Aarhus Å - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:11Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 2.135:		Linje 2.135:
	[[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget, var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.		[[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget, var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]
	* [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]]		* [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]]

Phillip Stadsarkivet med 12. sep. 2023, 12:09

2023-09-12T12:09:24Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2023, 14:09
Linje 1.602:		Linje 1.602:
	:56.08625762691317 10.06033357976019		:56.08625762691317 10.06033357976019
	:56.08623910527576 10.060408605579838		:56.08623910527576 10.060408605579838


	:56.076074832317 10.081818902416632		:56.076074832317 10.081818902416632
	:56.07606396651952 10.081541577435702		:56.07606396651952 10.081541577435702
Linje 2.054:		Linje 2.056:
	:56.06439778603428 10.085600488235803		:56.06439778603428 10.085600488235803
	:56.06444293919389 10.085440971951098		:56.06444293919389 10.085440971951098
	:56.064464837433846 10.085361724381439~Aarhus Å~~#1035AC		:56.064464837433846 10.085361724381439
			:56.064549225497025,10.085046515598854:56.06523800776694,10.08267544282969:56.06549789625961,10.081837651719562:56.06615671551798,10.078822848786823:56.06615671551798,10.078200576295368:56.066012974094626,10.077503201951496:56.065436961768285,10.076236617301095:56.06517941986296,10.075517785285104:56.06483802445281,10.074326884482492:56.06471823587312,10.07387627336799:56.06465834144368,10.07361878130256:56.064550531236236,10.073543679450143:56.06415522456285,10.072073828909982:56.063927621912185,10.071287016510787:56.06331668183758,10.070074658036056:56.062094772644635,10.068905214905563:56.061470182939765,10.068559449022837:56.06009247146119,10.066928665941782:56.05999662883132,10.066939394777842~Aarhus Å~~#1035AC
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

Phillip Stadsarkivet med 12. sep. 2023, 11:59

2023-09-12T11:59:08Z

Vis ændringer

Phillip Stadsarkivet med 12. sep. 2023, 11:43

2023-09-12T11:43:19Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen med 31. maj 2023, 08:25

2023-05-31T08:25:43Z

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 10:25
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med Aarhus Å i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med Aarhus Å i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]

	'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]]. Åen har leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der frem til 1926 lå i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens ~~areal~~]]. Derfor er Aarhus Å ofte blevet betegnet som [[Mølleåen]].		'''Aarhus Å''' udspringer ved [[Solbjerg Sø]], og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]]. Åen har leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der frem til 1926 lå i [[Vester Allé]] på [[Mølleparken\|Mølleparkens]] areal. Derfor er Aarhus Å ofte blevet betegnet som ''Mølleåen''.

	Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.		Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:44

2022-11-16T10:44:15Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:44
Linje 49:		Linje 49:
	[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]		[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

	Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. Den 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandværk]], tegnet af stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.		Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. Den 8. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandværk]], tegnet af stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

	Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vor tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.		Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vor tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 11:27

2022-09-27T11:27:38Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 13:27
Linje 9:		Linje 9:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med Aarhus Å i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]

	'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]]. Åen har leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der frem til 1926 lå i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]]. Derfor er Aarhus Å ofte blevet betegnet som [[Mølleåen]].		'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]]. Åen har leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der frem til 1926 lå i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]]. Derfor er Aarhus Å ofte blevet betegnet som [[Mølleåen]].

Phillip Stadsarkivet: /* Vand fra åen */

2022-08-24T08:42:14Z

Vand fra åen

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 10:42
Linje 49:		Linje 49:
	[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]		[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

	Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. Den 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye [[Aarhus Vandforsyning\|vandværk]], tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.		Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. Den 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye [[Aarhus Vandforsyning\|vandværk]], tegnet af stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

	Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vor tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.		Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vor tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 06:58

2022-05-11T06:58:29Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:58
Linje 42:		Linje 42:
	Blegepladsens placering ved Aarhus Mølle var fordelagtig, da vandet her var renere end inde i byen. Det var også en af grundene til, at man her ville opføre et vandværk i 1870'erne. Mølleren havde dog retten til åens vand, da han arbejdede under kongeligt privilegium, og kommunen måtte betale en anselig erstatning, da vandværket skulle opføres.		Blegepladsens placering ved Aarhus Mølle var fordelagtig, da vandet her var renere end inde i byen. Det var også en af grundene til, at man her ville opføre et vandværk i 1870'erne. Mølleren havde dog retten til åens vand, da han arbejdede under kongeligt privilegium, og kommunen måtte betale en anselig erstatning, da vandværket skulle opføres.

	I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger, der bygget på Mølleengen, var [[Huset\|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis\|møller Weis]] i 1877.		I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger, der bygget på Mølleengen, var [[Huset\|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|møller Weis]] i 1877.

	Aarhus Mølle var i funktion frem til 1903, og efter den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, flyttedes møllen til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.		Aarhus Mølle var i funktion frem til 1903, og efter den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, flyttedes møllen til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

2022-05-05T10:48:11Z

Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:48
Linje 106:		Linje 106:
	[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]		[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

	[[Kategori: Åer & ~~bække~~]]		[[Kategori:Åer, bække & kilder]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]