Aarhus Forbrændingsanstalt - Versionshistorie

Hemik med 10. okt. 2024, 08:33

2024-10-10T08:33:23Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2024, 10:33
Linje 5:		Linje 5:
	Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).		Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).

	Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres.		Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra den 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres.

	Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget ~~studierejse(r)~~ til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.		Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejser til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.

	På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i ~~Byrådet~~ var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.		På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	== Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet ==		== Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet ==

Maja1293 med 28. apr. 2022, 11:46

2022-04-28T11:46:57Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 13:46
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Aarhus Forbrændingsantalt - Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedsamling.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Forbrændingsanstalt på Gasværksvej med Aarhus Oliefabriks silopakhus i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1934, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 på Gasværksvej. Det var en del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].		'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 på Gasværksvej. Det var en del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].

Maja1293 med 28. apr. 2022, 10:42

2022-04-28T10:42:14Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 12:42
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 og del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].		'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 på Gasværksvej. Det var en del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].

	Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).		Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).

Maja1293 med 28. apr. 2022, 09:15

2022-04-28T09:15:03Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 11:15
Linje 1:		Linje 1:
			'''Aarhus Forbrændingsanstalt''' blev opført i 1933 og del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].
	~~===~~ Aarhus Forbrændingsanstalt ~~===~~

	~~Opført~~ i 1933 og del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].

	Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).		Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).
Linje 12:		Linje 9:
	På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i Byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.		På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i Byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	===~~Kilder~~===		== Aarhus Forbrændingsanstalt på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110838 Se arkivalier omhandlende Aarhus Forbrændingsanstalt]}}
	Aarhus ~~Byrådsforhandlinger for 1931-32 A~~

	Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B		== Litteratur og kilder ==
			* Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A
			* Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]

Hhoej med 2. okt. 2018, 07:17

2018-10-02T07:17:15Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 09:17
Linje 10:		Linje 10:
	Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.		Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.

	På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i Byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.		På mødet berettede borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i Byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	===Kilder===		===Kilder===

SBC med 11. dec. 2017, 21:13

2017-12-11T21:13:11Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2017, 23:13
Linje 2:		Linje 2:
	=== Aarhus Forbrændingsanstalt ===		=== Aarhus Forbrændingsanstalt ===

	Opført i 1933 og del af [[Aarhus Belysningsvæsen]]		Opført i 1933 og del af [[Aarhus Belysningsvæsen]].

	Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).		Af de åbne byrådsforhandlinger fra 1931-32 fremgår det, at Belysningsudvalget i [[Aarhus Kommune]] indstillede et forslag om "Opførelse af en Forbrændingsanstalt for Dagrenovation samt Udvidelse af Elektricitetsværket" (Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A, s. 114).

	Behovet for en ny forbrændingsanstalt ~~skal~~ bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så at affald fremadrettet kunne borttransporteres.		Behovet for en ny forbrændingsanstalt skulle bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning, at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så affald fremadrettet kunne borttransporteres.

	Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ~~ligende~~ forbrændingsanstalter.		Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af lignende forbrændingsanstalter.
	På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og på Byrådet var der bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.
			På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og i Byrådet var der bred enighed om, at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	===Kilder===		===Kilder===

Kiojoergensen med 9. mar. 2016, 11:22

2016-03-09T11:22:25Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2016, 13:22
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Embedsmænd]]

Kiojoergensen med 9. mar. 2016, 11:21

2016-03-09T11:21:03Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2016, 13:21
Linje 14:		Linje 14:

	Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A		Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A

	Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B		Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Kiojoergensen med 9. mar. 2016, 11:20

2016-03-09T11:20:41Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2016, 13:20
Linje 8:		Linje 8:
	Behovet for en ny forbrændingsanstalt skal bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så at affald fremadrettet kunne borttransporteres.		Behovet for en ny forbrændingsanstalt skal bl.a. findes i den kendsgerning, at kommunens overenskomstaftale om Lossepladsen i [[Mølleengen]] fra 1. januar 1932 udløb. Samtidig var det af betydning at [[Hammelbanen]] ville nedsætte prisen for transport, så at affald fremadrettet kunne borttransporteres.

	Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter.		Belysningsudvalget fik endvidere, fremgår det af de lukkede byrådsforhandlinger, bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter.
	På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og på Byrådet var der bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.		På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og på Byrådet var der bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	===Kilder===		===Kilder===

			Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 A
	Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B		Aarhus Byrådsforhandlinger for 1931-32 B

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Kiojoergensen med 9. mar. 2016, 11:18

2016-03-09T11:18:49Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2016, 13:18
Linje 9:		Linje 9:

	Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter.		Belysningsudvalget fik endvidere bevilliget studierejse(r) til henholdsvis England, Tyskland og Gentofte med henblik på besøg af ligende forbrændingsanstalter.
	På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og der ~~var~~ bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.		På mødet berettede borgmester [[H.P. Christensen]] om rejsen og systemerne, og på Byrådet var der bred enighed om at Forbrændingsanstalten i Gentofte var den model, der ville passe bedst til behovet i Aarhus.

	===Kilder===		===Kilder===