Aarhus Filmværksted - Versionshistorie

Hemik med 16. apr. 2026, 07:22

2026-04-16T07:22:14Z

Phillip Stadsarkivet: /* Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv */

2022-10-21T07:21:32Z

Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2022, 09:21
Linje 114:		Linje 114:
	I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at understøtte produktionenen af lokal-tv. Det var der flere grunde til. For det første var der ikke så mange penge i det som tidligere, eftersom den borgerlige regering i 2001 reducerede støtteordningerne betragteligt. For det andet fordi interessen fra Filminstituttet blev større og større og de ønskede ikke at skyde flere penge i en organisation, der også understøttede produktion af lokal-tv. For det tredje var netop tv-delen ved at vokse Peder Andersen og resten af filmværkstedet over hovedet. Siden slutningen af 1980’erne havde AFV gennemsnitlig fordoblet omsætningen hvert år og var nu vokset til en størrelse, hvor det blev nødvendigt at udskille lokal-tv og derfra udelukkende prioritere talentudviklingen til filmbranchen.		I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at understøtte produktionenen af lokal-tv. Det var der flere grunde til. For det første var der ikke så mange penge i det som tidligere, eftersom den borgerlige regering i 2001 reducerede støtteordningerne betragteligt. For det andet fordi interessen fra Filminstituttet blev større og større og de ønskede ikke at skyde flere penge i en organisation, der også understøttede produktion af lokal-tv. For det tredje var netop tv-delen ved at vokse Peder Andersen og resten af filmværkstedet over hovedet. Siden slutningen af 1980’erne havde AFV gennemsnitlig fordoblet omsætningen hvert år og var nu vokset til en størrelse, hvor det blev nødvendigt at udskille lokal-tv og derfra udelukkende prioritere talentudviklingen til filmbranchen.

	Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr. Med etableringen af Filmby Aarhus i 2003, var det desuden også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen. Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft.		Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr. Med etableringen af [[Filmby Aarhus]] i 2003, var det desuden også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen. Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft.

Ulrik med 30. sep. 2020, 13:17

2020-09-30T13:17:57Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2020, 15:17
Linje 129:		Linje 129:
	Siden 2006 har værkstedet modtaget økonomisk tilskud fra Filminstituttet i størrelsesordenen 1,5- 2. mio. kr. Det har været med til at opretholde og styrke processen om et professionaliseret værksted, der støtter, fortrinsvis unge, filmtalenter i deres faglige og kunstneriske udvikling, med det primære formål at hjælpe dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for filmbranchen. Støtten kan gives efter ansøgning om filmstøtte til AFV, og kan bestå i konsulenthjælp og produktionsudstyr. Værkstedet støtter årligt op mod 40 produktioner, med hovedvægten lagt på korte fiktionsfilm. Disse vurderes dog modsat tidligere ikke af en projektredaktion, men af skiftende redaktører. AFV har tætte relationer til det omkringliggende produktionsmiljø, samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden huser AFV den alternative filmuddannelse Super8, som Peder Andersen etablerede i starten af det nye årtusinde, samt [[Potemkin Filmskole]] og filmungdomsskolen [[Station Next]].		Siden 2006 har værkstedet modtaget økonomisk tilskud fra Filminstituttet i størrelsesordenen 1,5- 2. mio. kr. Det har været med til at opretholde og styrke processen om et professionaliseret værksted, der støtter, fortrinsvis unge, filmtalenter i deres faglige og kunstneriske udvikling, med det primære formål at hjælpe dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for filmbranchen. Støtten kan gives efter ansøgning om filmstøtte til AFV, og kan bestå i konsulenthjælp og produktionsudstyr. Værkstedet støtter årligt op mod 40 produktioner, med hovedvægten lagt på korte fiktionsfilm. Disse vurderes dog modsat tidligere ikke af en projektredaktion, men af skiftende redaktører. AFV har tætte relationer til det omkringliggende produktionsmiljø, samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden huser AFV den alternative filmuddannelse Super8, som Peder Andersen etablerede i starten af det nye årtusinde, samt [[Potemkin Filmskole]] og filmungdomsskolen [[Station Next]].

