Aarhus Idrætsforening af 1900 - Versionshistorie

Hemik med 16. apr. 2026, 07:50

2026-04-16T07:50:19Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2026, 09:50
Linje 1:		Linje 1:
	1. juli 1900 blev '''Aarhus Idrætsforening af 1900''' oprettet. Foreningen dækker 16 forskellige idrætsgrene.		Den 1. juli 1900 blev '''Aarhus Idrætsforening af 1900''' oprettet. Foreningen dækker 16 forskellige idrætsgrene.

	===Forhistorie===		===Forhistorie===
	I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.		I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.

	Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm\|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Munkegade\|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] 66. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]] som blev formand, Rodholm som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]] som blev sekretær og [[Harald Larsen]] som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.		Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm\|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Munkegade\|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev, at der et par uger senere - den 1. juli år 1900 - kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] 66. På den stiftende generalforsamling deltog kun ni personer, og heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]], som blev formand, Rodholm, som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]], som blev sekretær, og [[Harald Larsen]], som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.

	===De første år===		===De første år===
	Fra stiftelsen havde Aarhus 1900 atletik, fodbold, gymnastik, cricket, svømning og tennis på programmet. Indenfor gymnastik havde foreningen tilknyttet stabssergent [[Rasmus Nielsen]] som instruktør. Sergenten, der var kendt under tilnavnene ~~”Staben”~~ og ~~”Kronborgs skræk”~~ havde en hårde linje, og med den sikrede han Aarhus 1900’s første OL-deltagere ved OL i London i 1908. Her deltog både [[Charles Jensen]] og [[Ingvar M. Hansen]]. Også inden for cricket høstede foreningen succes, da det i 1903 blev til et jysk mesterskab over Esbjerg Boldklub med cifrene 83-69.		Fra stiftelsen havde Aarhus 1900 atletik, fodbold, gymnastik, cricket, svømning og tennis på programmet. Indenfor gymnastik havde foreningen tilknyttet stabssergent [[Rasmus Nielsen]] som instruktør. Sergenten, der var kendt under tilnavnene 'Staben' og 'Kronborgs skræk', havde en hårde linje, og med den sikrede han Aarhus 1900’s første OL-deltagere ved OL i London i 1908. Her deltog både [[Charles Jensen]] og [[Ingvar M. Hansen]]. Også inden for cricket høstede foreningen succes, da det i 1903 blev til et jysk mesterskab over Esbjerg Boldklub med cifrene 83-69.

	På atletiksiden var foreningen med helt fremme på nationalt plan i de første år. Organisatorisk kan det nævnes at Aarhus 1900 sammen med Silkeborg var primus motor i oprettelsen af Jydsk Athletik Forbund i 1907, og formand for det nye forbund, blev da også 1900’s egen formand købmand L.H. Bøilesen. ~~Sportslig~~ var klubben også med fra start. Samme år kunne Aarhus 1900 hive to guldmedaljer hjem, ved de første rigtige ~~Danske Mesterskaber~~. I kuglestød vandt [[Jens Peter Holm]] med 10,61 meter, mens [[Thorvald Christensen]] i længdespring tog sejren hjem med 6,33 meter. Christensen stoppede sin aktive karriere i 1910, men fortsatte yderligere 35 år i klubben som bestyrelsesmedlem og sekretær.		På atletiksiden var foreningen med helt fremme på nationalt plan i de første år. Organisatorisk kan det nævnes, at Aarhus 1900 sammen med Silkeborg var primus motor i oprettelsen af Jydsk Athletik Forbund i 1907, og formand for det nye forbund blev da også 1900’s egen formand købmand L.H. Bøilesen. Sportsligt var klubben også med fra start. Samme år kunne Aarhus 1900 nemlig hive to guldmedaljer hjem ved de første rigtige danske mesterskaber. I kuglestød vandt [[Jens Peter Holm]] med 10,61 meter, mens [[Thorvald Christensen]] i længdespring tog sejren hjem med 6,33 meter. Christensen stoppede sin aktive karriere i 1910, men fortsatte yderligere 35 år i klubben som bestyrelsesmedlem og sekretær.

	===Fra myremalm til cinders===		===Fra myremalm til cinders===
	I dag holder Aarhus 1900 ~~Ateltik~~ & Motion til på byens store flotte stadion, mens tennisafdelingen råder over hele to anlæg. Da foreningen blev stiftet~~, der~~ for 115 år siden var forholdene noget mere beskedne.		I dag holder Aarhus 1900 Atletik & Motion til på byens store flotte stadion, mens tennisafdelingen råder over hele to anlæg. Da foreningen blev stiftet for 115 år siden, var forholdene noget mere beskedne.

	De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På [[Galgebakken]], hvor [[Universitetsparken]] ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra [[Infanterikasernen\|kasernen]] i [[Høegh Guldbergs Gade]]. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved [[Randers Landevej]].		De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På [[Galgebakken]], hvor [[Universitetsparken]] ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane, som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra [[Infanterikasernen\|kasernen]] i [[Høegh Guldbergs Gade]]. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved [[Randers Landevej]].

	I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med [[Marselisborg Kostskole]] (Marselisborg Gymnasium i dag), om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af [[Aarhus Stadion]] i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.		I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med [[Marselisborg Kostskole]] (Marselisborg Gymnasium i dag) om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af [[Aarhus Stadion]] i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.

