Aarhus Borgerlige Skydeselskab - Versionshistorie

Hemik med 13. jun. 2024, 10:43

2024-06-13T10:43:55Z

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 13:13

2022-10-07T13:13:59Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 15:13
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]		[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864. Selskabet har haft hjemsted på flere forskellige adresser i byen, men har siden opførelsen af [[Skydepavillonen]] i 1880 på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]] holdt til her, med ganske få afvigelser.

	=== Medlemmerne ===		=== Medlemmerne ===
Linje 52:		Linje 52:
	* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]]		* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]]
	* [[Niels Malling]]		* [[Niels Malling]]
	* [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)]]		* [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)\|Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]]
	* [[Søren Sørensen Meldrup]]		* [[Søren Sørensen Meldrup]]
	* [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]		* [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]
Linje 58:		Linje 58:
	* [[Carl Bentzen (1791-1857)\|Carl Bentzen]]		* [[Carl Bentzen (1791-1857)\|Carl Bentzen]]
	* [[Ludvig Vilhelm Henrik Krabbe]]		* [[Ludvig Vilhelm Henrik Krabbe]]
	* [[Christen Rasmussen (1787-1862)]]		* [[Christen Rasmussen (1787-1862)\|Christen Rasmussen]]
	* [[Niels Peder Schibye (1794-1860)\|Niels Schibye]]		* [[Niels Peder Schibye (1794-1860)\|Niels Schibye]]
	* [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)\|Peter Mauritz Sabroe]]		* [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)\|Peter Mauritz Sabroe]]
	* [[Carl Ludvig Henrich Flindt]]		* [[Carl Ludvig Henrich Flindt]]
	* [[R. Schmidt]]		* [[R. Schmidt]]
	* [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]]		* [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)\|Adolph Frederik Elmquist]]
	* [[Christian Peter Hertz (1796-1875)\|Christian Peter Hertz]]		* [[Christian Peter Hertz (1796-1875)\|Christian Peter Hertz]]

Phillip Stadsarkivet: /* Skydeselskabet rundt i Aarhus */

2022-10-07T12:57:24Z

Skydeselskabet rundt i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:57
Linje 26:		Linje 26:
	Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].		Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].

	Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man ~~gået tilbage~~ til ~~at skyde i~~ Riis Skov ved Ferdinandspladsen.		Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter vendte man retur til Riis Skov ved skydning nær Ferdinandspladsen.

	[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]		[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 12:47

2022-10-07T12:47:07Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:47
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]		[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.

	=== Medlemmerne ===		=== Medlemmerne ===

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 12:36

2022-10-07T12:36:50Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:36
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 12:13

2022-10-07T12:13:49Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:13
Linje 9:		Linje 9:
	}}</div>		}}</div>
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne ~~blevet sprunget over~~ to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.

	=== Medlemmerne ===		=== Medlemmerne ===

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 12:13

2022-10-07T12:13:11Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:13
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et ~~gammelt selskab. Det blev~~ dannet af en kreds af ~~Aarhus’~~ prominente borgere i 1834~~. Siden~~ da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834~~. Undtagelserne har været når~~ landet ~~har været besat~~. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under ~~besættelsen (~~1940 og 1944) og så i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blevet sprunget over to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864.

			=== Medlemmerne ===
	===Medlemmerne===
	Da selskabet blev dannet i 1834, ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.		Da selskabet blev dannet i 1834, ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

Linje 23:		Linje 22:
	Først proponeres en aspirant af en nuværende skydebroder, og derefter er man med som gæst nogle gange. Herefter tager et optagelsesudvalg bestående af syv bestyrelsesmedlemmer samt seks skydebrødre (som løbende er på valg) stilling til om aspiranten kan optages. Det sker ved et årligt optagelsesudvalgsmøde. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet. Der kan højest optages otte nye skydebrødre på et år.		Først proponeres en aspirant af en nuværende skydebroder, og derefter er man med som gæst nogle gange. Herefter tager et optagelsesudvalg bestående af syv bestyrelsesmedlemmer samt seks skydebrødre (som løbende er på valg) stilling til om aspiranten kan optages. Det sker ved et årligt optagelsesudvalgsmøde. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet. Der kan højest optages otte nye skydebrødre på et år.

