Aarhus Amtstidende - Versionshistorie

Balthasar med 16. jan. 2025, 08:46

2025-01-16T08:46:20Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den aarhusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel Venstrepresse.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye Venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.
@@ Linje 19: / Linje 26: @@
 [[Kategori:Kommunikation & medier]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

Hemik med 30. aug. 2024, 06:38

2024-08-30T06:38:19Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 08:38
Linje 1:		Linje 1:
	Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den ~~århusianske~~ '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel ~~venstrepresse~~.		Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den aarhusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel Venstrepresse.

	Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye ~~venstreblad~~. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.		Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye Venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.

	I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.		I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.

	Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]] var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis~~. Dog~~ med begrænset succes.		Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]] var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis - dog med begrænset succes.

	Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle ~~venstreblad~~ ind.		Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle Venstreblad ind.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev med 30. maj 2023, 06:34

2023-05-30T06:34:16Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 08:34
Linje 5:		Linje 5:
	I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.		I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.

	Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.		Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men [[Bertel Jensen (1862-1948)\|Bertel Jensen]] var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.

	Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.		Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:56

2023-02-27T08:56:32Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:56
Linje 1:		Linje 1:
	Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den århusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel venstrepresse.		Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den århusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel venstrepresse.

	Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.		Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.

	I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.		I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:55:32Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:55
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Marius Rasmussen, Lars Bjørnbak en levnedsskildring. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08506728~~ Bestil materiale]		*Marius Rasmussen, Lars Bjørnbak en levnedsskildring. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08506728 Bestil materiale]
	*Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd 2. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91230909~~ Bestil materiale]		*Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]
	*Aarhus gennem tiderne bd. 3. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035520~~ Bestil materiale]		*Aarhus gennem tiderne bd. 3. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035520 Bestil materiale]
	*Jyllandsposten 18.11.1965.		*Jyllandsposten 18.11.1965.
	*Aarhus Amtstidende 17.11.1965.		*Aarhus Amtstidende 17.11.1965.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:54Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 [[Kategori:Kommunikation & medier]]
-{{#coordinates:primary|56.151910|10.204756}}
+<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151910 longitude=10.204756>
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 11. dec. 2018, 10:09

2018-12-11T10:09:06Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2018, 12:09
Linje 3:		Linje 3:
	Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.		Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.

	I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. Dets første beliggenhed var [[Mejlgade~~\|Middelgade~~]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.		I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.

			Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.

	Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.		Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.

JanneMarieBarslev med 11. dec. 2018, 10:08

2018-12-11T10:08:44Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2018, 12:08
Linje 3:		Linje 3:
	Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.		Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.

	I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. Dets første beliggenhed var [[Mejlgade\|Middelgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.		I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. Dets første beliggenhed var [[Mejlgade\|Middelgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.

	Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.		Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-06T10:45:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 6. apr. 2016, 12:45
Linje 18:		Linje 18:

	{{#coordinates:primary\|56.151910\|10.204756}}		{{#coordinates:primary\|56.151910\|10.204756}}
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Venni sale med 22. mar. 2016, 13:20

2016-03-22T13:20:43Z

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2016, 15:20
Linje 16:		Linje 16:

	[[Kategori:Kommunikation & medier]]		[[Kategori:Kommunikation & medier]]

			{{#coordinates:primary\|56.151910\|10.204756}}