Aarhus Borgerrepræsentation - Versionshistorie

Hemik: /* Den første borgerrepræsentation */

2025-05-20T07:15:23Z

Den første borgerrepræsentation

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2025, 09:15
Linje 15:		Linje 15:
	* skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)\|Bonne Bonnesen]]		* skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)\|Bonne Bonnesen]]
	* skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)\|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]]		* skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)\|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]]
	* købmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)\|Jens Poulsen ~~Hals~~]]		* købmand [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)\|Jens Poulsen Hald]]
	* købmand [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)\|Jens Sørensen Simmelkiær]]		* købmand [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)\|Jens Sørensen Simmelkiær]]
	* købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren Jensen Søegaard]]		* købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren Jensen Søegaard]]
Linje 35:		Linje 35:
	Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.		Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

	Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.		Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

	=== Opgaver og karakteristik===		=== Opgaver og karakteristik===

MiaGulvadJørgensen med 5. jul. 2023, 08:24

2023-07-05T08:24:29Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2023, 10:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Christian Bang formand for borgerrepræsentationen.jpg\|thumbnail\|Christian Bang (1. maj 1794 - 27. juli 1870) købmand og oliemøller i Århus eligeret borger 1830-38 formand for borgerrepræsentationen 1838-42 rådmand 1850-66. Foto: Iver Frederik Dresler]]		[[Fil:Christian Bang formand for borgerrepræsentationen.jpg\|thumbnail\|Christian Bang (1. maj 1794 - 27. juli 1870) købmand og oliemøller i Århus eligeret borger 1830-38 formand for borgerrepræsentationen 1838-42 rådmand 1850-66. Foto: Iver Frederik Dresler]]


	===Aarhus Borgerrepræsentation===		===Aarhus Borgerrepræsentation===
Linje 11:		Linje 10:
	=== Den første borgerrepræsentation ===		=== Den første borgerrepræsentation ===
	Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.		Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.


	Byens seks eligerede borgere:		Byens seks eligerede borgere:

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Alstrup Fleischer" to "Hans Astrup Fleischer (1785–1847)"

2022-05-12T12:52:24Z

Text replacement - "Hans Alstrup Fleischer" to "Hans Astrup Fleischer (1785–1847)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 14:52
Linje 10:		Linje 10:

	=== Den første borgerrepræsentation ===		=== Den første borgerrepræsentation ===
	Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans ~~Alstrup~~ Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.		Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus\|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.

SBC: /* Opgaver og karakteristik */

2021-02-09T09:27:28Z

Opgaver og karakteristik

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 11:27
Linje 40:		Linje 40:

	=== Opgaver og karakteristik===		=== Opgaver og karakteristik===
			Borgerrepræsentationens sammensætning og kompetencer var bestemt af kommunalloven af 24. oktober 1837. Budgettet skulle godkendes af magistrat (borgmestre og rådmænd) i forening. Budgettet skulle forelægges amtmanden, men uenigheder skulle afgøres af kancelliet. Loven svækkede amtmandens indflydelse over bystyre, og hans indflydelse var i praksis reduceret til at kunne træffe afgørelser i andre sager end budgettet, hvis magistraten og borgerrepræsentanterne ikke kunne opnå enighed.

			Borgerrepræsentationen fik i Aarhus 15 medlemmer. Valgret blev givet til grundejere og næringsdrivende. Valgbarhed til de samme grupper, men dog skulle 2/3 være grundejere, og disse skulle have grundejendom til en værdi af mindst 1000 rigsbankdaler sølv. Valgperioden var seks år. Repræsentationen valgte selv sin formand for et år ad gangen.

			Borgerrepræsentationen fik lov til at selv at vælge de borgerlige medlemmer af kommissionerne i byen for skoler, havn, indkvartering, bygningsvæsen og fattigvæsen. Den fik også plads til ni medlemmer i ligningskommissionen ved siden af kæmneren, og den kunne vælge en tilsynsførende med byens kasse sammen med kæmneren og magistraten. Byens kasse fik herefter en ekstra lås, så der nu var tre nøgler til kassen.

	En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.		En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

SBC: /* Den første borgerrepræsentation */

2021-02-09T08:56:37Z

Den første borgerrepræsentation

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:56
Linje 34:		Linje 34:

	I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.		I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

	En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

	Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.		Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

	Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.		Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

			=== Opgaver og karakteristik===

			En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

	Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.		Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

SBC: /* Den første borgerrepræsentation */

2021-02-09T08:55:01Z

Den første borgerrepræsentation

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:55
Linje 32:		Linje 32:
	* købmand [[Hans Christian Bursche (1806-1874)\|Hans Christian Bursche]]		* købmand [[Hans Christian Bursche (1806-1874)\|Hans Christian Bursche]]
	* nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]		* nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]

	I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.		I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

			En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

			Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister. Der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

			Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang. Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

			Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

	===Borgerrepræsentaionen 1838-1867===		===Borgerrepræsentaionen 1838-1867===

SBC: /* Aarhus Borgerrepræsentation */

2021-02-09T08:51:27Z

Aarhus Borgerrepræsentation

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:51
Linje 3:		Linje 3:

	===Aarhus Borgerrepræsentation===		===Aarhus Borgerrepræsentation===
	I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i '''Borgerrepræsentationen'''. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.		I 1838 blev det for første gang muligt for indbyggerne i Aarhus at vælge, hvem der skulle sidde i '''Borgerrepræsentationen'''. Der var mange krav for at kunne stemme og stille op, så det var kun den velhavende del af befolkningen, der fik indflydelse. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

			Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.

			I 1860 blev reglerne om kommunal valgret yderligere demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

	=== Den første borgerrepræsentation ===		=== Den første borgerrepræsentation ===

SBC: /* Den første borgerrepræsentation */

2021-02-09T08:48:09Z

Den første borgerrepræsentation

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:48
Linje 29:		Linje 29:
	* nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]		* nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]
	I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.		I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

	~~''[[Aarhus Byråd\|Læs mere om Aarhus Borgerrepræsentation her]]''~~

	===Borgerrepræsentaionen 1838-1867===		===Borgerrepræsentaionen 1838-1867===

SBC: /* Kilder og litteratur */

2021-02-09T08:33:39Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:33
Linje 172:		Linje 172:
	\|-		\|-
	\|}		\|}

			== Læs mere ==
			* [[Aarhus Byråd]]
			* [[Aarhus Kommune]]

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==
Linje 181:		Linje 185:
	* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011		* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011

			[[Kategori: Foreninger]]
			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	~~[[Kategori: Kommunal forvaltning]]~~
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~

	~~[[Kategori: Foreninger]]~~
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Hhoej: /* Borgerrepræsentaionen 1838-1867 */

2018-11-13T11:14:22Z

Borgerrepræsentaionen 1838-1867

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 13:14
Linje 47:		Linje 47:
	\| 1838 - 1843 \|\| [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843) \|Søren Jensen Søegaard]]		\| 1838 - 1843 \|\| [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843) \|Søren Jensen Søegaard]]
	\|-		\|-
	\| 1838 – 1843 \|\| [[Johan Frederik C. Zehmann (-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]		\| 1838 – 1843 \|\| [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)\|Johan Frederik C. Zehmann]]
	\|-		\|-
	\| 1838 – 1842 \|\| [[Christian Bang (1794-1870)\|Christian Bang]]		\| 1838 – 1842 \|\| [[Christian Bang (1794-1870)\|Christian Bang]]