Aarhus Politigård - Versionshistorie

Hemik med 10. okt. 2024, 09:21

2024-10-10T09:21:23Z

JanneMarieBarslev: /* Byens første politistationer */

2023-04-18T06:04:51Z

Byens første politistationer

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2023, 08:04
Linje 16:		Linje 16:
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.

	I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[[[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.		I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.

	I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

JanneMarieBarslev: /* Byens første politistationer */

2023-04-18T06:04:35Z

Byens første politistationer

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2023, 08:04
Linje 14:		Linje 14:

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen~~\|stiftsprovsten~~]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.

			I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[[[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.

			I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

	===Politiet indtager det gamle rådhus===		===Politiet indtager det gamle rådhus===

Phillip Stadsarkivet: /* Byens første politistationer */

2022-09-27T08:58:22Z

Byens første politistationer

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 10:58
Linje 14:		Linje 14:

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

	===Politiet indtager det gamle rådhus===		===Politiet indtager det gamle rådhus===

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 07:09

2022-05-16T07:09:18Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:09
Linje 14:		Linje 14:

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

	===Politiet indtager det gamle rådhus===		===Politiet indtager det gamle rådhus===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

2022-05-11T10:23:56Z

Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:23
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:Politistation.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Indgangen til politistationen på det gamle rådhus lå fra 1907 i Mejlgade og kan endnu ses i Kvindemuseets østfløj. Fotograf: Jørgen Mührmann-Lund]]		[[Fil:Politistation.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Indgangen til politistationen på det gamle rådhus lå fra 1907 i Mejlgade og kan endnu ses i Kvindemuseets østfløj. Fotograf: Jørgen Mührmann-Lund]]
	===Politi og retsvæsen skulle samles===		===Politi og retsvæsen skulle samles===
	I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset\|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning\|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket\|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Sejr]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12\|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.		I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset\|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning\|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket\|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12\|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.

	===Fra fattiggård til politigård===		===Fra fattiggård til politigård===

Maja1293 med 19. apr. 2022, 07:41

2022-04-19T07:41:21Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 09:41
Linje 31:		Linje 31:
	===Byggeri i modvind===		===Byggeri i modvind===
	I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle Rådhus og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.		I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle Rådhus og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.


	== Aarhus Politigård på AarhusArkivet ==		== Aarhus Politigård på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 5. okt. 2021, 07:50

2021-10-05T07:50:54Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 09:50
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Politigård''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Bystyret og retten]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Politigård''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Bystyret og retten]]

	'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet.		'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet. 1. september 1983 kunne de første afdelinger flytte ind i den nye politigård.

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===

Laura B. med 17. sep. 2021, 11:38

2021-09-17T11:38:44Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:38
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aarhus politigaard ASK 1995.jpg\|thumb\|right\|350px\|Aarhus Politigård set fra Dynkarken.<br> Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995.]]		[[Fil:Aarhus politigaard ASK 1995.jpg\|thumb\|right\|350px\|Aarhus Politigård set fra Dynkarken.<br> Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Politigård''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Bystyret og retten]]

	'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet.		'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet.

Phillip Stadsarkivet med 22. jan. 2021, 10:50

2021-01-22T10:50:32Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2021, 12:50
Linje 12:		Linje 12:

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen\|Jørgen Nielsens]] gård i [[~~Guldsmedegade~~]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen\|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

	===Politiet indtager det gamle rådhus===		===Politiet indtager det gamle rådhus===

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2023, 08:04
Linje 16:		Linje 16:
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.

	I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[[[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.		I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.

	I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2024, 11:21
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Politigård''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Bystyret og retten]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Politigård''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Bystyret og retten]]

	'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet. 1. september 1983 kunne de første afdelinger flytte ind i den nye politigård.		'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger flytte ind i den nye politigård.

	===Byens første politistationer===		===Byens første politistationer===
	I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen ~~Nielsens~~]] gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.		I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]]s gård i [[Guldsmedgade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (nu [[KØN]]) (tidligere [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård\|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2\|Nykredit]] ligger i dag.

	I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.		I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen\|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten.

	I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).		I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin]]), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden\|Aaboulevarden]] 54).

	===Politiet indtager det gamle rådhus===		===Politiet indtager det gamle rådhus===
	I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var ~~betænkelige~~ ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare politiets husleje. Politiet blev lovet, at løsningen kun var midlertidig, men i 1880 brugte byrådet nogle penge afsat til at bygge en politistation til at indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset, da der nu var fundet passende lokaler til politiet. I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af [[Ting- og Arresthuset\|et nyt ting- og arresthus]] i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod [[Mejlgade]], da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken\|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til [[Mejlgade]] 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt ~~planen~~ at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.		I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelig ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare politiets husleje. Politiet blev lovet, at løsningen kun var midlertidig, men i 1880 brugte byrådet nogle penge afsat til at bygge en politistation til at indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset, da der nu var fundet passende lokaler til politiet. I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade 2]] til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af [[Ting- og Arresthuset\|et nyt ting- og arresthus]] i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod [[Mejlgade]], da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken\|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til [[Mejlgade 4]]. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] var det nemlig planen på langt sigt at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.

	[[Fil:Politistation.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Indgangen til politistationen på det gamle rådhus lå fra 1907 i Mejlgade og kan endnu ses i Kvindemuseets østfløj. Fotograf: Jørgen Mührmann-Lund]]		[[Fil:Politistation.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Indgangen til politistationen på det gamle rådhus lå fra 1907 i Mejlgade og kan endnu ses i KØN's (tidligere Kvindemuseets) østfløj. Fotograf: Jørgen Mührmann-Lund]]
	===Politi og retsvæsen skulle samles===		===Politi og retsvæsen skulle samles===
	I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset\|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning\|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket\|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12\|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.		I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset\|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning\|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket\|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12\|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.

