Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) - Versionshistorie

Hemik med 30. jun. 2025, 09:12

2025-06-30T09:12:01Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:39Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 41:		Linje 41:
	Finansieringen var dog ikke på plads, og i stedet etablerede henholdsvis kvinde- og besættelsesmuseerne sig samme år i bygningen. Drømmen om et bymuseum var ikke død, men i 1988 fik både [[Kvindemuseet]] og [[Besættelsesmuseet]] lov til at blive yderligere fem år i bygningen, mens etableringen af et bymuseum måtte vente, til finansieringen var på plads. Bymuseet flyttede som bekendt aldrig ind i bygningen, der i stedet siden har været hjem for kvindemuseet – i dag KØN – og Besættelsesmuseet, som nu er en del af [[Den Gamle By]].		Finansieringen var dog ikke på plads, og i stedet etablerede henholdsvis kvinde- og besættelsesmuseerne sig samme år i bygningen. Drømmen om et bymuseum var ikke død, men i 1988 fik både [[Kvindemuseet]] og [[Besættelsesmuseet]] lov til at blive yderligere fem år i bygningen, mens etableringen af et bymuseum måtte vente, til finansieringen var på plads. Bymuseet flyttede som bekendt aldrig ind i bygningen, der i stedet siden har været hjem for kvindemuseet – i dag KØN – og Besættelsesmuseet, som nu er en del af [[Den Gamle By]].

	==Se også==		=== Se også ===
	* Det første og andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]		* Det første og andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
	* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]		* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2023, 08:10

2023-09-26T08:10:02Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2023, 10:10
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]]		[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]]
	'''~~Det tredje rådhus~~''' på Domkirkepladsen 5 på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i ~~årerne~~ 1856-1857 efter ~~tegning~~ af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann.		'''Aarhus Rådhus''' ved [[Domkirkepladsen 5]] var det tredje i rækken af byens rådhuse. Rådhuset lå på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]], og blev opført i årene 1856-1857 efter tegninger af arkitekt og kgl. bygningsinspektør [[C.G.F. Thielemann]].

	Bygningen blev fredet i 1996.		Bygningen blev fredet i 1996.
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.		Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af C.G.F. Thieleman og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.

	=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===		=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 14:42

2023-01-24T14:42:27Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:42
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.		Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.

	=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===		=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "S.F. Kühnel" to "Sophus Frederik Kühnel"

2022-05-16T11:52:51Z

Text replacement - "S.F. Kühnel" to "Sophus Frederik Kühnel"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:52
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[~~S.F.~~ Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.		Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.

	=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===		=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 06:52

2022-05-16T06:52:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 08:52
Linje 26:		Linje 26:

	=== Kamp om pladsen ===		=== Kamp om pladsen ===
	Knap tre år senere fandt indvielsen sted 29. december 1857 med Dannebrog vajende fra balkonen. To sange, der efterfølgende var gengivet i fuld længde i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]], blev sunget, der var taler fra [[Jens Andreas Graah\|stiftamtmand Graah]] og [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)\|borgmester Hertz]], og højtidelighederne blev afsluttet med et nifoldigt hurra for landets konge og et flere gange gentaget ”Længe leve kammerherre, stiftamtmand Graah”. Samme aften blev begivenheden atter fejret med et festmåltid på [[Hotel Royal]].		Knap tre år senere fandt indvielsen sted 29. december 1857 med Dannebrog vajende fra balkonen. To sange, der efterfølgende var gengivet i fuld længde i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]], blev sunget, der var taler fra [[Jens Andreas Graah (1787-1873)\|stiftamtmand Graah]] og [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)\|borgmester Hertz]], og højtidelighederne blev afsluttet med et nifoldigt hurra for landets konge og et flere gange gentaget ”Længe leve kammerherre, stiftamtmand Graah”. Samme aften blev begivenheden atter fejret med et festmåltid på [[Hotel Royal]].

