Aarhus Havnestation - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 08:44

2026-01-05T08:44:34Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 10:44
Linje 13:		Linje 13:

	=== Havnen i midtbyen ===		=== Havnen i midtbyen ===
	I dag er størstedelen af 'den rigtige' havnefunktion blevet flyttet ud på områderne omkring [[Oliehavnen]] og [[Østhavnen]] og dermed væk fra midtbyen. Tidligere lå den travle havn i direkte forlængelse af midtbyen, som en pulserende, larmende og til tidligere lugtende arbejdsplads. Områdets bygninger var dengang en del af Aarhus’ aktive havnemiljø. Hvor vi har [[Dokk1]] i dag, lå fra 1866 [[Aarhus Børs]], og selv om vores aarhusianske børs var noget mindre imposant end den i 2024 delvist nedbrændte Børsen på Slotsholmen i København, var det alligevel en flot bygning, opført i røde teglsten og med fine detaljer.		I dag er størstedelen af 'den rigtige' havnefunktion blevet flyttet ud på områderne omkring [[Oliehavnen]] og [[Østhavnen]] og dermed væk fra midtbyen. Tidligere lå den travle havn i direkte forlængelse af midtbyen, som en pulserende, larmende og til tidligere lugtende arbejdsplads. Områdets bygninger var dengang en del af Aarhus’ aktive havnemiljø. Hvor vi har [[Dokk1]] i dag, lå fra 1866 [[Aarhus Børs]], og selv om vores aarhusianske børs var noget mindre imposant end (den i 2024 delvist nedbrændte) Børsen på Slotsholmen i København, var det alligevel en flot bygning, opført i røde teglsten og med fine detaljer.

	I 1950’erne blev børsen nedrevet. Tiden var for længst løbet fra aarhusiansk børshandel, som aldrig blev nogen stor succes. Til gengæld var der fuld fart på den aarhusianske havne- og togtrafik. Med børsbygningens centrale placering benyttede DSB i en årrække bygningen som havnestation, og da børsen blev nedrevet til fordel for en udvidelse og modernisering af den gamle [[Dampskibsbroen\|dampskibsbro]], blev der opført en moderne havnestation på den tidligere børsgrund.		I 1950’erne blev børsen nedrevet. Tiden var for længst løbet fra aarhusiansk børshandel, som aldrig blev nogen stor succes. Til gengæld var der fuld fart på den aarhusianske havne- og togtrafik. Med børsbygningens centrale placering benyttede DSB i en årrække bygningen som havnestation, og da børsen blev nedrevet til fordel for en udvidelse og modernisering af den gamle [[Dampskibsbroen\|dampskibsbro]], blev der opført en moderne havnestation på den tidligere børsgrund.

Hemik med 5. jan. 2026, 08:40

2026-01-05T08:40:45Z

JanneMarieBarslev med 19. jun. 2025, 06:23

2025-06-19T06:23:46Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2025, 08:23
Linje 46:		Linje 46:

	I januar 1997 overgik færgerne til at være primært godsfærger og samme år blev Havnestationen lukket, og færgelejet blev flyttet til [[Pier 3\|pier 3]], hvorfra Molslinjen i mange år sejlede. I 1998 blev Storebæltsbroen indviet og året efter ophørte Ask helt med at sejle på ruten, mens Urd fulgte samme vej i 1999.		I januar 1997 overgik færgerne til at være primært godsfærger og samme år blev Havnestationen lukket, og færgelejet blev flyttet til [[Pier 3\|pier 3]], hvorfra Molslinjen i mange år sejlede. I 1998 blev Storebæltsbroen indviet og året efter ophørte Ask helt med at sejle på ruten, mens Urd fulgte samme vej i 1999.

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155162 Aarhus Havnestation]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

