Aarhus Håndværkerforening - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Bygninger */

2024-09-17T10:56:23Z

Bygninger

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 12:56
Linje 21:		Linje 21:
	Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.		Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

	Foreningen havde også bygget en [[~~Aarhus Håndværkerforenings Asyl~~\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.		Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.

	Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.		Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.

Phillip Stadsarkivet: /* Bygninger */

2023-04-21T06:46:46Z

Bygninger

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:46
Linje 19:		Linje 19:

	=== Bygninger ===		=== Bygninger ===
	Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.		Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

	Foreningen havde også bygget en [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.		Foreningen havde også bygget en [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2023-04-21T06:11:04Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:11
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i ~~[[Klostergade]]~~ [[Klostergade 28~~\|28]]~~-~~[[Klostergade 30\|~~30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade 28-30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2023-04-21T06:10:46Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:10
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]] [[Klostergade 28\|28]]-[[Klostergade 30\|30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

Phillip Stadsarkivet med 6. mar. 2023, 12:06

2023-03-06T12:06:55Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 14:06
Linje 53:		Linje 53:
	* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943		* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943
	* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948		* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948
	* Direktør [[Niels Geertsen]] – 1948-1954		* Direktør [[Niels Geertsen (1880-1959)\|Niels Geertsen]] – 1948-1954
	* Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969		* Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969
	* Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] – 1969-1977		* Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] – 1969-1977

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2022-10-04T13:42:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:42
Linje 61:		Linje 61:
	* Malermester [[Søren Dyhr]]		* Malermester [[Søren Dyhr]]

	=== Litteratur og kilder ===		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.

Phillip Stadsarkivet: /* Henvisninger */

2022-10-04T13:42:09Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:42
Linje 61:		Linje 61:
	* Malermester [[Søren Dyhr]]		* Malermester [[Søren Dyhr]]

	=== ~~Henvisninger~~ ===		=== Litteratur og kilder ===
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.

Phillip Stadsarkivet: /* Henvisninger */

2022-10-04T13:41:58Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:41
Linje 62:		Linje 62:

	=== Henvisninger ===		=== Henvisninger ===
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv ~~finde på~~ [[Erhvervsarkivet]]		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.
	* [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22402285/query%3Ahaandv%C3%A6rkerforening%3Bentry%3A3\|”For Byens Håndværkere – Aarhus Haandværkerforening 1848-1998”, udgivet af Erhvervsarkivet i 1998]		* [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22402285/query%3Ahaandv%C3%A6rkerforening%3Bentry%3A3\|”For Byens Håndværkere – Aarhus Haandværkerforening 1848-1998”, udgivet af Erhvervsarkivet i 1998].
	*[http://aarhushf.dk/velkommen\| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside]		* [http://aarhushf.dk/velkommen\| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside].
	* [http://www.sejrssedler.dk/\| Sejrs Sedler]		* [http://www.sejrssedler.dk/\| Sejrs Sedler].

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
Linje 72:		Linje 72:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.154788 longitude=10.213189>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213189, 56.154788] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~{{#coordinates:56.160097,10.209663}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er Nordhavnsgade 4 og Paradisgade 7 -->~~

Phillip Stadsarkivet: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2022-10-04T13:40:47Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:40
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

Phillip Stadsarkivet med 4. okt. 2022, 13:39

2022-10-04T13:39:42Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], cirka 1904]]		[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], cirka 1904]]

	'''Aarhus Haandværkerforening''' blev dannet den 24. september 1848. Foreningen havde i 2022 adresse på [[Rådhuspladsen 5]].		'''Aarhus Haandværkerforening''' blev dannet den 24. september 1848. Foreningen eksisterer stadig, og havde i 2022 adresse på [[Rådhuspladsen 5]].

	Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion.		Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion.