Aarhus Politi - Versionshistorie

Hemik: /* Aarhus' første politi */

2026-01-08T07:51:13Z

Aarhus' første politi

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 09:51
Linje 12:		Linje 12:
	Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.		Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte en politimester for København til at håndhæve forordninger vedrørende samfundsordenen, i samtiden kaldet "politien". Fra 1683 fik han også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene.

	I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged Oluf Løche som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.		I Aarhus klagede byfogden [[Oluf Andersen Løche]] i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte politiforordningen mod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i sit embede som politimester. I 1730 blev byfogeden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]], som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 fik to bytjenere til opgave at assistere den ny byfoged [[Oluf Løche]] som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over. I 1739 havde byfogden fået ansat to mere kompetente politibetjente fra København, som blandt andet fik til opgave at bekæmpe de forbudte julestuer. Da den ene døde, nægtede skrædderlavet at bære ham til graven, da man anså politibetjente for at være lige så "uærlige" som de forbrydere, de kom i berøring med.

	I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.		I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig.

Hemik: /* Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 */

2026-01-08T07:49:26Z

Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 09:49
Linje 80:		Linje 80:
	I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)\|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.		I 1925 fik statsbetjent Laursen og politifuldmægtig [[Einar Hoeck (1891-)\|Einar Hoeck]] etableret et Kriminalmuseum på loftet af politistationen i det gamle rådhus. Samlingen var påbegyndt af politiassistent Hauerbach og bestod blandt andet af mordvåben, tyveværktøj, falske penge og forbryderfotos. Under besættelsen forsvandt en stor del af samlingen, da Gestapo holdt til på politistationen. I 1955 begyndte den da pensionerede politiassistent [[Poul Ruggaard Porse]] at genopbygge samlingen, som i dag befinder sig i Politigårdens kælder og kun undtagelsesvis kan ses efter aftale.

	=== ~~Byfogder~~ og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===		=== Byfogeder og politimestre i Aarhus 1701-1919 ===
	* '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732		* '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732
	* '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750		* '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750
Linje 94:		Linje 94:
	* '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847		* '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)\|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847
	* '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853		* '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853
	* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866		* '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' 1853-1866
	* '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877		* '''[[Louis Hammerich (1830-1916)\|Louis Hammerich]]''' 1867-1877
	* '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895		* '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895
	* '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)\|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908		* '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)\|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908

Hemik: /* Etablering af et moderne politikorps */

2026-01-08T07:44:08Z

Etablering af et moderne politikorps

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 09:44
Linje 18:		Linje 18:

	=== Etablering af et moderne politikorps ===		=== Etablering af et moderne politikorps ===
	I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.		I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)\|Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af fem politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere; til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne, som man tidligere havde gjort flere gange om året.

	Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i 'eksekutivt' politiarbejde og helst fra København. Der var otte ansøgere, hvoraf tre var jurister, en møller, en landbetjent og tre københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand.pharm. og forhenværende sekondløjtnant [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigsdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.		Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men trænet i 'eksekutivt' politiarbejde og helst fra København. Der var otte ansøgere, hvoraf tre var jurister, en møller, en landbetjent og tre københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand.pharm. og forhenværende sekondløjtnant [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigsdalere om året, men selv skulle betale sin uniform.

Hemik: /* Litteratur og kilder */

2026-01-08T07:42:01Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 09:42
Linje 125:		Linje 125:
	* Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.		* Aarhus Stiftstidende - 12.07.1867, 20.03.1869, 24.04.1869, 28.03.1870, 20.06.1870, 11.08.1875, 17.07.1886, 04.12.1889, 28.01.1911, 01.05.1919, 12.07.1925, 26.08.1926, 15.09.1930, 10.10.1931, 29.12.1930, 18.03.1936, 22.03.1936, 10.10.1937, 20.12.1937, 02.04.1938, 16.11.1939, 20.01.1940, 24.11.1940, 27.02.1941, 27.03.1941, 29.03.1941, 21.09.1941, 31.08.1945, 19.11.1946, 13.12.1946, 01.09.1948, 26.08.1955, 21.03.1961, 18.03.1962, 05.04.1962, 05.12.1962, 07.12.1962, 08.01.1964, 10.01.1964, 20.04.1969, 14.06.1970, 15.01.1971, 27.01.1971, 06.03.1971, 08.04.1971, 18.05.1971, 19.05.1971, 24.05.1971, 25.05.1971, 29.12.1971, 11.02.1072, 19.12.1972, 11.02.1973, 16.02.1973, 03.02.1973, 05.03.1973, 06.03.1973, 07.03.1973, 08.03.1973, 09.03.1973, 20.03.1973, 14.04.1973, 26.01.1974, 16.11.1974, 21.11.1974, 07.03.1975, 22.03.1975, 25.04.1975, 13.06.1976, 11.11.1976, 17.06.1977, 13.07.1977, 06.03.1978, 09.03.1978, 11.05.1978, 22.03.1979, 09.03.1980, 24.09.1980, 03.12.1980, 08.12.1980, 08.12,1980, 14.12.1980, 20.12.1980, 23.12.1980, 17.11.1981, 23.06.1982, 27.11.1982, 02.09.1983, 31.10.1983, 01.11.1983, 21.04.2004.
	* Demokraten - 29.09.1929.		* Demokraten - 29.09.1929.
	* ~~Jyllandsposten~~ - 20.10.1933, 21.05.1939.		* Jyllands-Posten - 20.10.1933, 21.05.1939.

	[[Kategori: Politi, brand & redning]]		[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Hemik: /* Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- */

2026-01-08T07:41:33Z

Politidirektører for Østjyllands Politi 2007-

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 09:41
Linje 108:		Linje 108:
	=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===		=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===
	* '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015		* '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015
	* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-		* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-2020
			*'''[[Kirsten Dyrman]]''' 2020-

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik med 8. jan. 2026, 07:38

2026-01-08T07:38:20Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: /* Politivagter */

2025-06-11T08:05:30Z

Politivagter

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2025, 10:05
Linje 51:		Linje 51:
	Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer\|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård\|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.		Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer\|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård\|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt.

	[[Fil:Bernt August Goll.jpg\|300px\|thumb\|right\|Politimester Bernt August Goll]]		[[Fil:Bernt August Goll.jpg\|300px\|thumb\|right\|Politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)\|Bernt August Goll]]]]

	=== Første plan om en politigård ===		=== Første plan om en politigård ===

JanneMarieBarslev med 11. jun. 2025, 07:35

2025-06-11T07:35:00Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset.
@@ Linje 24: / Linje 32: @@
 Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin|Magasin du Nord]]). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54).
 === Politiet overtager Rådhuset ===

MiaGulvadJørgensen: /* Litteratur og kilder */

2023-06-15T08:19:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2023, 10:19
Linje 111:		Linje 111:
	* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-		* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-

	=== Litteratur og kilder ===		== Litteratur og kilder ==
	* Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010.		* Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010.
	* Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68.		* Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68.

MiaGulvadJørgensen: /* Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- */

2023-06-15T08:19:40Z

Politidirektører for Østjyllands Politi 2007-

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2023, 10:19
Linje 108:		Linje 108:

	=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===		=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- ===
	* [[Jørgen Illum]] 2007-2015		* '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015
	* [[Helle Kyndesen]] 2015-		* '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015-

	=== Litteratur og kilder ===		=== Litteratur og kilder ===