Aarhus Borgerforening - Versionshistorie

Hemik med 14. apr. 2025, 06:21

2025-04-14T06:21:24Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2025, 08:21
Linje 3:		Linje 3:
	Foreningen blev egentlig oprettet i trods. I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i [[Højre]] og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881.		Foreningen blev egentlig oprettet i trods. I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i [[Højre]] og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881.

	Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|H. F. Schourup]] samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)\|Thorbrøgger]].		Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|H.F. Schourup]] samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)\|Thorbrøgger]].

	Foreningen var fra begyndelsen stærkt ~~politiske~~ interesseret og havde sine politiske rødder i [[Venstre]]. Man arrangerede bl.a. politiske foredrag, og blandt foredragsholderne ~~finder man~~ bl.a. Christen Berg og Viggo Hørup. Netop foredraget med de to fremtrædende agitatorer kastede foreningen ud i sin første store krise, da henved 50 medlemmer meldte sig ud af foreningen i protest mod arrangementet. De udmeldte dannede efterfølgende en ny borgerforening, som i en kort årrække konkurrerede med den gamle forening.		Foreningen var fra begyndelsen stærkt politisk interesseret og havde sine politiske rødder i [[Venstre]]. Man arrangerede bl.a. politiske foredrag, og blandt foredragsholderne var bl.a. Christen Berg og Viggo Hørup. Netop foredraget med de to fremtrædende agitatorer kastede foreningen ud i sin første store krise, da henved 50 medlemmer meldte sig ud af foreningen i protest mod arrangementet. De udmeldte dannede efterfølgende en ny borgerforening, som i en kort årrække konkurrerede med den gamle forening.
	Festerne var, som i en hver anden forening, også et centralt element i foreningens virke.		Festerne var, som i en hver anden forening, også et centralt element i foreningens virke.

	Væsentlig var foreningens årlige julebasar, som første gang blev afholdt omkring ~~1890erne~~. Basaren var op gennem de første årtier i 1900-tallet et tilløbsstykke, og foreningen fik betydelige indtægter herfra. Overskuddet blev efterfølgende delt ud til institutioner og enkeltpersoner til '''Lindring af Nøden midt i Vinterens Hjerte''', som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1931.		Væsentlig var foreningens årlige julebasar, som første gang blev afholdt omkring 1890'erne. Basaren var op gennem de første årtier i 1900-tallet et tilløbsstykke, og foreningen fik betydelige indtægter herfra. Overskuddet blev efterfølgende delt ud til institutioner og enkeltpersoner til ''Lindring af Nøden midt i Vinterens Hjerte'', som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1931.
	Mod slutningen af ~~1920´erne~~ ophørte foreningens julebasar. Arrangementet var tidskrævende, og konkurrencen fra ~~lignede~~ aktiviteter arrangeret af andre foreninger og erhvervslivet var hård.		Mod slutningen af 1920'erne ophørte foreningens julebasar. Arrangementet var tidskrævende, og konkurrencen fra lignende aktiviteter arrangeret af andre foreninger og erhvervslivet var hård.

	Efterhånden mistede foreningen sit politiske engagement, og man helligede sig nu blot selskabs- og foredragsvirksomhed. At foreningen ikke længere havde bånd til Venstre illustreres af, at byens første [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] borgmester, [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], gennem mere end 26 år, var medlem af foreningen.		Efterhånden mistede foreningen sit politiske engagement, og man helligede sig nu blot selskabs- og foredragsvirksomhed. At foreningen ikke længere havde bånd til Venstre, illustreres af, at byens første [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] borgmester, [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], gennem mere end 26 år, var medlem af foreningen.

	Foreningen havde et tæt forhold til [[Østergades Hotel]], ~~hvor~~ mange af aktiviteterne var henlagt ~~til~~.		Foreningen havde et tæt forhold til [[Østergades Hotel]], hvortil mange af aktiviteterne var henlagt.

	I 1929 kunne foreningen indvie [[Borgerforeningens Stiftelse]]. Stiftelsen lå smukt på [[Stadion Allé]], og den indeholdt 12 etværelses lejligheder med alkove samt seks toværelses lejligheder.		I 1929 kunne foreningen indvie [[Borgerforeningens Stiftelse]]. Stiftelsen lå smukt på [[Stadion Allé]], og den indeholdt 12 etværelses lejligheder med alkove samt seks toværelses lejligheder.
Linje 23:		Linje 23:
	1881:		1881:
	* Overlærer Olsen (formand)		* Overlærer Olsen (formand)
	* Manufakturhandler Godtfred Beck (~~kassere~~)		* Manufakturhandler Godtfred Beck (kasserer)

	1891:		1891:
	* Tømrermester Thorbrøgger (formand)		* Tømrermester Thorbrøgger (formand)
	* ~~vognmand~~ Jakobsen		* Vognmand Jakobsen
	* Forvalter L. Mogensen		* Forvalter L. Mogensen
	* Købmand Verner		* Købmand Verner
	* Købmand Martin Hanssen		* Købmand Martin Hanssen
	* ~~Bundtmager~~ Hans Hald		* Buntmager Hans Hald
	* Fotograf Ebbesen		* Fotograf Ebbesen

Linje 38:		Linje 38:
	* Murermester Chr. Jensen		* Murermester Chr. Jensen
	* Skræddermester Svanhede		* Skræddermester Svanhede
	* Malermester M. R. Petersen		* Malermester M.R. Petersen
	* Agent N. C. Christensen		* Agent N.C. Christensen
	* Snedkermester Lauritsen		* Snedkermester Lauritsen

JanneMarieBarslev med 29. apr. 2022, 11:28

2022-04-29T11:28:49Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2022, 13:28
Linje 1:		Linje 1:
	~~Foreningen blev egentlig oprettet i trods.~~		'''Aarhus Borgerforening''' blev stiftet i november 1881.
	~~I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i Højre og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere~~ Aarhus Borgerforening i november 1881.
	~~Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, H. F. Schourup samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og Thorbrøgger~~.

	Foreningen var fra begyndelsen stærkt politiske interesseret og havde sine politiske rødder i Venstre. Man arrangerede bl.a. politiske foredrag, og blandt foredragsholderne finder man bl.a. Christen Berg og Viggo Hørup. Netop foredraget med de to fremtrædende agitatorer kastede foreningen ud i sin første store krise, da henved 50 medlemmer meldte sig ud af foreningen i protest mod arrangementet. De udmeldte dannede efterfølgende en ny borgerforening, som i en kort årrække konkurrerede med den gamle forening.		Foreningen blev egentlig oprettet i trods. I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i [[Højre]] og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881.

			Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)\|H. F. Schourup]] samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)\|Thorbrøgger]].

			Foreningen var fra begyndelsen stærkt politiske interesseret og havde sine politiske rødder i [[Venstre]]. Man arrangerede bl.a. politiske foredrag, og blandt foredragsholderne finder man bl.a. Christen Berg og Viggo Hørup. Netop foredraget med de to fremtrædende agitatorer kastede foreningen ud i sin første store krise, da henved 50 medlemmer meldte sig ud af foreningen i protest mod arrangementet. De udmeldte dannede efterfølgende en ny borgerforening, som i en kort årrække konkurrerede med den gamle forening.
	Festerne var, som i en hver anden forening, også et centralt element i foreningens virke.		Festerne var, som i en hver anden forening, også et centralt element i foreningens virke.

	Væsentlig var foreningens årlige julebasar, som første gang blev afholdt omkring 1890erne. Basaren var op gennem de første årtier i 1900-tallet et tilløbsstykke, og foreningen fik betydelige indtægter herfra. Overskuddet blev efterfølgende delt ud til institutioner og enkeltpersoner til 'Lindring af Nøden midt i Vinterens Hjerte', som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1931.		Væsentlig var foreningens årlige julebasar, som første gang blev afholdt omkring 1890erne. Basaren var op gennem de første årtier i 1900-tallet et tilløbsstykke, og foreningen fik betydelige indtægter herfra. Overskuddet blev efterfølgende delt ud til institutioner og enkeltpersoner til '''Lindring af Nøden midt i Vinterens Hjerte''', som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1931.
	Mod slutningen af 1920´erne ophørte foreningens julebasar. Arrangementet var tidskrævende, og konkurrencen fra lignede aktiviteter arrangeret af andre foreninger og erhvervslivet var hård.		Mod slutningen af 1920´erne ophørte foreningens julebasar. Arrangementet var tidskrævende, og konkurrencen fra lignede aktiviteter arrangeret af andre foreninger og erhvervslivet var hård.

	Efterhånden mistede foreningen sit politiske engagement, og man helligede sig nu blot selskabs- og foredragsvirksomhed. At foreningen ikke længere havde bånd til Venstre illustreres af, at byens første socialdemokratiske borgmester, Jakob Jensen, gennem mere end 26 år, var medlem af foreningen.		Efterhånden mistede foreningen sit politiske engagement, og man helligede sig nu blot selskabs- og foredragsvirksomhed. At foreningen ikke længere havde bånd til Venstre illustreres af, at byens første [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] borgmester, [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], gennem mere end 26 år, var medlem af foreningen.

	Foreningen havde et tæt forhold til Østergades Hotel, hvor mange af aktiviteterne var henlagt til.		Foreningen havde et tæt forhold til [[Østergades Hotel]], hvor mange af aktiviteterne var henlagt til.

	I 1929 kunne foreningen indvie Borgerforeningens Stiftelse. Stiftelsen lå smukt på Stadion Allé, og den indeholdt 12 etværelses lejligheder med alkove samt seks toværelses lejligheder.		I 1929 kunne foreningen indvie [[Borgerforeningens Stiftelse]]. Stiftelsen lå smukt på [[Stadion Allé]], og den indeholdt 12 etværelses lejligheder med alkove samt seks toværelses lejligheder.

	Borgerforeningens Stiftelse var et vidnesbyrd om grundtanken i borgerforeningens virke: Omsorgen for de gamle og hjælp til selvhjælp.		Borgerforeningens Stiftelse var et vidnesbyrd om grundtanken i borgerforeningens virke: Omsorgen for de gamle og hjælp til selvhjælp.

	Bestyrelser gennem tiderne:		=== Bestyrelser gennem tiderne ===

	1881:		1881:
	Overlærer Olsen (formand)		* Overlærer Olsen (formand)
	Manufakturhandler Godtfred Beck (kassere)		* Manufakturhandler Godtfred Beck (kassere)

	1891:		1891:
	Tømrermester Thorbrøgger (formand)		* Tømrermester Thorbrøgger (formand)
	vognmand Jakobsen		* vognmand Jakobsen
	Forvalter L. Mogensen		* Forvalter L. Mogensen
	Købmand Verner		* Købmand Verner
	Købmand Martin Hanssen		* Købmand Martin Hanssen
	Bundtmager Hans Hald		* Bundtmager Hans Hald
	Fotograf Ebbesen		* Fotograf Ebbesen

	1906:		1906:
	Sagfører Valdemar Christensen (formand)		* Sagfører Valdemar Christensen (formand)
	Murermester Chr. Jensen		* Murermester Chr. Jensen
	Skræddermester Svanhede		* Skræddermester Svanhede
	Malermester M. R. Petersen		* Malermester M. R. Petersen
	Agent N. C. Christensen		* Agent N. C. Christensen
	Snedkermester Lauritsen		* Snedkermester Lauritsen

			==Litteratur & kilder==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109739 Se arkivalier omhandlende Aarhus Borgerforening på AarhusArkivet]}}


	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]

Htha2021: Oprettede siden med "Foreningen blev egentlig oprettet i trods. I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i Højre og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881. Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, H. F. Schourup samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og Thorbrøgger. Foreningen var fra begyndelsen stærkt politiske interesseret og havde sine politiske rødder i Venstre. Man arrangerede bl.a. politi..."

2022-04-29T09:50:50Z

Oprettede siden med "Foreningen blev egentlig oprettet i trods. I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i Højre og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881. Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, H. F. Schourup samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og Thorbrøgger. Foreningen var fra begyndelsen stærkt politiske interesseret og havde sine politiske rødder i Venstre. Man arrangerede bl.a. politi..."

Ny side

Foreningen blev egentlig oprettet i trods.
I utilfredshed med de af byens foreninger, som havde politiske rødder i Højre og de Nationalkonservative, oprettede en gruppe af borgere Aarhus Borgerforening i november 1881.
Denne gruppe talte bl.a. fabrikant Verner, H. F. Schourup samt tømrermestrene I. P. A. Sørensen og Thorbrøgger.

Foreningen var fra begyndelsen stærkt politiske interesseret og havde sine politiske rødder i Venstre. Man arrangerede bl.a. politiske foredrag, og blandt foredragsholderne finder man bl.a. Christen Berg og Viggo Hørup. Netop foredraget med de to fremtrædende agitatorer kastede foreningen ud i sin første store krise, da henved 50 medlemmer meldte sig ud af foreningen i protest mod arrangementet. De udmeldte dannede efterfølgende en ny borgerforening, som i en kort årrække konkurrerede med den gamle forening.
Festerne var, som i en hver anden forening, også et centralt element i foreningens virke.

Væsentlig var foreningens årlige julebasar, som første gang blev afholdt omkring 1890erne. Basaren var op gennem de første årtier i 1900-tallet et tilløbsstykke, og foreningen fik betydelige indtægter herfra. Overskuddet blev efterfølgende delt ud til institutioner og enkeltpersoner til 'Lindring af Nøden midt i Vinterens Hjerte', som det hedder i foreningens jubilæumsskrift fra 1931.
Mod slutningen af 1920´erne ophørte foreningens julebasar. Arrangementet var tidskrævende, og konkurrencen fra lignede aktiviteter arrangeret af andre foreninger og erhvervslivet var hård.

Efterhånden mistede foreningen sit politiske engagement, og man helligede sig nu blot selskabs- og foredragsvirksomhed. At foreningen ikke længere havde bånd til Venstre illustreres af, at byens første socialdemokratiske borgmester, Jakob Jensen, gennem mere end 26 år, var medlem af foreningen.

Foreningen havde et tæt forhold til Østergades Hotel, hvor mange af aktiviteterne var henlagt til.

I 1929 kunne foreningen indvie Borgerforeningens Stiftelse. Stiftelsen lå smukt på Stadion Allé, og den indeholdt 12 etværelses lejligheder med alkove samt seks toværelses lejligheder.

Borgerforeningens Stiftelse var et vidnesbyrd om grundtanken i borgerforeningens virke: Omsorgen for de gamle og hjælp til selvhjælp.

Bestyrelser gennem tiderne:

1881:
Overlærer Olsen (formand)
Manufakturhandler Godtfred Beck (kassere)

1891:
Tømrermester Thorbrøgger (formand)
vognmand Jakobsen
Forvalter L. Mogensen
Købmand Verner
Købmand Martin Hanssen
Bundtmager Hans Hald
Fotograf Ebbesen

1906:
Sagfører Valdemar Christensen (formand)
Murermester Chr. Jensen
Skræddermester Svanhede
Malermester M. R. Petersen
Agent N. C. Christensen
Snedkermester Lauritsen

[[Kategori:Foreninger]]