JanneMarieBarslev med 19. jun. 2025, 06:23

2025-06-19T06:23:00Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2025, 08:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000318507 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Området omkring Søbanegården fotograferet i slutningen af 1950’erne. Ved kaj ses midt i billedet M/S Kalundborg, der sejlede på Aarhus-Kolby Kål-Kalundborg-ruten. Få år efter blev en ny havnestationsbygning opført til venstre i billedet. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1957-1958, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000318507 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Området omkring Søbanegården fotograferet i slutningen af 1950’erne. Ved kaj ses midt i billedet M/S Kalundborg, der sejlede på Aarhus-Kolby Kål-Kalundborg-ruten. Få år efter blev en ny havnestationsbygning opført til venstre i billedet. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1957-1958, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000251433 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyntoget ved havnestationsbygningen, som blev opført i forbindelse med prinsessefærgernes indsættelse på Aarhus-Kalundborg-ruten i 1960’erne. Fotograf Jørn Timm, 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:6247559272071168 000000186.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den store bilfærge Peder Paars ved kaj ved Aarhus Havnestation ved gamle dampskibsbro. [[Dokk1]] er i dag opført på området, hvor havnestationen med dets parkeringspladser lå. Fotograf Jørn Timm, 1986, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:6247559272071168 000000186.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den store bilfærge Peder Paars ved kaj ved Aarhus Havnestation ved gamle dampskibsbro. [[Dokk1]] er i dag opført på området, hvor havnestationen med dets parkeringspladser lå. Fotograf Jørn Timm, 1986, Aarhus Stadsarkiv]]
	'''Aarhus Havnestation''' - også kaldt '''Aarhus Søbanegård''' - var en kombineret tog- og færgestation, der lå omtrent, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Aarhus Havnestation blev indviet i 1957 og nedlagt i 1997, hvor funktionen blev flyttet til [[Pier 3]].		'''Aarhus Havnestation''' - også kaldt '''Aarhus Søbanegård''' - var en kombineret tog- og færgestation, der lå omtrent, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Aarhus Havnestation blev indviet i 1957 og nedlagt i 1997, hvor funktionen blev flyttet til [[Pier 3]].
Linje 53:		Linje 54:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Trafik & transport]]

JanneMarieBarslev med 19. jun. 2025, 06:20

2025-06-19T06:20:10Z

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 |align=right
 }}</div>
-'''Aarhus Havnestation''' - også kaldet '''Søbanegården''' - blev opført af DSB i 1957 på næsten samme sted, hvor [[Dokk1]] i dag ligger...blot lidt længere tilbage på arealet. Dokk1 ligger nemlig på arealet ved den gamle honnørkaj med tilhørende p-areal. Århus Havnestation var placeret helt til molekant bortset fra en gangsti på vandsiden.
+=== Havnen i midtbyen ===
-Havnestationen fungerede fra 1957 til færgelejets flytning i 1997 som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg og Samsøruten Aarhus-Koldby Kås-Kalundborg. Aarhus-Kalundborg blev kaldt hurtigruten, da den kun tog tre timer. Aarhus-Koldby Kås -Kalundborg havde fire timers overfart.
+I 1950’erne blev børsen nedrevet. Tiden var for længst løbet fra aarhusiansk børshandel, som aldrig blev nogen stor succes. Til gengæld var der fuld fart på den aarhusianske havne- og togtrafik. Med børsbygningens centrale placering benyttede DSB i en årrække bygningen som havnestation, og da børsen blev nedrevet til fordel for en udvidelse og modernisering af den gamle [[Dampskibsbroen|dampskibsbro]], blev der opført en moderne havnestation på den tidligere børsgrund.
-Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.
+Den store modernisering og udvidelse af området skete gennem et samarbejde med [[Aarhus Havn]], DSB og DFDS (Det Forenede Dampskibs-Selskab).
-Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]], der var elev af en lidt mere kendt Kay; nemlig [[Kay Fisker (1893-1965)]]. Bygningen blev opført i chokbeton.
+=== Søbanegården ===
 ==Kilder og litteratur==

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2025, 12:51

2025-06-03T12:51:08Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2025, 14:51
Linje 18:		Linje 18:
	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* Århus Stiftstidende, ''”Den nye søbanegaard i Aarhus – et trafikcentrum for Jylland”'', 18.05.1957		* Århus Stiftstidende, ''”Den nye søbanegaard i Aarhus – et trafikcentrum for Jylland”'', 18.05.1957
			* Århus Stiftstidende, ''”Det sejlede for færger: En ramte kajen, en anden tabte broklappen”'', 05.11.2018
	* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.		* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.
	* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.		* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2025, 12:14

2025-06-03T12:14:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2025, 14:14
Linje 14:		Linje 14:
	Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.		Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.

	Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]], der var elev af en lidt mere kendt Kay; ~~nemler~~ [[Kay Fisker (1893-1965)]]. Bygningen blev opført i chokbeton.		Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]], der var elev af en lidt mere kendt Kay; nemlig [[Kay Fisker (1893-1965)]]. Bygningen blev opført i chokbeton.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2025, 09:22

2025-06-03T09:22:11Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2025, 11:22
Linje 17:		Linje 17:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
			* Århus Stiftstidende, ''”Den nye søbanegaard i Aarhus – et trafikcentrum for Jylland”'', 18.05.1957
	* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.		* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.
	* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.		* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2025, 08:57

2025-06-03T08:57:28Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2025, 10:57
Linje 14:		Linje 14:
	Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.		Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.

	Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]] og blev opført i chokbeton.		Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]], der var elev af en lidt mere kendt Kay; nemler [[Kay Fisker (1893-1965)]]. Bygningen blev opført i chokbeton.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2024, 07:11

2024-02-01T07:11:07Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2024, 09:11
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	~~Denne artikel er ikke færdigskrevet~~		'''Aarhus Havnestation''' - også kaldet '''Søbanegården''' - blev opført af DSB i 1957 på næsten samme sted, hvor [[Dokk1]] i dag ligger...blot lidt længere tilbage på arealet. Dokk1 ligger nemlig på arealet ved den gamle honnørkaj med tilhørende p-areal. Århus Havnestation var placeret helt til molekant bortset fra en gangsti på vandsiden.

	'''Aarhus ~~Havnestation''' (også kaldet Søbanegården)~~ blev ~~opført af DSB i 1957 på næsten samme sted~~, ~~hvor [[Dokk1]] i dag ligger~~.~~..blot lidt længere tilbage på arealet. Dokk1 ligger nemlig på arealet ved den gamle honnørkaj med tilhørende p~~-~~areal. Århus Havnestation var placeret helt til molekant bortset fra en gangsti på vandsiden~~.		Havnestationen fungerede fra 1957 til færgelejets flytning i 1997 som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg og Samsøruten Aarhus-Koldby Kås-Kalundborg. Aarhus-Kalundborg blev kaldt hurtigruten, da den kun tog tre timer. Aarhus-Koldby Kås -Kalundborg havde fire timers overfart.

	Havnestationen fungerede fra 1957 til færgelejets flytning i 1997 som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg og Samsøruten Århus - Koldby Kås - Kalundborg. Århus - Kalundborg blev kaldt hurtigruten, da den kun tog 3 timer. Århus - Koldby Kås - Kalundborg havde 4 timers overfart. Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen~~. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]] og blev opført i chokbeton~~.		Udvalgte togruter fortsatte efter ankomst til [[Aarhus Hovedbanegård]] videre til havnestationen, hvilket lettede ombordstigningen for passagerer, der skulle videre med færgerne. Forud for opførelsen i 1957 blev den tidligere bygning for [[Aarhus Børs]] nedrevet for at skabe plads til stationen.

	==Kilder==		Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt [[Kay Kørbing]] og blev opført i chokbeton.

			==Kilder og litteratur==
	* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.		* Hvem Hvad Hvor 1958, Politikens Årbog. Om havnestationen se s. 117.
	* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.		* [http://www.havnebaner.dk/home/aarhus/havnestationen Havnebaner.dk]: Foto i fugleperspektiv af færgelejet og havnestationen.

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 10:40
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000318507 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Området omkring Søbanegården fotograferet i slutningen af 1950’erne. Ved kaj ses midt i billedet M/S Kalundborg, der sejlede på Aarhus-Kolby Kål-Kalundborg-ruten. Få år efter blev en ny havnestationsbygning opført til venstre i billedet. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1957-1958, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000318507 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Området omkring Søbanegården fotograferet i slutningen af 1950’erne. Ved kaj ses midt i billedet M/S Kalundborg, der sejlede på Aarhus-Kolby Kål-Kalundborg-ruten. Få år efter blev en ny havnestationsbygning opført til venstre i billedet. <br>Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1957-1958, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000251433 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyntoget ved havnestationsbygningen, som blev opført i forbindelse med prinsessefærgernes indsættelse på Aarhus-Kalundborg-ruten i 1960’erne. ~~Fotograf~~ Jørn Timm, 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251433 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Lyntoget ved havnestationsbygningen, som blev opført i forbindelse med prinsessefærgernes indsættelse på Aarhus-Kalundborg-ruten i 1960’erne. Foto: Jørn Timm, 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:6247559272071168 000000186.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den store bilfærge Peder Paars ved kaj ved Aarhus Havnestation ved gamle dampskibsbro. [[Dokk1]] er i dag opført på området, hvor havnestationen med dets parkeringspladser lå. ~~Fotograf~~ Jørn Timm, 1986, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:6247559272071168 000000186.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den store bilfærge Peder Paars ved kaj ved Aarhus Havnestation ved gamle dampskibsbro. [[Dokk1]] er i dag opført på området, hvor havnestationen med dets parkeringspladser lå. <br>Foto: Jørn Timm, 1986, Aarhus Stadsarkiv]]
	'''Aarhus Havnestation''' - også ~~kaldt~~ '''Aarhus Søbanegård''' - var en kombineret tog- og færgestation, der lå omtrent, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Aarhus Havnestation blev indviet i 1957 og nedlagt i 1997, hvor funktionen blev flyttet til [[Pier 3]].		'''Aarhus Havnestation''' - også kaldet '''Aarhus Søbanegård''' - var en kombineret tog- og færgestation, der lå omtrent, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Aarhus Havnestation blev indviet i 1957 og nedlagt i 1997, hvor funktionen blev flyttet til [[Pier 3]].

