Aarhus Fiskerihavn - Versionshistorie

Hemik med 16. feb. 2026, 10:32

2026-02-16T10:32:30Z

JanneMarieBarslev: /* Se også */

2024-02-12T08:10:02Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2024, 10:10
Linje 35:		Linje 35:
	* [[Aarhus Lystbådehavn]]		* [[Aarhus Lystbådehavn]]
	* [[Aarhus Træskibshavn]]		* [[Aarhus Træskibshavn]]
			* [[Aarhus FTL-havn]]

	== Aarhus Fiskerihavn på AarhusArkivet ==		== Aarhus Fiskerihavn på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2024, 07:00

2024-02-01T07:00:31Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2024, 09:00
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger ved [[~~Fiskerivej~~]] og blev indviet i oktober 1940.
			'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger på [[Fiskerivej]] ved [[Aarhus Lystbådehavn]] og blev indviet i oktober 1940.

	=== Forplumret åvand ===		=== Forplumret åvand ===

MiaGulvadJørgensen: /* Fiskene forsvandt */

2023-05-09T06:33:07Z

Fiskene forsvandt

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2023, 08:33
Linje 23:		Linje 23:
	Fiskerihavnen var tidligere en stor arbejdsplads med mange aarhusianere beskæftiget på fiskerbådene, i forarbejdningen af fiskene, på auktionen og i fiskehandlerne. Og det var ikke kun de aarhusianske både, der landede deres fisk i fiskerihavnen. Fra Frederikshavn til Rudkøbing kom kutterne for at få afsat deres fisk på det aarhusianske marked, og ofte måtte de ligge i flere lag i havnen for at komme til.		Fiskerihavnen var tidligere en stor arbejdsplads med mange aarhusianere beskæftiget på fiskerbådene, i forarbejdningen af fiskene, på auktionen og i fiskehandlerne. Og det var ikke kun de aarhusianske både, der landede deres fisk i fiskerihavnen. Fra Frederikshavn til Rudkøbing kom kutterne for at få afsat deres fisk på det aarhusianske marked, og ofte måtte de ligge i flere lag i havnen for at komme til.

	I 1980’erne var det aarhusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen.		I 1980’erne var det aarhusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra [[Århus Bugt\|Aarhus Bugt]], og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen.

	=== Flere hummere og fladfisk ===		=== Flere hummere og fladfisk ===

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 15:11

2023-02-07T15:11:15Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 17:11
Linje 11:		Linje 11:

	=== Forplumret åvand ===		=== Forplumret åvand ===
	~~Så længe der~~ har ~~boet mennesker~~ i Aarhus~~, er der blevet fisket i åen og i bugten~~. Gennem ~~århundrede~~ har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. ~~Gennem~~ mange år ~~blev fiskernes fangst~~ solgt ~~ved~~ [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.		Den centralt løbende [[Aarhus Å]] og [[Aarhusbugten]] har igennem tiderne skabt gode forudsætninger for fiskeri i Aarhus. Gennem århundreder har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.

	I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.		I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.

	=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===		=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===
	I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor ~~fiskerbådene~~ hidtil havde ligget, skulle fjernes. Fiskerne var glade for løsningen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933.		I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor fiskekutterne og stenfiskerfartøjerne hidtil havde ligget, skulle fjernes. Der havde været forslag fremme om at anlægge en ny fiskerihavn langs stranden nord for lystbådehavnen eller endda flytte lystbådehavnen til [[Varna]] og i stedet lade fisker overtage den gamle lystbådehavn i stedet. Fiskerne var dog glade for løsningen med den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Langs vestsiden opførtes en 300 meter lang bolværkskaj. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933.

	I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.		I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.
Linje 39:		Linje 39:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ~~MANGLER!~~		* Fra Kysthavn til Storhavn. Århus Havns Historie. 1915-1995.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 14:23

2023-02-07T14:23:27Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 16:23
Linje 11:		Linje 11:

	=== Forplumret åvand ===		=== Forplumret åvand ===
	Så længe der har boet ~~menneske~~ i Aarhus, er der blevet fisket i åen og i bugten. Gennem århundrede har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Gennem mange år blev fiskernes fangst solgt ved [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.		Så længe der har boet mennesker i Aarhus, er der blevet fisket i åen og i bugten. Gennem århundrede har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Gennem mange år blev fiskernes fangst solgt ved [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.

	I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.		I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 12:05

2023-02-07T12:05:06Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 14:05
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|~~400px~~\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger ved [[Fiskerivej]] og blev indviet i oktober 1940.		'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger ved [[Fiskerivej]] og blev indviet i oktober 1940.

Linje 32:		Linje 30:

	Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang.		Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang.

			=== Se også ===
			* [[Aarhus Lystbådehavn]]
			* [[Aarhus Træskibshavn]]

			== Aarhus Fiskerihavn på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109127}}

			== Litteratur og kilder ==
			* MANGLER!

