Aarhus Offentlige Slagtehus - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 10:25

2026-01-05T10:25:33Z

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 10:18

2024-02-20T10:18:05Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 12:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus situationsplan 1894 aarhus ejendomsarkiv.JPG\|350px\|thumb\|right\|Situationsplan for Aarhus Offentlige ~~Slagteshus~~ i 1894. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]		[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus situationsplan 1894 aarhus ejendomsarkiv.JPG\|350px\|thumb\|right\|Situationsplan for Aarhus Offentlige Slagtehus i 1894. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]
	'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].		'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 10:14

2024-02-20T10:14:52Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 12:14
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus situationsplan 1894 aarhus ejendomsarkiv.JPG\|350px\|thumb\|right\|Situationsplan for Aarhus Offentlige Slagteshus i 1894. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]
	'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].		'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].

Phillip Stadsarkivet: /* Omlægning og modernisering */

2024-02-20T08:45:07Z

Omlægning og modernisering

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 10:45
Linje 41:		Linje 41:
	I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen” (Jægergårdsgade 152-154).		I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen” (Jægergårdsgade 152-154).

	''~~'Læs mere om~~ [[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]'''		Læs mere her: ''[[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]''

	==Aarhus Offentlige Slagtehus på AarhusArkivet==		==Aarhus Offentlige Slagtehus på AarhusArkivet==

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 08:44

2024-02-20T08:44:19Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Aarhus Byråd]] vedtog den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus efter tegninger af arkitekten Henry Meyer (født 1894). Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej, den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895.
 Byggeriet omfattede en administrationsbygning, to slagtehaller med skolderum og dampkedelrum og en staldbygning.
 Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset.
 === Efter kød på torvet ===
@@ Linje 49: / Linje 57: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 19. sep. 2022, 12:42

2022-09-19T12:42:49Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2022, 14:42
Linje 4:		Linje 4:
	Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset.		Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset.

	Adresse: [[Strandvejen]] 1 / [[Jægergårdsgade]] ~~152~~		Adresse: [[Strandvejen 1]] / [[Jægergårdsgade 152]]

	=== Efter kød på torvet ===		=== Efter kød på torvet ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frederik Hasle" to "Frederik Vilhelm Hasle"

2022-05-12T06:28:15Z

Text replacement - "Frederik Hasle" to "Frederik Vilhelm Hasle"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 08:28
Linje 14:		Linje 14:
	Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.		Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.

	Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].		Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Vilhelm Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].

	Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.		Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.

Maja1293 med 5. nov. 2021, 13:50

2021-11-05T13:50:59Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 15:50
Linje 35:		Linje 35:
	'''Læs mere om [[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]'''		'''Læs mere om [[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]'''

	== ~~Kilder~~ ==		==Aarhus Offentlige Slagtehus på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109957 Aarhus Offentlige Slagtehus]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), ''Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år'', Aarhus Bymuseum 1995		* Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), ''Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år'', Aarhus Bymuseum 1995
	* Chr. R. Jansen, ''Butik i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1981		* Chr. R. Jansen, ''Butik i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1981

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:40:59Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:40
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.148061~~\|10.209659~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148061 longitude=10.209659>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209659, 56.148061] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Hhoej: /* Kødaffald i åen */

2018-10-02T13:20:47Z

Kødaffald i åen

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 15:20
Linje 14:		Linje 14:
	Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.		Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.

	Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Peter Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].		Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].

	Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.		Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 12:25
Linje 10:		Linje 10:
	'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].		'''Aarhus Offentlige Slagtehus''' var et slagtehus beliggende i [[Sydhavnen]] på adresserne [[Strandvejen 1]] og [[Jægergårdsgade 152]].

	[[Aarhus Byråd]] vedtog den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus efter tegninger af arkitekten Henry Meyer (født 1894). Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej, den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895.		[[Aarhus Byråd]] vedtog den 1. marts 1894 at opføre Aarhus Offentlige Slagtehus efter tegninger af arkitekten Henry Meyer (født 1894). Slagtehuset blev placeret på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej, den nuværende [[Strandvejen]] og indviet den 1. september 1895.

	Byggeriet omfattede en administrationsbygning, to slagtehaller med skolderum og dampkedelrum og en staldbygning.		Byggeriet omfattede en administrationsbygning, to slagtehaller med skolderum og dampkedelrum og en staldbygning. Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen af slagtehuset.
	Byrådet godkendte den 29. august 1895 det endnu gældende reglement for anvendelsen slagtehuset.

	=== Efter kød på torvet ===		=== Efter kød på torvet ===
	Før 1880’erne foregik stort set al [[Kød- og konservesindustri i Århus\|kødsalg på torvet]]. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]].		Før 1880’erne foregik stort set al [[Kød- og konservesindustri i Århus\|kødsalg på torvet]]. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]].

	De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe ~~sit~~ daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.		De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst på [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe deres daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.

	=== Kødaffald i åen ===		=== Kødaffald i åen ===
	Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få ~~sit~~ kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.		Med det offentlige slagtehus' indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde det rette værktøj, benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få deres kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.

	Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store ~~slagtemestre~~ sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Vilhelm Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en ~~årgang~~ som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].		Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883 som den første egentlige slagterforretning i Aarhus og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtermestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Frederik Vilhelm Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet på [[Lille Torv 6A]] og [[Harald Nisted]], der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] forsøgte sig en overgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent Ohlson drev han i perioden 1906-1910 et firma, som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].

	Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.		Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å\|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.

	Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.		Det var dog ikke alle problemer, der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.

	=== Koen, halen og jernbanen ===		=== Koen, halen og jernbanen ===
	Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig.		Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus førte også andre tiltag med sig.

	Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på [[Vesterbro Torv]], som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.		Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på [[Vesterbro Torv]], som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.
Linje 40:		Linje 39:
	=== Omlægning og modernisering ===		=== Omlægning og modernisering ===
	De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav.		De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav.
	I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ~~”Kohalen”~~ (Jægergårdsgade 152-154).		I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet Aarhus Slagtehus A/S. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant Kohalen (Jægergårdsgade 152-154).

	Læs mere her: ''[[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]''		Læs mere her: ''[[Kød- og konservesindustri i Århus\|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]''