Aarhus Fiskeauktion - Versionshistorie

Hemik med 9. okt. 2025, 06:54

2025-10-09T06:54:32Z

Hemik: /* Udfordringer og udvikling */

2024-09-24T07:30:34Z

Udfordringer og udvikling

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 09:30
Linje 38:		Linje 38:
	Samtidig opstod der konflikter mellem auktionsmester Jens Espersen og fiskerne i Aarhus, der krævede ændringer i auktionsledelsen. De rejste derfor til København for at klage over Espersen og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede oppe at vende tilbage i 1937, så tålmodigheden blandt fiskerne var ikke stor. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, mens andre solgte deres fisk i andre byer.		Samtidig opstod der konflikter mellem auktionsmester Jens Espersen og fiskerne i Aarhus, der krævede ændringer i auktionsledelsen. De rejste derfor til København for at klage over Espersen og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede oppe at vende tilbage i 1937, så tålmodigheden blandt fiskerne var ikke stor. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, mens andre solgte deres fisk i andre byer.

	I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes ~~medførte~~ til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.		I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes førte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.

	I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''”vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”		I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''”vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

Pernille Jeppesen med 1. dec. 2023, 13:03

2023-12-01T13:03:21Z

← Ældre version		Versionen fra 1. dec. 2023, 15:03
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000492945 m.jpg\|350px\|thumb\|right\|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]		[[Fil:000492945 m.jpg\|350px\|thumb\|right\|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses [[Søren Clausen]] fra [[P. Clausens Fiskehandel]]. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

	'''Aarhus Fiskeauktion''' var en betydningsfuld institution i Aarhus, hvor byens fiskehandlerne samledes for at byde på dagens fangster.		'''Aarhus Fiskeauktion''' var en betydningsfuld institution i Aarhus, hvor byens fiskehandlerne samledes for at byde på dagens fangster.

MiaGulvadJørgensen med 22. nov. 2023, 08:17

2023-11-22T08:17:47Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2023, 10:17
Linje 32:		Linje 32:
	===Udfordringer og udvikling===		===Udfordringer og udvikling===
	[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]		[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]
			[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]

	I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.		I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.
Linje 42:		Linje 43:

	===Forurening og lukning===		===Forurening og lukning===
	~~[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]~~

	I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i [[Aarhus Bugt]], der førte til mindre fangster, som ikke kunne opfylde efterspørgslen og truede med at lukke auktionshuset. Ifølge Aarhus Stiftstidende blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i bugten.		I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i [[Aarhus Bugt]], der førte til mindre fangster, som ikke kunne opfylde efterspørgslen og truede med at lukke auktionshuset. Ifølge Aarhus Stiftstidende blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i bugten.

MiaGulvadJørgensen med 22. nov. 2023, 08:17

2023-11-22T08:17:20Z

Pernille Jeppesen: /* Forurening og lukning */

2023-11-09T11:25:38Z

Forurening og lukning

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 13:25
Linje 46:		Linje 46:
	Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.		Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.

	Desværre måtte Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle ~~lokaler~~ huser i dag restaurant Det Glade Vanvid.		Desværre måtte Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag restaurant Det Glade Vanvid.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Pernille Jeppesen: /* Forurening og lukning */

2023-11-09T11:23:02Z

Forurening og lukning

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 13:23
Linje 42:		Linje 42:
	===Forurening og lukning===		===Forurening og lukning===
	[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]		[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]
	I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus Bugten, som truede med at lukke auktionshuset. Dette førte til mindre fangster, der ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i Aarhus Bugten.		I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus Bugten, som truede med at lukke auktionshuset. Dette førte til mindre fangster, der ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i [[Aarhus Bugt\|Aarhus Bugten]].

	Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.		Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.

Pernille Jeppesen: /* Udfordringer og udvikling */

2023-11-09T11:21:03Z

Udfordringer og udvikling

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 13:21
Linje 32:		Linje 32:
	===Udfordringer og udvikling===		===Udfordringer og udvikling===
	[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]		[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]
	I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af Anden Verdenskrig, der forhindrede fiskerne i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra ~~vestkysten~~.		I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af Anden Verdenskrig, der forhindrede fiskerne i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.

	Samtidig opstod der konflikter med auktionsmesteren, Jens Espersen. Fiskerne i Aarhus krævede ændringer i auktionsledelsen og rejste til København for at klage og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede blevet rejst tilbage i 1937. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, men andre solgte deres fisk i andre byer.		Samtidig opstod der konflikter med auktionsmesteren, Jens Espersen. Fiskerne i Aarhus krævede ændringer i auktionsledelsen og rejste til København for at klage og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede blevet rejst tilbage i 1937. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, men andre solgte deres fisk i andre byer.

Pernille Jeppesen med 9. nov. 2023, 11:20

2023-11-09T11:20:15Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 13:20
Linje 26:		Linje 26:
	Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget\|havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.		Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget\|havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.

	Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom ~~fiskerihavnen~~ skulle flyttes til ~~lystbådehavnen~~, og både lystsejlere og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.		Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom Fiskerihavnen skulle flyttes til Lystbådehavnen, og både lystsejlere og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.

	Opførslen af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940 og omfattede tilhørende administrations- og kontorbygninger.		Opførslen af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940 og omfattede tilhørende administrations- og kontorbygninger.
Linje 40:		Linje 40:
	I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste en fiskehandlerprotest. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ”fordi vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”		I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste en fiskehandlerprotest. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ”fordi vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

	===Forurening og lukning=== [[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]		===Forurening og lukning===
			[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]
	I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus Bugten, som truede med at lukke auktionshuset. Dette førte til mindre fangster, der ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i Aarhus Bugten.		I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus Bugten, som truede med at lukke auktionshuset. Dette førte til mindre fangster, der ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i Aarhus Bugten.

Pernille Jeppesen med 9. nov. 2023, 11:19

2023-11-09T11:19:25Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2023, 13:19
Linje 24:		Linje 24:
	De tidlige dage med fiskeauktioner var dog ikke uden konflikter. Uenigheder opstod mellem auktionsmester Espersen og havneingeniøren, [[Holger Gebauer (1882-1956)\|Holger Gebauer]], der var ansvarlig for [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbådehavnen]]. Espersen kritiserede Gebauer for at favorisere lystsejlere på bekostning af fiskerne i forbindelse med flytningen af [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]] til Lystbådehavnen. Espersen udtalte sig i den forbindelse til Aarhus Stiftstidende: ”Aarsagen til hele Miseren er, at Havneingeniør Gebauer ikke vil beskæftige sig med Fiskerne. Der maa vel være Grænser for, hvad han kan tillade sig.”.		De tidlige dage med fiskeauktioner var dog ikke uden konflikter. Uenigheder opstod mellem auktionsmester Espersen og havneingeniøren, [[Holger Gebauer (1882-1956)\|Holger Gebauer]], der var ansvarlig for [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbådehavnen]]. Espersen kritiserede Gebauer for at favorisere lystsejlere på bekostning af fiskerne i forbindelse med flytningen af [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]] til Lystbådehavnen. Espersen udtalte sig i den forbindelse til Aarhus Stiftstidende: ”Aarsagen til hele Miseren er, at Havneingeniør Gebauer ikke vil beskæftige sig med Fiskerne. Der maa vel være Grænser for, hvad han kan tillade sig.”.

	Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget\|havneudvalget]] vedrørende pladsleje for ~~visse~~ kasser.		Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget\|havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.

	Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom fiskerihavnen skulle flyttes til lystbådehavnen, og både lystsejlere og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.		Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom fiskerihavnen skulle flyttes til lystbådehavnen, og både lystsejlere og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2025, 08:54
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000492945 m.jpg\|350px\|thumb\|right\|Opkøbere omkring fisk i kasser til ~~Århus Fiskeriauktion~~. ~~Bagerst~~ ses [[Søren Clausen]] fra [[P. Clausens Fiskehandel]]. Preben Hupfeld. 1979~~-09-11~~.]]		[[Fil:000492945 m.jpg\|350px\|thumb\|right\|Opkøbere omkring fisk i kasser til Aarhus Fiskeauktion. Bagest ses [[Søren Clausen]] fra <br>[[P. Clausens Fiskehandel]]. <br>Foto: Preben Hupfeld. 11.09.1979.]]

	'''Aarhus Fiskeauktion''' var en betydningsfuld institution i Aarhus, hvor byens fiskehandlerne samledes for at byde på dagens fangster.		'''Aarhus Fiskeauktion''' var en betydningsfuld institution i Aarhus, hvor byens fiskehandlerne samledes for at byde på dagens fangster.
Linje 16:		Linje 16:

	===Etableringen af fiskeauktionen og auktionshallen===		===Etableringen af fiskeauktionen og auktionshallen===
	I 1936 begyndte fiskeeksportøren Jens Espersen at samle fiskeorganisationer i og omkring Aarhus med det formål at ansøge om tilladelse til at afholde offentlige og frivillige fiskeriauktioner ved havnen. Formålet med auktionerne var at opnå bedre priser samt forbedre kvaliteten og mængden af fisk. På dette tidspunkt var der stor utilfredshed blandt fiskere på grund af dårlige forhold, herunder snavset vand, der var så urent, at mindst 15% af fiskene døde i hyttefadene.		I 1936 begyndte fiskeeksportøren Jens Espersen at samle fiskeorganisationer i og omkring Aarhus med det formål at ansøge om tilladelse til at afholde offentlige og frivillige fiskeriauktioner ved havnen. Formålet med auktionerne var at opnå bedre priser samt forbedre kvaliteten og mængden af fisk. På dette tidspunkt var der stor utilfredshed blandt fiskere på grund af dårlige forhold, herunder snavset vand, der var så urent, at mindst 15 % af fiskene døde i hyttefadene.

	Den 3. november 1936 afholdt [[Havneudvalget\|Aarhus Havneudvalg]] møde, hvor de foreslog opførelsen af en midlertidig fiskeauktionshal på Nordhavnsterrænet. Placeringen tillod, at bygningen kunne forblive på den gamle fiskerihavn, og når denne blev nedlagt, kunne bygningen anvendes som pakhus.		Den 3. november 1936 afholdt [[Havneudvalget\|Aarhus Havneudvalg]] møde, hvor de foreslog opførelsen af en midlertidig fiskeauktionshal på Nordhavnsterrænet. Placeringen tillod, at bygningen kunne forblive på den gamle fiskerihavn, og når denne blev nedlagt, kunne bygningen anvendes som pakhus.
Linje 31:		Linje 31:

	===Udfordringer og udvikling===		===Udfordringer og udvikling===
	[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til ~~fiskeriauktion~~ i ~~Århus~~ Fiskerihavn. Ib Hansen. ~~1986-~~12-12.]]		[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeauktion i Aarhus Fiskerihavn. Foto: Ib Hansen. 12.12.1986.]]
	[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På ~~Århus Fiskeriauktion~~ ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. ~~1975-~~02~~-13~~.]]		[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Aarhus Fiskeauktion ses her en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens to ansatte i hvide kitler ser til. Foto: Ib Hansen. 13.02.1975]]

	I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.		I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.
Linje 40:		Linje 40:
	I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes førte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.		I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes førte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.

	I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''~~”vi~~ kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”		I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''”Vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

	===Forurening og lukning===		===Forurening og lukning===
Linje 47:		Linje 47:
	Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.		Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.

	~~Desværre måtte~~ Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag ~~restaurant~~ [[Det Glade Vanvid]].		Aarhus Fiskeauktion måtte lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag restauranten [[Det Glade Vanvid]].

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2023, 10:17
Linje 13:		Linje 13:
	Fiskeauktionerne adskilte sig fra konventionelle auktioner ved brugen af subtile signaler, som et blink med øjet eller et lille nik for at byde på varerne. Auktionsmesteren begyndte auktionen ved at annoncere en maksimumspris, hvorefter prisen blev gradvist sænket. Som et eksempel fra 1962 lyder det, at startprisen for et pund rødspætter var to kroner, og prisen blev herefter nedsat med fem øre, indtil der blev budt.		Fiskeauktionerne adskilte sig fra konventionelle auktioner ved brugen af subtile signaler, som et blink med øjet eller et lille nik for at byde på varerne. Auktionsmesteren begyndte auktionen ved at annoncere en maksimumspris, hvorefter prisen blev gradvist sænket. Som et eksempel fra 1962 lyder det, at startprisen for et pund rødspætter var to kroner, og prisen blev herefter nedsat med fem øre, indtil der blev budt.

	Denne unikke auktionsmetode ~~tiltræk~~ primært erfarne deltagere, da det krævede opmærksomhed og snilde at deltage. En røverhistorie lød på, at en mand, der for sjov deltog i en fiskeauktion, uheldigvis endte med at byde og købe hele tre tons torsk.		Denne unikke auktionsmetode tiltrak primært erfarne deltagere, da det krævede opmærksomhed og snilde at deltage. En røverhistorie lød på, at en mand, der for sjov deltog i en fiskeauktion, uheldigvis endte med at byde og købe hele tre tons torsk.

	===Etableringen af fiskeauktionen og auktionshallen===		===Etableringen af fiskeauktionen og auktionshallen===
	I 1936 begyndte fiskeeksportøren Jens Espersen ~~en bestræbelse for~~ at samle fiskeorganisationer i og omkring Aarhus med det formål at ansøge om tilladelse til at afholde offentlige og frivillige fiskeriauktioner ved havnen. Formålet med auktionerne var at opnå bedre priser samt forbedre kvaliteten og mængden af fisk. På dette tidspunkt var der stor utilfredshed blandt fiskere på grund af dårlige forhold, herunder snavset vand, der var så urent, at mindst 15% af fiskene døde i hyttefadene.		I 1936 begyndte fiskeeksportøren Jens Espersen at samle fiskeorganisationer i og omkring Aarhus med det formål at ansøge om tilladelse til at afholde offentlige og frivillige fiskeriauktioner ved havnen. Formålet med auktionerne var at opnå bedre priser samt forbedre kvaliteten og mængden af fisk. På dette tidspunkt var der stor utilfredshed blandt fiskere på grund af dårlige forhold, herunder snavset vand, der var så urent, at mindst 15% af fiskene døde i hyttefadene.

	Den 3. november 1936 afholdt [[Havneudvalget\|Aarhus Havneudvalg]] møde, hvor de foreslog ~~opførslen~~ af en midlertidig fiskeauktionshal på Nordhavnsterrænet. Placeringen tillod, at bygningen kunne forblive på den gamle fiskerihavn, og når denne blev nedlagt, kunne bygningen anvendes som pakhus.		Den 3. november 1936 afholdt [[Havneudvalget\|Aarhus Havneudvalg]] møde, hvor de foreslog opførelsen af en midlertidig fiskeauktionshal på Nordhavnsterrænet. Placeringen tillod, at bygningen kunne forblive på den gamle fiskerihavn, og når denne blev nedlagt, kunne bygningen anvendes som pakhus.

	Klokken syv om morgenen den 22. december 1936 blev den første fiskeauktion afholdt. Auktionen fandt ikke sted i det midlertidige auktionshus, men derimod under buelamperne ved Aarhus ~~havn~~. Auktionsmesteren, Jens Espersen, havde spredt rygtet om auktionen aftenen før, og en passende skare dukkede op, som kunne byde på 2000 kg blandet fisk. Fiskerne forlod auktionen tilfredse, hvilket blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende: ”Saa store Priser er ikke længe set i Aarhus Havn. Fiskerne var godt tilfreds og daskede Espersen venskabeligt paa Skuldrene: Den er fin, du!”		Klokken syv om morgenen den 22. december 1936 blev den første fiskeauktion afholdt. Auktionen fandt ikke sted i det midlertidige auktionshus, men derimod under buelamperne ved [[Aarhus Havn]]. Auktionsmesteren, Jens Espersen, havde spredt rygtet om auktionen aftenen før, og en passende skare dukkede op, som kunne byde på 2000 kg blandet fisk. Fiskerne forlod auktionen tilfredse, hvilket blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende: ''”Saa store Priser er ikke længe set i Aarhus Havn. Fiskerne var godt tilfreds og daskede Espersen venskabeligt paa Skuldrene: Den er fin, du!”''

	De tidlige dage med fiskeauktioner var dog ikke uden konflikter. Uenigheder opstod mellem auktionsmester Espersen og havneingeniøren, [[Holger Gebauer (1882-1956)\|Holger Gebauer]], der var ansvarlig for [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbådehavnen]]. Espersen kritiserede Gebauer for at favorisere lystsejlere på bekostning af fiskerne i forbindelse med flytningen af [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]] til Lystbådehavnen. Espersen udtalte sig i den forbindelse til Aarhus Stiftstidende: ”Aarsagen til hele Miseren er, at Havneingeniør Gebauer ikke vil beskæftige sig med Fiskerne. Der maa vel være Grænser for, hvad han kan tillade sig.”.		De tidlige dage med fiskeauktioner var dog ikke uden konflikter. Uenigheder opstod mellem auktionsmester Espersen og havneingeniøren, [[Holger Gebauer (1882-1956)\|Holger Gebauer]], der var ansvarlig for [[Aarhus Lystbådehavn\|Lystbådehavnen]]. Espersen kritiserede Gebauer for at favorisere lystsejlere på bekostning af fiskerne i forbindelse med flytningen af [[Aarhus Fiskerihavn\|Fiskerihavnen]] til Lystbådehavnen. Espersen udtalte sig i den forbindelse til Aarhus Stiftstidende, hvor han sagde: ''”Aarsagen til hele Miseren er, at Havneingeniør Gebauer ikke vil beskæftige sig med Fiskerne. Der maa vel være Grænser for, hvad han kan tillade sig.”''

	Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget~~\|havneudvalget~~]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.		Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.

	Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom Fiskerihavnen skulle flyttes til Lystbådehavnen, og både ~~lystsejlere~~ og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.		Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom Fiskerihavnen skulle flyttes til Lystbådehavnen, og både lystsejlerne og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.

	~~Opførslen~~ af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940 og omfattede tilhørende administrations- og kontorbygninger.		Opførelsen af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940. Den omfattede ikke kun hallen, men også tilhørende administrations- og kontorbygninger.

	===Udfordringer og udvikling===		===Udfordringer og udvikling===
	[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]		[[Fil:000492943 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]
	I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af Anden Verdenskrig, der forhindrede fiskerne i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.

	Samtidig opstod der konflikter ~~med auktionsmesteren,~~ Jens Espersen~~. Fiskerne~~ i Aarhus krævede ændringer i auktionsledelsen og rejste til København for at klage og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede ~~blevet rejst~~ tilbage i 1937. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, ~~men~~ andre solgte deres fisk i andre byer.		I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.

			Samtidig opstod der konflikter mellem auktionsmester Jens Espersen og fiskerne i Aarhus, der krævede ændringer i auktionsledelsen. De rejste derfor til København for at klage over Espersen og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede oppe at vende tilbage i 1937, så tålmodigheden blandt fiskerne var ikke stor. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, mens andre solgte deres fisk i andre byer.

	I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes medførte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.		I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes medførte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.

	I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste ~~en fiskehandlerprotest~~. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ~~”fordi vi~~ kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”		I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''”vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

	===Forurening og lukning===		===Forurening og lukning===
	[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]		[[Fil:000492948 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]
	I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i Aarhus ~~Bugten~~, ~~som truede med at lukke auktionshuset. Dette~~ førte til mindre fangster, ~~der~~ ikke kunne opfylde efterspørgslen. Ifølge Aarhus Stiftstidende, blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i ~~[[Aarhus Bugt\|Aarhus Bugten]]~~.
			I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i [[Aarhus Bugt]], der førte til mindre fangster, som ikke kunne opfylde efterspørgslen og truede med at lukke auktionshuset. Ifølge Aarhus Stiftstidende blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i bugten.

	Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.		Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.

	Desværre måtte Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag restaurant Det Glade Vanvid.		Desværre måtte Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag restaurant [[Det Glade Vanvid]].

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=fiskeauktion ~~Aarhus_Fiskeauktion~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=fiskeauktion Aarhus Fiskeauktion]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==