	Den store nye bygning skulle som bekendt ikke blot huse byens råd, men her blev også plads til militærvagten, domhus og arresthus. Der gik dog kun ganske få år, før byens eksplosive udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet overhalede rådhusets kapacitet – især efter 1879, hvor [[Aarhus Politi\|politiet]] overtog militærvagtens lokaler i ejendommen. For at komme pladsmanglen til liv havde både arresten og politiet afdelinger andre steder i byen.		Den store nye bygning skulle som bekendt ikke blot huse byens råd, men her blev også plads til militærvagten, domhus og arresthus. Der gik dog kun ganske få år, før byens eksplosive udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet overhalede rådhusets kapacitet – især efter 1879, hvor [[Aarhus Politi\|politiet]] overtog militærvagtens lokaler i ejendommen. For at komme pladsmanglen til liv havde både arresten og politiet afdelinger andre steder i byen.

JanneMarieBarslev med 11. okt. 2021, 05:10

2021-10-11T05:10:33Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2021, 07:10
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af C.G.F. Thieleman og i 1907 blev ombygget efter tegninger af S.F. Kühnel, blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.		Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af [[C.G.F. Thieleman]] og i 1907 blev ombygget efter tegninger af [[S.F. Kühnel]], blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18. marts 1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls [[Psykiatrisk Hospital\|statshospital]] i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.

	===~~Bygningens historie~~===		=== Fra baller til moderne administrationsbygning ===
	~~Oprindeligt~~ var ~~det tænkt~~, ~~at bygningen skulle fungere~~ både ~~som rådhus~~, ~~domhus~~ og ~~arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år~~ efter ~~rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som~~ en by i ~~voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor~~ også ~~langsomt at sprede sig~~ til ~~de omkringliggende bygninger~~. ~~Dette~~ var dog ~~absolut ikke en holdbar løsning~~ i ~~længden~~, og ~~i løbet af 1930erne erkendte man~~, at ~~den eneste ordentlige løsning var at bygge~~ et nyt ~~rådhus~~.		Fra midten af 1400-tallet lå byens rådhus på [[Store Torv]] lige foran [[Aarhus Domkirke\|domkirkens]] hovedindgang. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|Det ældste rådhus]] var blevet opført nogle århundreder tidligere lidt længere mod nord, men også på torvet. I bygningens kælder lå både byens arrest og vinkælder, og efter en ombygning i 1700-tallet var her også plads til store borgermøder og baller. Bygningen var dog i løbet af 1800-tallet blevet utidssvarende, og det blev derfor besluttet, at [[Aarhus Købstadskommune\|købstaden Aarhus]] skulle have et nyt, moderne administrationshus, der skulle fungere som både råd-, dom- og arresthus.

	~~Efter~~ at den kommunale administration ~~i 1941~~ var ~~flyttet til~~ den ~~nye~~ [[Aarhus Rådhus\|~~rådhusbygning~~]] i [[~~Park Allé~~]], blev det ~~gamle rådhus overgivet~~ til ~~politietaten~~, og ~~fungerede~~ i ~~perioden~~ 1941-~~1984 som byens~~ [[Aarhus Politigård\|~~politistation~~]]. ~~Siden da~~, ~~og frem~~ til i ~~dag~~, ~~har~~ bygningen ~~huset~~ [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet ~~og de aktiviteter~~, der har ~~knyttet sig hertil~~.		Den nye bygning skulle stadig ligge tæt ved domkirken, men blev nu placeret på kirkens nordlige side. Oprindeligt lå biskoppens store gård her, men da biskoppen fik en ny bolig på den anden side af domkirken, flyttede lensmanden ind i 1500-tallet. De store bygninger blev ikke vedligeholdt og blev med tiden erstattet af nye bygninger. I 1765 blev her opført en [[Aarhus Stiftsprovstebolig\|stiftsprovstebolig]], og i 1842 kunne [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]] slå dørene op for en filial.

			Arkitekten Thielemann kom til at stå for at tegne det nye rådhus, og 22. og 23. februar 1855 blev der afholdt offentlig licitation over leverancer af materialer og inventar til opførelsen af den nye bygning. Her kunne håndværkere og entreprenører byde ind på leverancen af alt fra sokkelsten og sandgrus til kakkelovne og ”privettønder”. Murermester Bang fra Aalborg kom med det mindste bud på 42.350 rigsdaler. For at bygningen overhovedet kunne opføres, måtte den gamle stiftsprovstebolig nedbrydes, hvilket Bang også kom til at stå for. I sidste ende løb projektet op i 58.000 rigsdaler.

