Aarhus Folkeregister - Versionshistorie

Hemik med 11. dec. 2025, 08:25

2025-12-11T08:25:42Z

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2024, 08:59

2024-11-01T08:59:53Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2024, 10:59
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:185657.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister i [[Mejlgade 2]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By.]]
	[[Fil:000136742 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000136742 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~[[Fil:185657.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister i [[Mejlgade 2]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By.]]~~
	'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.		'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2024, 08:59

2024-11-01T08:59:40Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2024, 10:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000136742 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000136742 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:185657.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister i [[Mejlgade 2]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By.]]
	'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.		'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2024, 08:54

2024-11-01T08:54:39Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2024, 10:54
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000136742 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Folkeregister uddeler rationeringskort på [[Paradisgades Skole]] under besættelsen. Ukendt fotograf, billede bragt i Århus Stiftstidende 28. marts 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.		'''Aarhus Folkeregister''' blev indviet i november 1924.

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2024, 08:49

2024-11-01T08:49:13Z

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2024, 08:47

2024-11-01T08:47:54Z

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 Med de grundliggende registreringer på plads, handlede det efterfølgende om at holde registeret ajour. Derfor havde alle borgere meldepligt for flytninger til folkeregisteret, men de nye regler krævede tilvænning, og i løbet af folkeregisterets første leveår fik 3.500 aarhusianere en bøde på 10 kr. (knap 350 kr. i dag) for manglende indmelding af flytning.
-Gennem årene voksede folkeregisterets opgaver, og da en ny verdenskrig ramte verden og Danmark blev besat i 1940 blev registerets medarbejdere for alvor udfordret. Det kan du læse mere om i næste artikel fra Stadsarkivet.
+===Folkeregisteret under Anden Verdenskrig===
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 29. okt. 2024, 12:17

2024-10-29T12:17:38Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
-{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_Folkeregister]}}
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109900 Aarhus_Folkeregister]}}
 == Litteratur og kilder ==
+*
-[[Kategori:]]
+[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med " == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_Folkeregister]}} == Litteratur og kilder == * Kategori:"

2024-10-29T10:45:52Z

Oprettede siden med " == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_Folkeregister]}} == Litteratur og kilder == * [[Kategori:]]"

Ny side

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_Folkeregister]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2024, 10:49
Linje 3:		Linje 3:
	Folkeregisterets har gennem årene haft adresse følgende steder: [[Mejlgade 2]], [[Aarhus Rådhus]], [[Knudrisgade 3-5]] og [[Dokk1]].		Folkeregisterets har gennem årene haft adresse følgende steder: [[Mejlgade 2]], [[Aarhus Rådhus]], [[Knudrisgade 3-5]] og [[Dokk1]].

			===Tiden forud for folkeregisterets dannelse===
	Den 14. marts 1924 stemte medlemmer af Rigsdagen for vedtagelse af loven om folkeregistre. Som med alting var der en god grund til at folkeregisteret blev indført. Forud var gået en tid, hvor udviklingen både inden- og udenfor landets grænser, gjorde det nødvendigt at have en pålidelig registrering af den danske befolkning.		Den 14. marts 1924 stemte medlemmer af Rigsdagen for vedtagelse af loven om folkeregistre. Som med alting var der en god grund til at folkeregisteret blev indført. Forud var gået en tid, hvor udviklingen både inden- og udenfor landets grænser, gjorde det nødvendigt at have en pålidelig registrering af den danske befolkning.