	=== Havnen i midtbyen ===		=== Havnen i midtbyen ===
	I dag er størstedelen af ~~”den rigtige”~~ havnefunktion blevet flyttet ud på områderne omkring [[Oliehavnen]] og [[Østhavnen]] og dermed væk fra midtbyen. Tidligere lå den travle havn i direkte forlængelse af midtbyen, som en pulserende, larmende og til tidligere lugtende arbejdsplads. Områdets bygninger var dengang en del af Aarhus’ aktive havnemiljø. Hvor vi har [[Dokk1]] i dag, lå fra 1866 [[Aarhus Børs]], og selv om vores aarhusianske børs var noget mindre imposant ~~ind~~ den ~~fornyeligt brændte børs~~ i København, var det alligevel en flot bygning opført i røde teglsten med fine detaljer.		I dag er størstedelen af 'den rigtige' havnefunktion blevet flyttet ud på områderne omkring [[Oliehavnen]] og [[Østhavnen]] og dermed væk fra midtbyen. Tidligere lå den travle havn i direkte forlængelse af midtbyen, som en pulserende, larmende og til tidligere lugtende arbejdsplads. Områdets bygninger var dengang en del af Aarhus’ aktive havnemiljø. Hvor vi har [[Dokk1]] i dag, lå fra 1866 [[Aarhus Børs]], og selv om vores aarhusianske børs var noget mindre imposant end den i 2024 delvist nedbrændte Børsen på Slotsholmen i København, var det alligevel en flot bygning, opført i røde teglsten og med fine detaljer.

	I 1950’erne blev børsen nedrevet. Tiden var for længst løbet fra aarhusiansk børshandel, som aldrig blev nogen stor succes. Til gengæld var der fuld fart på den aarhusianske havne- og togtrafik. Med børsbygningens centrale placering benyttede DSB i en årrække bygningen som havnestation, og da børsen blev nedrevet til fordel for en udvidelse og modernisering af den gamle [[Dampskibsbroen\|dampskibsbro]], blev der opført en moderne havnestation på den tidligere børsgrund.		I 1950’erne blev børsen nedrevet. Tiden var for længst løbet fra aarhusiansk børshandel, som aldrig blev nogen stor succes. Til gengæld var der fuld fart på den aarhusianske havne- og togtrafik. Med børsbygningens centrale placering benyttede DSB i en årrække bygningen som havnestation, og da børsen blev nedrevet til fordel for en udvidelse og modernisering af den gamle [[Dampskibsbroen\|dampskibsbro]], blev der opført en moderne havnestation på den tidligere børsgrund.
Linje 20:		Linje 20:

	=== Søbanegården ===		=== Søbanegården ===
	20. maj 1957 blev Aarhus Havnestation – eller søbanegården, som den blev omtalt i folkemunde – indviet. Bygningen blev tegnet af arkitekt Kay Kørbing og blev opført i den såkaldte chokbeton, som blev skabt ved kraftigt at ryste betonen i støbeformen, så den opnåede en større styrke og en mere glat overflade.		Den 20. maj 1957 blev Aarhus Havnestation – eller søbanegården, som den blev omtalt i folkemunde – indviet. Bygningen blev tegnet af arkitekt Kay Kørbing og blev opført i den såkaldte chokbeton, som blev skabt ved kraftigt at ryste betonen i støbeformen, så den opnåede en større styrke og en mere glat overflade.

	Ud over opførelsen af havnestationen blev kajområdet på stedet udvidet fra 267 meter til 467 meter, ligesom der blev indvundet et areal på 14.000 ~~kvadratmeter~~.		Ud over opførelsen af havnestationen blev kajområdet på stedet udvidet fra 267 meter til 467 meter, ligesom der blev indvundet et areal på 14.000 m<sup>2</sup>.