			=== Kamp om pladsen ===
			Knap tre år senere fandt indvielsen sted 29. december 1857 med Dannebrog vajende fra balkonen. To sange, der efterfølgende var gengivet i fuld længde i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]], blev sunget, der var taler fra [[Jens Andreas Graah\|stiftamtmand Graah]] og [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)\|borgmester Hertz]], og højtidelighederne blev afsluttet med et nifoldigt hurra for landets konge og et flere gange gentaget ”Længe leve kammerherre, stiftamtmand Graah”. Samme aften blev begivenheden atter fejret med et festmåltid på [[Hotel Royal]].

			Den store nye bygning skulle som bekendt ikke blot huse byens råd, men her blev også plads til militærvagten, domhus og arresthus. Der gik dog kun ganske få år, før byens eksplosive udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet overhalede rådhusets kapacitet – især efter 1879, hvor [[Aarhus Politi\|politiet]] overtog militærvagtens lokaler i ejendommen. For at komme pladsmanglen til liv havde både arresten og politiet afdelinger andre steder i byen.

			Domhuset og arrestens pladsproblemer blev løst i 1906, hvor [[Ting- og Arresthuset]] blev indviet på [[Vester Allé]]. For en stund gav det bedre plads i Thielemanns bygning på [[Domkirkepladsen]], men efterhånden som byen fortsatte sin vækst steg pladsbehovet for den kommunale administration, og flere og flere funktioner lå snart uden for selve rådhusbygningen. Udviklingen var uholdbar, og 28. april 1937 udskrev byrådet en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus, der skulle kunne rumme hele den kommunale administration i én bygning. [[Aarhus Rådhus\|Det nye rådhus]] stod færdigt i 1941. Samme år som byen kunne fejre 500-års købstadsjubilæum og rundede [[Aarhus’ borger nr. 100.000\|100.000 indbyggere]].

			=== Gestapo flytter ind ===
			Nu kunne politiet pludseligt boltre sig i hele bygningen, men også dette blev kun for en kort stund. I september 1944 besluttede besættelsesmagten at internere det danske politi, og de politifolk, der ikke nåede at gå under jorden, blev sendt i koncentrationslejr. Politistationen blev i stedet overtaget af Gestapo, der indrettede et hovedkvarter i ejendommen, efter at deres tidligere hovedkvarter på [[Aarhus Universitet\|universitetet]], var blevet bombet af engelske bombefly i oktober 1944.

			Efter krigen flyttede politiet tilbage i bygningen. Historien kom dog til at gentage sig selv, og bygningen var fra første færd for lille til at rumme alle politiets afdelinger. Allerede i 1941 var politiet blevet lovet en egentlig politigård, men [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og justitsministeriet kunne ikke enes om en passende grund. Løsningen kom først i 1975, hvor staten købte [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabro-grunden]] på hjørnet af [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. I januar 1981 blev første spadestik taget på grunden, og i september 1983 kunne politiet i Aarhus endeligt flytte ind i en [[Aarhus Politigård\|rigtig politigård]].

			=== Museernes hus ===
			Den nu tomme bygning blev for en kort periode hjem for ”hjemløse” aarhusianske foreninger, mens bygningens endelig fremtid blev diskuteret. Der var mange, der gerne ville flytte ind i bygningen – herunder [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]] – men planen var, at bygningen skulle indrettes til et [[Aarhus Bymuseum\|bymuseum]], hvilket i 1984 blev officielt udmeldt af byrådet.
			Finansieringen var dog ikke på plads, og i stedet etablerede henholdsvis kvinde- og besættelsesmuseerne sig samme år i bygningen. Drømmen om et bymuseum var ikke død, men i 1988 fik både [[Kvindemuseet]] og [[Besættelsesmuseet]] lov til at blive yderligere fem år i bygningen, mens etableringen af et bymuseum måtte vente, til finansieringen var på plads. Bymuseet flyttede som bekendt aldrig ind i bygningen, der i stedet siden har været hjem for kvindemuseet – i dag KØN – og Besættelsesmuseet, som nu er en del af [[Den Gamle By]].