	Ligesom AFV i 1980’erne udfordrede det kunstneriske udtryk fra hovedstaden, har visionen de sidste 10-20 år været, at skabe et professionelt filmmiljø vest for Storebælt og gøre Aarhus til en by man som filmskaber flytter til og ikke væk fra. Aarhus Kommunes fortsatte opbygning af et filmmiljø i Aarhus med både filmuddannelser, Filmby Aarhus of AFV skal ses i denne sammenhæng. Aarhus kommune giver også forsat tilskud i omegnen af 1,5 mio. kr. om året. Efter at have holdt til i Mediehuset på Jægergårdsgade siden 1992, flyttede AFV i 2012 op i større og nye lokaler på Godsbanen. ~~Inden~~ 2020 ~~er der dog planer om at samle~~ det kreative filmmiljø på havnen, ~~hvor~~ Filmby ~~Århus allerede~~ holder til i ~~det~~ gamle ~~elektricitetsværk~~. AFV har i dag cementeret sin position som kulturinstitution i Aarhus og har 10 faste medarbejdere og en samlet ~~årsomsætning~~ på over 5 mio. (~~2015~~ tal).		Ligesom AFV i 1980’erne udfordrede det kunstneriske udtryk fra hovedstaden, har visionen de sidste 10-20 år været, at skabe et professionelt filmmiljø vest for Storebælt og gøre Aarhus til en by man som filmskaber flytter til og ikke væk fra. Aarhus Kommunes fortsatte opbygning af et filmmiljø i Aarhus med både filmuddannelser, Filmby Aarhus og AFV skal ses i denne sammenhæng. Aarhus kommune giver også forsat tilskud i omegnen af 1,5 mio. kr. om året. Efter at have holdt til i Mediehuset i Jægergårdsgade siden 1992, flyttede AFV i 2012 op i større og nye lokaler på Godsbanen. I 2020 flyttede AFV igen. Denne gang til Filmby Aarhus, det kreative filmmiljø på havnen. Her bor AFV nu i en, af Aarhus Kommune, nybygget bygning ved siden af resten af Filmby Aarhus, som holder til i den gamle kraftvarmeværkshal. AFV har i dag cementeret sin position som kulturinstitution i Aarhus og har 5 faste medarbejdere og en samlet driftsbudget på over 5 mio. (2020 tal).

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Peder Andersen: /* Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv */

2018-03-02T10:32:37Z

Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 12:32
Linje 112:		Linje 112:
	AFVs udvikling medførte at Filminstituttet i København i slutningen af 1990’erne begyndte at give økonomisk støtte til værkstedet. Selvom det endnu ikke var en permanent støtteordning, var det en anerkendelse af AFVs talentudvikling og en begyndelse på et samarbejde, der havde været undervejs siden starten af 1990’erne.		AFVs udvikling medførte at Filminstituttet i København i slutningen af 1990’erne begyndte at give økonomisk støtte til værkstedet. Selvom det endnu ikke var en permanent støtteordning, var det en anerkendelse af AFVs talentudvikling og en begyndelse på et samarbejde, der havde været undervejs siden starten af 1990’erne.

