Aarhus Museum - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 3. feb. 2026, 09:26

2026-02-03T09:26:07Z

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2026, 11:26
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:~~B775100-CD0446-122815~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum, ~~1877~~]]		[[Fil:000498327 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det nybyggede Aarhus Museum - dag adresse på Vester Allé 15 på Mølleengen. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Aarhus Museum''' var et museum etableret i 1877 beliggende på [[Vester Allé 15]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.		'''Aarhus Museum''' var et museum etableret i 1877 beliggende på [[Vester Allé 15]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.

JanneMarieBarslev med 3. feb. 2026, 08:53

2026-02-03T08:53:29Z

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2026, 10:53
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum, 1877]]		[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum, 1877]]

	'''Aarhus Museum''' var et museum ~~fra~~ 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.		'''Aarhus Museum''' var et museum etableret i 1877 beliggende på [[Vester Allé 15]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.

	=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===		=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===

Hemik med 5. jan. 2026, 09:35

2026-01-05T09:35:06Z

Hemik med 11. okt. 2024, 07:04

2024-10-11T07:04:44Z

MiaGulvadJørgensen med 31. jul. 2023, 10:47

2023-07-31T10:47:50Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 12:47
Linje 14:		Linje 14:
	=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===		=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===
	Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.		Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.
	''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.		''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)\|Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.

	Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.		Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.

MiaGulvadJørgensen med 2. nov. 2022, 13:29

2022-11-02T13:29:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2022, 15:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på Vester Allé. Museer som [[Aros]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. ''Det historisk-antikvariske Selskab'' som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.		[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum i 1877]]

			'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[Aros]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. ''Det historisk-antikvariske Selskab'' som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af [[Aarhus Museum]].

	=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===		=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===
Linje 23:		Linje 25:
	=== Donationer ===		=== Donationer ===
	Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbningen. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at tankerne gik på at bygge et museum til at rumme genstandene. Det første sted der var snak om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård\|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]].		Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbningen. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at tankerne gik på at bygge et museum til at rumme genstandene. Det første sted der var snak om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård\|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]].

	~~[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Museum i 1877]]~~

	=== Ny museumsbygning ===		=== Ny museumsbygning ===
Linje 56:		Linje 56:

	I 1870’erne flyttede oldsagerne og den arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum.		I 1870’erne flyttede oldsagerne og den arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum.
	[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|~~left~~\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]		[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|right\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]

	I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.		I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.
Linje 67:		Linje 67:

	=== Se arkivalier vedrørende Aarhus Museum på AarhusArkivet.dk ===		=== Se arkivalier vedrørende Aarhus Museum på AarhusArkivet.dk ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Museum&sort=_score&direction=desc Aarhus Museum]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Museum&sort=_score&direction=desc Aarhus Museum]}}

	== ~~Henvisninger~~ ==		== Litteratur og kilder ==

	* [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Preben Rasmussens samling]		* [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Preben Rasmussens samling]
	* [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrs Sedler]		* [http://www.sejrssedler.dk/ Sejrs Sedler]

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 06:49

2022-05-16T06:49:45Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 08:49
Linje 37:		Linje 37:

	====Aarhus Malerisamling ====		====Aarhus Malerisamling ====
	Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: ''”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour\|Maler La Cour]].”''		Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: ''”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)\|Maler La Cour]].”''

	Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i deres nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]		Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i deres nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "C. F. Møller" to "C.F. Møller"

2022-05-11T07:57:24Z

Text replacement - "C. F. Møller" to "C.F. Møller"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:57
Linje 60:		Linje 60:
	I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.		I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.

	Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].		Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].

	Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].		Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:55:51Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:55
Linje 29:		Linje 29:
	I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.		I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.

	I 1873 efter der havde været en længere diskussion om opførslen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.		I 1873 efter der havde været en længere diskussion om opførslen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.

	Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog forsat genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.		Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog forsat genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Peter Vilhelm Glob" to "Peter Vilhelm Glob (1911-1985)"

2022-05-10T13:02:46Z

Text replacement - "Peter Vilhelm Glob" to "Peter Vilhelm Glob (1911-1985)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:02
Linje 58:		Linje 58:
	[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|left\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]		[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|left\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]

	I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.		I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.

	Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].		Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 11:35
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum i 1877]]		[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum, 1877]]

	'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. ''Det historisk-antikvariske Selskab'', som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af [[Aarhus Museum]].		'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. Det historisk-antikvariske Selskab, som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af Aarhus Museum.

	=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===		=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===
	Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus-borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.		Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus-borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.
	''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)\|Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.		''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)\|Mehl]], konsul [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.

	Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær, [[Edvard Erslev Frederiksen]], viste rundt og fortalte om de genstande, selskabet allerede havde.		Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær, [[Edvard Erslev Frederiksen]], viste rundt og fortalte om de genstande, selskabet allerede havde.
Linje 29:		Linje 29:
	I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.		I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.

	I 1873, efter der havde været en længere diskussion om opførelsen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet, og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.		I 1873 - efter der havde været en længere diskussion om opførelsen og placeringen af en museumsbygning - fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet, og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.

	Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. Det modtog fortsat genstande og renoverede flere gange i takt med, at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling, den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum, som med mange forskellige dele, som det startede med.		Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. Det modtog fortsat genstande og renoverede flere gange i takt med, at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling, den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum, som med mange forskellige dele, som det startede med.
Linje 42:		Linje 42:

	==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ====		==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ====
	[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg\|300px\|thumb\|right\|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, ~~cirka~~ 1900]]		[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg\|300px\|thumb\|right\|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, ca. 1900]]
	Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ~~”Dagmar”~~ og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ~~”Moses”~~ ind i samlingen og siden seks kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home\| frisen fra Athens parthenon]. I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen.		Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten 'Dagmar' og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos 'Moses' ind i samlingen og siden seks kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home\| frisen fra Athens parthenon]. I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen.