	===Underafdelinger===		===Underafdelinger===

JanneMarieBarslev med 21. apr. 2023, 12:20

2023-04-21T12:20:14Z

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 * [[Aarhus 1900 Volleyball]]
 * [[Aarhus 1900 Ældreidræt]]
 ==Litteratur og kilder==
@@ Linje 47: / Linje 50: @@
 [[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:26:35Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:26
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}		{{#coordinates:56.132177,10.193740}}
	{{#coordinates:56.139482\|10.200680}}		{{#coordinates:56.139482,10.200680}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>
	{		{

Cjk: Gendannet til seneste version af JanneMarieBarslev, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:24:53Z

Gendannet til seneste version af JanneMarieBarslev, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:24
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10\.~~\d+93740~~}}		{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10\.~~\d+00680~~}}		{{#coordinates:56.139482\|10.200680}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>
	{		{

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:13:38Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 48:		Linje 48:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~132177\|~~10.~~193740~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+93740}}
	{{#coordinates:56.~~139482\|~~10.~~200680~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+00680}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>
	{		{

JanneMarieBarslev med 28. maj 2020, 12:17

2020-05-28T12:17:51Z

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2020, 14:17
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:Aarhus 1900, Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Gruppeportræt af gymnaster fra [[Aarhus 1900 Herregymnastik]] i 1935.]]		[[Fil:Aarhus 1900, Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Gruppeportræt af gymnaster fra [[Aarhus 1900 Herregymnastik]] i 1935.]]

	* [[Aarhus 1900 Atletik~~/Motion~~]]		* [[Aarhus 1900 Atletik og Løb]]
	* [[Aarhus 1900 Badminton]]		* [[Aarhus 1900 Badminton]]
	* [[Aarhus 1900 Fodbold]]		* [[Aarhus 1900 Fodbold]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:38:59Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:38
Linje 50:		Linje 50:
	{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}		{{#coordinates:56.132177\|10.193740}}
	{{#coordinates:56.139482\|10.200680}}		{{#coordinates:56.139482\|10.200680}}
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.131475~~\|10.190620~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.131475 longitude=10.190620>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.190620, 56.131475] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på ???, ???, Observatoriestien 1A -->		<!-- Koordinaterne er på ???, ???, Observatoriestien 1A -->

Hhoej med 11. jan. 2019, 10:58

2019-01-11T10:58:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2019, 12:58
Linje 1:		Linje 1:
	1. juli 1900 blev '''Aarhus Idrætsforening af 1900'''. Foreningen dækker 16 forskellige idrætsgrene.		1. juli 1900 blev '''Aarhus Idrætsforening af 1900''' oprettet. Foreningen dækker 16 forskellige idrætsgrene.

	===Forhistorie===		===Forhistorie===

Kurt L: /* Fra myremalm til cinders */

2018-07-18T07:36:38Z

Fra myremalm til cinders

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 09:36
Linje 14:		Linje 14:
	I dag holder Aarhus 1900 Ateltik & Motion til på byens store flotte stadion, mens tennisafdelingen råder over hele to anlæg. Da foreningen blev stiftet, der for 115 år siden var forholdene noget mere beskedne.		I dag holder Aarhus 1900 Ateltik & Motion til på byens store flotte stadion, mens tennisafdelingen råder over hele to anlæg. Da foreningen blev stiftet, der for 115 år siden var forholdene noget mere beskedne.

	De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På [[Galgebakken]], hvor [[Universitetsparken]] ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra [[Infanterikasernen\|kasernen]] i [[Høegh~~-Guldberg~~ Gade]]. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved [[Randers Landevej]].		De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På [[Galgebakken]], hvor [[Universitetsparken]] ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra [[Infanterikasernen\|kasernen]] i [[Høegh Guldbergs Gade]]. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved [[Randers Landevej]].

	I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med [[Marselisborg Kostskole]] (Marselisborg Gymnasium i dag), om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af [[Aarhus ~~Staion~~]] i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.		I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med [[Marselisborg Kostskole]] (Marselisborg Gymnasium i dag), om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af [[Aarhus Stadion]] i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.

	===Underafdelinger===		===Underafdelinger===

Kurt L: /* Forhistorie */

2018-07-18T07:36:00Z

Forhistorie

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 09:36
Linje 4:		Linje 4:
	I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.		I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som [[Aarhus Gymnastik Forening]], [[Aarhus Idræts-Club Fremad]] og [[Idrætsforeningen Olympia]]. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.

	Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm\|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Munkegade\|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] ~~[[Jægergårdsgade~~ 66~~\|66]]~~. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]] som blev formand, Rodholm som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]] som blev sekretær og [[Harald Larsen]] som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.		Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling [[Jens Anton Marius Rodholm\|J.A.M. Rodholm]], derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag [[Epidemisygehuset i Munkegade\|det gamle epidemisygehus]] på [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på [[Frederiksbjerg Privat-Borgerskole]] i [[Jægergårdsgade]] 66. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand [[L.H. Bøilesen]] som blev formand, Rodholm som blev næstformand, [[I.M. Løvschal]] som blev sekretær og [[Harald Larsen]] som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.

	===De første år===		===De første år===