Aarhus Rådhus (Store Torv) - Versionshistorie

Hemik med 30. jun. 2025, 09:02

2025-06-30T09:02:01Z

MiaGulvadJørgensen med 9. jan. 2024, 10:53

2024-01-09T10:53:54Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2024, 12:53
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]		[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]

	Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 ~~indgikkes~~ forlig med domkapitlet, således at byen ~~for~~ evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.		Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] såkaldte byggefond. I 1496 blev der indgået et forlig med [[Aarhus Domkapitel\|domkapitlet]], således at byen til evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

	Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.		Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:08Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 22:		Linje 22:
	Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på [[Domkirkepladsen]].		Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på [[Domkirkepladsen]].

	==Se også==		=== Se også ===
	* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]		* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
	* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]

MiaGulvadJørgensen med 5. jul. 2023, 10:25

2023-07-05T10:25:57Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2023, 12:25
Linje 26:		Linje 26:
	* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]
	* [[Aarhus Kommune]]		* [[Aarhus Kommune]]
			* [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]
			* [[Borgmester i Aarhus]]
			*[[Embeds- og bestillingsmænd i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 5. jul. 2023, 10:24

2023-07-05T10:24:12Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2023, 12:24
Linje 16:		Linje 16:
	Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.		Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

	Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på ~~Torvet~~. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.		Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det [[Aarhus Rådstue\|retsbygning]] med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

	I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.		I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom [[Aarhus Byting\|bytinget]] og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

	Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på Domkirkepladsen.		Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på [[Domkirkepladsen]].

	==Se også==		==Se også==

KPindstrup med 19. okt. 2022, 10:40

2022-10-19T10:40:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2022, 12:40
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]		[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]

	Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har ~~hart~~ én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. ~~den~~ blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var ~~fritage~~ for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.		Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

	Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.		Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

MiaGulvadJørgensen med 17. okt. 2022, 14:45

2022-10-17T14:45:33Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 16:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|~~300px~~\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.15705973672717,10.209779791991414~[[Rådhusets tidligere placering]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.157676635500664,10.207227415797007
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:000415994 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Store Torv med det gamle rådhus foran domkirken. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1855, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]

	Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.		Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

SBC: /* Se også */

2021-02-08T10:32:49Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 12:32
Linje 13:		Linje 13:
	* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]		* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
	* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]
			* [[Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hidane: /* Se også */Rettet 'tredje' til 'fjerde'

2019-05-24T10:40:47Z

Se også: Rettet 'tredje' til 'fjerde'

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2019, 12:40
Linje 12:		Linje 12:
	==Se også==		==Se også==
	* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]		* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
	* Det ~~tredje~~ rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hidane: /* Se også */Rettet 'andet' til 'tredje'

2019-05-24T10:40:09Z

Se også: Rettet 'andet' til 'tredje'

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2019, 12:40
Linje 11:		Linje 11:

	==Se også==		==Se også==
	* Det ~~andet~~ rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]		* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
	* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2025, 11:02
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000415994 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Store Torv med det gamle rådhus foran domkirken. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1855, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000415994 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Store Torv med det gamle rådhus foran domkirken. Maler: [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)\|Hans Frederik Meyer Visby]], ca. 1855, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]		[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg\|thumb\|350px\|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]

	Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] såkaldte byggefond. I 1496 blev der indgået et forlig med [[Aarhus Domkapitel\|domkapitlet]], således at byen til evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.		Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale seks mark grundskyld til [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] såkaldte byggefond. I 1496 blev der indgået et forlig med [[Aarhus Domkapitel\|domkapitlet]], således at byen til evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

	Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.		Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.
Linje 18:		Linje 18:
	Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det [[Aarhus Rådstue\|retsbygning]] med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.		Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det [[Aarhus Rådstue\|retsbygning]] med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

	I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift ~~som~~ byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom [[Aarhus Byting\|bytinget]] og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal ~~holdtes~~ borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.		I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift, byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med fire celler. I underste etage kom [[Aarhus Byting\|bytinget]] og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal, hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal blev der afholdt borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

	Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på [[Domkirkepladsen]].		Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det nye og andet rådhus]] på [[Domkirkepladsen]].
Linje 33:		Linje 33:
	*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911		*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
	*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941		*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
	*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925		*Viggo J. v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
	*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960		*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960
	*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126		*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126