	Idéen om at have gipsafstøbninger som en del af museers samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde, at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod.		Idéen om at have gipsafstøbninger som en del af museers samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde, at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod.

	I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].		I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]], som ligger på [[Aarhus Universitet]].

	==== Forhistorisk Museum ====		==== Forhistorisk Museum ====
Linje 58:		Linje 58:
	[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|right\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]		[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|right\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]

	I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.		I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)\|Peter Vilhelm Glob]]. Det var P.V. Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.

	Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].		Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].

	Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].		Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange, og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].

	I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014.		I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014.

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2024, 09:04
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum i 1877]]		[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Museum i 1877]]

	'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[~~Aros~~]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. ''Det historisk-antikvariske Selskab'' som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af [[Aarhus Museum]].		'''Aarhus Museum''' var et museum fra 1877 beliggende på [[Vester Allé]]. Museer som [[ARoS]] og [[Moesgård Museum]] har begge deres rødder i Aarhus Museum. ''Det historisk-antikvariske Selskab'', som blev oprettet i 1861, stod bag opførelsen af [[Aarhus Museum]].

	=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===		=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===
	Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.		Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus-borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.
	''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)\|Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.		''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum'' - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)\|Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)\|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.

	Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets ~~sekratær~~ [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.		Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) \|Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær, [[Edvard Erslev Frederiksen]], viste rundt og fortalte om de genstande, selskabet allerede havde.

	I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] sin samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter ~~begyndte~~ at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og ~~bronze genstande~~. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.		I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]] sin samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndt at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte- og bronzegenstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene, som selskabet indsamlede, blev enten doneret, eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, men også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.

	=== Kongelig protektor ===		=== Kongelig protektor ===
Linje 24:		Linje 24:

	=== Donationer ===		=== Donationer ===
	Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og ~~afstøbningen~~. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at ~~tankerne gik på~~ at bygge et museum ~~til at~~ rumme genstandene. Det første sted der var ~~snak~~ om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård\|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]].		Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbninger. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor, at der var tanker om at bygge et museum, der kunne rumme genstandene. Det første sted, der var tale om at bygge museet, var i [[Aarhus Bispegård\|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]].

	=== Ny museumsbygning ===		=== Ny museumsbygning ===
	I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.		I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J.M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning.

	I 1873 efter der havde været en længere diskussion om ~~opførslen~~ og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.		I 1873, efter der havde været en længere diskussion om opførelsen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet, og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.

	Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog ~~forsat~~ genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.		Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. Det modtog fortsat genstande og renoverede flere gange i takt med, at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling, den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum, som med mange forskellige dele, som det startede med.

	=== Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum ===		=== Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum ===
Linje 39:		Linje 39:
	Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: ''”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)\|Maler La Cour]].”''		Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: ''”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)\|Maler La Cour]].”''

	Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i ~~deres~~ nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]		Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet, da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i sin nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]

	==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ====		==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus ====
	[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg\|300px\|thumb\|right\|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, cirka 1900]]		[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg\|300px\|thumb\|right\|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, cirka 1900]]
	Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ”Dagmar” og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ”Moses” ind i samlingen og siden 6 kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home\| frisen fra Athens parthenon]. I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen.		Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ”Dagmar” og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ”Moses” ind i samlingen og siden seks kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home\| frisen fra Athens parthenon]. I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen.

	~~Ideen~~ om at have gipsafstøbninger som en del af ~~museums~~ samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod.		Idéen om at have gipsafstøbninger som en del af museers samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde, at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod.

	I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].		I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].
Linje 55:		Linje 55:
	''”Kjøb af Oldsager. Da vi har bragt i Erfaring. at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere til bøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte, og som vi have Brug for i vor Samling, undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Hver Gang man har tilbudt os Oldsager, som kunde være ønskelige for vor Samling, og for hvilke man ikke har forlangt en urimelig Priis, havde vi kjøbt dem, og Samlingen er paa denne Maade i Besiddelse af adskillige gode Stykker. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab...... og vi ere overbevisede om, at Landboerne ville staae sig bedre herved end ved at sælge deres Oldsager til Mellemmænd eller Opkjøbere, der for endeel sende de af dem opkjøbte Sager til handlende i Kjøbenhavn, hvorpaa de hyppig til Tab for den danske Videnskabelighed gaae over i Udlændinges Hænder."''		''”Kjøb af Oldsager. Da vi har bragt i Erfaring. at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere til bøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte, og som vi have Brug for i vor Samling, undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Hver Gang man har tilbudt os Oldsager, som kunde være ønskelige for vor Samling, og for hvilke man ikke har forlangt en urimelig Priis, havde vi kjøbt dem, og Samlingen er paa denne Maade i Besiddelse af adskillige gode Stykker. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab...... og vi ere overbevisede om, at Landboerne ville staae sig bedre herved end ved at sælge deres Oldsager til Mellemmænd eller Opkjøbere, der for endeel sende de af dem opkjøbte Sager til handlende i Kjøbenhavn, hvorpaa de hyppig til Tab for den danske Videnskabelighed gaae over i Udlændinges Hænder."''

	I 1870’erne flyttede oldsagerne og ~~den~~ arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum.		I 1870’erne flyttede oldsagerne og det arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum.
	[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|right\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]		[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg\|300px\|thumb\|right\|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]

	I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant ~~forstørret~~, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.		I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder øget markant, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer.

	Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].		Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C.F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II\|kronprinsesse Margrethe]].