Aarhus Mølle - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 10:17

2026-01-05T10:17:01Z

JanneMarieBarslev: /* Andre møller i Aarhus */

2025-09-11T06:44:20Z

Andre møller i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 08:44
Linje 72:		Linje 72:

	=== Andre møller i Aarhus ===		=== Andre møller i Aarhus ===
	Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie~~, herunder~~:		Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie. Du kan se en oversigt over Møller i Aarhus her:
	* ~~[[Aldrup Mølle]]~~		* [[Møller i Aarhus]].
	* [[Ingerslev Mølle]]
	* [[Edslev Mølle]]
	* [[Dørup Mølle]]
	* [[Bodil Mølle]]
	* [[Pinds Mølle]]
	* [[Kollens Mølle]]
	* [[Tarskov Mølle]]
	* [[Harlev Mølle]]
	* Og flere andre. Se også [[Møller i Aarhus]].

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik med 24. mar. 2025, 10:38

2025-03-24T10:38:34Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

2024-06-07T12:54:52Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2024, 14:54
Linje 85:		Linje 85:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem ~~tiderne~~ III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.Heri særligt afsnit af Ejler Haugsted om Aarhus Mølle, bd. III, s. 431ff.		* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem Tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.Heri særligt afsnit af Ejler Haugsted om Aarhus Mølle, bd. III, s. 431ff.
	* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979		* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
	* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009		* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009

SBC: /* Litteratur og kilder */

2024-04-20T14:14:58Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2024, 16:14
Linje 85:		Linje 85:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.		* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.Heri særligt afsnit af Ejler Haugsted om Aarhus Mølle, bd. III, s. 431ff.
	* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979		* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
	* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009		* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009

SBC med 20. apr. 2024, 13:50

2024-04-20T13:50:59Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2024, 15:50
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]		[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]

	'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. Bag møllen lå ~~frem til~~ en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]], der også blev brugt som [[Blegdammen\|blegeplads]]. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden [[Blegdammen]] ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.		'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. Bag møllen lå en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]], der også blev brugt som [[Blegdammen\|blegeplads]]. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden [[Blegdammen]] ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

	=== Aarhus Mølles historie ===		=== Aarhus Mølles historie ===

SBC: /* Aarhus Mølles historie */

2024-03-16T20:16:16Z

Aarhus Mølles historie

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2024, 22:16
Linje 27:		Linje 27:
	Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde.		Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde.

	I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville ~~levere~~ videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.		I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

	I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.		I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Aarhus Mølle */

2023-06-26T07:14:28Z

Ejere af Aarhus Mølle

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2023, 09:14
Linje 52:		Linje 52:
	*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre.		*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre.
	*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.		*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
	*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste.		*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af [[Thyge Simonsen ( - 1690)\|Thyge Simonsen]].
	*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.		*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.
	*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.		*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.

MiaGulvadJørgensen: /* Aarhus Mølles historie */

2023-06-01T07:57:11Z

Aarhus Mølles historie

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2023, 09:57
Linje 18:		Linje 18:

	Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.		Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

			Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet [[Slusebroen]].

	Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.		Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.
Linje 27:		Linje 29:
	I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.		I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.

	I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.		I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

	=== Familien Weis ===		=== Familien Weis ===

Phillip Stadsarkivet med 15. dec. 2022, 14:04

2022-12-15T14:04:41Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2022, 16:04
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]
	[[Fil:000186621.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186621.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 12:17
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]		[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. <br>Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]
	[[Fil:000186621.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186621.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle ved 'Vejen bag om byen', det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]		[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]
Linje 29:		Linje 29:
	I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.		I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken\|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

	I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.		I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete, efter hustruen [[Wilhelmine Weis]] som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

	=== Familien Weis ===		=== Familien Weis ===
	[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. ~~Fotograf~~: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]		[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. <br>Foto: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

	[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af føromtalte Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)\|Bertha Magdalene Weis]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.		Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af føromtalte Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)\|Bertha Magdalene Weis]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet '[[Huset]]', efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

	I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.		I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død; Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

	=== Møllenavne i Aarhus by ===		=== Møllenavne i Aarhus by ===
	Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:		Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
	* [[Mølleparken]] er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde - ~~ejer~~ lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.		* [[Mølleparken]] er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde ejer - lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.
	* [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle.		* [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle.
	* [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]].		* [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]].