Aarhus Cykle Club - Versionshistorie

Hemik med 16. feb. 2026, 09:59

2026-02-16T09:59:07Z

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:33

2022-09-21T08:33:00Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:33
Linje 4:		Linje 4:

	=== Da cyklen kom til byen ===		=== Da cyklen kom til byen ===
	Den første udgave af cyklen, draisin’en, som blev opfundet i 1816 og egentligt bare var en forvokset løbecykel, nåede formodentligt aldrig til Aarhus. Det gjorde derimod dens efterfølger velocipeden, som nu var blevet forsynet med pedaler. 20. februar 1869 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse at ”De nye Løbemaskiner eller Velocipeder have nu ogsaa fundet Vei her til Byen” og at det nye jernstøberi [[C. Jensen & Comps.]] i [[Vestergade]], var begyndt at producere det nye befordringsmiddel. Samme år kunne aarhusianere for 24 skilling gå på velocipede-rideskole i [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|koncertsalen]] ved [[Vennelystparken\|Vennelyst]].		Den første udgave af cyklen, draisin’en, som blev opfundet i 1816 og egentligt bare var en forvokset løbecykel, nåede formodentligt aldrig til Aarhus. Det gjorde derimod dens efterfølger velocipeden, som nu var blevet forsynet med pedaler. 20. februar 1869 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse at ”De nye Løbemaskiner eller Velocipeder have nu ogsaa fundet Vei her til Byen” og at det nye jernstøberi [[C. Jensen & Comps.]] i [[Vestergade]], var begyndt at producere det nye befordringsmiddel. Samme år kunne aarhusianere for 24 skilling gå på velocipede-rideskole i [[Vennelystpavillonen\|koncertsalen]] ved [[Vennelystparken\|Vennelyst]].

	=== Aarhus Bicykle Clubs oprettelse ===		=== Aarhus Bicykle Clubs oprettelse ===

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 13:13

2022-05-12T13:13:34Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:13
Linje 32:		Linje 32:
	Af nye klubber som kom til byen var [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] (AAC), som blev stiftet 24. oktober 1917. Klubben havde sin oprindelse i Aarhus Cyckleklub af 1906. Begge betegnedes som landevejsklubber.		Af nye klubber som kom til byen var [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] (AAC), som blev stiftet 24. oktober 1917. Klubben havde sin oprindelse i Aarhus Cyckleklub af 1906. Begge betegnedes som landevejsklubber.

	31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].		31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen (1911-1986)]].

	Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev indviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.		Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev indviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.

Phillip Stadsarkivet med 12. feb. 2019, 09:42

2019-02-12T09:42:31Z

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2019, 11:42
Linje 34:		Linje 34:
	31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].		31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].

	Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev ~~inviet~~ 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.		Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev indviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 12. feb. 2019, 09:42

2019-02-12T09:42:06Z

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2019, 11:42
Linje 34:		Linje 34:
	31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].		31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].

	Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus ~~Cykelbane~~\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev inviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.		Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev inviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Hhoej med 15. okt. 2018, 09:02

2018-10-15T09:02:30Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 11:02
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på [[Vejlby Fed]] i 1898, året før banen nedlægges]]		[[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på [[Vejlby Fed]] i 1898, året før banen nedlægges]]

	Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i Århus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling.		Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i Århus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling.

Hhoej: /* Kvinder på cyklen */

2018-10-02T13:15:09Z

Kvinder på cyklen

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 15:15
Linje 19:		Linje 19:

	=== Kvinder på cyklen ===		=== Kvinder på cyklen ===
	Selvom cyklen omkring århundredeskiftet havde vundet indpas i det aarhusianske bybillede, var det primært mænd, som benyttede sig af cyklen. I maj 1890 kunne Århus Stiftstidende berette om et besøg af en kvindelig cyklist fra Aalborg, der havde hele 22 af slagsen. Endnu kunne Aarhus på daværende tidspunkt ikke bryste sig af en eneste kvindelig cyklist. I 1902 var der kommet kvindelige cyklister til byen, men ikke alle synes, at det var passende for kvinder at cykle. I forbindelse med anlæggelsen af en offentlig cykelsti ved [[Spanien]] omtalte [[Rasmus ~~Petersen~~ Sabroe\|Peter Sabroe]] kvindelige cyklister som ”…det mest modbydelige, jeg kender”.		Selvom cyklen omkring århundredeskiftet havde vundet indpas i det aarhusianske bybillede, var det primært mænd, som benyttede sig af cyklen. I maj 1890 kunne Århus Stiftstidende berette om et besøg af en kvindelig cyklist fra Aalborg, der havde hele 22 af slagsen. Endnu kunne Aarhus på daværende tidspunkt ikke bryste sig af en eneste kvindelig cyklist. I 1902 var der kommet kvindelige cyklister til byen, men ikke alle synes, at det var passende for kvinder at cykle. I forbindelse med anlæggelsen af en offentlig cykelsti ved [[Spanien]] omtalte [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] kvindelige cyklister som ”…det mest modbydelige, jeg kender”.

	=== Nedgang for cykelsporten ===		=== Nedgang for cykelsporten ===

Stinejensen: /* Nye cykelklubber i Aarhus */

2015-08-31T07:09:43Z

Nye cykelklubber i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2015, 09:09
Linje 27:		Linje 27:

	=== Nye cykelklubber i Aarhus ===		=== Nye cykelklubber i Aarhus ===
	[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[~~Grenå-banen~~\|Østbanen]] omkring 1904.]]		[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[Grenåbanen\|Østbanen]] omkring 1904.]]

	I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og samtidigt var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende.		I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og samtidigt var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende.

Stinejensen: /* Nye cykelklubber i Aarhus */

2015-08-31T07:09:37Z

Nye cykelklubber i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2015, 09:09
Linje 27:		Linje 27:

	=== Nye cykelklubber i Aarhus ===		=== Nye cykelklubber i Aarhus ===
	[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[Østbanen]] omkring 1904.]]		[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[Grenå-banen\|Østbanen]] omkring 1904.]]

	I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og samtidigt var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende.		I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og samtidigt var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende.
Linje 34:		Linje 34:
	31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].		31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen]].

	Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cykelbane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev inviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.		Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som [[Aarhus Cykelbane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev inviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.

	== Kilder ==		== Kilder ==

JanneMarieBarslev med 10. feb. 2014, 12:22

2014-02-10T12:22:19Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2014, 14:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Cykelklub (Ukendt) 1884.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gruppebillede af Aarhus Bicykle Club 1884: De tre på Cyklerne er: Fra venstre: Lærling [[G. Fechtenburg]], [[Konstruktør Chr. Jensen]] og [[Maskinist Olsen]]. Staaende fra venstre: Formand [[A. Hvilsted]], [[A.V. ~~Ginge~~]], [[A. Christiansen]], [[Vald. Tvenstrup]], [[Hans Bie Nielsen]], [[A. Olsen]], [[Holm Madsen]]. Liggende: [[Chr. Bang]] og [[Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Cykelklub (Ukendt) 1884.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gruppebillede af Aarhus Bicykle Club 1884: De tre på Cyklerne er: Fra venstre: Lærling [[G. Fechtenburg]], [[Konstruktør Chr. Jensen]] og [[Maskinist Olsen]]. Staaende fra venstre: Formand [[A. Hvilsted]], [[A.V. Hinge]], [[A. Christiansen]], [[Vald. Tvenstrup]], [[Hans Bie Nielsen]], [[A. Olsen]], [[Holm Madsen]]. Liggende: [[Chr. Bang]] og [[Chr. Hansen]].]]

	23. januar 1883 stiftedes Aarhus' første cykelklub '''Aarhus Bicykle Club''', som senere ændrede navn til '''Aarhus Cykle Club'''. I mange år var cykelklubben fortaler for cyklens udbredelse og klubben stod bag mange arrangementer, konkurrencer og de første af Aarhus’ cykelbaner		23. januar 1883 stiftedes Aarhus' første cykelklub '''Aarhus Bicykle Club''', som senere ændrede navn til '''Aarhus Cykle Club'''. I mange år var cykelklubben fortaler for cyklens udbredelse og klubben stod bag mange arrangementer, konkurrencer og de første af Aarhus’ cykelbaner

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 11:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Cykelklub (Ukendt) 1884.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gruppebillede af Aarhus Bicykle Club 1884: De tre på ~~Cyklerne~~ er~~: Fra~~ venstre: ~~Lærling~~ [[G. Fechtenburg]], [[~~Konstruktør~~ Chr. Jensen]] og [[~~Maskinist~~ Olsen]]. ~~Staaende~~ fra venstre: ~~Formand~~ [[A. Hvilsted]], [[A.V. Hinge]], [[A. Christiansen]], [[Vald. Tvenstrup]], [[Hans Bie Nielsen]], [[A. Olsen]], [[Holm Madsen]]. Liggende: [[Chr. Bang]] og [[Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Cykelklub (Ukendt) 1884.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gruppebillede af Aarhus Bicykle Club 1884: De tre på cyklerne er fra venstre: lærling [[G. Fechtenburg]], konstruktør [[Chr. Jensen]] og maskinist [[Olsen]]. Stående fra venstre: formand [[A. Hvilsted]], [[A.V. Hinge]], [[A. Christiansen]], [[Vald. Tvenstrup]], [[Hans Bie Nielsen]], [[A. Olsen]], [[Holm Madsen]]. Liggende: [[Chr. Bang]] og [[Chr. Hansen]].]]

	23. januar 1883 stiftedes Aarhus' første cykelklub '''Aarhus Bicykle Club''', som senere ændrede navn til '''Aarhus Cykle Club'''. I mange år var cykelklubben fortaler for cyklens udbredelse og klubben stod bag mange arrangementer, konkurrencer og de første af Aarhus’ cykelbaner		Den 23. januar 1883 stiftedes Aarhus' første cykelklub '''Aarhus Bicykle Club''', som senere ændrede navn til '''Aarhus Cykle Club'''. I mange år var cykelklubben fortaler for cyklens udbredelse, og klubben stod bag mange arrangementer, konkurrencer og de første af Aarhus’ cykelbaner

	=== Da cyklen kom til byen ===		=== Da cyklen kom til byen ===
	Den første udgave af cyklen, draisin’en, som blev opfundet i 1816 og ~~egentligt~~ bare var en forvokset løbecykel, nåede ~~formodentligt~~ aldrig til Aarhus. Det gjorde derimod dens efterfølger velocipeden, som nu var blevet forsynet med pedaler. 20. februar 1869 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse at ”De nye Løbemaskiner eller Velocipeder have nu ogsaa fundet Vei her til Byen” og at det nye jernstøberi [[C. Jensen & Comps.]] i [[Vestergade]], var begyndt at producere det nye befordringsmiddel. Samme år kunne aarhusianere for 24 skilling gå på velocipede-rideskole i [[Vennelystpavillonen\|koncertsalen]] ved [[Vennelystparken\|Vennelyst]].		Den første udgave af cyklen, draisin’en, som blev opfundet i 1816 og egentlig bare var en forvokset løbecykel, nåede formodentlig aldrig til Aarhus. Det gjorde derimod dens efterfølger velocipeden, som nu var blevet forsynet med pedaler. Den 20. februar 1869 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse at ''”De nye Løbemaskiner eller Velocipeder have nu ogsaa fundet Vei her til Byen”'', og at det nye jernstøberi [[C. Jensen & Comps.]] i [[Vestergade]] var begyndt at producere det nye befordringsmiddel. Samme år kunne aarhusianere for 24 skilling gå på velocipede-rideskole i [[Vennelystpavillonen\|koncertsalen]] ved [[Vennelystparken\|Vennelyst]].

	=== Aarhus Bicykle Clubs oprettelse ===		=== Aarhus Bicykle Clubs oprettelse ===
	I starten af 1880’erne kom bicyklen, eller væltepeteren som den også kaldtes, til byen. ~~Egentligt~~ var ordet væltepeter bare en fordanskning af ordet velocipede, men den nye høje cykel ~~tiltræk~~ opmærksomhed og 23. januar 1883 blev Aarhus Bicykle Club, kaldet A.B.C., oprettet. Den første bestyrelse for Aarhus Bicyckle Club bestod af litograf [[Arthur Hvilsted]], som blev formand, slagter [[A. Hinge]] som blev sekretær samt boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\|Thrue]] og boghandler [[Tverstrup]].		I starten af 1880’erne kom bicyklen - eller væltepeteren som den også kaldtes - til byen. Egentlig var ordet væltepeter bare en fordanskning af ordet velocipede, men den nye høje cykel tiltrak opmærksomhed, og den 23. januar 1883 blev Aarhus Bicykle Club - kaldet A.B.C. - oprettet. Den første bestyrelse for Aarhus Bicyckle Club bestod af litograf [[Arthur Hvilsted]], som blev formand, slagter [[A. Hinge]], som blev sekretær, samt boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\|Thrue]] og boghandler [[Tverstrup]].

	[[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på [[Vejlby Fed]] i 1898, året før banen nedlægges]]		[[Fil:Vejlby Fed 1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Bicykle Club afholder cykelløb på banen på Vejlby Fed i 1898, året før banen nedlægges]]

	Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i ~~Århus~~ sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling.		Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren [[Jean Findling]], fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|Jens Christian Møller]] og assurancedirektøren [[Elvin Wistoft]]. Herfra har cykelsporten i Aarhus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling.

			Den første cykelbane blev indviet den 23. juni 1893 på [[Galgebakken]]. Inden da - i 1890 - var de høje bicykler blevet udskiftet med en lavere cykel, kaldet Safety. Med sine lige store hjul og træk på baghjulet lignede safety’en vore dages cykler. I 1894 stod den næste bane klar. Banen var beliggende i [[Risskov]] på [[Vejlby Fed]] og var en cementbane på 400 meter. Banen kaldtes [[Aarhusbanen]] og var ved indvielsen Nordens største cykelbane.

	Den første cykelbane blev indviet 23. juni 1893 på [[Galgebakken]]. Inden da, i 1890 var de høje bicykler blevet udskiftet med en lavere cykel, kaldet Safety. Med sine lige store hjul og træk på baghjulet lignede safety’en vore dages cykler. I 1894 stod den næste bane klar. Banen var beliggende i [[Risskov]] på [[Vejlby Fed]] og var en cementbane på 400 meter. Banen kaldtes [[Aarhusbanen]] og var ved indvielsen nordens største cykelbane.		Det var ikke kun cykelbaner, Aarhus Bicycle Club kunne bygge. I foråret 1894 kunne cykelklubben indvie cykelstien fra [[Østbanegården]] til Risskov.

	Det var ikke kun cykelbaner Aarhus Bicycle Club kunne bygge. I foråret 1894 kunne cykelklubben indvie cykelstien fra [[Østbanegården]] til Risskov ~~indviet~~.

	=== Kvinder på cyklen ===		=== Kvinder på cyklen ===
	Selvom cyklen omkring århundredeskiftet havde vundet indpas i det aarhusianske bybillede, var det primært mænd, som benyttede sig af cyklen. I maj 1890 kunne Århus Stiftstidende berette om et besøg af en kvindelig cyklist fra Aalborg, der havde hele 22 af slagsen. Endnu kunne Aarhus på daværende tidspunkt ikke bryste sig af en eneste kvindelig cyklist. I 1902 var der kommet kvindelige cyklister til byen, men ikke alle ~~synes~~, at det var passende for kvinder at cykle. I forbindelse med anlæggelsen af en offentlig cykelsti ved [[Spanien]] omtalte [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|~~Rasmus~~ Peter Sabroe]] kvindelige cyklister som ~~”…det~~ mest modbydelige, jeg kender”.		Selvom cyklen omkring århundredeskiftet havde vundet indpas i det aarhusianske bybillede, var det primært mænd, som benyttede sig af cyklen. I maj 1890 kunne [[Århus Stiftstidende]] berette om et besøg af en kvindelig cyklist fra Aalborg, der havde hele 22 af slagsen. Endnu kunne Aarhus på daværende tidspunkt ikke bryste sig af en eneste kvindelig cyklist. I 1902 var der kommet kvindelige cyklister til byen, men ikke alle syntes, at det var passende for kvinder at cykle. I forbindelse med anlæggelsen af en offentlig cykelsti ved [[Spanien]] omtalte politikeren [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] kvindelige cyklister som ''”... det mest modbydelige, jeg kender”''.

