Aarhus Byting - Versionshistorie

Hemik med 26. aug. 2024, 07:55

2024-08-26T07:55:54Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:55
Linje 3:		Linje 3:
	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

	I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.		I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting''' til '''byret'''.

	Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-~~tallets~~, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.		Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallet, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 06:04

2023-07-04T06:04:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 08:04
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Byting''' var Aarhus ~~købstads~~ lokale domstol i første instans. I anden instans var [[Aarhus Rådstue]], der ligeledes var en lokal domstol.		'''Aarhus Byting''' var [[Aarhus Købstadskommune\|Aarhus Købstads]] lokale domstol i første instans. I anden instans var [[Aarhus Rådstue]], der ligeledes var en lokal domstol.

	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

	I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i ~~[[Aarhus Købstadskommune\|~~købstaden]], [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.		I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.

	Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.		Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 06:03

2023-07-04T06:03:29Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 08:03
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Byting''' var Aarhus købstads lokale domstol i første instans. I anden instans ~~fandtes~~ [[Aarhus Rådstue]].		'''Aarhus Byting''' var Aarhus købstads lokale domstol i første instans. I anden instans var [[Aarhus Rådstue]], der ligeledes var en lokal domstol.

	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i ~~købstæderne~~ blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

	I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.		I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i [[Aarhus Købstadskommune\|købstaden]], [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.

	Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.		Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.
Linje 9:		Linje 9:
	===Se også===		===Se også===
	*[[Aarhus Rådstue]]		*[[Aarhus Rådstue]]
			*[[Aarhus Købstadskommune]]

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 05:58

2023-07-04T05:58:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 07:58
Linje 3:		Linje 3:
	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

	I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.		I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue\|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''.

	Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.		Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 05:57

2023-07-04T05:57:04Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 07:57
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Byting''' var Aarhus købstads lokale domstol.		'''Aarhus Byting''' var Aarhus købstads lokale domstol i første instans. I anden instans fandtes [[Aarhus Rådstue]].

	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

MiaGulvadJørgensen med 3. jul. 2023, 12:23

2023-07-03T12:23:55Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2023, 14:23
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Byting''' var en Aarhus købstads lokale domstol.		'''Aarhus Byting''' var Aarhus købstads lokale domstol.

	Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.		Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus\|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus\|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "'''Aarhus Byting''' var en Aarhus købstads lokale domstol. Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af byfogeden. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i fo..."

2023-07-03T12:23:39Z

Oprettede siden med "'''Aarhus Byting''' var en Aarhus købstads lokale domstol. Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af byfogeden. Efter indførelsen af råd i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i fo..."

Ny side

'''Aarhus Byting''' var en Aarhus købstads lokale domstol.

Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i købstæderne blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget.

I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen byting til byret.

Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret.

===Se også===
*[[Aarhus Rådstue]]

== Litteratur og kilder ==
* lex.dk om byting, https://denstoredanske.lex.dk/byting

[[Kategori:Lovgivning & jura]]