Aarhus Købstads Markjorder - Versionshistorie

TAA med 15. okt. 2025, 09:21

2025-10-15T09:21:31Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:21
Linje 41:		Linje 41:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015		* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
	* Torben Aastrup ~~om:~~		* Torben Aastrup
	**[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]
	**[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
	**[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]

	[[Kategori:Steder]]		[[Kategori:Steder]]

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 10:07

2024-05-03T10:07:55Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 12:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]
	[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]		[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]
	'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder ~~kunne være brugt~~ til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.		'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder benyttedes til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.

	Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af [[Marselisborg Gods]] og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.		Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for [[Aarhus Å]] og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af [[Marselisborg Gods]] og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 09:14

2024-05-03T09:14:53Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:14
Linje 3:		Linje 3:
	'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.		'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.

	Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.		Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af [[Marselisborg Gods]] og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 09:10

2024-05-03T09:10:06Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:10
Linje 7:		Linje 7:
	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[~~Brændstrup~~]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.		Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brendstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

	=== Udskiftningen af landbrugsjorden ===		=== Udskiftningen af landbrugsjorden ===

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Aarhus Mark til Aarhus Købstads Markjorder

2024-05-03T09:09:05Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden Aarhus Mark til Aarhus Købstads Markjorder

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:09
(Ingen forskel)

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 09:08

2024-05-03T09:08:48Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:08
Linje 3:		Linje 3:
	'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.		'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.

	Markjorderne var betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.		Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 09:08

2024-05-03T09:08:23Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]
	[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]		[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]
	'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært ~~være~~ lokaliseret i de nord og vestlige egne.		'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.

	Markjorderne var betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.		Markjorderne var betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 09:07

2024-05-03T09:07:50Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 11:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]
	[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]		[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]
	'''Aarhus ~~Mark''' eller~~ '''Aarhus Købstads Jorder~~'''~~ var i århundreder primært være ~~placeret~~ nord og ~~vest~~ for ~~byen~~.		'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder kunne være brugt til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært være lokaliseret i de nord og vestlige egne.

			Markjorderne var betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for Aarhus Å og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af Marselisborg Gods og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

	Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].		Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].
Linje 7:		Linje 9:
	Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.		Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

	===Udskiftningen af landbrugsjorden===		=== Udskiftningen af landbrugsjorden ===
	Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.		Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2024, 08:52

2024-05-03T08:52:46Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2024, 10:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]
			[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]
	'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.		'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.

Linje 18:		Linje 18:
	Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.		Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.

	===Det moderne matrikelkort opstår===		=== Det moderne matrikelkort opstår ===
	Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.		Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

Linje 30:		Linje 30:
	Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.		Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

	===Markjorden bebygges===		=== Markjorden bebygges ===
	Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].		Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

Linje 37:		Linje 37:
	Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.		Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015		* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
	* Torben Aastrup om:		* Torben Aastrup om:

MiaGulvadJørgensen: Fjernede omdirigering til Aarhus mark

2024-01-04T08:33:33Z

Fjernede omdirigering til Aarhus mark

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:33
Linje 1:		Linje 1:
	~~#REDIRECT~~ [[Aarhus mark]]		[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg\|400px\|thumb\|right\|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]

			'''Aarhus Mark''' eller '''Aarhus Købstads Jorder''' var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.

			Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

			Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

			===Udskiftningen af landbrugsjorden===
			Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

			For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra [[Aarhus Å]] mod nord til sognegrænsen til [[Aaby]], [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. Tilbage i årene 1559-1580 havde man allerede gennemført den første udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat blev dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin anden udskiftning, hvor betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.

			Samtidig - og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden - var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra kong Christian V's matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.

			Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.

			Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.

			===Det moderne matrikelkort opstår===
			Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

			Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.

			For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i henholdsvis en sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:<br>
			1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)<br>
			2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)<br>
			3. [[Marselisborg]] i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)

			Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

			===Markjorden bebygges===
			Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

			Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): Bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.

			Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.

			==Kilder og litteratur==
			* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
			* Torben Aastrup om:
			**[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]
			**[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
			**[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]

			[[Kategori:Steder]]