Aarhus Rådhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Rådhuset under besættelsen: Mistanke, modstand og den illegale presse */

2026-04-28T12:00:36Z

Rådhuset under besættelsen: Mistanke, modstand og den illegale presse

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2026, 14:00
Linje 61:		Linje 61:

	Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.		Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.

			På rådhuset holdt Det Civile Beredskabs Vestre Luftværnskommando desuden til i kælderen. I maj 1944 kunne de holder fernisering på [[Vægmalerierne i Rådhuskælderen]].

	====Modstandsbevægelsen og den illegale presse====		====Modstandsbevægelsen og den illegale presse====

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-12-03T09:44:20Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2025, 11:44
Linje 102:		Linje 102:
	*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale]		*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale]
	*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale]		*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale]
			* [[Århus Stiftstidende]], 03.12.1940, ''"Akts. Filtenborg skænker Taarnur til Rådhuset"''

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]

JanneMarieBarslev: /* Det færdige rådhus */

2025-12-03T09:43:19Z

Det færdige rådhus

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2025, 11:43
Linje 28:		Linje 28:

	===Det færdige rådhus===		===Det færdige rådhus===
	Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten ~~[https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_J._Wegner Hans J. Wegner]~~ i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne ~~[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=60&wsektion=alle~~ Th. Hagedorn-Olsen], ~~[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=953&wsektion=alle~~ Albert Naur] og ~~[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=633&wsektion=alle~~ Agnete Varming] samt billedhuggerne ~~[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=3650&wsektion=alle~~ Anker Hoffmann] og [~~https://www~~.~~kulturarv~~.~~dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=25&wsektion=alle Mogens Bøggild~~]. Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Aarhus' nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.		Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn-Olsen, Albert Naur og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann og Mogens Bøggild.

			Det store ur på Rådhustårnet blev skænket af virksomheden [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)\|J.C. Filtenborg]], der havde domicil i Aarhus.

			Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Aarhus' nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.

	Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.		Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

Hemik med 30. sep. 2024, 10:28

2024-09-30T10:28:24Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 12:28
Linje 11:		Linje 11:
	Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad.		Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad.

	Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke\|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[~~Kvindemuseet~~]].		Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke\|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[KØN]] (det tidligere Kvindemuseet).

	Det nuværende rådhus blev fredet i 1995.		Det nuværende rådhus blev fredet i 1995.

Hemik med 30. sep. 2024, 10:27

2024-09-30T10:27:09Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev med 24. sep. 2024, 11:19

2024-09-24T11:19:42Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 13:19
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=17		\|zoom=16
	\|center=56.15258104711212, 10.203066174561322		\|center=56.15258104711212, 10.203066174561322
	\|align=right		\|align=right

JanneMarieBarslev med 24. sep. 2024, 11:19

2024-09-24T11:19:32Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 13:19
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Aarhus Rådhus 1950.jpg\|thumb\|right\|350px\|Aarhus Rådhus set fra Banegårdspladsen. Foto 1950]]~~

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.15258104711212, 10.203066174561322~[[Aarhus Rådhus]];		56.15258104711212, 10.203066174561322~[[Aarhus Rådhus]];
Linje 9:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000318566 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|Aarhus Rådhus set fra [[Park Allé]]. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500 års jubilæum som købstad.		Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500 års jubilæum som købstad.

Mathias med 7. sep. 2023, 07:24

2023-09-07T07:24:00Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2023, 09:24
Linje 52:		Linje 52:
	Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.		Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.

	===Rådhuset under besættelsen: ~~Tyskerne får mistanke til rådhuset~~===		===Rådhuset under besættelsen: Mistanke, modstand og den illegale presse===
	Århus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at se hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke for, at der foregik illegal virksomhed ved ~~Aarhus~~ Rådhus.		Århus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at se hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke for, at der foregik illegal virksomhed ved Århus Rådhus.

	Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte Tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben. (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt).		Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte Tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben. (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt).
Linje 59:		Linje 59:
	Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.		Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.

	===Schalburgtage af rådhuset===		====Modstandsbevægelsen og den illegale presse====
			Under besættelsen var der flere modstandsgrupper i Århus, og rådhuset fungerede løbende som tilflugtssted for mange af dem. Det er ikke sandsynligt, at vi kan finde en specifik modstandsgruppe som permanent arbejdede ud fra rådhuset, men det er mere at bygningen løbende blev anvendt af modstandsbevægelsen under besættelsen.

			Hvad der dog er klart, er, at rådhuset havde en vigtig rolle for både modstandsbevægelsen og den illegale presse. Borgmester Einar Stecher Christensen var tidligt under sin borgmesterperiode i forbindelse med modstandsbevægelsen, og flere af de ansatte i huset har hjulpet til.
			Rådhusets forbindelse til modstandsbevægelsen ses blandt andet ved at.

			*Bygningen har fungeret som skjul for bladet Budstikken, hvor man havde maskiner til print og makulering i kælderen. Dette blev dog fundet af tyskerne.
			*Rådhusforvalteren, Herluf Halding, var en del modstandsbevægelsen, og den gruppe han tilhørte, havde anvendt rådhuset som våbenlager. Det lykkedes dem at fjerne våbnene i rådhuset efter tyskernes razzia i 1944 uden at blive opdaget. Det var også Herluf Halding, som var en stor del af at få fjernet abonnement listen for Budstikken, der var gemt på rådhuset.
			*Rådhuset har i ny og næ fungeret som tilflugtssted for ledere i modstandsbevægelsen, og kælderen blev brugt til træning.
			*Rådhuset havde udstedt falske legitimationskort til modstandsbevægelsen. Eksempler kan ses i værket fra Georg Andersen: Aarhus under besættelsen.

			====Schalburgtage af rådhuset====
	To gange under krigen blev rådhuset beskadiget af bombesprængninger. Første gang den 21. februar 1945 og anden gang den 13. marts 1945.		To gange under krigen blev rådhuset beskadiget af bombesprængninger. Første gang den 21. februar 1945 og anden gang den 13. marts 1945.

Linje 81:		Linje 92:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus : Erhvervsarkivet, 1991 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]		*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus: Erhvervsarkivet, 1991 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]
	*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40949607 bestil materiale]		*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus: Århus Kommune, 1950 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40949607 bestil materiale]
	*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003		*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003
	*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)		*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
	* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
			*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale]
			*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale]

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]

Mathias med 7. sep. 2023, 07:04

2023-09-07T07:04:46Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2023, 09:04
Linje 51:		Linje 51:

	Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.		Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.

			===Rådhuset under besættelsen: Tyskerne får mistanke til rådhuset===
			Århus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at se hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke for, at der foregik illegal virksomhed ved Aarhus Rådhus.

			Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte Tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben. (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt).

			Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.

	===Schalburgtage af rådhuset===		===Schalburgtage af rådhuset===

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 13:06

2022-05-12T13:06:24Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:06
Linje 39:		Linje 39:

	====Brandgo’ kantate====		====Brandgo’ kantate====
	Inden for dørene kunne indbudte gæster – her i blandt landets kronprinsepar – høre [[Hans Hartvig Seedorff\|Hans Hartvig Seedorffs]] kantate om det gamle Aarhus. Forfatteren selv tog sig af kantatens recitation, mens sangdelen blev fremført af blandt andet [[Arbejdernes Fælleskor]], Herrekoret [[Arion]] og [[Studentersangerne]]. ''”Maaske mere end noget andet bidrog Kantaten til, at Festen blev saa uforglemmelig”'', skrev [[Århus Stiftstidende]] dagen efter, mens [[Kong Frederik IX\|kronprinsen]] ifølge Demokraten omtalte kantaten som ''”simpelthen Brandgo’”''.		Inden for dørene kunne indbudte gæster – her i blandt landets kronprinsepar – høre [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)\|Hans Hartvig Seedorffs]] kantate om det gamle Aarhus. Forfatteren selv tog sig af kantatens recitation, mens sangdelen blev fremført af blandt andet [[Arbejdernes Fælleskor]], Herrekoret [[Arion]] og [[Studentersangerne]]. ''”Maaske mere end noget andet bidrog Kantaten til, at Festen blev saa uforglemmelig”'', skrev [[Århus Stiftstidende]] dagen efter, mens [[Kong Frederik IX\|kronprinsen]] ifølge Demokraten omtalte kantaten som ''”simpelthen Brandgo’”''.

	Efter kantaten fulgte de traditionsrige taler. De mange fremmødte uden for rådhuset lyttede med, ''”men det er alligevel saadan sin egen Sag at staa ret op og ned i en stegende Solbrand og høre Tale efter Tale”'', skrev Stiften. Især under statsbibliotekars [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]]s tale om byens historie var der en del uopmærksomhed at spore blandt de fremmødte, rapporterede avisen. Kronprinsens korte tale med afslutningen ''”Held og Lykke, du By, med min Barndoms og Ungdoms skønneste Minder”'' vakte derimod jubel.		Efter kantaten fulgte de traditionsrige taler. De mange fremmødte uden for rådhuset lyttede med, ''”men det er alligevel saadan sin egen Sag at staa ret op og ned i en stegende Solbrand og høre Tale efter Tale”'', skrev Stiften. Især under statsbibliotekars [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]]s tale om byens historie var der en del uopmærksomhed at spore blandt de fremmødte, rapporterede avisen. Kronprinsens korte tale med afslutningen ''”Held og Lykke, du By, med min Barndoms og Ungdoms skønneste Minder”'' vakte derimod jubel.