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

2022-05-05T10:51:55Z

Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:51
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: ~~Strand~~ & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

JanneMarieBarslev med 20. jul. 2020, 07:51

2020-07-20T07:51:08Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2020, 09:51
Linje 15:		Linje 15:
	Så længe der har boet menneske i Aarhus, er der blevet fisket i åen og i bugten. Gennem århundrede har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Gennem mange år blev fiskernes fangst solgt ved [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.		Så længe der har boet menneske i Aarhus, er der blevet fisket i åen og i bugten. Gennem århundrede har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Gennem mange år blev fiskernes fangst solgt ved [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.

	I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det forkastet.		I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.
	´
	Forslaget blev dog realiseret i 1923.

	=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===		=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===

JanneMarieBarslev: /* Forplumret åvand */

2020-07-20T07:50:43Z

Forplumret åvand

← Ældre version		Versionen fra 20. jul. 2020, 09:50
Linje 16:		Linje 16:

	I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det forkastet.		I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det forkastet.
			´
			Forslaget blev dog realiseret i 1923.

	=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===		=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 12:32
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. ~~Fotograf~~ Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000331745 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Foto: Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger på [[Fiskerivej]] ved [[Aarhus Lystbådehavn]] og blev indviet i oktober 1940.		'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger på [[Fiskerivej]] ved [[Aarhus Lystbådehavn]] og blev indviet i oktober 1940.
Linje 14:		Linje 14:
	Den centralt løbende [[Aarhus Å]] og [[Aarhusbugten]] har igennem tiderne skabt gode forudsætninger for fiskeri i Aarhus. Gennem århundreder har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.		Den centralt løbende [[Aarhus Å]] og [[Aarhusbugten]] har igennem tiderne skabt gode forudsætninger for fiskeri i Aarhus. Gennem århundreder har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.

	I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke ~~havneudvalget~~ støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.		I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke [[Havneudvalget]] støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923.

	=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===		=== Fiskekuttere i lystbådehavnen ===
	I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor fiskekutterne og stenfiskerfartøjerne hidtil havde ligget, skulle fjernes. Der havde været forslag fremme om at anlægge en ny fiskerihavn langs stranden nord for lystbådehavnen eller endda flytte lystbådehavnen til [[Varna]] og i stedet lade ~~fisker~~ overtage den gamle lystbådehavn ~~i stedet~~. Fiskerne var dog glade for løsningen med den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Langs vestsiden opførtes en 300 meter lang bolværkskaj. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933.		I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor fiskekutterne og stenfiskerfartøjerne hidtil havde ligget, skulle fjernes. Der havde været forslag fremme om at anlægge en ny fiskerihavn langs stranden nord for lystbådehavnen eller endda flytte lystbådehavnen til [[Varna]] og i stedet lade fiskerne overtage den gamle lystbådehavn. Fiskerne var dog glade for løsningen med den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene - ikke overraskende - var utilfredse. Langs vestsiden opførtes en 300 meter lang bolværkskaj. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933.

	I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til ~~1700 kvadratmeters~~ stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.		I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. Den 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1.700 m<sup>2</sup> stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.

	=== Fiskene forsvandt ===		=== Fiskene forsvandt ===
Linje 27:		Linje 27:

	=== Flere hummere og fladfisk ===		=== Flere hummere og fladfisk ===
	Selvom erhvervsfiskerne måtte dreje nøglen om, var fiskerihavnen stadig en travl arbejdsplads med forarbejdningsproduktion og salg. Derfor investerede [[Aarhus Havn]] i 2002 knap 10 millioner kroner i at give fiskerihavnen et tiltrængt løft. Det gav for eksempel Århus Fiskeeksport forbedrede og større rammer til deres ansatte. P. Clausen Fiskehandel investerede ~~samtidigt~~ 3,9 millioner kroner til forbedring og udvidelse af ~~deres~~ bygning.		Selvom erhvervsfiskerne måtte dreje nøglen om, var fiskerihavnen stadig en travl arbejdsplads med forarbejdningsproduktion og salg. Derfor investerede [[Aarhus Havn]] i 2002 knap ti millioner kroner i at give fiskerihavnen et tiltrængt løft. Det gav for eksempel Århus Fiskeeksport forbedrede og større rammer til deres ansatte. [[P. Clausen Fiskehandel]] investerede samtidig 3,9 millioner kroner til forbedring og udvidelse af sin bygning.
	Der er stadig gang i fiskesalget på fiskerihavnen, men kutterne er stort set væk, og fiskene kommer i stedet til byen over land fra andre fiskeribyer. I 2017 havde fiskerihavnen blot fire bierhvervsfiskere, og området hvor fiskekutterne før kunne ligge i flere lag, har lystbådene nu genindtaget.		Der er stadig gang i fiskesalget på fiskerihavnen, men kutterne er stort set væk, og fiskene kommer i stedet til byen over land fra andre fiskeribyer. I 2017 havde fiskerihavnen blot fire bierhvervsfiskere, og området, hvor fiskekutterne før kunne ligge i flere lag, har lystbådene nu genindtaget.

	Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang.		Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang.