Aarhus Håndværkerforening - Versionshistorie

Hemik med 22. sep. 2026, 07:20

2026-09-22T07:20:01Z

JanneMarieBarslev: /* Bygninger */

2024-09-17T10:56:23Z

Bygninger

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 12:56
Linje 21:		Linje 21:
	Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.		Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

	Foreningen havde også bygget en [[~~Aarhus Håndværkerforenings Asyl~~\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.		Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.

	Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.		Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.

Phillip Stadsarkivet: /* Bygninger */

2023-04-21T06:46:46Z

Bygninger

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:46
Linje 19:		Linje 19:

	=== Bygninger ===		=== Bygninger ===
	Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.		Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

	Foreningen havde også bygget en [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.		Foreningen havde også bygget en [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2023-04-21T06:11:04Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:11
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i ~~[[Klostergade]]~~ [[Klostergade 28~~\|28]]~~-~~[[Klostergade 30\|~~30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade 28-30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2023-04-21T06:10:46Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:10
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]] [[Klostergade 28\|28]]-[[Klostergade 30\|30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

Phillip Stadsarkivet med 6. mar. 2023, 12:06

2023-03-06T12:06:55Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 14:06
Linje 53:		Linje 53:
	* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943		* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943
	* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948		* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948
	* Direktør [[Niels Geertsen]] – 1948-1954		* Direktør [[Niels Geertsen (1880-1959)\|Niels Geertsen]] – 1948-1954
	* Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969		* Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969
	* Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] – 1969-1977		* Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]] – 1969-1977

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2022-10-04T13:42:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:42
Linje 61:		Linje 61:
	* Malermester [[Søren Dyhr]]		* Malermester [[Søren Dyhr]]

	=== Litteratur og kilder ===		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.

Phillip Stadsarkivet: /* Henvisninger */

2022-10-04T13:42:09Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:42
Linje 61:		Linje 61:
	* Malermester [[Søren Dyhr]]		* Malermester [[Søren Dyhr]]

	=== ~~Henvisninger~~ ===		=== Litteratur og kilder ===
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.

Phillip Stadsarkivet: /* Henvisninger */

2022-10-04T13:41:58Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:41
Linje 62:		Linje 62:

	=== Henvisninger ===		=== Henvisninger ===
	* Aarhus Haandværkerforenings arkiv ~~finde på~~ [[Erhvervsarkivet]]		* Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]).
	* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998		* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998.
	* [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22402285/query%3Ahaandv%C3%A6rkerforening%3Bentry%3A3\|”For Byens Håndværkere – Aarhus Haandværkerforening 1848-1998”, udgivet af Erhvervsarkivet i 1998]		* [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22402285/query%3Ahaandv%C3%A6rkerforening%3Bentry%3A3\|”For Byens Håndværkere – Aarhus Haandværkerforening 1848-1998”, udgivet af Erhvervsarkivet i 1998].
	*[http://aarhushf.dk/velkommen\| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside]		* [http://aarhushf.dk/velkommen\| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside].
	* [http://www.sejrssedler.dk/\| Sejrs Sedler]		* [http://www.sejrssedler.dk/\| Sejrs Sedler].

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]
Linje 72:		Linje 72:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.154788 longitude=10.213189>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213189, 56.154788] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~{{#coordinates:56.160097,10.209663}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er Nordhavnsgade 4 og Paradisgade 7 -->~~

Phillip Stadsarkivet: /* Aarhus Haandværkerforening efter krigen */

2022-10-04T13:40:47Z

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2022, 15:40
Linje 36:		Linje 36:
	Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 09:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], ~~cirka~~ 1904]]		[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], ca. 1904]]

	'''Aarhus Haandværkerforening''' blev dannet den 24. september 1848. Foreningen eksisterer stadig, og ~~havde i 2022~~ adresse på [[~~Rådhuspladsen 5~~]].		'''Aarhus Haandværkerforening''' blev dannet den 24. september 1848. Foreningen eksisterer stadig og har adresse på [[Vestergade]] 5C (2026).

	Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion.		Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion.

	=== Næringsfrihedsloven af 1857 ===		=== Næringsfrihedsloven af 1857 ===
	Et af ~~forenings~~ første store emner var Næringsfriheden, og hvordan ~~den~~ ville påvirke håndværksforeningerne. Loven ville ændre på de privilegier, som laugene tidligere havde haft i ~~forholdt~~ til håndværk og skabe fri næring for borgerne. Næringsfrihedsloven blev vedtaget i 1857 og vakte stor bekymring i landets håndværkerforeninger. Aarhus Håndværkerforening havde holdt en lang række møder om emnet og kæmpede stærk mod loven. Loven trådte endeligt i kraft i 1862 og gjorde, at det ikke var nødvendigt at være blevet udnævnt til håndværksmester af laugene. Foreningen ændrede derfor sine forskrifter til at nye mestre skulle betale et indskud på 2 rigsdalere og have [[Borgerskab\|borgerskab]].		Et af foreningens første store emner var Næringsfriheden, og hvordan denne ville påvirke håndværksforeningerne. Loven ville ændre på de privilegier, som laugene tidligere havde haft i forhold til håndværk og skabe fri næring for borgerne. Næringsfrihedsloven blev vedtaget i 1857 og vakte stor bekymring i landets håndværkerforeninger. Aarhus Håndværkerforening havde holdt en lang række møder om emnet og kæmpede stærk mod loven. Loven trådte endeligt i kraft i 1862 og gjorde, at det ikke var nødvendigt at være blevet udnævnt til håndværksmester af laugene. Foreningen ændrede derfor sine forskrifter til, at nye mestre skulle betale et indskud på to rigsdalere og have [[Borgerskab\|borgerskab]].

	Håndværkerforeningen ~~afholdte~~ også svendeprøver, hvor svendene kunne få afprøvet deres evner. Dette aspekt var en stor del af foreningens arbejde.		Håndværkerforeningen afholdt også svendeprøver, hvor svendene kunne få afprøvet deres evner. Dette aspekt var en stor del af foreningens arbejde.

	=== Asylfonden ===		=== Asylfonden ===
	2. december 1848 stiftelse af Asylfonden på generalforsamling. Medlemmerne betalte ugentligt fire skilling til fonden. Fondens formål var at indsamle penge til opførelse af boliger for gamle og svagelige håndværksmestre og deres enker. I 1868 stod [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl\|asylbygningen]] klar i [[Paradisgade 5-7]]. Bygningen findes stadig og blev fredet i 1980		Den 2. december 1848 stiftelse af Asylfonden på generalforsamling. Medlemmerne betalte ugentligt fire skilling til fonden. Fondens formål var at indsamle penge til opførelse af boliger for gamle og svagelige håndværksmestre og deres enker. I 1868 stod [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl\|asylbygningen]] klar i [[Paradisgade 5-7]]. Bygningen findes stadig og blev fredet i 1980

	=== Industriudstillinger ===		=== Industriudstillinger ===
	Aarhus Haandværkerforening sendte i november 1851 indbydelser ud til deres medlemmer om oprettelsen af en industriudstilling med konkurrencer for ''”det Bedste og det Smukkeste”''. Udstillingen skulle afholdes 18. juni 1852. Til at rumme udstillingen opførte ~~tømmermestrene~~ Andersen og Schrøder på [[Fredens Torv]] en bygning tegnet af bygningsinspektør [[Theilemann]]. Opførelsen af bygningen trak ud, så udstillingen åbnede først 20. juni 1852. Ved udstillingsåbningen og natten før regnede det så meget, at vandet kom ind i bygningen, der senere måtte tættes med lærred. Der var 117 mestre tilmeldt på forskellige kategorier. Kong Frederik VII gjorde sit indtog på udstillingen 2. juli 1852. Kongebesøget blev fejret med fakkeloptog gennem byen og æresport. Aarhus Håndværkerforening så udstillingen, der sluttede 2. august, som en succes. Den endte med at have et overskud på 25 rigsdalere.		Aarhus Haandværkerforening sendte i november 1851 indbydelser ud til deres medlemmer om oprettelsen af en industriudstilling med konkurrencer for ''”det Bedste og det Smukkeste”''. Udstillingen skulle afholdes den 18. juni 1852. Til at rumme udstillingen opførte tømrermestrene Andersen og Schrøder på [[Fredens Torv]] en bygning tegnet af bygningsinspektør [[Theilemann]]. Opførelsen af bygningen trak ud, så udstillingen åbnede først den 20. juni 1852. Ved udstillingsåbningen og natten før regnede det så meget, at vandet kom ind i bygningen, der senere måtte tættes med lærred. Der var 117 mestre tilmeldt på forskellige kategorier. Kong Frederik VII gjorde sit indtog på udstillingen den 2. juli 1852. Kongebesøget blev fejret med fakkeloptog gennem byen og æresport. Aarhus Håndværkerforening så udstillingen, der sluttede den 2. august, som en succes. Den endte med at have et overskud på 25 rigsdalere.

	Foreningen holdt mange forskellige udstillinger gennem tiden. Der blev udstillet svendeprøver i foreningens lokaler med regelmæssigt mellemrum. Industri og håndværksudstillinger blev også afholdt jævnligt. Aarhus håndværkere deltog også i landsudstillingerne. Specielt i 1909 da [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen]] blev holdt i Aarhus, deltog en stor del af ~~Aarhus’~~ håndværkere.		Foreningen holdt mange forskellige udstillinger gennem tiden. Der blev udstillet svendeprøver i foreningens lokaler med regelmæssigt mellemrum. Industri- og håndværksudstillinger blev også afholdt jævnligt. Aarhus' håndværkere deltog også i landsudstillingerne. Specielt i 1909, da [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen]] blev holdt i Aarhus, deltog en stor del af Aarhus' håndværkere.

	=== Bygninger ===		=== Bygninger ===
	Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod ~~håndværkerforeningen~~ nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og ~~mange andre ting~~. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i ~~forenings~~ lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.		Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningens nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og meget andet. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i foreningens lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

	Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.		Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7\|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge, Asylfonden havde indsamlet.

	Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.		Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]], som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo, når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.

	For at samle penge ind holdt håndværkerforeningen en stor fest, hvor hele byen var inviteret. Et af festens trækplastre var demonstrationen af elektrisk lys. Det var generelt den måde foreningen samlede ind. Man holdt fester, baller og basarer for at indsamle penge til specifikke formål.		For at samle penge ind holdt håndværkerforeningen en stor fest, hvor hele byen var inviteret. Et af festens trækplastre var demonstrationen af elektrisk lys. Det var generelt den måde, foreningen samlede ind på. Man holdt fester, baller og basarer for at indsamle penge til specifikke formål.

	==== Laugssalen ====		==== Laugssalen ====
Linje 31:		Linje 31:

	==== Schalburgtage ====		==== Schalburgtage ====
	Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer ~~tilstede~~ i bygningen, ~~hvor~~ af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme.		Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer til stede i bygningen, og en af dem mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning, at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme.

	=== Aarhus Haandværkerforening efter krigen ===		=== Aarhus Haandværkerforening efter krigen ===
	Aarhus Haandværkerforening mistede under ~~besættelse~~ sin hovedbygning, som følge af ~~Schalburtage~~. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.		Aarhus Haandværkerforening mistede altså under Besættelsen sin hovedbygning, som følge af schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

	I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade 28-30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der ~~billiardværelse~~, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.		I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade 28-30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning den 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

	=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===		=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening ===
Linje 50:		Linje 50:
	* Murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]] – 1907-1918		* Murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]] – 1907-1918
	* Skomagermester [[Lauritz Marinus Friis]] – 1918-1928		* Skomagermester [[Lauritz Marinus Friis]] – 1918-1928
	* Malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] – 1928-1937		* Malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)\|Hans Christian Secher]] – 1928-1937
	* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943		* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943
	* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948		* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948