Aarhus Bugt - Versionshistorie

Hemik med 9. jan. 2026, 09:48

2026-01-09T09:48:28Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 11:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Bugt''' (~~el.~~ Aarhusbugten) er havområdet ud for Aarhus.		'''Aarhus Bugt''' (eller Aarhusbugten) er havområdet ud for Aarhus.

	Aarhus Bugt strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]] til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune og dækker et areal på 610 kvadratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].		Aarhus Bugt strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]] til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune og dækker et areal på 610 kvadratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].
Linje 8:		Linje 8:
	Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens naturressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.		Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens naturressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

	Det tidligere så aktive konsumfiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Aarhus Fiskerihavn]] var den sjettestørste fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde; især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i ~~Aarhusbugten~~ havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet, som det også er sket i resten af landet, og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen kan ålegræs dog stadig findes - ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.		Det tidligere så aktive konsumfiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter), og [[Aarhus Fiskerihavn]] var den sjettestørste fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde; især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus Bugt havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet, som det også er sket i resten af landet, og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen kan ålegræs dog stadig findes - ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

	Af hensyn til dyrelivet i bugten er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havneudvidelsen af [[Aarhus Havn]].		Af hensyn til dyrelivet i bugten er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havneudvidelsen af [[Aarhus Havn]].

	I dag bruges ~~Aarhusbugten~~ til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Aarhus Motorbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018 blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018), og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>		I dag bruges Aarhus Bugt til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Aarhus Motorbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018 blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018), og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

	=== Havmølleparker ===		=== Havmølleparker ===

Hemik med 11. jun. 2024, 10:37

2024-06-11T10:37:58Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 12:37
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aarhus Bugt''' (el. Aarhusbugten) er havområdet ud for Aarhus.		'''Aarhus Bugt''' (el. Aarhusbugten) er havområdet ud for Aarhus.

	Aarhus Bugt strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune, og dækker et areal på 610 ~~kvardratkilometer~~ med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].		Aarhus Bugt strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]] til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune og dækker et areal på 610 kvadratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

	Åerne i ~~Aarhus området~~ løber ofte ud i Aarhusbugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.		Åerne i Aarhusområdet løber ofte ud i Aarhusbugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

	=== Brugen af Aarhus Bugt ===		=== Brugen af Aarhus Bugt ===
	Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens ~~natur ressourcer~~, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.		Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens naturressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

	Det tidligere så aktive ~~konsum-fiskeri~~ omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Aarhus Fiskerihavn]] var den ~~sjette største~~ fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhusbugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen, kan ålegræs dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.		Det tidligere så aktive konsumfiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Aarhus Fiskerihavn]] var den sjettestørste fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde; især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhusbugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet, som det også er sket i resten af landet, og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen kan ålegræs dog stadig findes - ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

	Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af ~~havne-udvidelsen~~ af [[Aarhus Havn]].		Af hensyn til dyrelivet i bugten er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havneudvidelsen af [[Aarhus Havn]].

	I dag bruges Aarhusbugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Aarhus Motorbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>		I dag bruges Aarhusbugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Aarhus Motorbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018 blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018), og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

	=== Havmølleparker ===		=== Havmølleparker ===
	I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.		I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun ti små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

	Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.		Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015 og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 30. jan. 2024, 13:01

2024-01-30T13:01:45Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2024, 15:01
Linje 20:		Linje 20:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	~~;Bøger~~
	* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)		* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

	~~;Avisartikler~~
	* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)		* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
	* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)		* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)
			[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
	~~;Henvisninger~~
	* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
	* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]		* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
	* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]		* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

MiaGulvadJørgensen: /* Brugen af Aarhus Bugt */

2024-01-30T13:00:59Z

Brugen af Aarhus Bugt

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2024, 15:00
Linje 8:		Linje 8:
	Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.		Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

	Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[~~Århus~~ Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhusbugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen, kan ålegræs dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.		Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Aarhus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhusbugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen, kan ålegræs dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

	Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].		Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

	I dag bruges Aarhusbugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[~~Århus Moterbådsklub~~]] benytter alle vandene i ~~Århus~~ Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>		I dag bruges Aarhusbugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Aarhus Motorbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

	=== Havmølleparker ===		=== Havmølleparker ===

MiaGulvadJørgensen: Fjernede omdirigering til Århus Bugt

2023-11-22T08:13:51Z

Fjernede omdirigering til Århus Bugt

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2023, 10:13
Linje 1:		Linje 1:
	~~#REDIRECT~~ [[Århus Bugt]]		'''Aarhus Bugt''' (el. Aarhusbugten) er havområdet ud for Aarhus.

			Aarhus Bugt strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune, og dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

			Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhusbugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

			=== Brugen af Aarhus Bugt ===
			Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhusbugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

			Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhusbugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen, kan ålegræs dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

			Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

			I dag bruges Aarhusbugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Århus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

			=== Havmølleparker ===
			I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

			Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

			== Litteratur og kilder ==
			;Bøger
			* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

			;Avisartikler
			* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
			* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

			;Henvisninger
			* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
			* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
			* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]


			[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

Phillip Stadsarkivet: Changed redirect target from Aarhus Bugten to Århus Bugt

2021-01-25T20:11:47Z

Changed redirect target from Aarhus Bugten to Århus Bugt

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2021, 22:11
Linje 1:		Linje 1:
	#REDIRECT [[~~Aarhus Bugten~~]]		#REDIRECT [[Århus Bugt]]

Stinejensen: Omdirigering til Aarhus Bugten oprettet

2014-12-29T09:13:06Z

Omdirigering til Aarhus Bugten oprettet

Ny side

#REDIRECT [[Aarhus Bugten]]