	I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at ~~producere~~ lokal-tv. Det var der flere grunde til. For det første var der ikke så mange penge i det som tidligere, eftersom den borgerlige regering i 2001 reducerede støtteordningerne betragteligt. For det andet fordi interessen fra Filminstituttet blev større og større og de ønskede ikke at skyde flere penge i en organisation, der også ~~producerede~~ lokal-tv. For det tredje var netop tv-delen ved at vokse Peder Andersen og resten af ~~redaktionen~~ over hovedet. Siden slutningen af 1980’erne havde AFV gennemsnitlig fordoblet omsætningen hvert år og var nu vokset til en størrelse, hvor det blev nødvendigt at udskille lokal-tv og derfra udelukkende prioritere talentudviklingen til filmbranchen.		I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at understøtte produktionenen af lokal-tv. Det var der flere grunde til. For det første var der ikke så mange penge i det som tidligere, eftersom den borgerlige regering i 2001 reducerede støtteordningerne betragteligt. For det andet fordi interessen fra Filminstituttet blev større og større og de ønskede ikke at skyde flere penge i en organisation, der også understøttede produktion af lokal-tv. For det tredje var netop tv-delen ved at vokse Peder Andersen og resten af filmværkstedet over hovedet. Siden slutningen af 1980’erne havde AFV gennemsnitlig fordoblet omsætningen hvert år og var nu vokset til en størrelse, hvor det blev nødvendigt at udskille lokal-tv og derfra udelukkende prioritere talentudviklingen til filmbranchen.

	Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr~~. Herudaf var 500.000 kr. fra Aarhus Kommune overført til AFV fra puljen til innovativ uddannelse~~. Med etableringen af [[Filmby Aarhus]] i 2003, var det ~~nemlig~~ også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen. Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft ~~1. januar 2006~~.		Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr. Med etableringen af Filmby Aarhus i 2003, var det desuden også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen. Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft.


Linje 122:		Linje 122:


	Samtidig blev der etableret en sammenlægning af Mediehusets tilbageværende parter: Mediehusets TV-station (MTVS) og Det Åbne Båndværkssted (lokalradio). Ansvarshavende for den nye konstruktion, [[Fonden Mediehus Aarhus]], blev journalist og kunstkritiker, [[Erik Meistrup]], som allerede siden 2002 havde været tilknytte AFV for at afhjælpe problemerne med at overskue og strukturere Tv-produktionen. Selvom film og TV fra 2006 blev adskilt i to formelle foretagender, foregik der et samarbejde i forhold til tekniske ressourcer og assistance helt frem til Mediehus Aarhus gik konkurs i 2013.		Samtidig blev der etableret en sammenlægning af Mediehusets tilbageværende parter: Mediehusets TV-station (MTVS) og Det Åbne Båndværkssted (lokalradio). Ansvarshavende for den nye konstruktion, [[Fonden Mediehus Aarhus]], blev journalist og kunstkritiker, [[Erik Meistrup]], som allerede siden 2002 havde været tilknytte AFV for at afhjælpe problemerne med at overskue og strukturere Tv-produktionen. Selvom film og TV fra 2006 blev adskilt i to formelle foretagender, foregik der et samarbejde i forhold til tekniske ressourcer og assistance helt frem til Mediehus Aarhus gik konkurs i 2013.

	===Aarhus Filmværksted i dag===		===Aarhus Filmværksted i dag===

Peder Andersen: /* LokalTV fylder meget */

2018-03-02T10:28:20Z

LokalTV fylder meget

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 12:28
Linje 101:		Linje 101:
	Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.		Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.

	Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved ~~intelligent~~ at ~~omfordele~~ de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune.		Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved at anvende de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune.

	Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen, som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.		Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen, som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.

Peder Andersen: /* Magasinprogrammer skovlede penge ind */

2018-03-02T10:26:42Z

Magasinprogrammer skovlede penge ind

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 12:26
Linje 98:		Linje 98:
	[[Fil:Aarhus Filmværksted, Peter Veileborg.jpg\|thumb\|center\|450px\|Der blev arbejdet på højtryk i redigeringsrummet for at lave lokal-TV til aarhusianerne.]]		[[Fil:Aarhus Filmværksted, Peter Veileborg.jpg\|thumb\|center\|450px\|Der blev arbejdet på højtryk i redigeringsrummet for at lave lokal-TV til aarhusianerne.]]

	===~~Magasinprogrammer skovlede penge ind~~===		===LokalTV fylder meget===
	Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.		Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.

Peder Andersen: /* Magasinprogrammer skovlede penge ind */

2018-03-02T10:25:43Z

Magasinprogrammer skovlede penge ind

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 12:25
Linje 101:		Linje 101:
	Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.		Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.

	Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune~~. Programserier om psykiatri og indvandrere gav f.eks. AFV mange støttekroner og en god profilændring~~.		Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune.

	Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.		Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen, som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.

	I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser.		I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser.

	De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau.		De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau.

	===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv===		===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv===

SBC med 2. mar. 2018, 10:21

2018-03-02T10:21:15Z

JanneMarieBarslev: /* Mediehus, medieskole og egen Tv-station */

2017-06-20T11:09:35Z

Mediehus, medieskole og egen Tv-station

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2017, 13:09
Linje 94:		Linje 94:

	Da ÅVW via en sammenlægning med TV-Århus blev til den kommercielle TV-station, [[TvDanmark Århus]], tog AFV taktstokken og fungerede de facto som produktionsselskab for tre sendetilladelser. Foruden Mediehusets egen TV-station ([[MTVS]]), havde Århus Nyheds-TV (ANTV) og [[Indvandrer-TV]] (ITV) også deres redaktioner på værkstedet. De lokale tv-produktioner blev sendt på det reklamefinansierede TvDanmark. For at få sin sendetilladelse af Radio og Tv-nævnet, forpligtede TvDanmark sig til at stille et vindue til rådighed for ikke-kommercielt lokal-tv. Det var dog ikke helt uproblematisk at anvende denne sendeflade. Dels fordi sendetiderne på TvDanmark var særdeles ringe uden for prime time, men også fordi den kommercielle mainstream kanal hurtigt blev kendt som klassens frække dreng med programtyper, som appellerede til andre målgrupper end hvad MTVS tilbød (!) og vice versa.		Da ÅVW via en sammenlægning med TV-Århus blev til den kommercielle TV-station, [[TvDanmark Århus]], tog AFV taktstokken og fungerede de facto som produktionsselskab for tre sendetilladelser. Foruden Mediehusets egen TV-station ([[MTVS]]), havde Århus Nyheds-TV (ANTV) og [[Indvandrer-TV]] (ITV) også deres redaktioner på værkstedet. De lokale tv-produktioner blev sendt på det reklamefinansierede TvDanmark. For at få sin sendetilladelse af Radio og Tv-nævnet, forpligtede TvDanmark sig til at stille et vindue til rådighed for ikke-kommercielt lokal-tv. Det var dog ikke helt uproblematisk at anvende denne sendeflade. Dels fordi sendetiderne på TvDanmark var særdeles ringe uden for prime time, men også fordi den kommercielle mainstream kanal hurtigt blev kendt som klassens frække dreng med programtyper, som appellerede til andre målgrupper end hvad MTVS tilbød (!) og vice versa.

			[[Fil:Aarhus Filmværksted, Peter Veileborg.jpg\|thumb\|center\|450px\|Der blev arbejdet på højtryk i redigeringsrummet for at lave lokal-TV til aarhusianerne.]]

	===Magasinprogrammer skovlede penge ind===		===Magasinprogrammer skovlede penge ind===

JanneMarieBarslev med 15. jun. 2017, 10:56

2017-06-15T10:56:27Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2017, 12:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Filmværksted, Gammelt logo.jpg\|thumb\|400px\|right\|Aarhus Filmværksteds tidligere logo.]]		[[Fil:Aarhus Filmværksted, Gammelt logo.jpg\|thumb\|400px\|right\|Aarhus Filmværksteds tidligere logo.]]

	''Aarhus Filmværksted'' blev stiftet i 1978 af en lille kreds af aktivister, der sled i det med deres primitive udstyr til støtte for politiske sager. Siden hen udviklede værkstedet sig til at blive en åben og professionaliseret forening (senere en fond), som lavede lokal-tv og støttede ikke-kommercielle produktioner og filmiske talenter.		'''Aarhus Filmværksted''' blev stiftet i 1978 af en lille kreds af aktivister, der sled i det med deres primitive udstyr til støtte for politiske sager. Siden hen udviklede værkstedet sig til at blive en åben og professionaliseret forening (senere en fond), som lavede lokal-tv og støttede ikke-kommercielle produktioner og filmiske talenter.