	==Se også==		==Se også==

JanneMarieBarslev med 6. okt. 2021, 07:23

2021-10-06T07:23:12Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 09:23
Linje 32:		Linje 32:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]		* Århus Stiftstidende: 25.01.1855, 21.12.1857, 29.12.1857, 20.09.1983, 19.11.1983
			* Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]
	* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori: Arkitektur]]

Laura B. med 26. aug. 2021, 06:48

2021-08-26T06:48:19Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 08:48
Linje 13:		Linje 13:
	Bygningen blev fredet i 1996.		Bygningen blev fredet i 1996.

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Domkirke-<br>pladsen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''~~Finans-~~ og ~~forsikrings-<br>institutioner~~'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Domkirke-<br>pladsen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Bystyret og retten'']]

	=== Fredning ===		=== Fredning ===

Laura B. med 26. aug. 2021, 06:43

2021-08-26T06:43:07Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 08:43
Linje 13:		Linje 13:
	Bygningen blev fredet i 1996.		Bygningen blev fredet i 1996.

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Domkirke-<br>pladsen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Finans- og ~~forsikringsinstitutioner~~'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Domkirke-<br>pladsen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Finans- og forsikrings-<br>institutioner'']]

	=== Fredning ===		=== Fredning ===

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2025, 11:12
Linje 23:		Linje 23:
	Den nye bygning skulle stadig ligge tæt ved domkirken, men blev nu placeret på kirkens nordlige side. Oprindeligt lå biskoppens store gård her, men da biskoppen fik en ny bolig på den anden side af domkirken, flyttede lensmanden ind i 1500-tallet. De store bygninger blev ikke vedligeholdt og blev med tiden erstattet af nye bygninger. I 1765 blev her opført en [[Aarhus Stiftsprovstebolig\|stiftsprovstebolig]], og i 1842 kunne [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]] slå dørene op for en filial.		Den nye bygning skulle stadig ligge tæt ved domkirken, men blev nu placeret på kirkens nordlige side. Oprindeligt lå biskoppens store gård her, men da biskoppen fik en ny bolig på den anden side af domkirken, flyttede lensmanden ind i 1500-tallet. De store bygninger blev ikke vedligeholdt og blev med tiden erstattet af nye bygninger. I 1765 blev her opført en [[Aarhus Stiftsprovstebolig\|stiftsprovstebolig]], og i 1842 kunne [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]] slå dørene op for en filial.

	Arkitekten Thielemann kom til at stå for at tegne det nye rådhus, og 22. og 23. februar 1855 blev der afholdt offentlig licitation over leverancer af materialer og inventar til opførelsen af den nye bygning. Her kunne håndværkere og entreprenører byde ind på leverancen af alt fra sokkelsten og sandgrus til kakkelovne og ”privettønder”. Murermester Bang fra Aalborg kom med det mindste bud på 42.350 rigsdaler. For at bygningen overhovedet kunne opføres, måtte den gamle stiftsprovstebolig nedbrydes, hvilket Bang også kom til at stå for. I sidste ende løb projektet op i 58.000 rigsdaler.		Arkitekten Thielemann kom til at stå for at tegne det nye rådhus, og den 22. og 23. februar 1855 blev der afholdt offentlig licitation over leverancer af materialer og inventar til opførelsen af den nye bygning. Her kunne håndværkere og entreprenører byde ind på leverancen af alt fra sokkelsten og sandgrus til kakkelovne og ”privettønder”. Murermester Bang fra Aalborg kom med det mindste bud på 42.350 rigsdaler. For at bygningen overhovedet kunne opføres, måtte den gamle stiftsprovstebolig nedbrydes, hvilket Bang også kom til at stå for. I sidste ende løb projektet op i 58.000 rigsdaler.

	=== Kamp om pladsen ===		=== Kamp om pladsen ===
	Knap tre år senere fandt indvielsen sted 29. december 1857 med Dannebrog vajende fra balkonen. To sange, der efterfølgende var gengivet i fuld længde i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]], blev sunget, der var taler fra [[Jens Andreas Graah (1787-1873)\|stiftamtmand Graah]] og [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)\|borgmester Hertz]], og højtidelighederne blev afsluttet med et nifoldigt hurra for landets konge og et flere gange gentaget ”Længe leve kammerherre, stiftamtmand Graah”. Samme aften blev begivenheden atter fejret med et festmåltid på [[Hotel Royal]].		Knap tre år senere fandt indvielsen sted den 29. december 1857 med Dannebrog vajende fra balkonen. To sange, der efterfølgende var gengivet i fuld længde i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidende]], blev sunget, der var taler fra [[Jens Andreas Graah (1787-1873)\|stiftamtmand Graah]] og [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)\|borgmester Hertz]], og højtidelighederne blev afsluttet med et nifoldigt hurra for landets konge og et flere gange gentaget ''”Længe leve kammerherre, stiftamtmand Graah”''. Samme aften blev begivenheden atter fejret med et festmåltid på [[Hotel Royal]].

	Den store nye bygning skulle som bekendt ikke blot huse byens råd, men her blev også plads til militærvagten, domhus og arresthus. Der gik dog kun ganske få år, før byens eksplosive udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet overhalede rådhusets kapacitet – især efter 1879, hvor [[Aarhus Politi\|politiet]] overtog militærvagtens lokaler i ejendommen. For at komme pladsmanglen til liv havde både arresten og politiet afdelinger andre steder i byen.		Den store nye bygning skulle som bekendt ikke blot huse byens råd, men her blev også plads til militærvagten, domhus og arresthus. Der gik dog kun ganske få år, før byens eksplosive udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet overhalede rådhusets kapacitet – især efter 1879, hvor [[Aarhus Politi\|politiet]] overtog militærvagtens lokaler i ejendommen. For at komme pladsmanglen til liv havde både arresten og politiet afdelinger andre steder i byen.

	Domhuset og arrestens pladsproblemer blev løst i 1906, hvor [[Ting- og Arresthuset]] blev indviet på [[Vester Allé]]. For en stund gav det bedre plads i Thielemanns bygning på [[Domkirkepladsen]], men efterhånden som byen fortsatte sin vækst steg pladsbehovet for den kommunale administration, og flere og flere funktioner lå snart uden for selve rådhusbygningen. Udviklingen var uholdbar, og 28. april 1937 udskrev byrådet en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus, der skulle kunne rumme hele den kommunale administration i én bygning. [[Aarhus Rådhus\|Det nye rådhus]] stod færdigt i 1941. Samme år som byen kunne fejre 500-års købstadsjubilæum og rundede [[Aarhus’ borger nr. 100.000\|100.000 indbyggere]].		Domhuset og arrestens pladsproblemer blev løst i 1906, hvor [[Ting- og Arresthuset]] blev indviet på [[Vester Allé]]. For en stund gav det bedre plads i Thielemanns bygning på [[Domkirkepladsen]], men efterhånden som byen fortsatte sin vækst, steg pladsbehovet for den kommunale administration, og flere og flere funktioner lå snart uden for selve rådhusbygningen. Udviklingen var uholdbar, og den 28. april 1937 udskrev byrådet en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus, der skulle kunne rumme hele den kommunale administration i én bygning. [[Aarhus Rådhus\|Det nye rådhus]] stod færdigt i 1941. Samme år som byen kunne fejre 500-års købstadsjubilæum og rundede [[Aarhus’ borger nr. 100.000\|100.000 indbyggere]].

	=== Gestapo flytter ind ===		=== Gestapo flytter ind ===
	Nu kunne politiet ~~pludseligt~~ boltre sig i hele bygningen, men også dette blev kun for en kort stund. I september 1944 besluttede besættelsesmagten at internere det danske politi, og de politifolk, der ikke nåede at gå under jorden, blev sendt i koncentrationslejr. Politistationen blev i stedet overtaget af Gestapo, der indrettede et hovedkvarter i ejendommen, efter at deres tidligere hovedkvarter på [[Aarhus Universitet\|universitetet]], var blevet bombet af engelske bombefly i oktober 1944.		Nu kunne politiet pludselig boltre sig i hele bygningen, men også dette blev kun for en kort stund. I september 1944 besluttede besættelsesmagten at internere det danske politi, og de politifolk, der ikke nåede at gå under jorden, blev sendt i koncentrationslejr. Politistationen blev i stedet overtaget af Gestapo, der indrettede et hovedkvarter i ejendommen, efter at deres tidligere hovedkvarter på [[Aarhus Universitet\|universitetet]] var blevet bombet af engelske bombefly i oktober 1944.

	Efter krigen flyttede politiet tilbage i bygningen. Historien kom dog til at gentage sig selv, og bygningen var fra første færd for lille til at rumme alle politiets afdelinger. Allerede i 1941 var politiet blevet lovet en egentlig politigård, men [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og ~~justitsministeriet~~ kunne ikke enes om en passende grund. Løsningen kom først i 1975, hvor staten købte [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabro-grunden]] på hjørnet af [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. I januar 1981 blev første spadestik taget på grunden, og i september 1983 kunne politiet i Aarhus ~~endeligt~~ flytte ind i en [[Aarhus Politigård\|rigtig politigård]].		Efter krigen flyttede politiet tilbage i bygningen. Historien kom dog til at gentage sig selv, og bygningen var fra første færd for lille til at rumme alle politiets afdelinger. Allerede i 1941 var politiet blevet lovet en egentlig politigård, men [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og Justitsministeriet kunne ikke enes om en passende grund. Løsningen kom først i 1975, hvor staten købte [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabro-grunden]] på hjørnet af [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. I januar 1981 blev første spadestik taget på grunden, og i september 1983 kunne politiet i Aarhus endelig flytte ind i en [[Aarhus Politigård\|rigtig politigård]].

	=== Museernes hus ===		=== Museernes hus ===
	Den nu tomme bygning blev for en kort periode hjem for ~~”hjemløse”~~ aarhusianske foreninger, mens bygningens ~~endelig~~ fremtid blev diskuteret. Der var mange, der gerne ville flytte ind i bygningen – herunder [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]] – men planen var, at bygningen skulle indrettes til et [[Aarhus Bymuseum\|bymuseum]], hvilket i 1984 blev officielt udmeldt af byrådet.		Den nu tomme bygning blev for en kort periode hjem for 'hjemløse' aarhusianske foreninger, mens bygningens endelige fremtid blev diskuteret. Der var mange, der gerne ville flytte ind i bygningen – herunder [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]], men planen var, at bygningen skulle indrettes til et [[Aarhus Bymuseum\|bymuseum]], hvilket i 1984 blev officielt udmeldt af byrådet.
	Finansieringen var dog ikke på plads, og i stedet etablerede henholdsvis kvinde- og besættelsesmuseerne sig samme år i bygningen. Drømmen om et bymuseum var ikke død, men i 1988 fik både [[Kvindemuseet]] og [[Besættelsesmuseet]] lov til at blive yderligere fem år i bygningen, mens etableringen af et bymuseum måtte vente, til finansieringen var på plads. Bymuseet flyttede som bekendt aldrig ind i bygningen, der i stedet siden har været hjem for kvindemuseet – i dag KØN – og Besættelsesmuseet, som nu er en del af [[Den Gamle By]].		Finansieringen var dog ikke på plads, og i stedet etablerede henholdsvis kvinde- og besættelsesmuseerne sig samme år i bygningen. Drømmen om et bymuseum var ikke død, men i 1988 fik både [[Kvindemuseet]] og [[Besættelsesmuseet]] lov til at blive yderligere fem år i bygningen, mens etableringen af et bymuseum måtte vente, til finansieringen var på plads. Bymuseet flyttede som bekendt aldrig ind i bygningen, der i stedet siden har været hjem for kvindemuseet – i dag med navnet KØN – og Besættelsesmuseet, som nu er en del af [[Den Gamle By]].

	=== Se også ===		=== Se også ===