	=== Rationering under Første Verdenskrig ===		==== Rationering under Første Verdenskrig ====
	Behovet for at registrere borgerne i Danmark var ikke ny. Gennem århundrede havde den danske folkekirke haft en væsentlig opgave med at registrerede dåb, konfirmation, vielser og dødsfald, og det havde hidtil været et tilstrækkeligt grundlag frem til kanten af 1900-tallet.		Behovet for at registrere borgerne i Danmark var ikke ny. Gennem århundrede havde den danske folkekirke haft en væsentlig opgave med at registrerede dåb, konfirmation, vielser og dødsfald, og det havde hidtil været et tilstrækkeligt grundlag frem til kanten af 1900-tallet.
	Men nye tider pressede sig på. Befolkningens flyttemønstre skiftede og flere søgte fra landet mod byen. Samtidig fik kommunerne flere og flere opgaver, som gjorde at behovet for en samlet, effektiv og central registrering af befolkningen nødvendig.		Men nye tider pressede sig på. Befolkningens flyttemønstre skiftede og flere søgte fra landet mod byen. Samtidig fik kommunerne flere og flere opgaver, som gjorde at behovet for en samlet, effektiv og central registrering af befolkningen nødvendig.
Linje 13:		Linje 14:
	Resultatet var, at der i 1916 blev udført midlertidige såkaldte mandstællinger for at give myndighederne det nødvendige overblik til at udstede rationeringsmærkerne. Det blev herefter kun registrerede borgere, der kunne få del i krigens velfærdsordninger. Herefter indførtes der registreringspligt ved flytning, og dette betød, at borgere, der bosatte sig i en kommune straks måtte informere kommunalbestyrelsen med en anmodning om at blive optaget i mandsregistret, hvis de ønskede at få del i rationeringsmærker. Den midlertidige beslutning om registreringspligt lettede myndighedernes opgavemængde, og skabte et spirende ønske om et egentligt folkeregister, der kunne give myndighederne et præcist billede af befolkningen.		Resultatet var, at der i 1916 blev udført midlertidige såkaldte mandstællinger for at give myndighederne det nødvendige overblik til at udstede rationeringsmærkerne. Det blev herefter kun registrerede borgere, der kunne få del i krigens velfærdsordninger. Herefter indførtes der registreringspligt ved flytning, og dette betød, at borgere, der bosatte sig i en kommune straks måtte informere kommunalbestyrelsen med en anmodning om at blive optaget i mandsregistret, hvis de ønskede at få del i rationeringsmærker. Den midlertidige beslutning om registreringspligt lettede myndighedernes opgavemængde, og skabte et spirende ønske om et egentligt folkeregister, der kunne give myndighederne et præcist billede af befolkningen.

	=== Fattighjælp og grundlovsrevision ===		==== Fattighjælp og grundlovsrevision ====
	Udbetaling af offentlige ydelser og skatteinddrivelse var i det hele taget en udfordring at holde styr på uden en egentlig folkeregistrering. For hvilken kommune skulle yde fattighjælp eller betale for ophold på fattiggården, hvis det ikke lå klar, hvor borgeren – eller fattiglemmet som omtalen var dengang – havde bopæl. Og skatteinddrivelse havde samme udfordring, specielt når folk flyttede fra en kommune til en anden var registreringspligten afgørende.		Udbetaling af offentlige ydelser og skatteinddrivelse var i det hele taget en udfordring at holde styr på uden en egentlig folkeregistrering. For hvilken kommune skulle yde fattighjælp eller betale for ophold på fattiggården, hvis det ikke lå klar, hvor borgeren – eller fattiglemmet som omtalen var dengang – havde bopæl. Og skatteinddrivelse havde samme udfordring, specielt når folk flyttede fra en kommune til en anden var registreringspligten afgørende.

Linje 20:		Linje 21:
	Et folkeregister kunne også være med til at afhjælpe det problem, at alt for mange mænd, som var udlagt barnefader - de såkaldte ”alimentanter” - alt for let kunne gemme sig og slippe uden om de økonomiske forpligtelser, de havde over for deres børns mødre eller fraskilte koner.		Et folkeregister kunne også være med til at afhjælpe det problem, at alt for mange mænd, som var udlagt barnefader - de såkaldte ”alimentanter” - alt for let kunne gemme sig og slippe uden om de økonomiske forpligtelser, de havde over for deres børns mødre eller fraskilte koner.

	=== Forarbejdet ===		==== Forarbejdet ====
	Regeringen nedsatte i 1920 Folkeregisterkommissionen, der skulle undersøge muligheden for at oprette et folkeregister. Kommissionens tanke var, at et folkeregister skulle være en grundpille for hele den offentlige administration. Et folkeregister skulle kort sagt indeholde alle relevante oplysninger om den enkelte borger, der havde betydning for administration af de til enhver tid gældende love.		Regeringen nedsatte i 1920 Folkeregisterkommissionen, der skulle undersøge muligheden for at oprette et folkeregister. Kommissionens tanke var, at et folkeregister skulle være en grundpille for hele den offentlige administration. Et folkeregister skulle kort sagt indeholde alle relevante oplysninger om den enkelte borger, der havde betydning for administration af de til enhver tid gældende love.