Aarhus Brandvæsen - Versionshistorie

Hemik med 13. jun. 2024, 10:28

2024-06-13T10:28:01Z

Hemik med 13. jun. 2024, 10:19

2024-06-13T10:19:00Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 12:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg \|Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv. Billedet her blev uddelt i forbindelse med Springborgs fratrædelse fra embedet som brandinspektør.]]		[[Fil:Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg \|Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv. Billedet her blev uddelt i forbindelse med Springborgs fratrædelse fra embedet som brandinspektør.]]

	25. februar 1885 – på [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|brandinspektør Springborg]]s fødselsdag – blev [[Aarhus Brandkorpsforening]] stiftet, og det kommunale brandvæsen som vi kender det i dag, så dermed dagens lys for første gang.		25. februar 1885 – på [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|brandinspektør Springborg]]s fødselsdag – blev [[Aarhus Brandkorpsforening]] stiftet, og det kommunale brandvæsen, som vi kender det i dag, så dermed dagens lys for første gang.

	===Skomagervagt i sprøjtehuset===		===Skomagervagt i sprøjtehuset===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Sophus Kühnel" to "Sophus Frederik Kühnel"

2022-05-16T12:06:36Z

Text replacement - "Sophus Kühnel" to "Sophus Frederik Kühnel"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:06
Linje 20:		Linje 20:
	Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegå Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.		Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegå Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.

	Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.		Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Frederik Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.

	[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Brandstation\|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]]		[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Brandstation\|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Alfred Bredahl" to "Alfred Jensen Bredahl"

2022-05-11T06:52:19Z

Text replacement - "Alfred Bredahl" to "Alfred Jensen Bredahl"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:52
Linje 54:		Linje 54:
	* 08.05.1877-01.04.1914 [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Kaptajn Eduard Springborg]]		* 08.05.1877-01.04.1914 [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Kaptajn Eduard Springborg]]
	* 01.04.1914-14.07.1926 [[Johan Magnus Bruhn\|Maskinmester Magnus Bruhn]]		* 01.04.1914-14.07.1926 [[Johan Magnus Bruhn\|Maskinmester Magnus Bruhn]]
	* 01.04.1927- 18.02.1940 [[Alfred Bredahl]]		* 01.04.1927- 18.02.1940 [[Alfred Jensen Bredahl]]
	* 01.04.1940-01.10.1950 [[Harald Møller\|Civilingeniør Harald Møller]]		* 01.04.1940-01.10.1950 [[Harald Møller\|Civilingeniør Harald Møller]]
	* 01.10.1950-???? [[E. Slot Nielsen]]		* 01.10.1950-???? [[E. Slot Nielsen]]

JanneMarieBarslev med 4. feb. 2022, 12:16

2022-02-04T12:16:09Z

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2022, 14:16
Linje 1:		Linje 1:
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161390 longitude=10.202929>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.202929, 56.161390] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "fire-station",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~
	[[Fil:Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg \|Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv. Billedet her blev uddelt i forbindelse med Springborgs fratrædelse fra embedet som brandinspektør.]]		[[Fil:Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg \|Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv. Billedet her blev uddelt i forbindelse med Springborgs fratrædelse fra embedet som brandinspektør.]]

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2019, 11:48

2019-08-23T11:48:24Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 13:48
Linje 78:		Linje 78:
	* Århus Stiftstidende 12.12.1903, 17.01.1904, 17.05.1908, 27.05.1940, 09.12.1940, 14.06.1941, 27.06.1941, 30.11.1941, 02.06.1942, 16.08,1942		* Århus Stiftstidende 12.12.1903, 17.01.1904, 17.05.1908, 27.05.1940, 09.12.1940, 14.06.1941, 27.06.1941, 30.11.1941, 02.06.1942, 16.08,1942
	* Århus Amtstidende 29.11.1946, 02.10.1953		* Århus Amtstidende 29.11.1946, 02.10.1953
			* https://www.aarhusbrandvaesen.dk/

	[[Kategori: Politi, brand & redning]]		[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2019, 11:47

2019-08-23T11:47:57Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Springborg.jpg|250px|thumb|right|[[Eduard Ludvig Frederik Springborg |Brand- og bygningsinspektør Springborg]] var i 37 år personificeringen af Aarhus Brandvæsen. Ved jubilæer modtog jubilaren da også et signeret billede af brandchefen selv. Billedet her blev uddelt i forbindelse med Springborgs fratrædelse fra embedet som brandinspektør.]]
@@ Linje 46: / Linje 57: @@
 Gennem årene er stationen da også blevet løbende udvidet. I 1924-1925 blev tilføjet to remiser, i 1925 blev opført et nyt øvelsestårn, i 1930’erne kom en helt ny administrationsbygning til og senere er også blevet tilføjet en ny garagebygning til, ligesom bygningen gennem tiden har gennemgået et par moderniseringer. Alligevel er de op oprindelige udvidelsesplaner aldrig blevet helt gennemført, og i dag er brandstationen løbet tør for udvidelsesmuligheder. Allerede i 1950’erne blev der søgt efter en større grund, og det bliver der stadigt. Om de gamle bygninger på [[Ny Munkegade 15]] fremover også kommer til at rumme Aarhus Brandstation står derfor hen i det uvisse.
 ===Brandinspektører / brandchefer===
@@ Linje 69: / Linje 83: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:40:04Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:40
Linje 69:		Linje 69:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.161567~~\|10.203182~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161567 longitude=10.203182>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203182, 56.161567] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinatet er på Ny Munkegade 15 -->		<!-- Koordinatet er på Ny Munkegade 15 -->

MartinMølgaard med 13. jun. 2016, 09:14

2016-06-13T09:14:43Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2016, 11:14
Linje 18:		Linje 18:
	''”Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommisionen om at foranledige, at der anvises en Plads … paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt…”''		''”Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommisionen om at foranledige, at der anvises en Plads … paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt…”''

	Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke ~~imødegår~~ Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.		Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegå Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.

	Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.		Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.

Venni sale: /* Kilder */

2016-04-04T09:53:05Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2016, 11:53
Linje 70:		Linje 70:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	{{#coordinates:primary\|56.161567\|10.203182}}		{{#coordinates:primary\|56.161567\|10.203182}}

			<!-- Koordinatet er på Ny Munkegade 15 -->

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 12:28
Linje 4:		Linje 4:

	===Skomagervagt i sprøjtehuset===		===Skomagervagt i sprøjtehuset===
	I 1870’erne havde Aarhus fået et større [[Sprøjtehuset i Aagade\|sprøjtehus]] i [[Aagade]] – i dag nuværende [[Åboulevarden]] – og mindre sprøjtehuse var også oprettet rundt om i byen. Her kunne brandvæsnet opbevare vogne og materiel, men det var først i 1887, at der blev etableret en fast vagt på sprøjtehuset i Aagade. Vagten ~~galt~~ dog kun dagtimerne, og da det ikke var en fuldt lønnet stilling drev brandmændene også skomagervirksomhed fra sprøjtehuset, hvorfor brandvagten fik tilnavnet ’skomagervagten’.		I 1870’erne havde Aarhus fået et større [[Sprøjtehuset i Aagade\|sprøjtehus]] i [[Aagade]] – i dag nuværende [[Åboulevarden]] – og mindre sprøjtehuse var også oprettet rundt om i byen. Her kunne brandvæsnet opbevare vogne og materiel, men det var først i 1887, at der blev etableret en fast vagt på sprøjtehuset i Aagade. Vagten gjaldt dog kun dagtimerne, og da det ikke var en fuldt lønnet stilling, drev brandmændene også skomagervirksomhed fra sprøjtehuset, hvorfor brandvagten fik tilnavnet ’skomagervagten’.