	===Fra fattiggård til politigård===		===Fra fattiggård til politigård===
	I 1940 forpligtede byrådet sig til at tilbyde staten en grund til politigård, men ikke gratis og ikke på [[Bispetoften]], som nu blev opfattet som en alt for mondæn placering. I stedet kunne politiet få [[Fattiggården\|den gamle fattiggårds]] grund på den anden side af [[Vester Allé]], hvor [[ARoS Kunstmuseum\|~~AROS~~]] ligger i dag. Staten havde heller ikke råd til at bygge ny politigård, da ~~rigspolitiet~~ blev dyrere end forventet. Da det nye rådhus åbnede i 1941, kunne politiet dog overtage hele det gamle rådhus og nogle kontorer ude i byen. I 1945 ønskede politiet at få en grund på [[Vester Allé Kaserne\|kasernearealet]], men da militærets rømning af området havde lange udsigter, endte ~~justitsministeriet~~ i 1948 med at acceptere et tilbud om forkøbsret på fattiggårdens grund i ti år. Aarhus ~~politigård~~ havde imidlertid ikke førsteprioritet for staten, der fik forlænget reservationen flere gange. I 1962 kom så den første plan for et ”repræsentativt bycentrum” på kasernearealet, der skulle huse et højhushotel med kongrescenter, en DR-by og en masse p-pladser. Indtil videre var der dog stadig plads til en politigård i området.		I 1940 forpligtede byrådet sig til at tilbyde staten en grund til politigård, men ikke gratis og ikke på [[Bispetoften]], som nu blev opfattet som en alt for mondæn placering. I stedet kunne politiet få [[Fattiggården\|den gamle fattiggårds]] grund på den anden side af [[Vester Allé]], hvor [[ARoS Kunstmuseum\|ARoS]] ligger i dag. Staten havde heller ikke råd til at bygge ny politigård, da Rigspolitiet blev dyrere end forventet. Da det nye rådhus åbnede i 1941, kunne politiet dog overtage hele det gamle rådhus og nogle kontorer ude i byen. I 1945 ønskede politiet at få en grund på [[Vester Allé Kaserne\|kasernearealet]], men da militærets rømning af området havde lange udsigter, endte Justitsministeriet i 1948 med at acceptere et tilbud om forkøbsret på fattiggårdens grund i ti år. Aarhus Politigård havde imidlertid ikke førsteprioritet for staten, der fik forlænget reservationen flere gange. I 1962 kom så den første plan for et ”repræsentativt bycentrum” på kasernearealet, der skulle huse et højhushotel med kongrescenter, en DR-by og en masse p-pladser. Indtil videre var der dog stadig plads til en politigård i området.

	===Kasernearealet blev for fint til politiet===		===Kasernearealet blev for fint til politiet===
	I 1971 indledte staten forhandlinger med kommunen om den ny politigård i forbindelse med nedlæggelsen af kasernen og forsorgshjemmet. Kommunen ville dog ikke afstå så stort et areal til politigården, som staten ønskede. I stedet foreslog man en alternativ placering på hjørnet af [[Åby Ringvej\|den nye Ringvej og [[Edwin Rahrs Vej]] med den begrundelse, at politigården ville komme til at ligge centralt i et fremtidigt ~~Stor-Aarhus~~. Politiet stod dog fast på at være i nærheden af retsbygningen. Under valgkampen i 1973 var der bred modstand mod en politigård på kasernearealet, som nu skulle var planlagt som et langt mere rekreativt område med ”kultur, lys og luft”. Som alternative placeringer blev foreslået saneringen ved [[Nørreport]], [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] ved [[Spanien]] og området bag [[Karolinegården]] i [[Frederiks Allé]], men kommunen og ~~justitsministeriet~~ enedes til sidst om grunden på hjørnet af [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé\|Sdr. Allé]], hvor [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes kølefabrik]] havde ligget.		I 1971 indledte staten forhandlinger med kommunen om den nye politigård i forbindelse med nedlæggelsen af kasernen og forsorgshjemmet. Kommunen ville dog ikke afstå så stort et areal til politigården, som staten ønskede. I stedet foreslog man en alternativ placering på hjørnet af [[Åby Ringvej\|den nye Ringvej]] og [[Edwin Rahrs Vej]] med den begrundelse, at politigården ville komme til at ligge centralt i et fremtidigt Storaarhus. Politiet stod dog fast på at være i nærheden af retsbygningen. Under valgkampen i 1973 var der bred modstand mod en politigård på kasernearealet, som nu skulle var planlagt som et langt mere rekreativt område med ”kultur, lys og luft”. Som alternative placeringer blev foreslået saneringen ved [[Nørreport]], [[Aarhus Gasværk\|gasværket]] ved [[Spanien]] og området bag [[Karolinegården]] i [[Frederiks Allé]], men kommunen og Justitsministeriet enedes til sidst om grunden på hjørnet af Dynkarken og [[Sønder Allé\|Sdr. Allé]], hvor [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroes kølefabrik]] havde ligget.

	===Byggeri i modvind===		===Byggeri i modvind===
	I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge ~~justitsministeriet~~ skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da ~~den~~ konservative ~~folketingsmand~~ [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var ~~justitsministeriets~~ hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle ~~Rådhus~~ og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.		I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i Ridderstræde, Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge Justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da det konservative folketingsmedlem [[Lars Peter Gammelgaard (1945-1994)\|Lars P. Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var Justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle rådhus og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.

	== Aarhus Politigård på AarhusArkivet ==		== Aarhus Politigård på AarhusArkivet ==