Aarhus Flydedok - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 21. maj 2026, 11:05

2026-05-21T11:05:07Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 13:05
Linje 8:		Linje 8:

	=== Vækst og værftskrise ===		=== Vækst og værftskrise ===
	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i [[Risskov]]. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til '''Dannebrog Værft A/S''', Århus.

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.
Linje 15:		Linje 15:
	I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.		I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.

	Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.		Konflikterne fortsatte i 1976, hvor [[Århus Stiftstidende]] bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.

	Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.		Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.
Linje 23:		Linje 23:

	=== Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===		=== Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===
	I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.		I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret.

			Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

	==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==		==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

	~~==Århus Stiftstidende==~~
	* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.
	* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.
	* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.
	* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.
	* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
	*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
Linje 43:		Linje 37:
	*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]		*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].		*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].
			* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.
			* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.
			* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.
			* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.
			* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

CarolineHaugaard: /* Århus Stiftstidende */

2026-05-20T12:44:40Z

Århus Stiftstidende

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2026, 14:44
Linje 29:		Linje 29:

	==Århus Stiftstidende==		==Århus Stiftstidende==
	* Århus Stiftstidende~~, den~~ 21. oktober 1974		* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.
	* Århus Stiftstidende~~, den~~ 15. april 1976		* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.
	* Århus Stiftstidende~~, den~~ 26. maj 1976		* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.
	* Århus Stiftstidende~~, den~~ 19. august 1976		* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.
	* Århus Stiftstidende~~, den~~ 29. marts 1977		* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

CarolineHaugaard med 20. maj 2026, 12:42

2026-05-20T12:42:38Z

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2026, 14:42
Linje 1:		Linje 1:
			Aarhus Flydedok var et aarhusiansk skibsværft, grundlagt i 1945 af [[Hans Nielsen]]. Værftet voksede frem i den økonomiske fremgang efter Anden Verdenskrig og udviklede sig til en af Aarhus’ større arbejdspladser. Gennem sine 54 år oplevede virksomheden både perioder med vækst og kriser under skiftende ejerskab. I 1999 måtte værftet dog indgive konkursbegæring og lukkede dermed efter mange år i den aarhusianske skibsindustri.

			=== Hans Nielsens Maskinfabrik ===
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	~~Umiddelbartefter~~ krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.		=== Oprettelsen af Aarhus Flydedok ===
			Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

			=== Vækst og værftskrise ===
	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. ~~Værftsbranchen led under~~ en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.

			=== Strejker og konflikter på Flydedokken ===
			I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.

			Konflikterne fortsatte i 1976, hvor Århus Stiftstidende bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.

			Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.

			I 1977 deltog værftets arbejdere i debatter om løn og solidaritet under overenskomstforhandlingerne. Strejkerne på Århus Flydedok blev dermed en del af en større kamp om løn, arbejdsforhold og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise.
			Strejkerne på Århus Flydedok i 1970’erne var mere end blot enkelte arbejdsnedlæggelser. De var en del af en større kamp om arbejdspladser, lønforhold, politisk indflydelse og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise og strukturelle forandringer.

			=== Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===
			I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

	==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==		==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

			==Århus Stiftstidende==
			* Århus Stiftstidende, den 21. oktober 1974
			* Århus Stiftstidende, den 15. april 1976
			* Århus Stiftstidende, den 26. maj 1976
			* Århus Stiftstidende, den 19. august 1976
			* Århus Stiftstidende, den 29. marts 1977

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

CarolineHaugaard med 20. maj 2026, 09:23

2026-05-20T09:23:24Z

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2026, 11:23
Linje 1:		Linje 1:
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	~~===Caroline er sej===~~		Umiddelbartefter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.
	~~Umiddelbart efter~~ krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

CarolineHaugaard med 20. maj 2026, 09:17

2026-05-20T09:17:31Z

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2026, 11:17
Linje 1:		Linje 1:
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

			===Caroline er sej===
	Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.		Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Flydedokken til Aarhus Flydedok

2026-05-13T09:42:44Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Flydedokken til Aarhus Flydedok

← Ældre version		Versionen fra 13. maj 2026, 11:42
(Ingen forskel)

Hemik med 27. jun. 2025, 10:19

2025-06-27T10:19:16Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jun. 2025, 12:19
Linje 1:		Linje 1:
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs ~~maskinfabrikken~~]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i ~~Århus~~ under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.		Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m2 i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden ~~som sådan~~ var nedlagt.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

	==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==		==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
Linje 12:		Linje 12:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
	*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
	*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]

Laura B. med 4. feb. 2022, 13:31

2022-02-04T13:31:40Z

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2022, 15:31
Linje 6:		Linje 6:

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden som sådan var nedlagt.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden som sådan var nedlagt.

			==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:44:28Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:44
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21026875~~ Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
	*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
	*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A24711471~~ Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]
	*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A27487548~~ Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]
	*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].		*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T11:13:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:13
Linje 18:		Linje 18:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]