	DSB og DFDS fik moderne anløbspladser samt gode lager- og ekspeditionsforhold med en ny administrationsbygning, som udover billetsalg~~, også~~ indeholdt ventesal, godsekspedition og en frokoststue. På området blev også opført et nyt pakhus, der ~~ud over~~ pakhusrum indeholdt kantine og badefaciliteter for havnens ansatte.		DSB og DFDS fik moderne anløbspladser samt gode lager- og ekspeditionsforhold med en ny administrationsbygning, som - udover billetsalg - indeholdt ventesal, godsekspedition og en frokoststue. På området blev også opført et nyt pakhus, der foruden pakhusrum indeholdt kantine- og badefaciliteter for havnens ansatte.

	DSB brugte de nye faciliteter til en kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg og Samsøruten Aarhus-Koldby Kås-Kalundborg.		DSB brugte de nye faciliteter til en kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg og Samsøruten Aarhus-Koldby Kås-Kalundborg.

	=== De hurtige prinsessefærger ===		=== De hurtige prinsessefærger ===
	Ved indvielsen gav byens [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Unmack Larsen]], der også var formand for [[Havneudvalget\|havneudvalget]] udtryk for sin skuffelse. Ikke over det nye byggeri, som han kun havde ros til, men over staten, ~~som~~ der var blevet søgt om støtte til om en ny hurtigfærge, men som man stadig afventede svar fra. ''”… jeg vil vædde en halv kasse lys pilsner på, at havde det drejet sig om en ny færge til København-Malmø-ruten, så skulle man ikke have ventet en halv snes år eller mere på at få den”'', udtalte den aarhusianske borgmester.		Ved indvielsen gav byens [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Unmack Larsen]], der også var formand for [[Havneudvalget\|havneudvalget]], udtryk for sin skuffelse. Ikke over det nye byggeri, som han kun havde ros til, men over staten, til hvem der var blevet søgt om støtte til en ny hurtigfærge, men som man stadig afventede svar fra. ''”… jeg vil vædde en halv kasse lys pilsner på, at havde det drejet sig om en ny færge til København-Malmø-ruten, så skulle man ikke have ventet en halv snes år eller mere på at få den”'', udtalte den aarhusianske borgmester.

	Først tre år efter indvielsen kom den nye hurtigfærge på DSB’s Aarhus-Kalundborg-rute. Overfarten tog tre timer, hvilket dengang kvalificerede den til navnet ~~hurtigruten~~. Færgen kom til at hedde Prinsesse Anne-Marie, og den sejlede på ruten fra 1960 til 1985. I forbindelse med indvielsen i oktober 1960 kunne man i [[Jyllands-Posten]] læse følgende om færgen: ''”Den nye hurtigfærge er udstyret med alt, der gør overfarten til en oplevelse. Færgens elegante og rummelige restaurant er en udsøgt ramme om et godt bord. For mødre med småbørn findes der særlige saloner, og til manden bag rattet er der hvilelokaler bad m.m.”''		Først tre år efter indvielsen kom den nye hurtigfærge på DSB’s Aarhus-Kalundborg-rute. Overfarten tog tre timer, hvilket dengang kvalificerede den til navnet Hurtigruten. Færgen kom til at hedde Prinsesse Anne-Marie, og den sejlede på ruten fra 1960 til 1985. I forbindelse med indvielsen i oktober 1960 kunne man i [[Jyllands-Posten]] læse følgende om færgen: ''”Den nye hurtigfærge er udstyret med alt, der gør overfarten til en oplevelse. Færgens elegante og rummelige restaurant er en udsøgt ramme om et godt bord. For mødre med småbørn findes der særlige saloner, og til manden bag rattet er der hvilelokaler bad m.m.”''

	I forbindelse med erhvervelsen af Prinsesse Anne-Marie blev også opført en ny administrationsbygning i to etager, hvortil billetsalget og indgang til færgen blev flyttet.		I forbindelse med erhvervelsen af Prinsesse Anne-Marie blev også opført en ny administrationsbygning i to etager, hvortil billetsalget og indgang til færgen blev flyttet.
Linje 38:		Linje 38:

