Aarhus Handelsforening - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Erhverv Aarhus oprettet

2022-08-22T06:17:59Z

Omdirigering til Erhverv Aarhus oprettet

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 08:17
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.		#REDIRECT [[Erhverv Aarhus]]

	Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej.

	Forløberen for handelsforeningen var [[Århus Købmænds Hjælpekasse]], der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende.

	~~Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]],~~ [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter.

	Det var en alsidig sammensat og moden handelsstand ved foreningens start, der var parat til at udnytte de muligheder, som lå i den tilknytning, som Aarhus havde fået til det jyske hovedbanenet (jernbanen) og med udbygningen af Aarhus Havn. Det gjorde Aarhus yderst attraktiv som handelsby. Foreningens formål var at virke til handelens fremme og opkomst i Aarhus og at virke til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder.

	Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands.

	~~Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstandsforening, og igen senere til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, men i dag hedder foreningen~~ Erhverv Aarhus. Et navn, som de skiftede til i 2000. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen" (fra deres vedtægter: https://erhvervaarhus.dk/om-os/vedtaegter/).

	~~=== Formænd gennem tiden: ===~~
	* 1862-63: Konsul J. M. Mørck
	* 1863-69: Købmand Emil Secher
	* 1869-71: [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Købmand M. R. Koppel]]
	* 1871-80: [[Hans Broge (1822-1908)\|Købmand Hans Broge]]
	* 1880-89: [[Otto Langballe (1843-1910)\|Købmand Otto Langballe]]
	* 1889-93: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Købmand Otto Mønsted]]
	* 1893-94: [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Konsul Rudolph Wulff]]
	* 1994-99: [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Grosserer Joh. Baune]]
	* 1899-1908: [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Bankdirektør og etatsråd Fr. Nørgaard]]
	* 1908-10: [[Viggo Ludvig Rahr (1858-1931)\|Konsul Viggo L. Rahr]]
	* 1910-14: [[Ohr. G. Hansen\|Konsul Ohr. G. Hansen]]
	* 1915-20: [[Jens Andersen Alstrup\|Købmand I. A. Alstrup]]
	* 1920-26: [[Martin Peter Drescher (1869-1944)\|Konsul M. P. Drescher]]
	* 1926-37: [[Niels Barnow (1876-1955)\|Konsul Niels Barnow]]
	* 1937-50: [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)\|Konsul Kai Blicher]]
	* 1950-61: [[S. Warer\|Konsul S. Warer]]
	* 1961-?: [[Henry Jakobsen\|Grosserer Henry Jakobsen]]

	~~=== Se arkivalier omhandlende Aarhus Handelsforening på AarhusArkivet.dk ===~~

	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Handelsforening Aarhus Handelsforening]}}~~

	~~== Kilder og litteratur ==~~
	* ''Aarhus Handelsforening'' 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 1937
	* Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne,'' bind I-IV, 1939-1941
	* Erhverv Aarhus, https://erhvervaarhus.dk/om-os/
	* Århus Stiftstidende 30. september 1962, s. 6.
	* AarhusArkivet.dk, Preben Rasmussens udklipssamling, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000405944

	~~[[Kategori: Foreninger~~]]

Maja1293 med 22. feb. 2022, 09:41

2022-02-22T09:41:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2022, 11:41
Linje 11:		Linje 11:
	Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands.		Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands.

	Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstandsforening, og igen senere til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, men i dag hedder foreningen Erhverv Aarhus. Et navn de skiftede til i 2000. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen" (fra deres vedtægter: https://erhvervaarhus.dk/om-os/vedtaegter/).		Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstandsforening, og igen senere til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, men i dag hedder foreningen Erhverv Aarhus. Et navn, som de skiftede til i 2000. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen" (fra deres vedtægter: https://erhvervaarhus.dk/om-os/vedtaegter/).

	=== Formænd gennem tiden: ===		=== Formænd gennem tiden: ===

Maja1293 med 22. feb. 2022, 09:40

2022-02-22T09:40:59Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2022, 11:40
Linje 3:		Linje 3:
	Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej.		Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej.

	Forløberen for handelsforeningen var Århus Købmænds Hjælpekasse, der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende.		Forløberen for handelsforeningen var [[Århus Købmænds Hjælpekasse]], der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende.

	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter.

