Aarhus Gymnastikforening - Versionshistorie

Hemik: /* Litteratur og kilder */

2024-06-14T10:29:00Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:29
Linje 105:		Linje 105:
	* Knud Esmann, ''Svede for samme sag - Ansigter i en idrætsklub - AGF i 100 år'', 1980		* Knud Esmann, ''Svede for samme sag - Ansigter i en idrætsklub - AGF i 100 år'', 1980
	* [[Ejnar Kirkegaard (1883-1944)]], ''Aarhus Gymnastikforening 1880-1930, Tryk P. Busch, 1930		* [[Ejnar Kirkegaard (1883-1944)]], ''Aarhus Gymnastikforening 1880-1930, Tryk P. Busch, 1930
	* Afsnittet om ~~AGFs~~ slogan er forfattet af Lars Svendsen		* Afsnittet om AGF's slogan er forfattet af Lars Svendsen

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

Hemik: /* Aarhus Elite A/S */

2024-06-14T10:27:51Z

Aarhus Elite A/S

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:27
Linje 83:		Linje 83:

	===Aarhus Elite A/S===		===Aarhus Elite A/S===
	AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. ~~Superliga-fodbolden~~ (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græsfodboldbaner~~, men også~~ en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.		AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark, og det er også i dette selskab, Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superligafodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græsfodboldbaner og en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.

	'''Ceres Park & Arena'''		'''Ceres Park & Arena'''

	Idrætsparken blev renoveret i 2000-01 og der blev bygget en ny sportshal. Ceres Arena, med plads til 5.000 siddende tilskuere. Sportskomplekset består derudover af det udendørs stadion Ceres Park med plads til 20.000 tilskuere ved fodboldkampe og op til 35.000 ved koncerter, samt tre indendørs sportshaller. I 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres. I dag ejer Aarhus Kommune Ceres Park og lejer idrætsparken ud til Aarhus Elite A/S. Ceres Park & Arena er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF.		Idrætsparken blev renoveret i 2000-01, og der blev bygget en ny sportshal, Ceres Arena, med plads til 5.000 siddende tilskuere. Sportskomplekset består derudover af det udendørs stadion Ceres Park med plads til 20.000 tilskuere ved fodboldkampe og op til 35.000 ved koncerter samt tre indendørs sportshaller. I 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres. I dag ejer Aarhus Kommune Ceres Park og lejer idrætsparken ud til Aarhus Elite A/S. Ceres Park & Arena er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF.

	===Underafdelinger===		===Underafdelinger===

Hemik: /* At svede for samme sag */

2024-06-14T10:25:27Z

At svede for samme sag

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:25
Linje 74:		Linje 74:
	AGF's oprindelige slogan, som står på en loftsbjælke i klubhuset i Fredensvang er: "Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige."		AGF's oprindelige slogan, som står på en loftsbjælke i klubhuset i Fredensvang er: "Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige."
	Da AGF i 1980 fyldte 100 år blev der udgivet en bog om klubbens historie. Den var skrevet/redigeret af Aarhus-journalisterne [[Knud Esmann]] og [[Max Bendixen]]. En af bogens andre skribenter var den gamle håndboldkæmpe (engang kaldet verdens bedste håndboldspiller) [[Aage Holm-Pedersen]] - bedre kendt som Holm-P - som dengang var chefredaktør på Aarhuus Stiftstidende.		Da AGF i 1980 fyldte 100 år blev der udgivet en bog om klubbens historie. Den var skrevet/redigeret af Aarhus-journalisterne [[Knud Esmann]] og [[Max Bendixen]]. En af bogens andre skribenter var den gamle håndboldkæmpe (engang kaldet verdens bedste håndboldspiller) [[Aage Holm-Pedersen]] - bedre kendt som Holm-P - som dengang var chefredaktør på Aarhuus Stiftstidende.
	Holm-P skrev et afsnit om AGF's guldaldertid i håndbold i 1950'erne, og brugte bl.a. vendingen: "Det gav sammenhold at være på samme side i slagsmålet, og svede for samme sag."		Holm-P skrev et afsnit om AGF's guldaldertid i håndbold i 1950'erne og brugte bl.a. vendingen: "Det gav sammenhold at være på samme side i slagsmålet, og svede for samme sag."
	Den stjal redaktørerne øjeblikkelig og gjorde "Svede for samme sag" til jubilæumsbogens titel.		Den stjal redaktørerne øjeblikkelig og gjorde "Svede for samme sag" til jubilæumsbogens titel.
	Den gik rent ind hos AGF'erne. "Svede for samme sag" blev siden brugt overalt i gymnastikforeningen.		Den gik rent ind hos AGF'erne. "Svede for samme sag" blev siden brugt overalt i gymnastikforeningen.

	AGF's "fodboldprofessor" Ole Hall og Lars Svendsen, mangeårigt medlem af AGF, talte om, at sådan et fantastisk slogan burde være på latin - som gamle, fine slogans jo ofte er - og så tog de initiativ til at lave en "omvendt". Vi opsøgte nogle ~~latin-professorer~~ på Aarhus Universitet, og bad dem skabe "Svede for samme sag" på latin.		AGF's "fodboldprofessor" Ole Hall og Lars Svendsen, mangeårigt medlem af AGF, talte om, at sådan et fantastisk slogan burde være på latin, som gamle, fine slogans jo ofte er - og så tog de initiativ til at lave en "omvendt". De opsøgte nogle latinprofessorer på Aarhus Universitet og bad dem skabe "Svede for samme sag" på latin.
	Nogen tid efter afleverede de så "undersættelsen" SUDARE PRO COMMUNI CAUSA, som siden er ~~tryk~~ på alt muligt i AGF.		Nogen tid efter afleverede de så "undersættelsen" SUDARE PRO COMMUNI CAUSA, som siden er trykt på alt muligt i AGF.
	Men sloganet er altså oprindeligt skabt på dansk i 1980, og de meget sigende ord er forfattet af Aage Holm-Pedersen.		Men sloganet er altså oprindeligt skabt på dansk i 1980, og de meget sigende ord er forfattet af Aage Holm-Pedersen.

Hemik: /* At svede for samme sag */

2024-06-14T10:20:39Z

At svede for samme sag

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:20
Linje 70:		Linje 70:

	===At svede for samme sag===		===At svede for samme sag===
	I dag anvendes "Sudare pro communi causa" - ~~eller~~ 'At svede for samme sag' ofte som ~~AGFs~~ slogan. Det kom dog først til i 1980.		I dag anvendes "Sudare pro communi causa" - 'At svede for samme sag' - ofte som AGF's slogan. Det kom dog først til i 1980.

	AGF's oprindelige slogan, som står på en loftsbjælke i klubhuset i Fredensvang er: "Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige."		AGF's oprindelige slogan, som står på en loftsbjælke i klubhuset i Fredensvang er: "Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige."

Hemik: /* Danske mesterskaber */

2024-06-14T10:19:19Z

Danske mesterskaber

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:19
Linje 63:		Linje 63:

	===Danske mesterskaber===		===Danske mesterskaber===
	[[Fil:Einar August Møbius, Vilhelm Høch, 1912.jpg\|thumb\|right\|230px\|~~AGFs~~ første danske mester, lokomotivfører [[Einar August Møbius]].]]		[[Fil:Einar August Møbius, Vilhelm Høch, 1912.jpg\|thumb\|right\|230px\|AGF's første danske mester, lokomotivfører [[Einar August Møbius]].]]

	I 1912 vandt [[Einar August Møbius]] AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF), som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!		I 1912 vandt [[Einar August Møbius]] AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen, som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF) som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!

	I 1880, da ~~foreningen~~ startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.		I 1880, da AGF startede, var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.

	===At svede for samme sag===		===At svede for samme sag===

Hemik: /* Foreninger */

2024-06-14T10:17:50Z

Foreninger

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:17
Linje 60:		Linje 60:

	===Foreninger===		===Foreninger===
	AGF deltog som ~~sagt~~ i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, [[S.I.K.A.]] og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866 ~~med~~ måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 ~~gjordes~~ et nyt forsøg, ved at ~~starte~~ Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.		AGF deltog som nævnt i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, [[S.I.K.A.]] og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866, men måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 blev der gjort et nyt forsøg ved at etablere Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.

	===Danske mesterskaber===		===Danske mesterskaber===

Hemik: /* Fredensvang */

2024-06-14T10:16:41Z

Fredensvang

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:16
Linje 55:		Linje 55:
	AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i [[Badeanstalten Spanien]], og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslev Boulevard]].		AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i [[Badeanstalten Spanien]], og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslev Boulevard]].

	Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil [[Marselisborg Gymnastikcenter]] på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra ~~starten~~ til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i [[Aarhus-Hallen]] i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).		Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil [[Marselisborg Gymnastikcenter]] på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra begyndelsen til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i [[Aarhus-Hallen]] i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).

	Basketball holdt fra ~~starten~~ til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.		Basketball holdt fra begyndelsen til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev Boulevard, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.

	===Foreninger===		===Foreninger===

Hemik: /* Tilholdssteder */

2024-06-14T10:14:42Z

Tilholdssteder

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:14
Linje 48:		Linje 48:
	Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i begyndelsen i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]], hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.		Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i begyndelsen i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]], hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.

	I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjaldt især for atletikken og fodboldens vedkommende - primært i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.		I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjaldt især for atletikken og fodboldens vedkommende - og primært i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

	====Fredensvang====		====Fredensvang====

Hemik: /* Tilholdssteder */

2024-06-14T10:14:09Z

Tilholdssteder

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:14
Linje 42:		Linje 42:

	===Tilholdssteder===		===Tilholdssteder===
	[[Fil:AGF svømning, Aage Fredslund Andersen ca. 1935.jpg\|thumb\|left\|250px\|I 1933 fik [[AGF Svømning\|AGFs svømmeafdeling]] tag over hovedet, da [[Badeanstalten Spanien]] blev indviet. Her er medlemmer af afdelingens ungdomsmedlemmer ~~fotografet~~ omkring 1935.]]		[[Fil:AGF svømning, Aage Fredslund Andersen ca. 1935.jpg\|thumb\|left\|250px\|I 1933 fik [[AGF Svømning\|AGFs svømmeafdeling]] tag over hovedet, da [[Badeanstalten Spanien]] blev indviet. Her er medlemmer af afdelingens ungdomsmedlemmer fotograferet omkring 1935.]]

	I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt ~~andre~~ [[Frederiks Allés Skole\|Søndre Skole]], hvor ~~der blev dyrket~~ den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.		I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andet [[Frederiks Allés Skole\|Søndre Skole]], hvor den oprindelige disciplin, gymnastik, blev dyrket. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet, opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.

	Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i ~~starten~~ i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.		Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i begyndelsen i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]], hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.

	I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det ~~gjalt~~ især for atletikken og fodboldens vedkommende - ~~især~~ i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.		I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjaldt især for atletikken og fodboldens vedkommende - primært i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

	====Fredensvang====		====Fredensvang====
Linje 57:		Linje 57:
	Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil [[Marselisborg Gymnastikcenter]] på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i [[Aarhus-Hallen]] i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).		Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil [[Marselisborg Gymnastikcenter]] på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i [[Aarhus-Hallen]] i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).

	Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.		Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.

	===Foreninger===		===Foreninger===

Hemik: /* De andre */

2024-06-14T10:11:28Z

De andre

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 12:11
Linje 31:		Linje 31:

	===De andre===		===De andre===
	[[Fil:AGF håndbold, 1957, Ib Rahbek-Clausen.jpg\|thumb\|300px\|right\|I 1957 kunne [[AGF Håndbold\|håndbolddrengene]] fra AGF vinde ~~sit~~ første danske mesterskab. På holdet var blandt andre [[Ole Rauendahl]], [[Leif Gelvad]], [[Gustav Valder]], [[Poul Locht]] og [[Jørgen Lundbye]].]]		[[Fil:AGF håndbold, 1957, Ib Rahbek-Clausen.jpg\|thumb\|300px\|right\|I 1957 kunne [[AGF Håndbold\|håndbolddrengene]] fra AGF vinde deres første danske mesterskab. På holdet var blandt andre [[Ole Rauendahl]], [[Leif Gelvad]], [[Gustav Valder]], [[Poul Locht]] og [[Jørgen Lundbye]].]]

	I 1902 kunne AGF introducere en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.		I 1902 kunne AGF introducere en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.