Aarhus Lufthavn - Versionshistorie

Hemik med 6. jun. 2025, 08:12

2025-06-06T08:12:00Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jun. 2025, 10:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Tirstrup lufthavn 1946.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fly over Tirstrup kort efter genåbningen af lufthavnen i 1946.]]		[[Fil:Tirstrup lufthavn 1946.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fly over Tirstrup kort efter genåbningen af lufthavnen i 1946.]]
	'''Aarhus Lufthavn''' (~~el.~~ Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.		'''Aarhus Lufthavn''' (eller Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.

	== Luftfartens historie i Aarhus og omegn ==		== Luftfartens historie i Aarhus og omegn ==

	===Flyvning på ~~slagtemesterens~~ mark===		===Flyvning på slagtermesterens mark===

	Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.		Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.
Linje 14:		Linje 14:
	Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].		Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].

	Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.		Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem: På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.

	[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]		[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]

Hemik: /* Porten til Hjerl Hede */

2024-08-27T06:50:03Z

Porten til Hjerl Hede

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:50
Linje 95:		Linje 95:

	===Porten til Hjerl Hede===		===Porten til Hjerl Hede===
	[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due ~~Jensens~~ mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.		[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensen mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.

	I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.		I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.

Hemik: /* Fornyede - men resultatløse diskussioner */

2024-08-27T06:48:41Z

Fornyede - men resultatløse diskussioner

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:48
Linje 90:		Linje 90:

	Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.		Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.
	En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.		En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt, [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.

	Men et flertal i amtsrådet - støttet af ~~amtsrådsborgmester~~ [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.		Men et flertal i amtsrådet - støttet af amtsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.

	===Porten til Hjerl Hede===		===Porten til Hjerl Hede===

Hemik: /* Midlertidige Tirstrup */

2024-08-27T06:44:36Z

Midlertidige Tirstrup

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:44
Linje 60:		Linje 60:

	===Midlertidige Tirstrup===		===Midlertidige Tirstrup===
	Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var ~~Aarhus’~~ første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.		Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. Den 16. september 1946 var Aarhus' første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.

	Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen.		Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen.
Linje 68:		Linje 68:
	I 1970’erne fortsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have ét flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.		I 1970’erne fortsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have ét flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

	[[Fil:Børn foran flyver.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ikke alle var utilfredse med forholdene i Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj ~~SAS’~~ kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]		[[Fil:Børn foran flyver.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ikke alle var utilfredse med forholdene på Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS' kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]

	===Hammelplanen===		===Hammelplanen===

Hemik: /* Egå-planen */

2024-08-27T06:42:14Z

Egå-planen

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:42
Linje 51:		Linje 51:

	===[[Egå-planen]]===		===[[Egå-planen]]===
	Efter 2. ~~Verdenskrig~~ havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var umiddelbart inde i billedet som Aarhus Lufthavn.		Efter 2. verdenskrig havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var umiddelbart inde i billedet som Aarhus Lufthavn.

	Landingsbanerne ved Kirstinesminde Flyveplads var af en sådan elendig beskaffenhed, at de ikke kunne bruges til civile flyvninger, uden der blev bevilget yderligere midler. Og det ville byrådet ikke. Tirstrup Flyveplads havde egentlig gode forhold, men den lå for langt fra Aarhus.		Landingsbanerne ved Kirstinesminde Flyveplads var af en sådan elendig beskaffenhed, at de ikke kunne bruges til civile flyvninger, uden der blev bevilget yderligere midler. Og det ville byrådet ikke. Tirstrup Flyveplads havde egentlig gode forhold, men den lå for langt fra Aarhus.

Hemik: /* 2. verdenskrig og Tirstrup */

2024-08-27T06:40:18Z

2. verdenskrig og Tirstrup

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:40
Linje 42:		Linje 42:
	Før spaden kunne sættes i jorden, måtte planen lægges i skuffen. Danmark var blevet besat af tyskerne.		Før spaden kunne sættes i jorden, måtte planen lægges i skuffen. Danmark var blevet besat af tyskerne.

	2. ~~Verdenskrig~~ endte i stedet med at give Aarhus to flyvepladser; en ved Kirstinesminde og en ved Tirstrup.		2. verdenskrig endte i stedet med at give Aarhus to flyvepladser: en ved Kirstinesminde og en ved Tirstrup.

	Flyvepladsen ved Kirstinesminde blev bygget af Royal Air Force (RAF) i 1945 umiddelbart efter krigens ophør. RAF manglende en flyveplads i den nærmeste omegn af Aarhus, og der blev derfor – betalt af Udenrigsministeriet og bygget af et dansk firma – anlagt to landingsbaner ved Kirstines Minde.		Flyvepladsen ved Kirstinesminde blev bygget af Royal Air Force (RAF) i 1945 umiddelbart efter krigens ophør. RAF manglende en flyveplads i den nærmeste omegn af Aarhus, og der blev derfor – betalt af Udenrigsministeriet og bygget af et dansk firma – anlagt to landingsbaner ved Kirstines Minde.

	Flyvepladsen ved Tirstrup blev påbegyndt af tyskerne i 1943. Herfra kunne de omkringliggende havne patruljeres, og skovene omkring Tirstrup var et glimrende skjulested. Tirstrup blev inspiceret i løbet af 1943, og 26. februar 1944 fik beboerne i landsbyen Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts 1944. Efter krigens ophør fik beboerne mulighed for at vende tilbage til resterne af landsbyen, som i mellemtiden også havde været anvendt til flygtningelejr.		Flyvepladsen ved Tirstrup blev påbegyndt af tyskerne i 1943. Herfra kunne de omkringliggende havne patruljeres, og skovene omkring Tirstrup var et glimrende skjulested. Tirstrup blev inspiceret i løbet af 1943, og den 26. februar 1944 fik beboerne i landsbyen Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden den 15. marts 1944. Efter krigens ophør fik beboerne mulighed for at vende tilbage til resterne af landsbyen, som i mellemtiden også havde været anvendt til flygtningelejr.

	5. maj 1945 overtog RAF kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945.		Den 5. maj 1945 overtog RAF kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando den 30. november 1945.

	===[[Egå-planen]]===		===[[Egå-planen]]===

Hemik: /* De første ideer */

2024-08-27T06:37:25Z

De første ideer

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 08:37
Linje 17:		Linje 17:

	[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]		[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]
	===De første ~~ideer~~===		===De første idéer===
	Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. ~~Ideen~~ nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten.		Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. Idéen nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten.

	De dystre fremtidsudsigter lagde ikke ønskerne om en flyveplads i graven. Luftfarten var i en rivende udvikling fra midten af 1920'erne. Øgede investeringer i forskning og udvikling gav resultater, og konstruktion af flyvemaskiner blev en ingeniørdisciplin. Man blev i stand til at beregne flyets præstationer og afprøve det i vindtunneler, før det fløj. Det betød især, at man kunne konstruere trafikfly, der var profitable.		De dystre fremtidsudsigter lagde ikke ønskerne om en flyveplads i graven. Luftfarten var i en rivende udvikling fra midten af 1920'erne. Øgede investeringer i forskning og udvikling gav resultater, og konstruktion af flyvemaskiner blev en ingeniørdisciplin. Man blev i stand til at beregne flyets præstationer og afprøve det i vindtunneler, før det fløj. Det betød især, at man kunne konstruere trafikfly, der var profitable.
Linje 24:		Linje 24:
	Flere private investorer henvendte sig til byrådet med henblik på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Henvendelsen førte dog ikke til andet end fornyede og lange drøftelser.		Flere private investorer henvendte sig til byrådet med henblik på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Henvendelsen førte dog ikke til andet end fornyede og lange drøftelser.

	Et nyt stridspunkt dukkede op. Hvor var den bedste og mest egnede placering for en lufthavn? [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden.		Et nyt stridspunkt dukkede op: Hvor var den bedste og mest egnede placering for en lufthavn? [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden.

	Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle ~~medfinansere~~ anlægsudgifterne. ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)		Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle medfinansiere anlægsudgifterne. ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde den 27. april 1933, pkt. 8)

	[[Fil:Tirstrup Lufthavn, 1955, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|left\|[[Tirstrup Lufthavn]] i maj 1955.]]		[[Fil:Tirstrup Lufthavn, 1955, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|left\|[[Tirstrup Lufthavn]] i maj 1955.]]

