Aarhus Gymnastik Forening - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Aarhus Gymnastikforening oprettet

2015-10-19T10:30:11Z

Omdirigering til Aarhus Gymnastikforening oprettet

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 12:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:AGF, 1887.jpg\|550px\|thumb\|right\|AGF - Aarhus Gymnastik Forening 1887]]~~		#REDIRECT [[Aarhus Gymnastikforening]]

	~~'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.~~

	Selvom AGF i dag er mest kendt for sit fodboldhold, var hverken Aarhus eller AGF først på banen, da fodboldsporten begyndte at brede sig over det ganske land i slutningen af 1800-tallet. I København havde man spillet turneringsfodbold lige siden 1888, mens den første turnering i Aarhus først blev afholdt i 1902, samme år som AGF kunne starte en fodboldafdeling. Vi skal dermed 22 år ind i foreningens levetid, før der kom fodbold på programmet i AGF.

	~~===Stiftelse===~~
	~~[[Fil:Einar August Møbius, Vilhelm Høch, 1912.jpg\|thumb\|left\|230px\|AGFs første danske mester, lokomotivfører [[Einar August Møbius]].]]~~

	Aarhus Gymnastik Forenings fundament var derimod – som navnet antyder – [[AGF Gymnastik\|gymnastik]]. Foreningen blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].

	Foreningens oprindelige formål var ''"at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer"''. Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''. I god forlængelse af disciplinerne inden for våbenbrug blev foreningens første formand, stabschef og senere generalmajor [[Christian Heinrich Ferdinand Baumann]], fundet inden for militærets rækker. Bauman var nu heller ikke ubekendt med gymnastikken, da han fungerede som gymnastiklærer på Katedralskolen.

	Yderligere medlemmer af den første betyrelse var: Grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.

	~~Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.~~

	~~[[Fil:AGF atletik, Aage Fredslund Andersen, 1933.jpg\|thumb\|right\|230px\|Herrer fra AGFs [[AGF Atletik\|atletikafdeling]] poserer ved [[Nævefægteren]] i søjlehallen på [[Aarhus Stadion]] i 1933.]]~~




	~~===Atletik===~~
	I 1896 kom der også [[AGF Atletik\|atletik]] på programmet i AGF. Det var sergent [[J.C. Jensen]], som tog initiativ til oprettelsen af atletikafdelingen, der i de første år primært dyrkede stangspring.

	Hvor gymnastikken holdt til i [[Valdemarsgade Skole]]s gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved [[Dalgas Avenue]] til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene [[Charles Hammerschmidt\|Charles]] og [[Arthur Hammerschmidt]], hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring.

	~~===Fodbold===~~
	[[Fil:AGF fodbold, 1957 Børge Venge.jpg\|thumb\|left\|250px\|Med flere sejre i den bedste række i fodbold hører 1950’erne til AGF’s guldalder. På billedet fejrer fodbolddrengene på hjemmebane deres tredje sejr i træk.]]

	I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en [[AGF Fodbold\|fodboldafdeling]] var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.

	I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer [[Einar Kirkegaard]] skrive, at ''”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”''

	1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske [[Geza Toldi]] på trænerbænken og spillere som [[John Amdisen]], [[Henry From]] og [[Aage Rou Jensen]] på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet.


	~~===De andre===~~
	[[Fil:AGF håndbold, 1957, Ib Rahbek-Clausen.jpg\|thumb\|300px\|right\|I 1957 kunne [[AGF Håndbold\|håndbolddrengene]] fra AGF vinde sit første danske mesterskab. På holdet var blandt andre [[Ole Rauendahl]], [[Leif Gelvad]], [[Gustav Valder]], [[Poul Locht]] og [[Jørgen Lundbye]].]]

	I 1902 kunne AGF åbne op for en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.

	1902 blev også året, hvor kvinder for første gang kunne blive medlem af foreningen. Med base på [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] i [[Christiansgade]] åbnede i dette år nemlig en særlig damegymnastikafdeling. Året efter blev børn også budt velkomne i klubben med en drenge- og pigegymnastikafdeling.

	I 1905 blev det på foreningens generalforsamling besluttet at oprette en [[AGF Tennis\|tennisafdeling]]. De tennisudøvende i AGF måtte dog vente helt til 1918, før de fik sine egne træningsanlæg. Indtil da var baner ved [[Vennelystparken]], [[Mølleengen]] og ved [[Marselisborg Kostskole]] - i dag [[Marselisborg Gymnasium]] - blevet lejlighedsvis lejet.

	Derefter skulle der gå næsten 30 år, før den næste afdeling kom til – [[AGF Håndbold\|håndboldafdelingen]] – som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år, før AGF fik den foreløbig seneste afdeling – [[AGF Basketball\|basketball]] – på programmet. Det skete i 1992.

	~~===Tilholdssteder===~~
	I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre [[Frederiks Allés Skole\|Søndre Skole]], hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.

	Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i starten i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.

	I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

	~~====Fredensvang====~~
	I 1935 købte AGF et stort markareal i [[Fredensvang]] i [[Viby Sogn]]. I de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele det smukke idrætsanlæg blev indviet i 1942.

	AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i [[Badeanstalten Spanien]], og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslev Boulevard]].

	Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil [[Marselisborg Gymnastikcenter]] på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i [[Aarhus-Hallen]] i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).

	~~Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.~~

	~~===Foreninger===~~
	AGF deltog som sagt i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, [[S.I.K.A.]] og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866 med måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 gjordes et nyt forsøg, ved at starte Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.

	~~===Danske mesterskaber===~~
	I 1912 vandt [[Einar August Møbius]] AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening ~~af 1880 (AGF), som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!~~

	~~I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.~~

	~~===Aarhus Elite A/S===~~
	AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græs-fodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.

	~~===Underafdelinger===~~
	* [[AGF Atletik]]
	* [[AGF Basketball]]
	* [[AGF Fodbold]]
	* [[AGF Gynmastik]]
	* [[AGF Håndbold]]
	* [[AGF Svømning]]
	* [[AGF Tennis]]
	* [[AGF Hercules Sport]]
	* [[AGF Idrætsskole]]

	~~==Litteratur og kilder==~~
	* Knud Esmann, ''Svede for samme sag - Ansigter i en idrætsklub - AGF i 100 år'', 1980
	* [[Ejnar Kirkegaard]], ''Aarhus Gymnastikforening 1880-1930, Tryk P. Busch, 1930

	~~==Henvisninger==~~
	*[http://agf1880.dk/ AGFs hjemmeside]


	~~[[Kategori:Foreninger]]~~
	~~[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt~~]]

JanneMarieBarslev: /* Danske mesterskaber */

2015-10-19T10:27:18Z

Danske mesterskaber

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 12:27
Linje 67:		Linje 67:

	===Danske mesterskaber===		===Danske mesterskaber===
	I 1912 vandt [[~~Einer~~ Møbius]] AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF), som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!		I 1912 vandt [[Einar August Møbius]] AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF), som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!

	I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.		I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.

	===Aarhus Elite A/S===		===Aarhus Elite A/S===

JanneMarieBarslev med 19. okt. 2015, 09:52

2015-10-19T09:52:46Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 11:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:AGF, 1887.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|AGF - Aarhus Gymnastik Forening 1887]]		[[Fil:AGF, 1887.jpg\|550px\|thumb\|right\|AGF - Aarhus Gymnastik Forening 1887]]

	'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.		'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.
Linje 6:		Linje 6:

	===Stiftelse===		===Stiftelse===
			[[Fil:Einar August Møbius, Vilhelm Høch, 1912.jpg\|thumb\|left\|230px\|AGFs første danske mester, lokomotivfører [[Einar August Møbius]].]]

	Aarhus Gymnastik Forenings fundament var derimod – som navnet antyder – [[AGF Gymnastik\|gymnastik]]. Foreningen blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].		Aarhus Gymnastik Forenings fundament var derimod – som navnet antyder – [[AGF Gymnastik\|gymnastik]]. Foreningen blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].

Linje 13:		Linje 15:

	Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.		Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.

			[[Fil:AGF atletik, Aage Fredslund Andersen, 1933.jpg\|thumb\|right\|230px\|Herrer fra AGFs [[AGF Atletik\|atletikafdeling]] poserer ved [[Nævefægteren]] i søjlehallen på [[Aarhus Stadion]] i 1933.]]




	===Atletik===		===Atletik===
Linje 20:		Linje 27:

	===Fodbold===		===Fodbold===
			[[Fil:AGF fodbold, 1957 Børge Venge.jpg\|thumb\|left\|250px\|Med flere sejre i den bedste række i fodbold hører 1950’erne til AGF’s guldalder. På billedet fejrer fodbolddrengene på hjemmebane deres tredje sejr i træk.]]

	I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en [[AGF Fodbold\|fodboldafdeling]] var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.		I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en [[AGF Fodbold\|fodboldafdeling]] var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.

Linje 25:		Linje 34:

	1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske [[Geza Toldi]] på trænerbænken og spillere som [[John Amdisen]], [[Henry From]] og [[Aage Rou Jensen]] på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet.		1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske [[Geza Toldi]] på trænerbænken og spillere som [[John Amdisen]], [[Henry From]] og [[Aage Rou Jensen]] på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet.


	===De andre===		===De andre===
			[[Fil:AGF håndbold, 1957, Ib Rahbek-Clausen.jpg\|thumb\|300px\|right\|I 1957 kunne [[AGF Håndbold\|håndbolddrengene]] fra AGF vinde sit første danske mesterskab. På holdet var blandt andre [[Ole Rauendahl]], [[Leif Gelvad]], [[Gustav Valder]], [[Poul Locht]] og [[Jørgen Lundbye]].]]

	I 1902 kunne AGF åbne op for en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.		I 1902 kunne AGF åbne op for en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.

JanneMarieBarslev: /* Henvisninger */

2015-10-19T07:40:36Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 09:40
Linje 78:		Linje 78:

	==Henvisninger==		==Henvisninger==
	*[http://~~www.agf~~.dk/ AGFs hjemmeside]		*[http://agf1880.dk/ AGFs hjemmeside]


	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

JanneMarieBarslev med 19. okt. 2015, 07:39

2015-10-19T07:39:59Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 09:39
Linje 19:		Linje 19:
	Hvor gymnastikken holdt til i [[Valdemarsgade Skole]]s gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved [[Dalgas Avenue]] til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene [[Charles Hammerschmidt\|Charles]] og [[Arthur Hammerschmidt]], hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring.		Hvor gymnastikken holdt til i [[Valdemarsgade Skole]]s gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved [[Dalgas Avenue]] til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene [[Charles Hammerschmidt\|Charles]] og [[Arthur Hammerschmidt]], hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring.

	==Fodbold==		===Fodbold===
	I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en fodboldafdeling var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.		I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en [[AGF Fodbold\|fodboldafdeling]] var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.

	I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer [[Einar Kirkegaard]] skrive, at ''”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”''		I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer [[Einar Kirkegaard]] skrive, at ''”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”''

JanneMarieBarslev med 19. okt. 2015, 07:39

2015-10-19T07:39:23Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2015, 09:39
Linje 2:		Linje 2:

	'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.		'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.

			Selvom AGF i dag er mest kendt for sit fodboldhold, var hverken Aarhus eller AGF først på banen, da fodboldsporten begyndte at brede sig over det ganske land i slutningen af 1800-tallet. I København havde man spillet turneringsfodbold lige siden 1888, mens den første turnering i Aarhus først blev afholdt i 1902, samme år som AGF kunne starte en fodboldafdeling. Vi skal dermed 22 år ind i foreningens levetid, før der kom fodbold på programmet i AGF.

	===Stiftelse===		===Stiftelse===
	Aarhus Gymnastik ~~Forening~~ blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].		Aarhus Gymnastik Forenings fundament var derimod – som navnet antyder – [[AGF Gymnastik\|gymnastik]]. Foreningen blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].

	~~Til den~~ første ~~bestyrelse valgtes som~~ formand ~~kaptajn~~ [[Christian Heinrich Ferdinand Baumann]], ~~grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer~~, ~~købmand Axel Schmidt~~ som ~~sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen~~.		Foreningens oprindelige formål var ''"at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer"''. Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''. I god forlængelse af disciplinerne inden for våbenbrug blev foreningens første formand, stabschef og senere generalmajor [[Christian Heinrich Ferdinand Baumann]], fundet inden for militærets rækker. Bauman var nu heller ikke ubekendt med gymnastikken, da han fungerede som gymnastiklærer på Katedralskolen.

	~~Foreningens oprindelige formål~~ var: ~~''"at fremme~~ og ~~udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer "''~~. ~~Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''~~.		Yderligere medlemmer af den første betyrelse var: Grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.

	Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.		Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.

	===~~Flere underafdelinger~~===		===Atletik===
	~~Grundlaget for~~ AGF var ~~som formålet siger hovedsageligt gymnastik, men i 1896 tog~~ sergent [[J.C. Jensen]] initiativ til at ~~oprette en~~ [[~~AGF Atletik\|atletikafdeling~~]] i ~~gymnastikforeningen~~. ~~Umiddelbart efter århundredskiftet~~, ~~i årene fra~~ 1902 til ~~1906, kom så yderligere afdelinger~~ til ~~i hurtigt tempo - de fleste på initiativ~~ af den foretagsomme [[H.M. Lind]]. [[AGF ~~Fodbold\|Fodbold~~]] (1902), [[AGF Svømning\|~~svømning~~]] (1902), ~~damegymnastik (1903) (først~~ på dette ~~tidspunkt fik kvinder adgang til foreningen)~~ og [[AGF Tennis\|~~tennis~~]] ~~(1906)~~.		I 1896 kom der også [[AGF Atletik\|atletik]] på programmet i AGF. Det var sergent [[J.C. Jensen]], som tog initiativ til oprettelsen af atletikafdelingen, der i de første år primært dyrkede stangspring.

			Hvor gymnastikken holdt til i [[Valdemarsgade Skole]]s gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved [[Dalgas Avenue]] til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene [[Charles Hammerschmidt\|Charles]] og [[Arthur Hammerschmidt]], hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring.

			==Fodbold==
			I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en fodboldafdeling var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.

			I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer [[Einar Kirkegaard]] skrive, at ''”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”''

			1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske [[Geza Toldi]] på trænerbænken og spillere som [[John Amdisen]], [[Henry From]] og [[Aage Rou Jensen]] på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet.

			===De andre===
			I 1902 kunne AGF åbne op for en [[AGF Svømning\|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.

			1902 blev også året, hvor kvinder for første gang kunne blive medlem af foreningen. Med base på [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] i [[Christiansgade]] åbnede i dette år nemlig en særlig damegymnastikafdeling. Året efter blev børn også budt velkomne i klubben med en drenge- og pigegymnastikafdeling.

			I 1905 blev det på foreningens generalforsamling besluttet at oprette en [[AGF Tennis\|tennisafdeling]]. De tennisudøvende i AGF måtte dog vente helt til 1918, før de fik sine egne træningsanlæg. Indtil da var baner ved [[Vennelystparken]], [[Mølleengen]] og ved [[Marselisborg Kostskole]] - i dag [[Marselisborg Gymnasium]] - blevet lejlighedsvis lejet.

	Derefter skulle der gå næsten 30 år før den næste afdeling kom til - [[AGF Håndbold\|håndboldafdelingen]] - som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år før AGF fik den foreløbig seneste afdeling - [[AGF Basketball\|basketball]] - på programmet. Det skete i 1992.		Derefter skulle der gå næsten 30 år, før den næste afdeling kom til – [[AGF Håndbold\|håndboldafdelingen]] – som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år, før AGF fik den foreløbig seneste afdeling – [[AGF Basketball\|basketball]] – på programmet. Det skete i 1992.

	===Tilholdssteder===		===Tilholdssteder===
	I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre [[Frederiks Allés Skole\|Søndre Skole]], hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.		I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre [[Frederiks Allés Skole\|Søndre Skole]], hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.

	Svømningen foregik eksempelvis i starten i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.		Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i starten i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue.

	I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.		I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2015-10-12T09:44:03Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2015, 11:44
Linje 56:		Linje 56:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*~~Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon~~		* Knud Esmann, ''Svede for samme sag - Ansigter i en idrætsklub - AGF i 100 år'', 1980
			* [[Ejnar Kirkegaard]], ''Aarhus Gymnastikforening 1880-1930, Tryk P. Busch, 1930

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

JanneMarieBarslev med 12. okt. 2015, 08:58

2015-10-12T08:58:56Z

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2015, 10:58
Linje 44:		Linje 44:
	AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græs-fodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.		AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græs-fodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.

			===Underafdelinger===
			* [[AGF Atletik]]
			* [[AGF Basketball]]
			* [[AGF Fodbold]]
			* [[AGF Gynmastik]]
			* [[AGF Håndbold]]
			* [[AGF Svømning]]
			* [[AGF Tennis]]
			* [[AGF Hercules Sport]]
			* [[AGF Idrætsskole]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev: /* Stiftelse */

2015-09-04T09:52:47Z

Stiftelse

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2015, 11:52
Linje 6:		Linje 6:
	Aarhus Gymnastik Forening blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].		Aarhus Gymnastik Forening blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]].

	Til den første bestyrelse valgtes som formand kaptajn [[~~F.H.R.~~ Baumann]], grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.		Til den første bestyrelse valgtes som formand kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Baumann]], grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.

	Foreningens oprindelige formål var: ''"at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer "''. Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''.		Foreningens oprindelige formål var: ''"at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer "''. Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''.

	Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.		Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.

	===Flere underafdelinger===		===Flere underafdelinger===

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden AGF, Aarhus Gymnastikforening til Aarhus Gymnastik Forening

2015-08-11T09:01:46Z

JanneMarieBarslev flyttede siden AGF, Aarhus Gymnastikforening til Aarhus Gymnastik Forening

← Ældre version	Versionen fra 11. aug. 2015, 11:01
(Ingen forskel)