	=== Bilfærger med udfordringer ===		=== Bilfærger med udfordringer ===
	I midten af 1980’erne blev prinsessefærgerne afløst af de to store bilfærger Niels Klim og Peder Paars ligesom en 135 meter lang, lukket gangbro, der gik fra [[Europaplads]] hen over den trafikerede [[Havnegade]] blev opført. Både Niels Klim og Peder Paars var nybyggede fra Nakskov Skibsværft og kunne hver især rumme 330 personbiler og 2.000 passagerer. Med faciliteter som både biograf og stort legerum, har mange aarhusianere nok gode ungdoms- og ~~barndomsminder~~ fra de to færger. På trods af gode ~~barndomsminder~~, huskes færgerne også for et par påsejlinger af kajen, så både kajanlæg og færger måtte repareres.		I midten af 1980’erne blev prinsessefærgerne afløst af de to store bilfærger Niels Klim og Peder Paars, ligesom en 135 meter lang, lukket gangbro, der gik fra [[Europaplads]] hen over den trafikerede [[Havnegade]] blev opført. Både Niels Klim og Peder Paars var nybyggede fra Nakskov Skibsværft og kunne hver især rumme 330 personbiler og 2.000 passagerer. Med faciliteter som både biograf og stort legerum, har mange aarhusianere nok gode ungdoms- og barndomserindringer fra de to færger. På trods af de gode minder, huskes færgerne også for et par påsejlinger af kajen, så både kajanlæg og færger måtte repareres.

	Det viste sig, at Niels Klim og Peder Paars havde en noget større passagerkapacitet, end der var behov for, og da DSB blev pålagt besparelse, blev de to færger solgt til fordel for de lidt mindre færger Ask og Urd. I forbindelse med erhvervelsen af Ask og Urd blev togstationen ved Aarhus Havnestation nedlagt, så det sidste tog stoppede ved havnestationen i februar 1991.		Det viste sig, at Niels Klim og Peder Paars havde en noget større passagerkapacitet, end der var behov for, og da DSB blev pålagt besparelse, blev de to færger solgt til fordel for de lidt mindre færger Ask og Urd. I forbindelse med erhvervelsen af Ask og Urd blev togstationen ved Aarhus Havnestation nedlagt, så det sidste tog stoppede ved havnestationen i februar 1991.

	Ask og Urd havde ved erhvervelsen allerede en del år på bagen som fragtfærger, og deres tid på Aarhus-Kalundborg-overfarten blev præget af tekniske problemer med en noget ustabil drift til følge. Problemerne meldte sig allerede på jomfruturen, da Ask tabte den 16 tons tunge broklap ned på kajen i Kalundborg. Efter en reparation skete det samme igen på Aarhus Havn med skibstilsynet som tilskuere. Efter endelig at have fået styr på broklappen var den gal igen, da ~~Ask’s~~ to bovpropeller efter blot et par dages sejlads ~~holdt op~~ med at virke. Konsekvensen ~~medførte~~ flere timers forsinkelser samt gratis ostemadder og telefonopringninger til samtlige passagerer.		Ask og Urd havde ved erhvervelsen allerede en del år på bagen som fragtfærger, og deres tid på Aarhus-Kalundborg-overfarten blev præget af tekniske problemer med en noget ustabil drift til følge. Problemerne meldte sig allerede på jomfruturen, da Ask tabte den 16 tons tunge broklap ned på kajen i Kalundborg. Efter en reparation skete det samme igen på Aarhus Havn med skibstilsynet som tilskuere. Efter endelig at have fået styr på broklappen var den gal igen, da Asks to bovpropeller efter blot et par dages sejlads ophørte med at virke. Konsekvensen var flere timers forsinkelser samt gratis ostemadder og telefonopringninger til samtlige passagerer.
	Heller ikke Urd slap for sin del af tekniske problemer, og aarhusianerne tog aldrig rigtig de to færger til hjertet.		Heller ikke Urd slap for sin del af tekniske problemer, og aarhusianerne tog aldrig rigtig de to færger til hjertet.

	I januar 1997 overgik færgerne til at være primært godsfærger og samme år blev Havnestationen lukket, og færgelejet blev flyttet til [[Pier 3\|pier 3]], hvorfra Molslinjen i mange år sejlede. I 1998 blev Storebæltsbroen indviet og året efter ophørte Ask helt med at sejle på ruten, mens Urd fulgte samme vej i 1999.		I januar 1997 overgik færgerne til at være primært godsfærger, og samme år blev Havnestationen lukket, og færgelejet blev flyttet til [[Pier 3\|pier 3]], hvorfra Molslinjen i mange år sejlede. I 1998 blev Storebæltsbroen indviet, og året efter ophørte Ask helt med at sejle på ruten, mens Urd fulgte samme vej i 1999.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==