	Grundprincippet dengang og nu er, at AFV skal være et åbent sted, hvor amatører kan få mulighed for prøve kræfter med professionelt udstyr og søge økonomisk støtte til at realisere egne video- og filmproduktioner. De mange forskelligartede produktioner har betydet, at AFV igennem snart fire årtier har fungeret som et kulturhistorisk tidsspejl og cementeret dets position som kulturinstitution i Aarhus.		Grundprincippet dengang og nu er, at AFV skal være et åbent sted, hvor amatører kan få mulighed for prøve kræfter med professionelt udstyr og søge økonomisk støtte til at realisere egne video- og filmproduktioner. De mange forskelligartede produktioner har betydet, at AFV igennem snart fire årtier har fungeret som et kulturhistorisk tidsspejl og cementeret dets position som kulturinstitution i Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2018, 12:21
Linje 19:		Linje 19:
	I 1980’erne bragte en ny tidsånd med sig, idet der skete en vis udskiftning i stiftelseskredsen. De ofte politisk motiverede dokumentarfilm fra 1970’erne, blev afløst af opfattelsen af at det var okay at betragte film som et medie til personlig og kreativ udfoldelse. Det førte til en mere eksperimentende og fiktiv brug af filmmediet. I filmen ''”Een og skal vi så se at komme i gang”'' fra 1981 handler f.eks. om en ung arbejdsløs pige og hendes dagligdag, men de politiske problemstillinger spindes ind i en fiktionsform.		I 1980’erne bragte en ny tidsånd med sig, idet der skete en vis udskiftning i stiftelseskredsen. De ofte politisk motiverede dokumentarfilm fra 1970’erne, blev afløst af opfattelsen af at det var okay at betragte film som et medie til personlig og kreativ udfoldelse. Det førte til en mere eksperimentende og fiktiv brug af filmmediet. I filmen ''”Een og skal vi så se at komme i gang”'' fra 1981 handler f.eks. om en ung arbejdsløs pige og hendes dagligdag, men de politiske problemstillinger spindes ind i en fiktionsform.

	Værkstedet og kommunen lod også mistroen afløse af samarbejde Kommunen gav nu huslejetilskud og i 1981 fik AFV sin første ansatte, en tidligere langtidsledig, [[Jens Loftager]], som blev udstationeret som daglig leder i syv ~~måned~~. Han blev afløst af [[Lars Arnfred]], som ligeledes blev daglig leder i syv måneder. Konstruktionen med en daglig leder hver syvende måned, skabte naturligvis en del gennemtræk på værkstedet, men det var først i 1987, at en egentlig fastansat daglig leder i skikkelse af [[Peder Andersen]] blev ansat.		Værkstedet og kommunen lod også mistroen afløse af samarbejde. Kommunen gav nu huslejetilskud, og i 1981 fik AFV sin første ansatte, en tidligere langtidsledig, [[Jens Loftager]], som blev udstationeret som daglig leder i syv måneder. Han blev afløst af [[Lars Arnfred]], som ligeledes blev daglig leder i syv måneder. Konstruktionen med en daglig leder hver syvende måned skabte naturligvis en del gennemtræk på værkstedet, men det var først i 1987, at en egentlig fastansat daglig leder i skikkelse af [[Peder Andersen]] blev ansat.