	Efterhånden som [[Frederiksbjerg]] blev udbygget forsøgte brandinspektør Springborg forgæves at få indført faste vagter på [[Sprøjtehuset\|sprøjtehuset]] ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]) ved [[Søndre Kirkegård]] på [[Frederiks Allé]].		Efterhånden som [[Frederiksbjerg]] blev udbygget, forsøgte brandinspektør Springborg forgæves at få indført faste vagter på [[Sprøjtehuset\|sprøjtehuset]] ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]) ved [[Søndre Kirkegård]] på [[Frederiks Allé]].

	[[Fil:Sprøjtehuset i Aagade.jpg\|350px\|thumb\|left\|[[Sprøjtehuset i Aagade]] med et skomagerskilt ved siden af porten. 'Skomagervagten' som brandvagten blev kaldt, var i funktion indtil [[Aarhus Brandstation\|den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] blev indviet i 1904.]]		[[Fil:Sprøjtehuset i Aagade.jpg\|350px\|thumb\|left\|[[Sprøjtehuset i Aagade]] med et skomagerskilt ved siden af porten. 'Skomagervagten' som brandvagten blev kaldt, var i funktion indtil [[Aarhus Brandstation\|den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] blev indviet i 1904.]]

	===Springborg reformerede brandvæsenet===		===Springborg reformerede brandvæsenet===
	Kaptajn Eduard Springborg var i over 30 år personificeringen af brandvæsnet. Da Springborg blev udnævnt til brand- og bygningsinspektør i 1877 bestod det aarhusianske brandkorps af en hel bataljon af værnepligtige. Systemet var rodet og ineffektivt. Springborg gav de menige mulighed for at frikøbe sig fra brandtjeneste, og de indkomne penge kunne bruges til materielforbedringer og aflønning af det mere og mere professionelle brandkorps.		Kaptajn Eduard Springborg var i over 30 år personificeringen af brandvæsnet. Da Springborg blev udnævnt til brand- og bygningsinspektør i 1877, bestod det aarhusianske brandkorps af en hel bataljon af værnepligtige. Systemet var rodet og ineffektivt. Springborg gav de menige mulighed for at frikøbe sig fra brandtjeneste, og de indkomne penge kunne bruges til materielforbedringer og aflønning af det mere og mere professionelle brandkorps.

	Springborg sørgede også indirekte for forbedrede muligheder for brandvæsnet, da han i 1883 blev medstifter af [[Aarhus Telefonselskab]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med kirkeklokkerne.		Springborg sørgede også indirekte for forbedrede muligheder for brandvæsnet, da han i 1883 blev medstifter af [[Aarhus Telefonselskab]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med kirkeklokkerne.
Linje 18:		Linje 18:
	''”Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommisionen om at foranledige, at der anvises en Plads … paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt…”''		''”Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommisionen om at foranledige, at der anvises en Plads … paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt…”''

	Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegå Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.		Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse, og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegå Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.

	Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund ~~umulig~~ kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Frederik Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.		Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var, at bygningen på den skæve grund umuligt kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt, og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Frederik Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smiths Skole]] - som arkitekt.

	[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Brandstation\|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]]		[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Brandstation\|Den nye brandstation]] på [[Ny Munkegade]] affotograferet på et postkort omkring indvielsen i 1904.]]

	Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken.		Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt, når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak, når turen gik op ad bakken.

	===En moderne station===		===En moderne station===
Linje 31:		Linje 31:
	[[Århus Stiftstidende]] havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen Stiftstidende var stødt på.		[[Århus Stiftstidende]] havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen Stiftstidende var stødt på.

	I det hele taget var den nye brandstation fyldt med moderne teknologi. Efter et besøg på stationen i 1908 kunne avisen berette om seletøj der hang over hestene i ''”automatiske Udløsningsapparater”'', så der kun gik 20 sekunder fra alarmen lød til brandkorpset var klar til udrykning.		I det hele taget var den nye brandstation fyldt med moderne teknologi. Efter et besøg på stationen i 1908 kunne avisen berette om seletøj, der hang over hestene i ''”automatiske Udløsningsapparater”'', så der kun gik 20 sekunder fra alarmen lød, til brandkorpset var klar til udrykning.

	===Svenskeren, Fynboen og Jubilæumssprøjten===		===Svenskeren, Fynboen og Jubilæumssprøjten===
	Brandstationen blev dog hurtigt endnu mere moderne. Der gik kun fem år fra brandstationens indvielse i 1904 til Aarhus Brandvæsen kunne tage sit første motoriserede køretøj i brug. Det drejede sig om en 19 meter elektrisk drejestige fra Braun, der blev erhvervet for den nette sum af 28.000 kr. – svarende til godt 1.750.000 kr. i dag. Ikke nok med at stigen var en stor udskrivning, var ~~den~~ også usædvanlig dyr i vedligeholdelse, hvorfor brandvæsnet forgæves forsøgte at sælge den igen.		Brandstationen blev dog hurtigt endnu mere moderne. Der gik kun fem år fra brandstationens indvielse i 1904, til Aarhus Brandvæsen kunne tage sit første motoriserede køretøj i brug. Det drejede sig om en 19 meter elektrisk drejestige fra Braun, der blev erhvervet for den nette sum af 28.000 kr. – svarende til godt 1.750.000 kr. i dag. Ikke nok med at stigen var en stor udskrivning; den var også usædvanlig dyr i vedligeholdelse, hvorfor brandvæsnet forgæves forsøgte at sælge den igen.

	I 1915 havde brandvæsnet endnu en udskrivning – denne gang på 28.961 kr., da Jyllands første automobilsprøjte ’[[Svenskeren]]’ blev indkøbt. ’Svenskeren’ var en Scania-Vabis, der som navnet antyder, var produceret i Sverige og havde en pumpekapacitet på 1.800 liter vand i minuttet. Kort efter blev den automobile redskabsvogn ’[[Fynboen]]’ også indkøbt. De to brandsprøjter viste sig at være en god investering – faktisk var Svenskeren i brandvæsenets besiddelse indtil 1965, hvor den blev overdraget til Teknisk Museum i Helsingør. Svenskeren og Fynboen gjorde brandvæsnets heste arbejdsløse – i øvrigt lang tid før København, hvor hestene først blev endeligt opgivet i 1930.		I 1915 havde brandvæsnet endnu en udskrivning – denne gang på 28.961 kr., da Jyllands første automobilsprøjte ’[[Svenskeren]]’ blev indkøbt. ’Svenskeren’ var en Scania-Vabis, der som navnet antyder, var produceret i Sverige og havde en pumpekapacitet på 1.800 liter vand i minuttet. Kort efter blev den automobile redskabsvogn ’[[Fynboen]]’ også indkøbt. De to brandsprøjter viste sig at være en god investering – faktisk var Svenskeren i brandvæsenets besiddelse indtil 1965, hvor den blev overdraget til Teknisk Museum i Helsingør. Svenskeren og Fynboen gjorde brandvæsnets heste arbejdsløse – i øvrigt lang tid før København, hvor hestene først blev endeligt opgivet i 1930.

	Da ~~Svenskerens~~ kunne fejre 25-års jubilæum blev indkøbt endnu en brandsprøjte, der meget passende kunne kaldes [[Jubilæumssprøjten]]. Den nye sprøjte, der havde kostet 45.000 kr. havde en pumpekapacitet på 9.000 liter i minuttet og en skumkapacitet på 3.500 liter i minuttet.		Da Svenskeren kunne fejre 25-års jubilæum, blev der indkøbt endnu en brandsprøjte, der meget passende kunne kaldes [[Jubilæumssprøjten]]. Den nye sprøjte, der havde kostet 45.000 kr., havde en pumpekapacitet på 9.000 liter i minuttet og en skumkapacitet på 3.500 liter i minuttet.

	I november 1946 var Jubilæumssprøjten den første til at få installeret Nordeuropas mest moderne radio-telefoni-anlæg, der gjorde, at der nu kunne telefoneres mellem brandbilen og brandstationen i en radius af 70 km.		I november 1946 var Jubilæumssprøjten den første til at få installeret Nordeuropas mest moderne radio-telefoni-anlæg, der gjorde, at der nu kunne telefoneres mellem brandbilen og brandstationen i en radius af 70 km.

	===Modernisering og udvidelser===		===Modernisering og udvidelser===
	Ved brandstationens indvielse i begyndelsen af 1904 var det kun en tredjedel af det projekterede byggeri, der var blevet opført. ''”...ad Aare vil der da oppe paa Munkebakken rejse sig et flot og kønt ’Brandpalæ’, som kan danne Ramme om vort flinke Brandkorps daglige Virksomhed”''~~. Skrev~~ Stiftstidende om de kommende udvidelsesplaner.		Ved brandstationens indvielse i begyndelsen af 1904 var det kun en tredjedel af det projekterede byggeri, der var blevet opført. ''”...ad Aare vil der da oppe paa Munkebakken rejse sig et flot og kønt ’Brandpalæ’, som kan danne Ramme om vort flinke Brandkorps daglige Virksomhed”'', skrev Stiftstidende om de kommende udvidelsesplaner.

	Gennem årene er stationen da også blevet løbende udvidet. I 1924-1925 blev tilføjet to remiser, i 1925 blev opført et nyt øvelsestårn, i 1930’erne kom en helt ny administrationsbygning til og senere er også blevet tilføjet en ny garagebygning ~~til~~, ligesom bygningen gennem tiden har gennemgået et par moderniseringer. Alligevel er de op oprindelige udvidelsesplaner aldrig blevet helt gennemført, og i dag er brandstationen løbet tør for udvidelsesmuligheder. Allerede i 1950’erne blev der søgt efter en større grund, og det bliver der ~~stadigt~~. Om de gamle bygninger på [[Ny Munkegade 15]] fremover også kommer til at rumme Aarhus Brandstation står derfor hen i det uvisse.		Gennem årene er stationen da også blevet løbende udvidet. I 1924-1925 blev tilføjet to remiser, i 1925 blev opført et nyt øvelsestårn, i 1930’erne kom en helt ny administrationsbygning til, og senere er også blevet tilføjet en ny garagebygning, ligesom bygningen gennem tiden har gennemgået et par moderniseringer. Alligevel er de oprindelige udvidelsesplaner aldrig blevet helt gennemført, og i dag er brandstationen løbet tør for udvidelsesmuligheder. Allerede i 1950’erne blev der søgt efter en større grund, og det bliver der stadig. Om de gamle bygninger på [[Ny Munkegade 15]] fremover også kommer til at rumme Aarhus Brandstation, står derfor hen i det uvisse.

	=== Nye tider ===		=== Nye tider ===
	Aarhus Brandvæsen overgik den 1. januar 2016 til Østjyllands Brandvæsen. Østjyllands Brandvæsen er det nye fælles brandvæsen som fra den 1. januar 2016 skal servicere mere end 400.000 borgere i Aarhus, Odder, Samsø og Skanderborg Kommuner.		Aarhus Brandvæsen overgik den 1. januar 2016 til Østjyllands Brandvæsen. Østjyllands Brandvæsen er det nye fælles brandvæsen, som fra den 1. januar 2016 skal servicere mere end 400.000 borgere i Aarhus, Odder, Samsø og Skanderborg Kommuner.

	===Brandinspektører / brandchefer===		===Brandinspektører / brandchefer===