Aarhus Smedelaug - Versionshistorie

Hemik med 27. aug. 2024, 10:52

2024-08-27T10:52:43Z

MiaGulvadJørgensen med 5. jul. 2023, 08:23

2023-07-05T08:23:18Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2023, 10:23
Linje 7:		Linje 7:

	===Laug vs. liberalisme===		===Laug vs. liberalisme===
	Købstadsprivilegierne gav fra 1441 Aarhus bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den hovedliggende årsdag til laugets oprettelse i 1496.		Købstadsprivilegierne gav fra 1441 [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde\|Aarhus bystyre]] mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den hovedliggende årsdag til laugets oprettelse i 1496.

	Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.		Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur & kilder */

2022-03-15T07:41:02Z

Litteratur & kilder

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 09:41
Linje 23:		Linje 23:

	==Litteratur & kilder ==		==Litteratur & kilder ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108584 Se arkivalier omhandlende Aarhus Smedelaug på AarhusArkivet]}}



	* aarhus-smedelaug.dk / ”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”		* aarhus-smedelaug.dk / ”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”

	[[Kategori:Fagforeninger]]		[[Kategori:Fagforeninger]]

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2022, 07:39

2022-03-15T07:39:20Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.		Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.

	~~Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.~~		===Fagligt og socialt samlingssted===

	Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.		Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

	Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre – dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.		Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre – dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.

	Købstadsprivilegierne gav fra 1441 ~~Århus~~ bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den hovedliggende årsdag til laugets oprettelse i 1496.		===Laug vs. liberalisme===
			Købstadsprivilegierne gav fra 1441 Aarhus bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den hovedliggende årsdag til laugets oprettelse i 1496.

	Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.		Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.
Linje 13:		Linje 13:
	Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.		Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

			===Fra laug til fagforening===
	Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skal søge at påvirke det omkringliggende samfund.		Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skal søge at påvirke det omkringliggende samfund.

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2022, 07:35

2022-03-15T07:35:41Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 09:35
Linje 1:		Linje 1:
	Der kan føres bevis for, at Aarhus Smedelaug opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.		Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.

	Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.		Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.
Linje 21:		Linje 21:
	På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse, og påvirkede beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.		På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse, og påvirkede beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.

	~~Kilde:~~ aarhus-smedelaug.dk/”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”		==Litteratur & kilder ==
			* aarhus-smedelaug.dk / ”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”

	[[Kategori:Fagforeninger]]		[[Kategori:Fagforeninger]]

Htha2021 med 11. mar. 2022, 15:05

2022-03-11T15:05:17Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2022, 17:05
Linje 3:		Linje 3:
	Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.		Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.

	~~BETYDELIG MAGTFUNKTION~~
	Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.		Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

Linje 12:		Linje 11:
	Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.		Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

	~~NYE TIDER~~
	Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.		Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

Linje 19:		Linje 17:
	Derfor træffes der med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skifter denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.		Derfor træffes der med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skifter denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.

	~~NYE UDFORDRINGER~~
	Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer over hvilken forening man ville være medlem af.		Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer over hvilken forening man ville være medlem af.

Htha2021: Oprettede siden med "Der kan føres bevis for, at Aarhus Smedelaug opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner. Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag. BETYDELIG MAGTFUNKTIO..."

2022-03-11T14:57:57Z

Oprettede siden med "Der kan føres bevis for, at Aarhus Smedelaug opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner. Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag. BETYDELIG MAGTFUNKTIO..."

Ny side

Der kan føres bevis for, at Aarhus Smedelaug opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.

Historien om Århus Smedelaug er et vidnesbyrd på Danmarks udvikling fra den mørke middelalder til det moderne samfund vi har i dag.

BETYDELIG MAGTFUNKTION
Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre – dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.

Købstadsprivilegierne gav fra 1441 Århus bystyre mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den hovedliggende årsdag til laugets oprettelse i 1496.

Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

NYE TIDER
Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydelighed i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skal søge at påvirke det omkringliggende samfund.

Derfor træffes der med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skifter denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.

NYE UDFORDRINGER
Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer over hvilken forening man ville være medlem af.

På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse, og påvirkede beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.