	Der kom stadig flere medlemmer til, særligt da det blev muligt at producere 16mm-film efter lån af udstyr fra filmstudiet. Det betød efterhånden nye pladsproblemer og i 1983/84 flyttede AFV ind i den gamle [[Hammelbanegården\|Hammelbanegård]] på [[Carl Blochs Gade]]. Kommunen så det som en midlertidig løsning i mangel på bedre, men filmværkstedet kom til at bo på adressen helt ind til sommeren 1992! Selvom forholdene ikke var helt optimale, var der dog tilfredshed med at rykke tættere på midtbyen og få ca. otte gange så meget plads end i kælderlokalerne på Niels Juels Gade. Ja så meget at AFV faktisk meddelte kommunen, de nu havde for meget plads, hvilket set i bakspejlet, måske ikke var den strategisk klogeste beslutning, da kommunen konstant blev kontaktet af foreninger og græsrodsorganisationer, der ønskede plads i midtbyen. Ikke desto mindre ~~fastholdte~~ AFV~~, deres lokaler~~ på Carl Blochs Gade. I takt med der forsat kom nye brugere til værkstedet, betød det også at lokalerne blev udfyldt og brugt til udforskningen af nye aktiviteter og medier.		Der kom stadig flere medlemmer til, særligt da det blev muligt at producere 16mm-film efter lån af udstyr fra filmstudiet. Det betød efterhånden nye pladsproblemer, og i 1983/84 flyttede AFV ind i den gamle [[Hammelbanegården\|Hammelbanegård]] på [[Carl Blochs Gade]]. Kommunen så det som en midlertidig løsning i mangel på bedre, men filmværkstedet kom til at bo på adressen helt ind til sommeren 1992! Selvom forholdene ikke var helt optimale, var der dog tilfredshed med at rykke tættere på midtbyen og få ca. otte gange så meget plads end i kælderlokalerne på Niels Juels Gade. Ja, så meget, at AFV faktisk meddelte kommunen, de nu havde for meget plads, hvilket set i bakspejlet måske ikke var den strategisk klogeste beslutning, da kommunen konstant blev kontaktet af foreninger og græsrodsorganisationer, der ønskede plads i midtbyen. Ikke desto mindre fastholdt AFV lokalerne på Carl Blochs Gade. I takt med der forsat kom nye brugere til værkstedet, betød det også, at lokalerne blev udfyldt og brugt til udforskningen af nye aktiviteter og medier.

	===Nye udtryksformer bryder ned og bygger op===		===Nye udtryksformer bryder ned og bygger op===
	I 1984 blev der eksperimenteret en del med lyd/dias produktioner, som ganske hurtigt blev meget populære udtryksformer, blandt andet da én af brugerne, [[Max Jørgensen]], tog initiativ til at oprette et lyd/diasværksted i et af de tomme lokaler. Men det store skridt fremad forestod endnu: skridtet ind i videoalderen! Længe havde man vidst at videoproduktionen var af højere kvalitet og dermed gav mulighed for distribution. Derudover var udstyret lettere at betjene og billigere for brugerne, men som så mange gange før, var det dyrt at investere i det nye udstyr. I slutningen af 1984 fik AFV dog mulighed for at låne noget (sort/hvid) videoudstyr fra Det Danske Filmværksted i Haderslev og året efter gik kommunen med til at bevillige penge til nyt udstyr. Bevillingerne stod dog ikke helt mål med AFVs ambitioner og ca. ti brugere gik derfor med til at kautionere for et større lån, så der både var råd til redigering og optageudstyr. Offerviljen medførte at AFV fik deres første videooptageudstyr i 1986 og i 1987 deres første videoredigeringsudstyr. Det var relativt sent i ~~kraft~~ af at teknologien allerede var i brug fra ca. 1980.		I 1984 blev der eksperimenteret en del med lyd/dias produktioner, som ganske hurtigt blev meget populære udtryksformer, blandt andet da én af brugerne, [[Max Jørgensen]], tog initiativ til at oprette et lyd/diasværksted i et af de tomme lokaler. Men det store skridt fremad forestod endnu: skridtet ind i videoalderen!

			Længe havde man vidst, at videoproduktionen var af højere kvalitet og dermed gav mulighed for distribution. Derudover var udstyret lettere at betjene og billigere for brugerne, men som så mange gange før var det dyrt at investere i det nye udstyr. I slutningen af 1984 fik AFV dog mulighed for at låne noget (sort/hvid) videoudstyr fra Det Danske Filmværksted i Haderslev og året efter gik kommunen med til at bevillige penge til nyt udstyr. Bevillingerne stod dog ikke helt mål med AFVs ambitioner, og ca. ti brugere gik derfor med til at kautionere for et større lån, så der både var råd til redigering og optageudstyr. Offerviljen medførte, at AFV fik deres første videooptageudstyr i 1986 og i 1987 deres første videoredigeringsudstyr. Det var relativt sent i lyset af, at teknologien allerede var i brug fra ca. 1980.

	Dele af videoproduktionen havde efterhånden udviklet sig til en selvstændig kunstart, knyttet til billed- og installationskunstens fortælleteknikker og visuelle moderne udtryksformerne. AFV omfavnede videokunstens anderledes og nyskabende udtryksformer. Der blev leget og eksperimenteret som aldrig før med det nye udstyr, blandt andet med produktionen af de såkaldte scratch videoer, karakteriseret ved hurtige krydsklipninger og found footage collager. I dag kan dette laves relativt nemt på en computer, men dengang skulle man være rap på fingrene, hvis ikke båndene skulle gå i stykker ved de hurtige klipninger. Med videoproduktionen ønskede AFV at vise et mere moderne udtryk og gøre op med det etablerede filmmiljø i København.		Dele af videoproduktionen havde efterhånden udviklet sig til en selvstændig kunstart, knyttet til billed- og installationskunstens fortælleteknikker og visuelle moderne udtryksformerne. AFV omfavnede videokunstens anderledes og nyskabende udtryksformer. Der blev leget og eksperimenteret som aldrig før med det nye udstyr, blandt andet med produktionen af de såkaldte scratch videoer, karakteriseret ved hurtige krydsklipninger og found footage collager. I dag kan dette laves relativt nemt på en computer, men dengang skulle man være rap på fingrene, hvis ikke båndene skulle gå i stykker ved de hurtige klipninger. Med videoproduktionen ønskede AFV at vise et mere moderne udtryk og gøre op med det etablerede filmmiljø i København.


	'''''”Dansk film i 1980’erne var pinlige – dybest set. Alle foragtede dem. Der var Statens Filmcentral og vi grinede altid af dem, fordi de havde alle samme pibe og gik i brune fløjlshabitter og så lavede de sådan nogle gamle 16 mm film ingen gad at se. Vi ville gerne have det skulle være ungt og friskt at se på.”''		'''''”Dansk film i 1980’erne var pinlige – dybest set. Alle foragtede dem. Der var Statens Filmcentral, og vi grinede altid af dem, fordi de havde alle samme pibe og gik i brune fløjlshabitter, og så lavede de sådan nogle gamle 16 mm film ingen gad at se. Vi ville gerne have det skulle være ungt og friskt at se på.”''

	Peder Andersen, tidligere daglig leder af AFV.'''		Peder Andersen, tidligere daglig leder af AFV.'''


	Fra 1985-91 arrangerede AFV en årlig videofestival med produktioner fra ind-og udland. Festivalerne blev gradvist både større og vildere og tiltrak stadig flere og flere udenlandske videokunstnere. I 1990 kulminerede det, da kunstnere fra 17 Øst- og Vesteuropæiske lande under navnet Billedmaskinen Ikaros, byggede en stor betoninstallation bag [[Musikhuset]] (det nuværende Musikkonservatorium). Den rummede både de mange videoinstallationer som et symbolsk jerntæppe, men udtrykte også en afstandtagen til en stivnet venstrefløj og elitens institutionaliserede måde at fremføre kunst og kultur på. Videofestivalen blev et uvurderligt udstillingsvindue og et brand for AFV, snarere end en indtægtskilde. I september 1989 blev der også skabt en container-festival i [[Botanisk Have]] i samarbejde med kunstnergruppen Solkorset. Her blev der vist videofilm i 18 skibscontainere forbundet med jernsveller og plader. Hensigten var igen at give en fuckfinger til det institutionelle kunstmiljø ved at skabe en underholdende, men også intellektuel og begavet installation, der brød med den almindelig komfortable måde at se film på for de ca. 4500 besøgende gæster. Det væltede ind med ansøgninger om at låne det nye videoudstyr og for første gang begyndte AFV at sortere i de indkommende ansøgninger. Fra 1989 blev der på skift oprettet en demokratisk valgt projektredaktion, hvor to brugere og en medarbejderrepræsentant skulle sætte mere struktur på redaktionen og vurdere de ansøgte projekter. I den periode blev det muligt at give fuldstøtte, dvs. brugerne ikke længere skulle betale udstyrsleje (hvad de ellers havde skulle op gennem 1980’erne), samt AFV kunne yde teknisk hjælp til lovefulde instruktører indenfor genrene fiktion, dokumentar og kunstvideo. Projektredaktionen blev etableret efter initiativ af blandt andre [[Jesper Rasmussen]], der også iværksatte værkstedets lille lokale oskarfest, [[Årets Peder]], opkaldt efter den daglig leder Peder Andersen.		Fra 1985-91 arrangerede AFV en årlig videofestival med produktioner fra ind-og udland. Festivalerne blev gradvist både større og vildere og tiltrak stadig flere og flere udenlandske videokunstnere. I 1990 kulminerede det, da kunstnere fra 17 Øst- og Vesteuropæiske lande under navnet Billedmaskinen Ikaros, byggede en stor betoninstallation bag [[Musikhuset]] (det nuværende Musikkonservatorium). Den rummede både de mange videoinstallationer som et symbolsk jerntæppe, men udtrykte også en afstandtagen til en stivnet venstrefløj og elitens institutionaliserede måde at fremføre kunst og kultur på. Videofestivalen blev et uvurderligt udstillingsvindue og et brand for AFV, snarere end en indtægtskilde. I september 1989 blev der også skabt en container-festival i [[Botanisk Have]] i samarbejde med kunstnergruppen Solkorset. Her blev der vist videofilm i 18 skibscontainere forbundet med jernsveller og plader. Hensigten var igen at give en fuckfinger til det institutionelle kunstmiljø ved at skabe en underholdende, men også intellektuel og begavet installation, der brød med den almindelig komfortable måde at se film på for de ca. 4500 besøgende gæster. Det væltede ind med ansøgninger om at låne det nye videoudstyr og for første gang begyndte AFV at sortere i de indkommende ansøgninger. Fra 1989 blev der på skift oprettet en demokratisk valgt projektredaktion, hvor to brugere og en medarbejderrepræsentant skulle sætte mere struktur på redaktionen og vurdere de ansøgte projekter. I den periode blev det muligt at give fuldstøtte, dvs. brugerne ikke længere skulle betale udstyrsleje (hvad de ellers havde skulle op gennem 1980’erne), samt AFV kunne yde teknisk hjælp til lovefulde instruktører indenfor genrene fiktion, dokumentar og kunstvideo. Projektredaktionen blev etableret efter initiativ af blandt andre [[Jesper Rasmussen]], der også iværksatte værkstedets lille lokale oskarfest, [[Årets Peder]], opkaldt efter den daglig leder Peder Andersen.
Linje 98:		Linje 99:

	===Magasinprogrammer skovlede penge ind===		===Magasinprogrammer skovlede penge ind===
	Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.		Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister.

	~~Med enkelte undtagelser var det det~~ Peder Andersen~~, der~~ foretog den basale ideudvikling til ~~de fleste magasinprogrammer~~. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske ~~skaffe~~ en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune. Programserier om psykiatri og indvandrere gav f.eks. AFV mange støttekroner~~, men ofte blev pengene kanaliserede andre steder hen, hvor de kunne opkvalificere faciliteter~~ og ~~skabe bedre produkter. Med andre ord: tilskud blev givet til programmer om psykiatri, men blev brugt til produktion af kortfilm~~.		Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune. Programserier om psykiatri og indvandrere gav f.eks. AFV mange støttekroner og en god profilændring.

	Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.		Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV.