Aarhus Gasværk - Versionshistorie

Hemik med 16. feb. 2026, 11:40

2026-02-16T11:40:41Z

Uffe: Tilføjede google maps koordinater. Gasværket er en større område og den eksakte placering er uklar. Jeg har placeret markør nær Turbinehallen

2024-01-17T12:08:28Z

Tilføjede google maps koordinater. Gasværket er en større område og den eksakte placering er uklar. Jeg har placeret markør nær Turbinehallen

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2024, 14:08
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.150308332228576, 10.212160553283757~Aarhus Gasværk;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.150308332228576, 10.212160553283757
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]		[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:05Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 51:		Linje 51:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=124529 Se arkivalier omhandlende Aarhus Gasværk]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=124529 Se arkivalier omhandlende Aarhus Gasværk]}}

	==Se også==		=== Se også ===
	[[Kulbroen]]		[[Kulbroen]]

Maja1293 med 28. apr. 2022, 12:43

2022-04-28T12:43:56Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]		[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|’’’Aarhus Gasværk’’’ hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>’’ Erhvervsbygninger]]

	'''Aarhus Gasværk''' blev opført i 1855, da Aarhus skulle være med på moden i forhold til belysning. Gassen til disse lygter løb gennem nedgravede rør og blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasværket blev placeret syd for byen ved gaden [[Grønland]].		'''Aarhus Gasværk''' blev opført i 1855, da Aarhus skulle være med på moden i forhold til belysning. Gassen til disse lygter løb gennem nedgravede rør og blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasværket blev placeret syd for byen ved gaden [[Grønland]].

Maja1293 med 28. apr. 2022, 12:27

2022-04-28T12:27:20Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]		[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]

			'''Aarhus Gasværk''' blev opført i 1855, da Aarhus skulle være med på moden i forhold til belysning. Gassen til disse lygter løb gennem nedgravede rør og blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasværket blev placeret syd for byen ved gaden [[Grønland]].

	=== Fra tran- til gaslamper ===		=== Fra tran- til gaslamper ===

Maja1293 med 28. apr. 2022, 12:10

2022-04-28T12:10:55Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:10
Linje 43:		Linje 43:

	Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.		Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.

			== Aarhus Gasværk på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=124529 Se arkivalier omhandlende Aarhus Gasværk]}}

	==Se også==		==Se også==

Maja1293 med 28. apr. 2022, 12:05

2022-04-28T12:05:48Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:05
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]		[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]

	=== Fra tran- til gaslamper ===		=== Fra tran- til gaslamper ===
	Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Aarhus dels af lygterne fra de omkringgående [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]], dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved rådhusets dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad\|Immervadbroen]] over [[Aarhus Å\|åen]] som sikkerhedsforanstaltning.		Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Aarhus dels af lygterne fra de omkringgående [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]], dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved rådhusets dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad\|Immervadbroen]] over [[Aarhus Å\|åen]] som sikkerhedsforanstaltning.

	Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør.		Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør.

	I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne.		I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne.

Linje 72:		Linje 74:

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]

	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]
			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:58:22Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Claire W Jensen med 9. maj 2017, 08:06

2017-05-09T08:06:51Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 10:06
Linje 9:		Linje 9:

	=== Et kommunalt gasværk ===		=== Et kommunalt gasværk ===
	Da den 25-årige koncession stod foran at udløbe, gik byrådet og gaskompagniet i forhandling om en ny aftale i maj-juni 1879. Parterne gik imidlertid fejl af hinanden, og da gaskompagniet til sidst accepterede alle [[Aarhus Byråd\|byrådets]] krav om blandt andet en nedsættelse af gasprisen, var det for sent. I mellemtiden havde byrådet besluttet, at koncessionen ikke skulle fornyes efter udløbet til nytår 1880, og at der skulle opføre et konkurrerende kommunalt gasværk. Sådan kom det dog ikke til at gå. Med forretningsmanden [[Hans Broge]] som formidler lykkedes det byrådet og gaskompagniet at nå til enighed om en aftale, hvor kommunen købte det eksisterende gasværk.		Da den 25-årige koncession stod foran at udløbe, gik byrådet og gaskompagniet i forhandling om en ny aftale i maj-juni 1879. Parterne gik imidlertid fejl af hinanden, og da gaskompagniet til sidst accepterede alle [[Aarhus Byråd\|byrådets]] krav om blandt andet en nedsættelse af gasprisen, var det for sent. I mellemtiden havde byrådet besluttet, at koncessionen ikke skulle fornyes efter udløbet til nytår 1880, og at der skulle opføre et konkurrerende kommunalt gasværk. Sådan kom det dog ikke til at gå. Med forretningsmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] som formidler lykkedes det byrådet og gaskompagniet at nå til enighed om en aftale, hvor kommunen købte det eksisterende gasværk.

	Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Aarhus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning.		Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Aarhus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning.

Kiojoergensen: /* Midtkraft og Elsam */

2016-06-15T13:06:22Z

Midtkraft og Elsam

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2016, 15:06
Linje 36:		Linje 36:
	I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder.		I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder.

	I 1939 blev en række lokale forsyningskontrakter samlet i én kontrakt mellem Aarhus Elværk, Gudenaacentralen ved Tange Sø opdæmningen og en række kraftværker i Midt- og Østjylland. Ved kontraktens udløb i 1949 blev den erstattet med et fællesejet selskab med de deltagende kraftværker som interessenter. Det nye selskab fik navnet Midtkraft I/S og trådte i funktion i 1951. Det overtog Aarhus Elværk fra kommunen og anvendte det i begyndelsen som den centrale energikilde.		I 1939 blev en række lokale forsyningskontrakter samlet i én kontrakt mellem Aarhus Elværk, Gudenaacentralen ved Tange Sø opdæmningen og en række kraftværker i Midt- og Østjylland. Ved kontraktens udløb i 1949 blev den erstattet med et fællesejet selskab med de deltagende kraftværker som interessenter. Det nye selskab fik navnet [[Midtkraft I/S]] og trådte i funktion i 1951. Det overtog Aarhus Elværk fra kommunen og anvendte det i begyndelsen som den centrale energikilde.

	I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.		I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.

	Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.		Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.



	==Se også==		==Se også==

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 13:40
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen, og tværs over den, det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]		[[Fil:Midtkraft ny skorsten 1952.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Midtkraft 1952. En ny skorsten er under opførelse. I midten ses turbinehallen og tværs over den ses det lange kul-forsyningsbånd. Yderst til venstre skimtes domkirken.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|’’’Aarhus Gasværk’’’ hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>’’ Erhvervsbygninger]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|’’’Aarhus Gasværk’’’ hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>’’ Erhvervsbygninger]]
Linje 19:		Linje 19:
	Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør.		Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør.

	I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde ~~af 9~~ km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i ~~det~~, som i nutiden er den inderste gamle bykerne.		I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]] - umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde på ni km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i dét, som i nutiden er den inderste gamle bykerne.

	Gasforbruget i Aarhus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendørs, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn\|havn]], [[Aarhus Hovedbanegård\|den nye banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper.		Gasforbruget i Aarhus steg støt i takt med, at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendørs, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn\|havn]], [[Aarhus Hovedbanegård\|den nye banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner - eller i ét ord: samfundet - ønskede gaslamper.

	=== Et kommunalt gasværk ===		=== Et kommunalt gasværk ===
Linje 28:		Linje 28:
	Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Aarhus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning.		Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Aarhus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning.

	Gasværket blev udvidet og moderniseret i mange omgange, og nogle tal kan belyse denne udvikling. I 1905 var gasnettet 54 km langt, og i 1940 var ~~dets længde~~ vokset til 165 km. Gasrørene blev dog ikke kun længere, men også mere rummelige og holdbare. Fra 1880 til 1940 voksede gasværkets produktion fra 0,7 ~~mill. m3~~ til 12,7 ~~mill. m3~~.		Gasværket blev udvidet og moderniseret ad mange omgange, og nogle tal kan belyse denne udvikling. I 1905 var gasnettet 54 km langt, og i 1940 var længden vokset til 165 km. Gasrørene blev dog ikke kun længere, men også mere rummelige og holdbare. Fra 1880 til 1940 voksede gasværkets produktion fra 0,7 millioner m<sup>3</sup> til 12,7 millioner m<sup>3</sup>.

	=== Elektriciteten vinder frem ===		=== Elektriciteten vinder frem ===
	Alt imens gasværket voksede, skete der en afgørende ny udvikling i byens energiforsyning, da produktionen af elektricitet tog sin begyndelse. De første projekter til et elkraftværk kom fra privat side i 1890’erne, men de førte ikke til noget. I 1899 besluttede byrådet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation. Elværket blev placeret umiddelbart ved siden af gasværket, og de to værker fik fælles administration og økonomi under det nye navn [[Aarhus Belysningsvæsen]].		Alt imens gasværket voksede, skete der en afgørende ny udvikling i byens energiforsyning, da produktionen af elektricitet tog sin begyndelse. De første projekter til et elkraftværk kom fra privat side i 1890’erne, men de førte ikke til noget. I 1899 besluttede byrådet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation. Elværket blev placeret umiddelbart ved siden af gasværket, og de to værker fik fælles administration og økonomi under det nye navn [[Aarhus Belysningsvæsen]].

	Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet ~~over~~ flere omgange. Stort set alle private hjem fik elektrisk belysning, strømmen fortrængte gassen fra den offentlige belysning, og i 1904 blev der indført elektrisk sporvognsdrift. Industrien gik ligeledes over til at bruge strøm som sin vigtigste energikilde.		Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet ad flere omgange. Stort set alle private hjem fik elektrisk belysning, strømmen fortrængte gassen fra den offentlige belysning, og i 1904 blev der indført elektrisk sporvognsdrift. Industrien gik ligeledes over til at bruge strøm som sin vigtigste energikilde.

	1930'erne bragte to store forbedringer i udnyttelsen af elektricitet. Den første store forbedring bestod i, at elværket skiftede sin produktion fra jævnstrøm til vekselstrøm. Skiftet betød, at strøm kunne føres over meget længere afstande end før, og da mange elværker rundt omkring på samme tid ligeledes skiftede fra jævnstrøm til vekselstrøm, var vejen åbnet for, at elværket i Aarhus kunne indgå i et stadigt større forsyningsfællesskaber med andre byer og landsdele. Den anden store forbedring bestod i oprettelsen af fjernvarmenettet. Elværket begyndte at bruge overskudsvarmen fra ~~dets~~ strømproduktion til at opvarme vand, som derefter via et rørnet blev sendt gennem radiatorerne hos forbrugerne. Når vandet havde afgivet sin varme, løb det tilbage til elværket til fornyet opvarmning.		1930'erne bragte to store forbedringer i udnyttelsen af elektricitet. Den første store forbedring bestod i, at elværket skiftede sin produktion fra jævnstrøm til vekselstrøm. Skiftet betød, at strøm kunne føres over meget længere afstande end før, og da mange elværker rundt omkring på samme tid ligeledes skiftede fra jævnstrøm til vekselstrøm, var vejen åbnet for, at elværket i Aarhus kunne indgå i et stadigt større forsyningsfællesskaber med andre byer og landsdele. Den anden store forbedring bestod i oprettelsen af fjernvarmenettet. Elværket begyndte at bruge overskudsvarmen fra sin strømproduktion til at opvarme vand, som derefter via et rørnet blev sendt gennem radiatorerne hos forbrugerne. Når vandet havde afgivet sin varme, løb det tilbage til elværket til fornyet opvarmning.

	=== 65.000 tons kul ===		=== 65.000 tons kul ===
	[[Fil:B0283.jpg\|350px\|thumb\|right\|Midtkraft var upopulært blandt naboerne, pga. den til tider store mængde af sod ~~o.a.~~ der regnede ned over kvarteret. I 1980'erne blev der ad flere omgange udbetalt erstatninger for bl.a. vasketøj, der blev beskadiget når syreholdige dampe fra elværket regnede ned.]]		[[Fil:B0283.jpg\|350px\|thumb\|right\|Midtkraft var upopulært blandt naboerne pga. den til tider store mængde af sod og andet, der regnede ned over kvarteret. I 1980'erne blev der ad flere omgange udbetalt erstatninger for bl.a. vasketøj, der blev beskadiget, når syreholdige dampe fra elværket regnede ned.]]
	Det samlede kompleks, som gasværket og elværket udgjorde, blev efterhånden stort. I 1880 havde gasværket et bebygget areal på 670 m2, og i 1940 havde de to værker tilsammen et bebygget areal på 12.189 m2. I det samme tidsrum voksede de to værkers totale areal fra 3.700 m2 til 50.400 m2. Deres samlede kulforbrug voksede fra 2.650 tons til 65.000 tons, og gasværkets beholderrumfang voksede fra 1.000 m3 til 90.000 m3. Tallene er omtrentlige, men de giver et indtryk af den ændring af dimensionerne, som fandt sted i løbet af 60 ~~års perioden~~ 1880-1940. De to værker blev en iøjnefaldende del af bybilledet med deres store hovedbygninger og høje rygende skorstene, kulbjergene, elværkets kilometerlange højspændingsledninger og gasværkets monumentale beholdere.		Det samlede kompleks, som gasværket og elværket udgjorde, blev efterhånden stort. I 1880 havde gasværket et bebygget areal på 670 m<sup>2</sup>, og i 1940 havde de to værker tilsammen et bebygget areal på 12.189 m<sup>2</sup>. I det samme tidsrum voksede de to værkers totale areal fra 3.700 m<sup>2</sup> til 50.400 m<sup>2</sup>. Deres samlede kulforbrug voksede fra 2.650 tons til 65.000 tons, og gasværkets beholderrumfang voksede fra 1.000 m<sup>3</sup> til 90.000 m<sup>3</sup>. Tallene er omtrentlige, men de giver et indtryk af den ændring af dimensionerne, som fandt sted i løbet af 60-årsperioden 1880-1940. De to værker blev en iøjnefaldende del af bybilledet med deres store hovedbygninger og høje rygende skorstene, kulbjergene, elværkets kilometerlange højspændingsledninger og gasværkets monumentale beholdere.

	Under den tyske besættelse 1940~~-45~~ blev gas- og elværkskomplekset underkastet omfattende sikkerhedsforanstaltninger rettet mod eventuelle bombeangreb fra tyskersympatisører, administrationsbygningen fik indrettet indvendigt beskyttelsesrum og skadestue, og brandslukningsgrupper blev uddannet. Komplekset kom stort set uskadt gennem besættelsen.		Under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 blev gas- og elværkskomplekset underkastet omfattende sikkerhedsforanstaltninger rettet mod eventuelle bombeangreb fra tyskersympatisører, administrationsbygningen fik indrettet indvendigt beskyttelsesrum og skadestue, og brandslukningsgrupper blev uddannet. Komplekset kom stort set uskadt gennem besættelsen.
	Bemærkelsesværdigt nok overlod tyskerne det til et dansk værn at beskytte gas- og elværkskomplekset, frem for selv at besætte det med soldater.		Bemærkelsesværdigt nok overlod tyskerne det til et dansk værn at beskytte gas- og elværkskomplekset frem for selv at besætte det med soldater.

	Under eksplosionen i et tysk skib den [[4. juli katastrofen\|4. juli 1944]] blev gasbeholderen ved havnen ramt og gik i brand, men personalet og de frivillige hjælpere fik dæmpet trykket og slukket branden, inden der skete ulykker.		Under eksplosionen i et tysk skib den [[4. juli katastrofen\|4. juli 1944]] blev gasbeholderen ved havnen ramt og gik i brand, men personalet og de frivillige hjælpere fik dæmpet trykket og slukket branden, inden der skete ulykker.
Linje 51:		Linje 51:
	I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder.		I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder.

	I 1939 blev en række lokale forsyningskontrakter samlet i én kontrakt mellem Aarhus Elværk, Gudenaacentralen ved Tange Sø opdæmningen og en række kraftværker i Midt- og Østjylland. Ved kontraktens udløb i 1949 blev den erstattet med et fællesejet selskab med de deltagende kraftværker som interessenter. Det nye selskab fik navnet [[Midtkraft I/S]] og trådte i funktion i 1951. Det overtog Aarhus Elværk fra kommunen og anvendte det i begyndelsen som den centrale energikilde.		I 1939 blev en række lokale forsyningskontrakter samlet i én kontrakt mellem Aarhus Elværk, Gudenaacentralen ved Tange Sø-opdæmningen og en række kraftværker i Midt- og Østjylland. Ved kontraktens udløb i 1949 blev den erstattet med et fællesejet selskab med de deltagende kraftværker som interessenter. Det nye selskab fik navnet [[Midtkraft I/S]] og trådte i funktion i 1951. Det overtog Aarhus Elværk fra kommunen og anvendte det i begyndelsen som den centrale energikilde.

	I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.		I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.

	Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i ~~Århus~~ til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.		Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Aarhus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller m.v.

	== Aarhus Gasværk på AarhusArkivet ==		== Aarhus Gasværk på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:58
Linje 48:		Linje 48:
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.		*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.
	*Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035512~~ Bestil materiale]		*Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035512 Bestil materiale]
	*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035539~~ Bestil materiale]		*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]
	*Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172526~~ Bestil materiale]		*Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172526 Bestil materiale]
	*Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91283530~~ Bestil materiale]		*Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283530 Bestil materiale]
	*Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91170051~~ Bestil materiale]		*Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91170051 Bestil materiale]
	*Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08146675~~ Bestil materiale]		*Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08146675 Bestil materiale]
	*Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A42383163~~ Bestil materiale]		*Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D42383163 Bestil materiale]
	*Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91454211~~ Bestil materiale]		*Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91454211 Bestil materiale]
	*Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91157357~~ Bestil materiale]		*Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91157357 Bestil materiale]
	*Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172615~~ Bestil materiale]		*Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172615 Bestil materiale]
	*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172011~~ Bestil materiale]		*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172011 Bestil materiale]
	*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91283557~~ Bestil materiale]		*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283557 Bestil materiale]
	*Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974.		*Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974.
	*Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979.		*Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979.