Aarhus Hovedbanegård - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 08:38

2026-01-19T08:38:17Z

Hemik: /* Den første banegårdsbygning */

2024-06-12T08:09:25Z

Den første banegårdsbygning

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 10:09
Linje 16:		Linje 16:

	Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].		Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].
	Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.		Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.

	Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.		Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

	Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.		Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 09:27

2023-01-03T09:27:18Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 11:27
Linje 30:		Linje 30:
	=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===		=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===
	Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.		Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.

			== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122775}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 36:		Linje 39:
	* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl		* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl
	* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862.		* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862.


	[[Kategori:Trafik & transport]]		[[Kategori:Trafik & transport]]
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Thomas Arboe" to "Thomas Arboe (1836-1917)"

2022-06-07T07:01:31Z

Text replacement - "Thomas Arboe" to "Thomas Arboe (1836-1917)"

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2022, 09:01
Linje 23:		Linje 23:

	=== Den anden banegårdsbygning ===		=== Den anden banegårdsbygning ===
	Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.		Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.

	=== Den tredje banegårdsbygning ===		=== Den tredje banegårdsbygning ===

Phillip Stadsarkivet: kortfix m.m

2021-07-22T12:42:57Z

kortfix m.m

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2021, 14:42
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="" width=~~350~~ height=200 zoom=~~15 latitude~~=56.~~150343 longitude=10.204647>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.15007908483435, 10.204739849437232~[[Aarhus City Tower]];
	~~"type": "Feature"~~,		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [~~10.~~204647, 56.150343] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=16
	~~"marker-symbol": "marker",~~		\|center=56.15007908483435, 10.204739849437232
	~~"marker-size": "medium",~~		\|align=right
	~~"marker-color": "0050d0"~~		}}</div>
	}
	}
	</~~mapframe~~>
	[[Fil:1862 banegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]		[[Fil:1862 banegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]

Phillip Stadsarkivet med 14. nov. 2019, 14:03

2019-11-14T14:03:49Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]
+<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150343 longitude=10.204647>
 Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.
 === Den første banegårdsbygning ===
-[[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]
+[[Fil:1905 banegård.jpg|350px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]
 Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].
@@ Linje 32: / Linje 43: @@
 [[Kategori:Det 19. århundrede]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:41:13Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:41
Linje 33:		Linje 33:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.150343~~\|10.204647~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.150343 longitude=10.204647>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204647, 56.150343] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

TNK med 21. nov. 2017, 08:45

2017-11-21T08:45:54Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2017, 10:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:1862 banegaard.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]		[[Fil:1862 banegaard.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]

	Den 3. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.		Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.

	=== Den første banegårdsbygning ===		=== Den første banegårdsbygning ===

Claire W Jensen med 18. maj 2017, 09:20

2017-05-18T09:20:47Z

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2017, 11:20
Linje 9:		Linje 9:
	Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.		Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.

	Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen\|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.		Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

	Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.		Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.

Claire W Jensen med 15. maj 2017, 09:16

2017-05-15T09:16:48Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2017, 11:16
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:1905 banegård.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]		[[Fil:1905 banegård.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]

	Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].		Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].
	Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.		Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2026, 10:38
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:1862 banegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]		[[Fil:1862 banegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nyopførte banegårdsbygning, 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]]

	Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.		Den 2. september 1862, blev '''Aarhus Banegård''' indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Den første gennemkørsel på strækningen mellem Aarhus og Randers fandt dog sted allerede 29. juni 1862. Turen til Randers tog 1¾ time fraregnet ophold undervejs. Overalt på ruten blev toget modtaget med jubel af store menneskemængder. ”Folkets Avis” skrev, at ''”I denne Tid dreier alle Samtaler i Byerne Aarhuus og Randers sig næsten udelukkende om et meget stort Væddemaal om 2000 Pund Sterling, omtrent 19.000 Rigsdaler, som er indgaaet mellem en større Eiendomsbesidder og en af de engelske Ingenieurer ved Jernbane-Anlæget.”'' Ingeniøren skulle have hævdet, at toget ville komme hurtigere frem fra Aarhus til Randers end godsejerens heste, skønt jernbanen var 7 mil og landevejen kun 4¾ mil.

	=== Den første banegårdsbygning ===		=== Den første banegårdsbygning ===
	[[Fil:1905 banegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den anden banegårdsbygning ~~fotograferet i~~ 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]		[[Fil:1905 banegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den anden banegårdsbygning, 1905. <br>Foto: Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]]

	Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].		Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. [[Aarhuus Stiftstidende]] oplyste, at lagde man nakken bagover, fik man øje på et konstruktionsmæssigt mesterværk: ''”Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet.”'' Jernarbejdet var leveret af en af byens store fabrikanter, jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] på [[Frichs fabrikken]] i det nuværende [[Søndergade]].
	Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.		Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til, at [[M.P. Bruuns Bro‏‎]] blev bygget over banen, og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874.

	Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|F. J. C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.		Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|F.J.C. Jensen]] have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general [[Olaf Rye]], som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

	Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.		Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over [[Aarhus Å\|åen]]. Den kom med [[Skt. Clemens Bro]] i 1884.

	=== Den anden banegårdsbygning ===		=== Den anden banegårdsbygning ===
	Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.		Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den jævne dansker frit rejse rundt i Danmark. Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)\|Thomas Arboe]]. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde.

	=== Den tredje banegårdsbygning ===		=== Den tredje banegårdsbygning ===
Linje 29:		Linje 29:

	=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===		=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling ===
	Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet ~~for~~ den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.		Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet til den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873 - blot 11 år efter banegården indvielse - cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark.

	== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet ==		== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet ==