===		===De første planer===

Linje 15:		Linje 15:

	=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===		=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===

	[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]

	Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevards Skole]], mellem Ingerslevs Boulevards Skole og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.		Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevards Skole]], mellem Ingerslevs Boulevards Skole og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.

JanneMarieBarslev med 27. aug. 2024, 11:18

2024-08-27T11:18:42Z

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 13:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			Aarhus Svømmestadion blev indviet i maj 1969, som et friluftssvømmebassin. I dag er svømmestadionet en del af det større idrætskompleks [[Frederiksbjerg Idrætscenter]].

			===De første planer===

	Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].		Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].

Laura B. med 27. jan. 2022, 10:15

2022-01-27T10:15:20Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2022, 12:15
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=11		\|zoom=16
	\|center=56.144236, 10.196794		\|center=56.144236, 10.196794
	\|align=right		\|align=right

Laura B. med 27. jan. 2022, 10:15

2022-01-27T10:15:10Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2022, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="" width=~~350~~ height=200 zoom=~~14 latitude~~=56.144236 ~~longitude=10.196794>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.144236, 10.196794~[[Aarhus Svømmestadion]];
	~~"type": "Feature"~~,		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [~~10.196794~~, 56.144236] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=11
	~~"marker-symbol": "swimming",~~		\|center=56.144236, 10.196794
	~~"marker-size": "medium",~~		\|align=right
	~~"marker-color": "0050d0"~~		}}</div>
	}
	}
	</~~mapframe~~>
	Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].		Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].

Linje 37:		Linje 35:

	Siden da har Aarhus Svømmestadion gennemgået flere renoveringer, og i 2005 blev en ny hal og foyer taget i brug. En større renovering af omklædningsfaciliteterne fandt sted i 2010, og senest er der i 2016 stillet forslag om at etablere boliger og erhverv oven på Aarhus Svømmestadion.		Siden da har Aarhus Svømmestadion gennemgået flere renoveringer, og i 2005 blev en ny hal og foyer taget i brug. En større renovering af omklædningsfaciliteterne fandt sted i 2010, og senest er der i 2016 stillet forslag om at etablere boliger og erhverv oven på Aarhus Svømmestadion.

			== Aarhus Svømmestadion på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Aarhus+Sv%C3%B8mmestadion+ Aarhus Svømmestadion]}}

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2019, 11:39

2019-08-23T11:39:58Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 13:39
Linje 1:		Linje 1:
			<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=14 latitude=56.144236 longitude=10.196794>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.196794, 56.144236] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "swimming",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>
	Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].		Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].

Linje 19:		Linje 30:
	[[Fil:Svømmestadion, gravearbejde.jpg\|thumb\|left\|320px\|Udgravning til Aarhus Svømmestadion med N. J. Fjords Gades Skole i baggrunden, juni 1966. Foto: Børge Venge]]		[[Fil:Svømmestadion, gravearbejde.jpg\|thumb\|left\|320px\|Udgravning til Aarhus Svømmestadion med N. J. Fjords Gades Skole i baggrunden, juni 1966. Foto: Børge Venge]]

	Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 ~~blev~~ det store bassin ~~blev sprængt af~~ for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg.		Ved byrådsmødet den 28. januar 1965 blev det endelig vedtaget at opføre et svømmestadion. Byggeriet kunne derfor begynde i 1966, men i 1968 sprang det store bassin grundet et for stort vandtryk ved opfyldningen. Den danske OL-kandidat Ejvind Pedersen måtte derfor finde et andet sted at træne til de Olympiske Lege. Den 20 maj 1969 kunne man endelig åbne, og idrætsfolk og skolebørn fra de nærliggende skoler var inviteret til at være de første, der benyttede det nye anlæg.

	I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.		I 1972 blev det besluttet at bygge en overdækning over det åbne bassin, så det kunne bruges flere måneder om året. Der blev derfor bygget en boblehal, som kunne sættes over det store bassin, når det var nødvendigt. Den blev taget i brug første gang i oktober 1973. Boldspilhallen, en rødstensbygning i 3 etager, der indeholder både aula og omklædningsfaciliteter for svømmestadion, er også opført i 1972 og er tegnet af ingeniørfirmaet Cowiconsult.

JanneMarieBarslev med 1. dec. 2017, 10:15

2017-12-01T10:15:31Z

← Ældre version		Versionen fra 1. dec. 2017, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
	Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].		Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. optil 1930'erne havde man benyttet et svømmestadion i havnen. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]].

	=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===		=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===

Kiojoergensen med 13. jun. 2016, 07:59

2016-06-13T07:59:24Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2016, 09:59
Linje 5:		Linje 5:
	[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]

	Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[~~Ingerslev~~ Boulevards Skole]], mellem ~~[[Ingerslev~~ Boulevards Skole]] og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.		Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevards Skole]], mellem Ingerslevs Boulevards Skole og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.

	Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.		Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.

Kiojoergensen med 13. jun. 2016, 07:57

2016-06-13T07:57:26Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2016, 09:57
Linje 5:		Linje 5:
	[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]

	Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[~~Ingerslevs Boulevard~~]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.		Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslev Boulevards Skole]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.

	Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.		Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.

Kiojoergensen med 13. jun. 2016, 07:56

2016-06-13T07:56:43Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2016, 09:56
Linje 5:		Linje 5:
	[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]

	Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevard]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N. J. ~~Fjordgades~~ Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.		Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevard]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N.J. Fjordsgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.

	Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.		Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen.

MartinMølgaard med 10. jun. 2016, 11:23

2016-06-10T11:23:53Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2016, 13:23
Linje 3:		Linje 3:
	=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===		=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion ===

	[[Fil:Botanisk Have ~~projekteret svømmestadion i baggrunden Vestre Ringgade med Møllevangskolen.Børge Venge 02.1962~~.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:Svømmestadion, Botanisk Have.jpg\|thumb\|right\|350px\|Rådmand Rudolf Jensen viser det område i Botanisk Have, hvor man havde overvejet at placere et nyt svømmestadion. I baggrunden ses Vestre Ringgade og Møllevangsskolen, 1962. Foto: Børge Venge.]]

	Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevard]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.		Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevard]], mellem [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordgades Skole]]. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer.