Aarhus Katedralskole - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 08:21

2026-01-05T08:21:07Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 10:21
Linje 21:		Linje 21:
	Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.		Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

	De bærende fredningsværdier for Århus ~~Katedralskolen~~ knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.		De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

	De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.		De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
Linje 28:		Linje 28:

	=== Katedralskolens historie===		=== Katedralskolens historie===
	Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager ~~Århusbispen~~ [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.		Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. den 9. februar, overdrager Aarhusbispen [[Peder Vognsen (-1204)\|Peder Vognsen]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i ~~Århus~~ 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med den 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] var skolens rektor fra 1491 til 1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Aarhus i 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført i 1763-66. Gul Bygning er en ad flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

	Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.		Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet den 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

	De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.		De 'nye', funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt [[Knud Friis (1926-2010)\|Knud Friis]] ([[C.F. Møller\|C.F. Møllers Tegnestue]]), 1956-57.

	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 ~~kvadratmeter~~ stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 m<sup>2</sup> stort studieområde.

	[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]		[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]

Sbc med 31. jul. 2024, 11:27

2024-07-31T11:27:20Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2024, 13:27
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

	'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195.		'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

	Katedralskolen blev fredet i 1996.		Katedralskolen blev fredet i 1996.
Linje 32:		Linje 32:
	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

	Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.		Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

	De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.		De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.

Hemik med 11. jun. 2024, 10:56

2024-06-11T10:56:45Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:56
Linje 28:		Linje 28:

	=== Katedralskolens historie===		=== Katedralskolens historie===
	Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", ~~d.v.s~~. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.		Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

	Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.		Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

	De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.		De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.

	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

	[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]		[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]

MiaGulvadJørgensen: /* Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg */

2024-01-04T08:11:19Z

Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:11
Linje 57:		Linje 57:
	* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning		* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
	* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]		* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
			* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:42Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 58:		Linje 58:
	* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]		* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

MiaGulvadJørgensen: /* Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg */

2023-04-11T10:47:18Z

Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2023, 12:47
Linje 56:		Linje 56:
	* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)		* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
	* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning		* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
			* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]

	== Se også ==		== Se også ==

JanneMarieBarslev med 30. mar. 2023, 09:04

2023-03-30T09:04:18Z

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2023, 11:04
Linje 30:		Linje 30:
	Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.		Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, ~~og de~~ "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

			Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

			De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.

	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

Phillip Stadsarkivet med 21. mar. 2023, 09:26

2023-03-21T09:26:31Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 11:26
Linje 39:		Linje 39:
	* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]		* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
	* Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]]		* Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]]
	* Skoledirektør [[Christian Buur]] (1864-~~????~~)		* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)\|Christian Buur]] (1864-1941)
	* Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918)		* Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918)
	* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)		* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)

Phillip Stadsarkivet med 14. feb. 2023, 13:54

2023-02-14T13:54:33Z

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2023, 15:54
Linje 48:		Linje 48:
	* Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)		* Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
	* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)		* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
	* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-~~????~~)		* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
	* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)\|Peter Thyssen]] (f. 1951)		* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)\|Peter Thyssen]] (f. 1951)
	* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)		* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)

Phillip Stadsarkivet med 14. feb. 2023, 13:53

2023-02-14T13:53:49Z

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2023, 15:53
Linje 34:		Linje 34:
	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

	[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]		[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]

	===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===		===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:56
Linje 28:		Linje 28:

	=== Katedralskolens historie===		=== Katedralskolens historie===
	Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", ~~d.v.s~~. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.		Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

	Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.		Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

	De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.		De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57.

	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

	[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]		[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)\|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)\|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell\|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen\|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff\|L. Kleisdorff]] mangler.]]

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2023, 11:04
Linje 30:		Linje 30:
	Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.		Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke\|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

	Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, ~~og de~~ "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.		Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)\|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen.

			Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.

			De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.

	Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.		Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium\|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.