Hemik: /* Porten til Hjerl Hede */

2024-06-11T10:12:34Z

Porten til Hjerl Hede

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:12
Linje 104:		Linje 104:

	På de sociale medier er der dog også en stor folkelig ''modstand'' mod en ny lufthavn.		På de sociale medier er der dog også en stor folkelig ''modstand'' mod en ny lufthavn.
	Facebookgruppen "Nej til ny lufthavn i Aarhus nord" er således et modsvar til gruppen "Lufthavn til Aarhus"		Facebookgruppen "Nej til ny lufthavn i Aarhus nord" er således et modsvar til gruppen "Lufthavn til Aarhus".

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik: /* Porten til Hjerl Hede */

2024-06-11T10:12:07Z

Porten til Hjerl Hede

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:12
Linje 95:		Linje 95:

	===Porten til Hjerl Hede===		===Porten til Hjerl Hede===
	[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] ~~gik~~ nu ~~ind~~ på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.		[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] kom nu på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.

	I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var for en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.		I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var ''for'' en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det dog ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.

	~~Det Midtjyske Lufthavnsråd nedlagde sit hverv i 2009, og siden hen har Aarhus Transport Group kæmpet videre for en lufthavn nærmere Aarhus.~~

	Også på de sociale medier bliver der ført kampagne for, at Aarhus kan få en ny lufthavn. Facebookgruppen 'Lufthavn til Aarhus' tager aktivt del i debatten, og deres side har pr. januar 2014 over 10.000 likes.

	~~På de sociale medier er der dog også en stor folkelig modstand mod en ny lufthavn.~~
	~~Facebook gruppen "Nej til ny lufthavn i Aarhus nord" er således et modsvar til gruppen "Lufthavn til Aarhus"~~

			Det Midtjyske Lufthavnsråd nedlagde sit hverv i 2009, og siden har Aarhus Transport Group kæmpet videre for en lufthavn nærmere Aarhus.

			Også på de sociale medier bliver der ført kampagne ''for'', at Aarhus kan få en ny lufthavn. Facebookgruppen 'Lufthavn til Aarhus' tager aktivt del i debatten, og deres side har pr. januar 2014 over 10.000 likes.

			På de sociale medier er der dog også en stor folkelig ''modstand'' mod en ny lufthavn.
			Facebookgruppen "Nej til ny lufthavn i Aarhus nord" er således et modsvar til gruppen "Lufthavn til Aarhus"

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik: /* Fornyede - men resultatløse diskussioner */

2024-06-11T10:07:52Z

Fornyede - men resultatløse diskussioner

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:07
Linje 87:		Linje 87:

	===Fornyede - men resultatløse diskussioner===		===Fornyede - men resultatløse diskussioner===
	I 1990’erne blussede diskussionen om lufthavnen op igen. Daværende lufthavnsdirektør, [[Poul Stenbøg]], skød for alvor gang i sagen. Han lod offentligheden vide, at der var behov for at flytte lufthavnen. Fremtiden tegnede dyster. Militæret ville forlade Tirstrup Lufthavn, og det fordyrede driften af lufthavnen ganske betragteligt for de involverede kommuner. DSB blev også en alvorlig konkurrent på indenrigsmarkedet. Med Storebæltsbroen blev der barberet så meget af rejsetiden, at togturen blev et seriøst alternativ flyturen. Billund Lufthavn satsede mere og mere intensivt på charterturisme, og Tirstrup Lufthavn var således under pres på flere fronter.		I 1990’erne blussede diskussionen om lufthavnen op igen. Daværende lufthavnsdirektør, [[Poul Stenbøg]], skød for alvor gang i sagen. Han lod offentligheden vide, at der var behov for at flytte lufthavnen. Fremtiden tegnede dyster. Militæret ville forlade Tirstrup Lufthavn, og det fordyrede driften af lufthavnen ganske betragteligt for de involverede kommuner. DSB blev også en alvorlig konkurrent på indenrigsmarkedet. Med Storebæltsbroen blev der barberet så meget af rejsetiden, at togturen blev et seriøst alternativ til flyturen. Billund Lufthavn satsede mere og mere intensivt på charterturisme, og Tirstrup Lufthavn var således under pres på flere fronter.

	Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.		Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.
	En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.		En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.

	Men et flertal i amtsrådet støttet af amtsrådsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] var modstandere planerne – og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.		Men et flertal i amtsrådet - støttet af amtsrådsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.

	===Porten til Hjerl Hede===		===Porten til Hjerl Hede===