	===Skydeselskabet rundt i Aarhus===		=== Skydeselskabet rundt i Aarhus ===
	Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].		Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].

Linje 30:		Linje 29:
	[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]		[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

	===Kongeskydningen===		=== Kongeskydningen ===
	Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her, man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Tidligere startede den første dag med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning, der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.		Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her, man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Tidligere startede den første dag med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning, der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

	===Fugleskydningen===		=== Fugleskydningen ===
	Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til [[Salonen]], hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem, og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.		Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til [[Salonen]], hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem, og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

	Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.		Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

	===Skydeselskabet i dag===		=== Skydeselskabet i dag ===
	I dag er selskabet endnu aktivt med [[Esben Kjeldsen]] som formand for de 192 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Kongeskydning og Fugleskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen tillader helt ekstraordinært kvinder i selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.		I dag er selskabet endnu aktivt med [[Esben Kjeldsen]] som formand for de 192 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Kongeskydning og Fugleskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen tillader helt ekstraordinært kvinder i selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

	== Stiftende medlemmer ==		== Stiftende medlemmer ==
	* [[Knud Bruun Hoskjær]]		* [[Knud Bruun Hoskjær]]
	*[[Poul Frederik Bølck]]		* [[Poul Frederik Bølck]]
	*[[Jens Christian Hjerrild]]		* [[Jens Christian Hjerrild]]
	* [[Christian Frederik Nyholm]]		* [[Christian Frederik Nyholm]]
	* [[Jens Peter Birch Jensen]]		* [[Jens Peter Birch Jensen]]

Phillip Stadsarkivet med 5. okt. 2022, 12:45

2022-10-05T12:45:50Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2022, 14:45
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>


	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

Phillip Stadsarkivet med 7. sep. 2022, 13:00

2022-09-07T13:00:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
 Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.
@@ Linje 57: / Linje 68: @@
 * [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]]
-==Litteratur==
+== Aarhus Borgerlige Skydeselskab på AarhusArkivet ==
 * Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
 * Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
@@ Linje 68: / Linje 82: @@
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
 [[Kategori: Det 21. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg" to "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)"

2022-05-11T10:29:03Z

Text replacement - "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg" to "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:29
Linje 43:		Linje 43:
	* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]]		* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]]
	* [[Niels Malling]]		* [[Niels Malling]]
	* [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]]		* [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)]]
	* [[Søren Sørensen Meldrup]]		* [[Søren Sørensen Meldrup]]
	* [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]		* [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 12:43
Linje 9:		Linje 9:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]		[[Fil:Aarhus Borgerlige Skydeselskab Th True 1834-1920 J Ølsgaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Borgerlige Skydeselskab.<br>Logo af lærer, J. Ølsgaard]]
	'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet d. 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i ~~selskaber~~: Kongeskydningen og Fugleskydningen.		'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet den 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskabet: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
	Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864. Selskabet har haft hjemsted på flere forskellige adresser i byen, men har siden opførelsen af [[Skydepavillonen]] i 1880 på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]] holdt til her, med ganske få afvigelser.		Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864. Selskabet har haft hjemsted på flere forskellige adresser i byen, men har siden opførelsen af [[Skydepavillonen]] i 1880 på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]] holdt til her, med ganske få afvigelser.

	=== Medlemmerne ===		=== Medlemmerne ===
	Da selskabet blev dannet i 1834, ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab~~. Dvs~~. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.		Da selskabet blev dannet i 1834, ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab; dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

	De royale medlemmer indtrådte i 1852, hvor kong Frederik VII var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VII ville indvie deres nye skydebane i [[Vennelystparken]] og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. VII insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.		De royale medlemmer indtrådte i 1852, hvor kong Frederik VII var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VII ville indvie deres nye skydebane i [[Vennelystparken]] og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik VII insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.

	Gennem tiden har skydeselskabet haft Frederik VII., Christian IX, Frederik VIII., grevinde Danner, prins Valdemar, Frederik IX, prins Knud, prins Henrik, Dronning Margrethe og prins Joachim som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre ~~osv~~.		Gennem tiden har skydeselskabet haft Frederik VII., Christian IX, Frederik VIII., grevinde Danner, prins Valdemar, Frederik IX, prins Knud, prins Henrik, Dronning Margrethe og prins Joachim som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre m.fl.

	Selskabets selektive medlemshvervning er understøttet af en del krav. Først og fremmest optager skydeselskabet kun mænd - Der har dog været et par undtagelser gennem tiden, grevinde Danner i 1861, Ingeborg Lagercrantz i 1948 og Dronning Margrethe II i 1975. Ingeborg Lagercrantz var guddatter til Aarhus Borgerlige Skydeselskabs finske guddatter, [[Tyche Athalia Aarhus Dahlstrøm (1876-1934)\|Tyche Athalia Aarhus Dahlstrøm]].		Selskabets selektive medlemshvervning er understøttet af en del krav. Først og fremmest optager skydeselskabet kun mænd. Der har dog været et par undtagelser gennem tiden: grevinde Danner i 1861, Ingeborg Lagercrantz i 1948 og Dronning Margrethe II i 1975. Ingeborg Lagercrantz var guddatter til Aarhus Borgerlige Skydeselskabs finske guddatter, [[Tyche Athalia Aarhus Dahlstrøm (1876-1934)\|Tyche Athalia Aarhus Dahlstrøm]].

	Først proponeres en aspirant af en nuværende skydebroder, og derefter er man med som gæst nogle gange. Herefter tager et optagelsesudvalg bestående af syv bestyrelsesmedlemmer samt seks skydebrødre (som løbende er på valg) stilling til om aspiranten kan optages. Det sker ved et årligt optagelsesudvalgsmøde. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet. Der kan højest optages otte nye skydebrødre på et år.		Først proponeres en aspirant af en nuværende skydebroder, og derefter er man med som gæst nogle gange. Herefter tager et optagelsesudvalg bestående af syv bestyrelsesmedlemmer samt seks skydebrødre (som løbende er på valg) stilling til, om aspiranten kan optages. Det sker ved et årligt optagelsesudvalgsmøde. Først herefter kunne man modtage ærestegnet, der følger med medlemskabet. Der kan højest optages otte nye skydebrødre på et år.

	=== Skydeselskabet rundt i Aarhus ===		=== Skydeselskabet rundt i Aarhus ===
	Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].		Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt skydebrødrene sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede en [[Skydepavillonen\|pavillon]].

	Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter vendte man retur til Riis Skov ved skydning nær Ferdinandspladsen.		Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter vendte man retur til Riis Skov ved skydning nær Ferdinandspladsen.
Linje 31:		Linje 31:

	=== Kongeskydningen ===		=== Kongeskydningen ===
	Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her, man hvert år kårer årets ~~Skyttekongen~~, selskabets fornemmeste titel. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Tidligere startede den første dag med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning, der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.		Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her, man hvert år kårer årets Skyttekonge, selskabets fornemmeste titel. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Tidligere startede den første dag med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, og kun én gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning, der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som f.eks. et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, en slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

	=== Fugleskydningen ===		=== Fugleskydningen ===
	Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. ~~Det~~ forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til [[Salonen]], hvor man ~~holdte~~ fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem, og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.		Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Den forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af seks geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen, imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen, gik man til [[Salonen]], hvor man holdt fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne, har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem, og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

	Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den ~~selv samme~~ fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.		Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selvsamme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

	=== Skydeselskabet i dag ===		=== Skydeselskabet i dag ===
	I dag er selskabet endnu aktivt med [[Esben Kjeldsen]] som formand for de 192 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Kongeskydning og Fugleskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen tillader helt ekstraordinært kvinder i selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.		I dag er selskabet endnu aktivt med [[Esben Kjeldsen]] som formand for de 192 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Kongeskydning og Fugleskydning. Dertil kommer tre årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen tillader helt ekstraordinært kvinder i selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

	== Stiftende medlemmer ==		== Stiftende medlemmer ==