Aarhus Amtssygehus - Versionshistorie

Hemik med 10. apr. 2025, 09:37

2025-04-10T09:37:52Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2025, 11:37
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right]]

	'''~~Amtsygehuset~~''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.		'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

	Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.		Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.

Hemik: /* Stort blev for småt */

2024-08-26T07:39:21Z

Stort blev for småt

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:39
Linje 72:		Linje 72:
	Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.		Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.

	Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til 9 dage.		Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til ni dage.

	~~Antallet~~ af medarbejdere ~~er også vokset~~ kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.		Også antallet af medarbejdere voksede kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.

	I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.		I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.

Hemik: /* Algreen Tage-Hansen flyttede med */

2024-08-26T07:37:37Z

Algreen Tage-Hansen flyttede med

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:37
Linje 67:		Linje 67:
	Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.		Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.

	Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.		Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen havde opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.

	=== Stort blev for småt ===		=== Stort blev for småt ===
	Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.		Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.

Hemik: /* Sygehusparken */

2024-08-26T07:36:56Z

Sygehusparken

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:36
Linje 62:		Linje 62:
	Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.		Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.

	''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker, og var i udgangspunktet bygget for stort.		''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker og var i udgangspunktet bygget for stort.

	=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===		=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===

Hemik: /* Høeg-Hansens Amtssygehus */

2024-08-26T07:35:28Z

Høeg-Hansens Amtssygehus

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:35
Linje 47:		Linje 47:
	Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''		Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''

	Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.		Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)\|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.

	Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang ~~4-etagers~~ patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på 3 sekssengsstuer, ~~3 2-sengsstuer~~ og en enestue. I øvrigt en indretning som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade\|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.		Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade\|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.

	Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.		Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.

Hemik: /* Gratis grund på bakken */

2024-08-26T07:33:24Z

Gratis grund på bakken

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:33
Linje 38:		Linje 38:
	=== Gratis grund på bakken ===		=== Gratis grund på bakken ===

	Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved ~~Ingerslev~~ Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].		Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved Ingerslevs Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].

	Amtsrådet var ikke ~~sene~~ til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet\|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus\|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] aftalen der sikrede et nyt Amtssygehus.		Amtsrådet var ikke sen til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet\|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus\|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] aftalen, der sikrede et nyt Amtssygehus.

	=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===		=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===

Hemik: /* Pladsmangel */

2024-08-26T07:31:53Z

Pladsmangel

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:31
Linje 30:		Linje 30:
	=== Pladsmangel ===		=== Pladsmangel ===
	[[Fil:Aarhus Amtssygehus, ca. 1895.jpg\|thumb\|300px\|right\|Overlæge Tage Algreen Tage-Hansen med personale omkring 1885]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus, ca. 1895.jpg\|thumb\|300px\|right\|Overlæge Tage Algreen Tage-Hansen med personale omkring 1885]]
	Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser, den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907, stod det i ~~1920erne~~ klart for ~~Amtsrådet~~, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område Amtssygehuset dækkede vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.		Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser - den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907 - stod det i 1920'erne klart for amtsrådet, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område, Amtssygehuset dækkede, vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.

	I første omgang hyrede [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] den kendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at lave et overslag på, hvor meget en udvidelse ville koste. Høeg-Hansens beregninger viste, at en modernisering af det efterhånden omfattende sygehuskompleks ville koste 2 mill. kr, mens et nybyggeri på anden grund ville beløbe sig til 3 mill. kr.		I første omgang hyrede [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] den kendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at lave et overslag på, hvor meget en udvidelse ville koste. Høeg-Hansens beregninger viste, at en modernisering af det efterhånden omfattende sygehuskompleks ville koste to mill. kr, mens et nybyggeri på anden grund ville beløbe sig til tre mill. kr.

	Tallene sendte Amtsrådet i chok, og moderniseringsplanerne blev hurtigt forkastet. I stedet kastede man sig helhjertet ind i arbejdet med at bygge et nyt amtshospital, og her viste [[Aarhus Kommune]] sig som en gavmild medspiller.		Tallene sendte Amtsrådet i chok, og moderniseringsplanerne blev hurtigt forkastet. I stedet kastede man sig helhjertet ind i arbejdet med at bygge et nyt amtshospital, og her viste [[Aarhus Kommune]] sig som en gavmild medspiller.

Hemik: /* To Tage-Hansen'er */

2024-08-26T07:29:56Z

To Tage-Hansen'er

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:29
Linje 26:		Linje 26:
	Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.		Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.

	Tage-Hansen var sygehusets leder i næsten 40 år frem til sin død i 1920. Umiddelbart efter Algreen Tage-Hansens død blev sygehusets organisation omstruktureret, og sygehuset blev delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling med hver deres ansvarlige overlæge. Den kirurgiske overlæge blev [[Cai Tage-Hansen]], søn af Tage Algreen Tage-Hansen. Han virkede frem til 1927, hvor han døde i en ung alder. Cai Tage-Hansen blev afløst af overlæge [[Johannes Fabricius-Møller]]. Som medicinsk overlæge valgte man i 1920 den kun 36-årige [[Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)]]. I 1928 indrettedes en selvstændig ~~røntgent~~- og lysafdeling på sygehuset.		Tage-Hansen var sygehusets leder i næsten 40 år frem til sin død i 1920. Umiddelbart efter Algreen Tage-Hansens død blev sygehusets organisation omstruktureret, og sygehuset blev delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling med hver deres ansvarlige overlæge. Den kirurgiske overlæge blev [[Cai Tage-Hansen]], søn af Tage Algreen Tage-Hansen. Han virkede frem til 1927, hvor han døde i en ung alder. Cai Tage-Hansen blev afløst af overlæge [[Johannes Fabricius-Møller]]. Som medicinsk overlæge valgte man i 1920 den kun 36-årige [[Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)]]. I 1928 indrettedes en selvstændig røntgen- og lysafdeling på sygehuset.

	=== Pladsmangel ===		=== Pladsmangel ===

Hemik: /* Amtssygehus i Viby */

2024-08-26T07:28:31Z

Amtssygehus i Viby

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 09:28
Linje 20:		Linje 20:
	[[Aarhus Amtsråd]] gav, i øvrigt to år efter man havde besluttet at bygge Odder Sygehus, grønt lys til at bygge et nyt og moderne sygehus ved Aarhus. I 1882 stod byggeriet færdigt, og det blev indviet under pomp og pragt.		[[Aarhus Amtsråd]] gav, i øvrigt to år efter man havde besluttet at bygge Odder Sygehus, grønt lys til at bygge et nyt og moderne sygehus ved Aarhus. I 1882 stod byggeriet færdigt, og det blev indviet under pomp og pragt.

	Sygehuset lå i [[Kroghsgade]], hvilket dengang var en del af [[Viby Kommune]]. Sygehuset var for amtets borgere, mens købstadens borgere var henvist til det gamle sygehus i [[Dynkarken]] ~~- mon~~ ikke aarhusianerne på den anden side af købstadsgrænsen så med misundelse på det fornemme hospital. Sygehuset bestod til at begynde med af en hovedbygning og en bygning for epidemiske sygdomme med 42 sengepladser.		Sygehuset lå i [[Kroghsgade]], hvilket dengang var en del af [[Viby Kommune]]. Sygehuset var for amtets borgere, mens købstadens borgere var henvist til det gamle sygehus i [[Dynkarken]]. Mon ikke aarhusianerne på den anden side af købstadsgrænsen så med misundelse på det fornemme hospital? Sygehuset bestod til at begynde med af en hovedbygning og en bygning for epidemiske sygdomme med 42 sengepladser.
	[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1907.jpg\|thumb\|left\|300px\|Amtssygehuset nye hovedbygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] efter indvielsen i 1907. Den nu nedrevne bygning blev senere omdannet til Sct. Annagades Skole]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1907.jpg\|thumb\|left\|300px\|Amtssygehuset nye hovedbygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] efter indvielsen i 1907. Den nu nedrevne bygning blev senere omdannet til Sct. Annagades Skole]]

	=== To Tage-Hansen'er ===		=== To Tage-Hansen'er ===
	Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.		Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.

JanneMarieBarslev: /* Høeg-Hansens Amtssygehus */

2023-03-31T08:34:38Z

Høeg-Hansens Amtssygehus

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2023, 10:34
Linje 42:		Linje 42:

	=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===		=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===
	[[Fil:~~Aarhus Amtssygehus, 1935, Riis Knudsen~~.jpg\|thumb\|right\|300px\|Det nye amtssygehus ved [[Vestre Ringgade]] ~~under opførelse omkring 1934~~.]]		[[Fil:000320560 l.jpg\|thumb\|right\|300px\|Det nye amtssygehus ved [[Vestre Ringgade]] set fra syd. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''		Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''