	Det var en alsidig sammensat og moden handelsstand ved foreningens start, der var parat til at udnytte de muligheder, som lå i den tilknytning, som Aarhus havde fået til det jyske hovedbanenet og ~~i en netop foretagen væsentlig udbygning~~ af Aarhus Havn. Foreningens formål var at virke til handelens fremme og opkomst i Aarhus og at virke til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder.		Det var en alsidig sammensat og moden handelsstand ved foreningens start, der var parat til at udnytte de muligheder, som lå i den tilknytning, som Aarhus havde fået til det jyske hovedbanenet (jernbanen) og med udbygningen af Aarhus Havn. Det gjorde Aarhus yderst attraktiv som handelsby. Foreningens formål var at virke til handelens fremme og opkomst i Aarhus og at virke til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder.

	Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands.		Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands.

Maja1293 med 22. feb. 2022, 09:36

2022-02-22T09:36:04Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.
-Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]].
+Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej.
-Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.
+Forløberen for handelsforeningen var Århus Købmænds Hjælpekasse, der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende.
-Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder i 2000 Erhverv Aarhus. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.
+Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher|Emil Secher]], [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter.
 === Se arkivalier omhandlende Aarhus Handelsforening på AarhusArkivet.dk ===
@@ Linje 14: / Linje 39: @@
 * ''Aarhus Handelsforening'' 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 1937
 * Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne,'' bind I-IV, 1939-1941
 [[Kategori: Foreninger]]

Maja1293 med 22. feb. 2022, 08:14

2022-02-22T08:14:05Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2022, 10:14
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.		'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.

	~~♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser~~

	Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].		Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].
Linje 7:		Linje 5:
	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

	Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder i 2000 Erhverv Aarhus. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk ~~interesservaretagelse~~ og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.		Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder i 2000 Erhverv Aarhus. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.

			=== Se arkivalier omhandlende Aarhus Handelsforening på AarhusArkivet.dk ===

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Handelsforening Aarhus Handelsforening]}}

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Htha2021 med 31. jan. 2022, 11:35

2022-01-31T11:35:30Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2022, 13:35
Linje 7:		Linje 7:
	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

	Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder ~~fra~~ 2000 Erhverv Aarhus.		Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder i 2000 Erhverv Aarhus. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interesservaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Htha2021 med 31. jan. 2022, 11:29

2022-01-31T11:29:38Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2022, 13:29
Linje 6:		Linje 6:

	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

			Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstands- og Industriforening og hedder fra 2000 Erhverv Aarhus.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Phillip Stadsarkivet med 15. jan. 2019, 13:55

2019-01-15T13:55:07Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2019, 15:55
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862~~, på det~~ tidspunkt ~~hvor~~ Aarhus ~~havde~~ 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.		'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862. På dette tidspunkt havde Aarhus 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.

	♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser		♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser
Linje 7:		Linje 7:
	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

	==Kilder og litteratur==		== Kilder og litteratur ==
	* ''Aarhus Handelsforening'' 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 1937		* ''Aarhus Handelsforening'' 1862-1937, Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 1937
	* Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne,'' bind I-IV, 1939-1941		* Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne,'' bind I-IV, 1939-1941

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:39

2018-10-17T12:39:43Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:39
Linje 3:		Linje 3:
	♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser		♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

	Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].		Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].

	Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.		Handelsforeningens første bestyrelse bestod af konsul J.M. Mørk, købmændene N. Baadsgaard, Emil Secher, F.W. Høier, Marcus G. Bech, N.C. Kaas og mægler M. Friis.

Kurt L med 3. jul. 2018, 15:22

2018-07-03T15:22:54Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2018, 17:22
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862, på det tidspunkt hvor Aarhus havde 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.		'''Aarhus Handelsforening''' blev stiftet 2. oktober 1862, på det tidspunkt hvor Aarhus havde 11.000 indbyggere. Medlemmerne var byens mest fremtrædende borgere, der samledes for at drøfte spørgsmål om byens næringsliv.

	♦ Denne ~~side~~ er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser		♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

	Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].		Foreningens første formand var [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|konsul J.M. Mørk]]. Hans efterfølgere var købmændene [[Edvard Emil Secher\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]], [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]] og bankdirektør [[Frederik Nørgaard (1861-1937)\|Fr. Nørgaard]].