Kilde: aarhus-smedelaug.dk/”Århus Smedelaug 1496-1996 – Jubilæumsskrift”

[[Kategori:Fagforeninger]]

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 12:52
Linje 1:		Linje 1:
	Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede, med stolte traditioner.		Der kan føres bevis for, at '''Aarhus Smedelaug''' opstod i 1496, men det er dog sandsynligt, at lauget er ældre end det. På det tidspunkt blev alt metalarbejde udført af smedene, og laugene spillede en central rolle i handelslivet. I dag er Aarhus Smedelaug en sammenslutning af ligesindede - med stolte traditioner.

	===Fagligt og socialt samlingssted===		===Fagligt og socialt samlingssted===
	Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.		Aarhus Smedelaug udfyldte en ganske betydelig magtfunktion i det aarhusianske købstadsmiljø. Først og fremmest var det et fagligt og socialt samlingssted for byens smede, som var underlagt laugets artikler og regler. Dernæst havde lauget også magt i forhold til det omkringliggende samfund, idet smedemestrene med den stærke organisation i ryggen havde monopol på prissætning og forbeholdt sig retten til selv at uddanne nye svende.

	Denne magt var ikke altid i bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre ~~– dermed~~ blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.		Denne magt var ikke altid med bystyrets eller kongens billigelse, idet man snarere ønskede fri konkurrence. I stedet for at søge at justere på prisen, justerede man på tilgangen af nye mestre. Dermed blev uddannelse et middel, der kunne sikre laugets dominans.

	===Laug vs. liberalisme===		===Laug vs. liberalisme===
	Købstadsprivilegierne gav fra 1441 [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde\|Aarhus bystyre]] mulighed for at kontrollere byens næringsliv, og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser, og skal nok ses som den ~~hovedliggende årsdag~~ til laugets oprettelse i 1496.		Købstadsprivilegierne gav fra 1441 [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde\|Aarhus bystyre]] mulighed for at kontrollere byens næringsliv og havde beføjelser til at bestemme, på hvilke hænder handlen skulle ligge. Det svarede udmærket overens med smedefagets egne interesser og skal nok ses som den primære årsag til laugets oprettelse i 1496.

	Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider, begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.		Samfundsopbygningen med laugene som en central bestanddel passede fint med den lettere stillestående handelskultur, der prægede middelalderen. Men med indgangen til nye tider begyndte laugenes position at være en stopklods for økonomisk udvikling.

	Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes ~~betydelighed~~ i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.		Således forsøgte Christian IV og kongerne efter ham at indskrænke laugenes position ved at fratage lauget nogle af dets privilegier. Forordningerne blev dog ofte ikke fulgt, og laugenes betydning i næringslivet blev først for alvor stækket ved opblomstringen som følge af liberalismen, som med et slag gjorde monopoltænkning håbløst forældet, og blev endeligt afskaffet med næringsfrihedens indførelse i 1857.

	===Fra laug til fagforening===		===Fra laug til fagforening===
	Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der ~~skal~~ søge at påvirke det omkringliggende samfund.		Disse nye tider bevirkede, at Aarhus Smedelaug måtte tænke anderledes og i højere grad se sig selv som en erhvervsorganisation, der skulle søge at påvirke det omkringliggende samfund.

	Derfor ~~træffes der~~ med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere ~~skifter~~ denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.		Derfor traf man med ganske store sværdslag internt i lauget beslutning om at melde sig ind i regionalforeningen ”Centralforeningen af Grov- og Kleinsmedemestre i Jylland” i 1896 – symbolsk nok 400 år efter laugets oprettelse. Gennem dette medlemskab blev lauget således også en del af ”Dansk Arbeidsgiver og Mesterforening” i 1898. Seks år senere skiftede denne organisation navn til ”Dansk Arbejdsgiverforening”.

	Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer ~~over~~ hvilken forening man ville være medlem af.		Det helt centrale stridspunkt i lauget den første halvdel af det 20. århundrede stod omkring de nye arbejdsgiverforeninger – mestrene havde forskellige præferencer i forhold til, hvilken forening man ville være medlem af.

	På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse, og ~~påvirkede~~ beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.		På lærlingeindsatsen har Aarhus Smedelaug beholdt sin særlige indflydelse og har påvirket beslutningstagerne med de nye lærlingeinitiativer. I 1980’erne blev den gamle tradition med medaljeuddeling til lærlinge, som i deres prøve havde udmærket sig i særlig grad. Baggrunden var, at lærlingene skulle blive inspireret, så deres lærlingetid kunne være til gavn for både lærlingens egen udvikling, og virksomhedens vækst.

	==Litteratur & kilder ==		==Litteratur & kilder ==