	=== Nedgang for cykelsporten ===		=== Nedgang for cykelsporten ===
	Selvom cykelklubben forsøgte at holde liv i sporten med arrangementer og events som langsomcykelløb, betød cyklens udbredelse som befordringsmiddel at publikum mistede interessen for cykelløbende. ~~Samtidigt~~ ophørte statsbanerne med at køre med skovtogene, hvilket gjorde det næsten umuligt at trække folk til banen i [[Vejlby]]. Blot fire år efter ~~dets~~ indvielse måtte cykelbanen i Vejlby opgives og cementbanen blev hugget op i 1899.		Selvom cykelklubben forsøgte at holde liv i sporten med arrangementer og events som langsomcykelløb, betød cyklens udbredelse som befordringsmiddel, at publikum mistede interessen for cykelløbende. Samtidig ophørte statsbanerne med at køre med skovtogene, hvilket gjorde det næsten umuligt at trække folk til banen i [[Vejlby]]. Blot fire år efter sin indvielse måtte cykelbanen i Vejlby opgives, og cementbanen blev hugget op i 1899.

	I sidste ende blev det cykelstien langs [[Grenåbanen]], som holdt liv i Aarhus Bicykle Club. Da der ikke kørte busser eller sporvogne til det nye villakvarter i Risskov, var cykelstien i mange år en af de nemmeste måder at komme fra villakvarteret til midtbyen. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til [[Aarhus Kommune\|kommunen]] for ~~7500~~ kr.		I sidste ende blev det cykelstien langs [[Grenåbanen]], som holdt liv i Aarhus Bicykle Club. Da der ikke kørte busser eller sporvogne til det nye villakvarter i Risskov, var cykelstien i mange år en af de nemmeste måder at komme fra villakvarteret til midtbyen. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til [[Aarhus Kommune\|kommunen]] for 7.500 kr.

	=== Nye cykelklubber i Aarhus ===		=== Nye cykelklubber i Aarhus ===
	[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[Grenåbanen\|Østbanen]] omkring 1904.]]		[[Fil:Risskov cykelstien.jpg\|450px\|thumb\|right\|To kvindelige cyklister kører ad Aarhus Cykle Clubs cykelsti langs [[Grenåbanen\|Østbanen]] omkring 1904.]]

	I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og ~~samtidigt~~ var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende.		I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer [[N. Groes-Petersen]], som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov, og samtidig var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende. Af nye klubber, som kom til byen, var [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] (AAC), som blev stiftet den 24. oktober 1917. Klubben havde sin oprindelse i Aarhus Cyckleklub af 1906. Begge betegnedes som landevejsklubber.
	Af nye klubber som kom til byen var [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] (AAC), som blev stiftet 24. oktober 1917. Klubben havde sin oprindelse i Aarhus Cyckleklub af 1906. Begge betegnedes som landevejsklubber.

	31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]] og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes ~~skrædermester~~ [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th.A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen (1911-1986)]].		Den 31. oktober 1921 stiftedes [[Aarhus Baneklub]], og der afholdtes 'konstruerende' generalforsamling den 4. november 1921. Til banekomité valgtes skræddermester [[P. Madsen Bæk]] som formand, tømrermester [[Th. A. Klostergaard]] som næstformand, fuldmægtig [[Charles Hindby]] som kasserer og [[I.M. Pedersen]] som sekretær. Endelig valgtes også [[W. Dannerfjord]] og [[W. Christensen]]. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, [[E. Mathiasen]] som næstformand, [[Chr. Sønderup]] som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes [[F.W. Olsen]] og [[Hans Pedersen (1911-1986)\|Hans Pedersen]].

	Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til ~~det~~, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]],- en bane på 250 m som blev indviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led af denne. I 1940 ~~indvies~~ den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.		Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til dét, vi i dag kender som [[Aarhus Cyklebane\|Århus Cykelbane]] - en bane på 250 meter, som blev indviet den 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved [[Aarhus Idrætspark\|Århus Idrætspark]] og fungerede som et led i denne. I 1940 indviedes den fjerde cykelbane på 333 1/3 meter.

	== Kilder ==		== Kilder ==